skip to Main Content

4 forskellige kommunikationsjob

4 forskellige
kommunikationsjob

Vi sætter fokus4 kommunikatører, der arbejder i hver deres del af kommunikationsbranchen. Jakob Dahl-Klausen i Kulturministeriet, Mette Gylling-Petersen i Pihl & Søn, Kenneth Toustrup i RelationsPeople og Merle Wiborg Romose hos Blodonorerne og GivBlod.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / December 2020

Kommunikationsjob i det offentlige:
Fokus kan skifte enormt hurtigt

Jakob Dahl-Klausen fortæller om sit kommunikationsjob. Han er cand.com. i Kommunikation og Offentlig Administration fra RUC i 2014 og arbejder som presserådgiver i Kulturministeriet.

“I et job som mit skal man virkelig være klar på, at fokus og prioriteter kan skifte enormt hurtigt. I et politisk præget system ændrer omstændighederne sig ofte pludseligt. Det, skal man synes, er sjovt, og man skal selv kunne skifte fokus. Samtidig er der nok også lidt længere fra tanke til handling i et ministerium. Men det er vigtigt, at det ender med handling, og derfor skal man forstå, hvad det er for et system, man befinder sig i, og man skal kunne navigere i det.

Coronasituationen er et godt eksempel på, hvordan man skifter dagsorden, og der kommer nye opgaver. Alle ministerier brugte en stor del af foråret på at planlægge og kommunikere om tiltag i forhold til corona. Hos os handlede det om at finde løsninger for kulturlivet. Det var ikke noget, vi kunne planlægge, inden coronapandemien satte ind.

Jeg valgte de fag, jeg har, fordi jeg tænkte, at det kunne være spændende at arbejde i et politisk præget system. Efter gymnasiet fik jeg et studiejob i kommunikationsafdelingen hos A.P. Møller-Mærsk, hvor jeg blandt andet skulle skrive et nyhedsbrev. Jeg havde egentlig overvejet at læse journalistik, men valgte i stedet, at det skulle være kommunikation, som jeg havde fået øjnene op for. Derfor blev det kommunikation og offentlig administration. Da jeg blev færdig i 2014, var der en ret høj dimittendledighed, og derfor kunne man ikke tillade sig at være kræsen, så jeg søgte meget bredt. Jeg havde et godt studiejob, hvor jeg fik mulighed for at fortsætte, indtil jeg fik et fast job. Efter et halvt år blev jeg ansat som presse- og kommunikationsmedarbejder i det, der dengang hed Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som nu er blevet til Slots- og Kulturstyrelsen. Jeg sidder i kommunikationsafdelingen, som er en koncernfunktion, der dækker både departementet og styrelsen. Vi har en kommunikationschef og er cirka 14 medarbejdere, som arbejder med alt fra presse, web, sociale medier til kommunikationsrådgivning og politisk kommunikation.

Som pressemedarbejder arbejder jeg både proaktivt og reaktivt. Hvis man har pressevagten, planlægger man sjældent at gå tidligt, for man skal løse opgaverne, når de kommer ind, og det kan være fra tidlig morgen til sen aften. Der kan man ikke selv sætte dagsordenen, men skal handle reaktivt. Det kan man til gengæld, når man ikke har pressevagten, hvor man kan arbejde med projekter. Det kan for eksempel handle om alt fra uddeling af penge til nye projekter, nye politiske aftaler eller undersøgelser om LGTB-personers trivsel i idrætsmiljøer.

Der er mange barrierer og mange aktører, der skal høres undervejs, og vejen kan godt være lang, så det er vigtigt, at man er i stand til at have øjnene rettet mod målet.

Jakob Dahl-Klausen

Ens arbejde og opgaver påvirkes af flere forskellige personer i ministeriet. Der er selvfølgelig ministeren, hvis prioriteter sætter rammerne for en stor del af ens arbejde, men også direktionen i både ministeriet og styrelsen. Og så naturligvis ens nærmeste chef, kommunikationschefen, der bestemmer opgaverne.

Nøglen til at fungere succesfuldt er at få koblet sig på projekter og sager så tidligt som muligt. Det kan typisk være et forløb, hvor et initiativ er begyndt at tage form, og hvor vi som kommunikations- og pressemedarbejdere kommer ret tidlig med i processen, faktisk allerede mens det begynder at blive konkretiseret. Ofte er der tale om ret lange forløb forud for, at man er klar til at sætte kommunikationen i gang. Der er mange forhold og mange aktører, der skal høres undervejs, og vejen kan godt være lang, så det er vigtigt, at man er i stand til at have øjnene rettet mod målet.

Jakob Dahl-Klausen

Nøglen til at fungere succesfuldt er at få koblet sig på projekter og sager så tidligt som muligt.

Den kommunikationskompetence, som jeg har mest brug for, er at kunne skrive og at gøre det, så andre kan forstå det, og så sproget bliver interessant og levende. Det offentlige er præget af meget skriftlig kommunikation, som i udgangspunktet kan være et ret bureaukratisk sprog, og det skal omsættes til noget fængende og let forståeligt.

Men i ministeriet er vi i endnu højere grad begyndt at bruge andre kommunikationsredskaber end det skriftlige. Vi arbejder mere og mere med grafik og også med video til de sociale medier, og det forventes, at man kan omsætte en politisk aftale til grafik.

Alle er overenskomstansatte i det offentlige, og vi arbejder indenfor et hierarkisk system, hvor vejen for embedsmanden går fra fuldmægtig, til specialkonsulent, til chefkonsulent, så det er ret tydeligt, hvordan du stiger i graderne. Men det er også muligt at have ansvar og viden indenfor et område, der gør, at man har en mere betydningsfuld placering, uden at man nødvendigvis bør have en finere titel. Vi tidsregistrer, så man kan se, hvor meget man arbejder. Der er en arbejdstidsnorm, og hvis man har arbejdet over, skal det normalt afspadseres. Det er kun ved særlige tilfælde at overarbejde udbetales. På grund af corona har jeg arbejdet en del over normen de seneste måneder.

Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at arbejde i et ministerium, som var en drøm for mig, da jeg blev færdiguddannet. Men jeg håber også, at jeg på et tidspunkt får mulighed for at arbejde et andet sted. Jeg er 33 år, så jeg vil gerne prøve nogle forskellige arbejdspladser i løbet af mit arbejdsliv.” ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kommunikationsjob i en privat virksomhed:
Kommunikation er tæt på både
top og bund

Mette Gylling Petersen fortæller om sit kommunikationsjob. Hun er cand.mag. i International Virksomhedskommunikation fra SDU i 2012 og arbejder som kommunikationschef i entreprenørvirksomheden Pihl & Søn A/S.

“Jeg var kun den fjerde medarbejder, der blev ansat i Pihl & Søn. Nu, efter ikke engang fire år, er vi over 100, og det har været spændende at være med på virksomhedens rejse og udvikling, hvor jeg har stået i spidsen for blandt andet vores strategi og værdisæt. Muligheden for at være med til at udvikle virksomheden og ikke mindst starte kommunikationsarbejdet op tiltalte mig utroligt meget. I dag har jeg en central rolle i organisationen, da jeg har berøring med mange opgaver og med mange kolleger, så jeg har en stor viden om, hvad der rør sig i organisationen.
Vi har en flad organisationsstruktur med korte kommunikations- og beslutningsveje, så man er tæt på både top og bund.

Det, der særligt karakteriserer et kommunikationsjob som mit, er, at der er korte kommunikations og -beslutningsveje, og at man har mange kasketter på og mange varierende opgaver.

Mette Gylling Petersen

Min chef er den administrerende direktør, og så har vi en ejer, som vi også samarbejder med. Vi er to, der arbejder med kommunikation, og vi har vildt mange opgaver, lige fra vores overordnede strategi til mødereferater. Der er den interne kommunikation, som foregår via nyhedsbreve, og der er den eksterne kommunikation med nyheder på sociale medier og hjemmeside, inklusive udvikling af en ny, pressearbejde i samarbejde med eksternt bureau, grafisk arbejde – vi servicerer byggepladser med blandt andet skilte, og det tager min medarbejder sig blandt andet af. Så er der prækvalifikationsansøgninger og tilbudsskrivning, og endelig fungerer jeg som PA for direktionen.

Vi er ved at omstrukturere og etablere et holdingselskab for tre virksomheder. Min funktion bliver rykket op i holdingselskabet, og så vil den administrerende direktør for dette blive min chef. Jeg arbejder ikke kun for ejeren og direktøren, men for alle. Jeg samarbejder med vores grafiker, vores tilbudschef og vores søsterselskab LM Byg A/S.

Lige nu er Pihl & Søn, som er et nyt selskab, der opstod, efter at Entreprenørvirksomheden Pihl gik konkurs i 2013, i gang med at bygge Nordens største Scandic Hotel på Kalvebod Brygge, og vi er også i gang med Nordø i Københavns Nordhavn. Før konkursen stod Pihl for byggerier som Operaen og Skuespilhuset.

Mette Gylling Petersen

Fokus på marketing, PR og kommunikation er steget i takt med, at virksomheden har udviklet sig.

Da vi skulle udarbejde vores strategi og værdisæt, samlede vi en arbejdsgruppe, hvor vi sammen diskuterede og definerede, hvordan vi ønsker, at Pihl skal være som samarbejdspartner, som organisation og som arbejdsplads. Ud fra alle de fremkomne inputs kogte jeg dem ned til fem fokusområder, kaldet Pihls Fokus 5, der er vores faste pejlemærker for, hvad vi står for, og hvad vi arbejder hen i mod.

Vi ønsker, at Pihls Fokus 5 skal leve i hverdagen, og at alle i Pihl skal kunne se sig selv og tage ejerskab til strategien og værdierne, som vi siden har taget op til revision hvert år.

Jeg tænker, at det, der særligt karakteriserer et kommunikationsjob som mit, er, at der er korte kommunikations og -beslutningsveje, og at man har mange kasketter på og mange varierende opgaver. Til gengæld er man virkelig med til at udvikle og præge virksomheden. Jeg forsøger at planlægge min dag, men jeg ved aldrig helt, hvad der kommer ind fra højre. Selvom jeg er glad for struktur, kan jeg heldigvis godt lide det uforudsigelige også.

Man skal kunne tænke ud af boksen for at gøre virksomheden endnu mere interessant overfor kunderne.

Mette Gylling Petersen

Det er meget motiverende for mig at være med til at skabe resultater. Man skal kunne tænke ud af boksen for at gøre virksomheden endnu mere interessant overfor kunderne. Fokus på marketing, PR og kommunikation er steget i takt med, at virksomheden har udviklet sig, men der gik nok et år, før jeg fik overbevist ledelsen om, at kommunikation ikke kun er vigtigt i forhold til tilbudsgivningen. Jeg skulle vise og bevise, at kommunikation kan bruges til meget andet. Vi skal fortælle verden om vores spændende projekter, og at vi er en fantastisk arbejdsplads.” ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kommunikationsjob på bureau:
Salg er en del af jobbet

Kenneth Grothe Toustrup fortæller om sit kommunika-tionsjob. Han er cand.mag. i Dansk fra KU i 2003 og arbejder som kommunikationsmedarbejder i RelationsPeople.

“Mit første møde med bureauverdenen var, da jeg var helt nyuddannet og fik mit første job på det kommunikationsbureau, hvor jeg også havde været i praktik. Jeg skulle bare i gang med et eller andet kommunikationsjob og vidste, at det var sjovt, og at jeg ville lære vanvittigt meget. Vi var en stor gruppe ret nyuddannede, og vi fik et større ansvar, end vi i virkeligheden kunne bære, så alle arbejdede virkelig meget. Min rekord var en arbejdsuge på 90 timer. Men vi lærte at finde de gode historier i virksomhederne og at fortælle dem.

Jeg blev der et år og havde et kort stop i en techvirksomhed, inden det var retur til bureauverdenen, denne gang et reklamebureau, hvor jeg var ansat som tekstforfatter. Der var jeg i fire år, og det var også meget lærerigt at arbejde med reklamedisciplinerne, og samtidig fik jeg virkelig rendyrket det med at skrive. Så var der et par år i en faglig organisation, inden jeg blev selvstændig og sammen med en tidligere kollega havde eget bureau.

Min rekord var en arbejdsuge på 90 timer. Men vi lærte at finde de gode historier i virksomhederne og at fortælle dem.

Kenneth Grothe Toustrup

I vores familie er vi glade for at sejle, og vi havde længe tænkt, at vi ville tage et år ud af kalenderen for at få en oplevelse sammen som familie på langtur i en sejlbåd. Drømmen blev til virkelighed i 2018-19, hvor vi, to voksne og to børn, sejlede her fra Danmark til Caribien og rundt derovre i nogle måneder.

Jeg vidste, at mit job, når jeg kom hjem igen, skulle være et, hvor jeg havde nogle kolleger, og at det skulle være på bureau. Jeg så helt tilfældigt på LinkedIn, at RelationsPeople akut manglede en medarbejder til at skrive tekster, og det bød jeg ind på. Det var et tremånedersjob, men jeg blev fastansat, da de tre måneder var gået.

Vi arbejder i teams, hvor vi er et team på hver kunde, og man kan så have forskellige roller, i nogle tilfælde som overordnet ansvarlig for kunden. For nogle kunder fungerer vi som en outsourcet kommunikationsafdeling, for andre er vi en specialistfunktion, som træder til ved spidsbelastninger, kriser, eller når der er behov for pressearbejde, strategiudvikling eller andet.

Kenneth Grothe Toustrup

Der er rigtig meget tekstarbejde i mit job, og jeg arbejder med flere genrer.

Der er rigtig meget tekstarbejde i mit job, og jeg arbejder med flere genrer. En af dem er debat, hvor vi på baggrund af analyse og strategi fastlægger, hvad der giver mening at mene noget om i forhold til kundens virksomhed, og så skriver jeg det. Jeg arbejder også med produkt-PR, versioneringer og det, jeg kalder sprognørderi. I det hele taget en kombination af mange små opgaver og store projekter.

Den helt store forskel på at være på bureau og andre steder er, at man er sælger og skal arbejde med økonomi, budgetter og excelark. Salg er en del af jobbet, og al tid bliver gjort op i timer og timepriser. Men vi planlægger tiden selv i dialog med kunderne. Vi har interne kurser i, hvordan man prissætter en opgave. Det forventes, at man kan bidrage til newbiz, kommunikationsrådgivning, præsentere og skrive sikkert. Vi får en ret grundig intro til kunderne, for vi skal kunne levere til mange forskellige typer kunder. Fra undervisningsmaterialer og byggeri til finans og teknologi.

Vilkårene er meget afhængige af din egen forhandling og ledelsen på bureauet.

Kenneth Grothe Toustrup

Skriftlig kommunikation er en vigtig kompetence for alle her, men det er forretningsforståelse også. Vi skal være sikre i, hvordan det, vi gør, kommer til at bidrage til at sælge kundens produkt eller fremme sagen, og dermed hjælper virksomheden med at nå sine resultatmål. Man skal også være god til projektledelse, og man skal kunne lede og fordele opgaver på bureauet og vurdere de forskellige kvalifikationer i et kundeteam.

Vi er ansat på individuelle kontrakter, og der er ingen standarder eller overenskomster i branchen, så vilkårene er meget afhængige af din egen forhandling og ledelsen på bureauet. Arbejdstiden er over tid normal, og pension er noget, man grundlæggende selv skal sørge for. Til gengæld arbejder man meget med medarbejdertrivsel og medarbejderudvikling. Vi har 3-4 MUS hvert år, og man bruger personlighedstest i forhold til teamdynamikken.

Jeg mener, at der er gode fremtidsperspektiver i at prøve bureauverdenen. Man får kendskab til mange virksomheder, brancher og opgavetyper, og man lærer at tage initiativ og gøre noget. Det ligger i bureauhverdagen, at der hele tiden sker noget nyt, og at tingene forandrer sig.” ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kommunikationsjob i en NGO:
Jeg er med til at gøre en forskel
for mennesker i en kritisk situation

Merle Wiborg Romose fortæller om sit kommunikationsjob. Hun er kandidat i Kommunikation og Formidling fra CBS 2002, fra 2007 specialkonsulent – Kommunikation i Bloddonorerne og GivBlod.

“Jeg har en 80/20 ansættelse. 80% i den frivillige organisation Bloddonorerne i Region Hovedstaden (Region H) og 20% i regionens blodbank. Vi løfter den fælles opgave med at rekruttere, anerkende og fastholde korpset af bloddonorer i Region H under brandet GivBlod. Vi har cirka 70.000 aktive donorer i Region H og har hvert år brug for 14.000 nye tilmeldinger, så nye donorer kan tage over fra de, der må udgå på grund af alder, sygdom eller lignende. Bloddonorerne er til stede i hele landet, hvor de er opdelt i 5 regioner, men det er kun i Region H, at blodbank og den frivillige organisation har så tæt et samarbejde. Det er så at sige vores egen model.

Jeg var tidligere i EDC som kommunikationsmedarbejder, og det var helt naturligt meget mere kommercielt. Jeg kan bruge mange af metoderne, men mit skift fra EDC til GivBlod for 13 år siden var en kæmpe omvæltning. Både kulturelt og mentalt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der var en del medarbejdere i GivBlod, som syntes, at jeg var ALT for kommerciel i min tilgang til organisationens kommunikation og brand. I GivBlod havde man ikke tidligere haft en ansat til at varetage kommunikationsopgaverne, og de stod med en stor udfordring, fordi færre og færre tilmeldte sig som bloddonor.

Merle Wiborg Romose

Det er en god sag at donere blod, som mange gerne vil gøre lidt for.

Jeg skulle altså i høj grad selv være med til at forme min stilling. Min første opgave blev at introducere nyt navn og logo. Før var navnet Bloddonorerne i Storkøbenhavn. Nu skulle vi arbejde under det mere sigende og mundrette (og lettere at stave til) GivBlod. Alt fra brevpapir til dekoration af bilerne i Den Mobile Blodbank skulle redesignes, og donorer og medarbejdere skulle informeres og introduceres til, og forlige sig med, nyt navn og stil. Jeg havde mest fokus på omverdenen. At få kommunikeret alt det nye ud til donorerne, at alt spillede med kampagner, plakater, visitkort og biler. Men forståelse og opbakning hele vejen rundt internt er bare så vigtig. Det er heldigvis kommet hen ad vejen. Det var en kæmpe udfordring. Men det var sjovt og lærerigt.

I dag er jeg leder for et kontor, som ligger dør om dør med Bloddonorernes landskontor i Høje Tåstrup, med to medarbejdere, hvor den ene arbejder med kommunikation på sociale medier, og den anden er halvt på kommunikation, halvt på administration. Der skal ske meget for et relativt lille budget.

Hvert år drøfter vi i blodbanken og den frivillige organisation i fællesskab, hvilke udfordringer og behov vi står over for i de kommende år. Hvor mange nye donorer skal der rekrutteres, hvilke områder skal der være fokus på i kommunikationen, og hvilke ressourcer har vi. Herefter udarbejder jeg et strategisk oplæg med en aktivitetsplan for det kommende år for mig selv og mine medarbejdere (og frivillige).

Vi bruger mest Facebook og Instagram, og det gode her er også, at donorerne selv er med til at motivere andre til at melde sig.

Merle Wiborg Romose

Mit job består af mange forskellige typer opgaver indenfor kommunikation og ledelse, fra projektledelse, pressearbejde, nyhedsbreve og events til arbejdet med sociale medier, kampagner, filmproduktion og personaleledelse. Jeg har en stor kontaktflade, og dagene er oftest helt forskellige. Det trives jeg rigtig godt med.

Kommunikationsfaget er i konstant forandring. Før var vi meget ude på messer med mange ’almindelige’ danskere, som for eksempel Alt for Damernes messe, Feriemessen eller Bådmessen. Men med de sociale medier har vi fået nye muligheder for at nå folk. Vi bruger mest Facebook og Instagram, og det gode her er også, at donorerne selv er med til at motivere andre til at melde sig. Vi sender altid en takke-SMS til en donor, når blodet er blevet brugt, og det ser vi for eksempel ofte donorer dele på de sociale medier.

Meget af vores tid går med at producere indhold til sociale medier. Billeder, tekster, videoer og gerne i et mix mellem det faglige og det humoristiske. Vi overvåger vores profiler tæt, og vi er nødt til at være på på en helt anden måde end tidligere, hvis vi vil sikre, at GivBlod bliver betragtet som troværdig, autentisk, nærværende og tilgængelig. Vi er der, når donorerne er der, så vi har fleksible arbejdstider, der både kan indbefatte aftener og weekender. Det regulerer vi selv.

Det er en god sag at donere blod, som mange gerne vil gøre lidt for. Men da coronaen ramte, var vi alligevel usikre på, om donorerne fortsat ville komme til tapning, og dermed kunne blodforsyningen være i fare. Så der lå en stor kommunikationsopgave i at gøre donorerne opmærksomme på, at blodbanken fortsat var åben, og at det var trygt og sikkert at give blod. Efterfølgende fik vi mulighed for at teste blodet for Covid-19 antistoffer, og det betød travlhed i blodbanken og behov for yderligere kommunikation og dialog med pressen. En svær tid, men en spændende tid rent fagligt.

Jeg tænker af og til på, om det er tid til at prøve noget andet. Men det her er svært at slippe igen, for man er med til at gøre en forskel for mennesker i en kritisk situation. Det handler hverken om at tjene penge eller samle dem ind. Jeg arbejder med frivillige (donorer, og dem der hjælper i organisationen), og det er enormt givende. Deres engagement er fantastisk!
Og så er det kombineret med kommunikationsfaget, som jeg brænder for.” ●

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / December 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search