skip to Main Content

50 år, der har
forandret det meste
for de fleste

I de 50 år, der er gået, siden korrespondenterne dannede den fagforening, der i dag er Kommunikation og Sprog, har mange ting forandret sig. Noget har været båret af den politiske og økonomiske udvikling, andet af teknologi og ny viden. Og reelt kan vi næsten ikke sammenligne det samfund, vi havde i 1970, med det, vi har i dag.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Februar 2020

Hvis du prøver at tænke på, hvordan samfundet, arbejdsmarkedet og danskernes hverdag så ud i 1970, og hvordan det ser ud i dag, så er det enorme forandringer, der er sket. I 1970 var flytningen fra land til by kun lige begyndt, der kom mange flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, der var ingen mobiltelefoner eller computere, og vi havde kun en tv-kanal. Kun ganske få kom i gymnasiet, og de fleste fik ikke en uddannelse.

”Indtil slutningen af 60’erne var landbruget det største erhverv i Danmark, men siden dengang er udviklingen gået så stærkt, at vi i praksis taler om et helt og aldeles anderledes samfund, som blev båret frem i en periode i 60’erne med økonomisk vækst og god økonomi. Da korrespondenterne dannede deres nye fagforening i 1970, var Danmark ikke blevet medlem af EF endnu, vi havde told og toldmure, og vores eksport var baseret på Storbritannien som vores vigtigste marked. Mediebilledet havde ikke forandret sig endnu. Vi havde de partibårne dagblade, nogle lokalaviser og så et mediehus, Danmarks Radio, med en fjernsynskanal og nogle radiokanaler.”

Det fortæller Martin Lauth Lauridsen. Han er født i 1944 og er altså 75 år. Han blev uddannet fra Handelshøjskolen i København i 1969, og han har i mange år haft tætte relationer til Copenhagen Business School (CBS). Han var i gang med sit første job, da der opstod en ny fagforening for korrespondenter – det var den, der senere blev til KS. Vi gætter på, at fagforeninger ikke var det, der interesserede Martin Lauth mest dengang, men han har i alle årene været en del af branchen og været levende interesseret i marketing, kommunikation og fagets forskellige uddannelser. Han har skrevet bøger og nedskrevet historien om FUHU og TietgenSkolen i de perioder, hvor han var leder der.

Så han er den helt rigtige at spørge, hvis man vil vide noget om, hvad der i de 50 år, KS har eksisteret, er sket på arbejdsmarkedet og i samfundet, og hvad der især har betydet noget for kommunikation, sprog og marketing som fag.

”I 70’erne kom industrisamfundet, hvor industri blev det største erhverv,” fortæller Martin Lauth Lauridsen. ”Her begyndte vandringen fra land til by, flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og der skete også en stor omstilling indenfor byggeriet, hvor der skød moderne boliger og parcelhuse op rundt om de større byer.”

”I januar 1970 indførte man kildeskat, og i oktober 1972 stemte vi os ind i EF, ” fortsætter han.

”Det gav optimisme i erhvervslivet, som her for alvor begyndte at blive internationaliseret og kunne opdyrke nye eksportmarkeder. General Agreement on Tariffs and Trade (GATT) og World Trade Organisation (WTO) kom til at betyde meget for internationaliseringen i form af liberaliseringer og handelsaftaler, som selv Kina kom med i. Fra EF-afstemningen og frem begyndte også udbygningen af Den Europæiske Union (EU).”

Martin Lauth Lauridsens uddannelse og karriere

  • 2009 – Direktør, BEE International
  • 1993 – 2012 Formand og næstformand, Fonden for Entreprenørskab
  • 2002 – 2009 Adm. direktør, FUHU/DEA/FBE
  • 1993 – 2001 Adm. direktør, TietgenSkolen
  • 1969 – 1991 Direktør med ansvar for salg og markedsføring, Andelsbanken, SDS og Danica
  • 1970 – 2006 Ekstern lektor og censor, CBS
  • 1971 – 1972 MBA, University of Wisconsin-Madison
  • 1969 Cand.merc., Handelshøjskolen i København

Planer for alt muligt
”I Danmark havde vi planer for alt muligt. Fingerplanen for byudviklingen af København, H-planen med nord-sydgående motorveje op gennem Jylland og Sjælland og en tværgående over Fyn på transportområdet, samt strukturændringer i landbruget og nye indkøbsmønstre i detailhandelen.”

Men hvor sidste halvdel af 60’erne var en god periode med højkonjunktur, endte det anderledes for 70’erne, hvor samfundet og vores økonomi fungerede mere og mere elendigt.

”70’erne var også karakteriseret af lønkampe, og regeringen greb ind i overenskomsterne flere gange. Arbejdstiden gik fra 44 timer i 1966 til 40 timer i 1976. Ferierne blev længere. Men der var større modsætninger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, end vi oplever i dag.”

”Det var i slutningen af 70’erne, at Knud Heinesen som finansminister sagde, at vi havde kurs mod afgrunden. Der var underskud på betalingsbalancen, vi dyrtidsregulerede, og vi devaluerede, fordi der var inflation, og budgetterne konstant blev overskredet, og der var en betydelig arbejdsløshed.”

”Det var en spiral, som man skulle have brudt, og man gjorde forskellige tiltag, for eksempel indførtes Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for at lægge en dæmper på økonomien. Man indførte et udlånsloft for at dæmpe investeringerne, men det gik ud over erhvervslivet, for de måtte så låne i udlandet, og det blev dyrt, når vi devaluerede. Kombinationen af disse ting er opskriften på det værste, man kan forestille sig,” siger Martin Lauth Lauridsen.

Martin Lauth Lauridsen er den helt rigtige at spørge, hvis man vil vide noget om, hvad der i de 50 år, KS har eksisteret, er sket på arbejdsmarkedet og i samfundet, og hvad der især har betydet noget for kommunikation, sprog og marketing som fag.

Anker gav op
”Anker Jørgensens regering måtte give op, Poul Schlüters firkløverregering kom til, og man fik rettet op på økonomien, blandt andet ved at indføre fastkurspolitik i forhold til den tyske mark og euroen. Vi fik styr på budgetterne, og der var enighed mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at rette op på økonomien og for eksempel ikke længere anvende devalueringer. Og så blev Dankortet i øvrigt indført i 1983.”

”Det begyndte at gå bedre,” siger Martin Lauth Lauridsen. Men det gjorde det ikke mindst, fordi man i 70’erne var begyndt at investere i uddannelse. I begyndelsen af 70’erne gennemførte man reformer på universiteterne, hvor de studerende og medarbejderne fik større indflydelse. Udviklingen, hvor flere blev optaget i gymnasiet, var i gang. Hvor det i slutningen af 60’erne var 5-10 % af en årgang, der kom i gymnasiet, steg dette tal støt. Også i virksomhederne begyndte man at anvende mere intern træning.

”Da vi fik Globaliseringsrådet midt i 90’erne, kom det til at betyde en bredere forståelse af, hvad uddannelse betyder for udviklingen, og uddannelsesområdet blev opprioriteret, fordi det var nødvendigt i forhold til den internationale konkurrence.”
”I dag får cirka 75 % af en årgang en gymnasial uddannelse, og 20 % får en erhvervsuddannelse. Vi ser en vækst i professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, og vi har en 50-60 %-målsætning for de videregående uddannelser.”

Martin Lauth Lauridsen har et bud på, hvorfor sproguddannelserne er nødlidende:

”Dengang, hvor der var færre, der fik en uddannelse, var der også færre, der kunne sprog, og der opstod en voksende efterspørgsel efter sprogkompetencer. Efterhånden som flere tog en uddannelse, blev der også flere, der uddannede sig i udlandet og flere, der kunne sprog. I dag er der mange flere, der behersker sprog, end der var dengang, KS startede, og de kan ovenikøbet læne sig op ad PC’ens stavekontrol. Og i dag kræver man ikke bare sproglige, men også kulturelle og faglige kompetencer for at kunne løse internationale kommunikationsopgaver. Mange rene sproguddannelser er lukket ned, fordi opgaverne bliver løst på en anden måde, men der er fortsat brug for medarbejdere med de bredere kompetencer,” siger Martin Lauth Lauridsen.

”Indtil slutningen af 60’erne var landbruget det største erhverv i Danmark, men siden dengang er udviklingen gået så stærkt, at vi taler om et helt og aldeles anderledes samfund

Martin Lauth

Så kom teknologien
”PC’erne kom i begyndelsen af 80’erne, men allerede inden da anvendte vi det, der dengang hed Elektronisk Databehanling (EDB), i store virksomheder og det offentlige. Men hvor man i begyndelsen tænkte EDB som et rationaliseringsværktøj, blev det et udviklingsværktøj. Pengetransaktioner var det område, der slog tidligst igennem, og det bredte sig til regnskabssystemer. I 90’erne går det fra at være koblet til specialfunktioner ud til medarbejderne, som måtte have et PC Kørekort. Og i 90’erne kom computerne og internettet, som forandrede verden.”

”Der skete en utrolig ændring med kommunikation og medier, og især med smartphones indtog er der opstået helt nye kommunikationsmuligheder. Man har adgang til information på en måde, som er uden sammenligning i forhold til tidligere. Men generelt har den teknologiske udvikling givet os meget store muligheder for at rationalisere og øge produktiviteten.”

Politisk stabilitet
Politisk er der de seneste 10-15 år sket det, at man gennemfører mere og mere hen over midten i Folketinget.

”Det er noget af det mest markante ved Danmark, at vi finder løsninger på tværs. Se på, hvordan det går i Storbritannien med Brexit, og tænk så på, hvordan vi løste det danske nej til Maastricht med et nationalt kompromis,” påpeger Martin Lauth Lauridsen.
”De sidste par årtier har været præget af økonomisk stabilitet, et stabilt arbejdsmarked, og de private pensionsopsparinger er også med til at sikre samfundets og danskernes økonomi. Med den udvikling, der har været i forhold til uddannelsesniveauet, har vi en helt anden viden og et nyt kompetenceniveau, der giver muligheder for fortsat udvikling og stabilitet,” slutter Martin Lauth Lauridsen. ●

Tekst / Anne Nimb
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Februar 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search