skip to Main Content

6 gode råd til at håndtere usikkerheden under coronakrisen

6 gode råd til at håndtere
usikkerheden
under coronakrisen

Tiden byder på usikkerhed på stort set alle væsentlige områder af vores liv. Men der ligger megen læring i at skulle håndtere uvisheden.

Tekst / Stine Reintoft, erhvervspsykolog
Foto / Anne Kring
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Juni 2020

Ubesvarede spørgsmål står i kø i denne tid.

  • Hvad sker der med mit arbejdsliv? Hvad sker der inden for min branche på sigt?
  • Hvad sker der med min økonomi? Hvad sker der med verdensøkonomien?
  • Bliver jeg syg? Bliver min familie syg, og hvad nu hvis det sker?

Spørgsmålene er små og store. Det kan føles, som om der pludselig er søgang på en ellers fredelig sejlads. I denne artikel giver jeg dig 6 gode råd, der skal hjælpe dig i forhold til at håndtere al den usikkerhed, som du møder i denne tid. Rådene giver jeg på baggrund af mange års arbejde som psykolog, hvor jeg har hjulpet mennesker med at håndtere svære situationer i deres liv og arbejdsliv.

Coronakrisen er en særlig krise

Når mennesket oplever en udefrakommende trussel, vil det typisk få tilskyndelser til at rykke fysisk tættere sammen med andre mennesker. Det ved vi fra krisepsykologien. Vi vil også typisk få tilskyndelser til at handle eller kæmpe mod det, der truer os, fordi vores indre alarmberedskab aktiveres.

Det særlige ved coronakrisen er, at vi bliver bedt om at reagere med passivitet og fysisk afstand. Vi skal blive hjemme, og mange af os skal undlade at gå på arbejde, eller vi skal gøre det på særlige måder med nye forholdsregler og afstand. I mange stammekulturer anser man det for farligt at være isoleret fysisk. Vi er som mennesker sociale dyr – så i denne situation bliver vi bedt om at gøre noget grundlæggende ’ulogisk’ for os i en krisesituation.

Fjenden er midt iblandt os, men usynlig

Det andet særlige ved denne krise er, at fjenden – som er en virus – er midt iblandt os, men usynlig. Vi ved ikke, hvem der er ramt, og hvem der ikke er – vi ved heller ikke, hvordan vores egen krop og psyke vil reagere, hvis vi selv bliver ramt, eller hvis vores nærmeste bliver ramt.

Det normale i en unormal tid

Den megen usikkerhed kan være mentalt belastende, især over tid. Ovenikøbet efterlades vi i høj grad alene med den, fordi vi er i mere begrænset kontakt med venner, familie og kolleger. Som jeg skriver senere i et af mine råd, skal vi række ud alligevel – men på andre måder, end vi plejer.

Det er normalt i denne unormale tid, at usikkerheden kan fylde meget og føre til flere bekymringer end vanligt. Det kan af nogle opleves som en lavine af bekymringer og måske mere omsiggribende ængstelighed. Bekymringerne kan være sværere at slippe, da vi ikke kan ikke lave de distraktioner, som vi plejer, for eksempel gå i træningscentret, i svømmehallen eller til en festlig reception.
Mange oplever dog også, at bekymringer, som har fyldt meget for eksempel på arbejdet, er aftaget, og at det er en lettelse, at ’hamsterhjulet’ er bremset op for en stund.

Vi kan ikke styre alt

Når vi skal håndtere usikkerhed, som er et vilkår i coronakrisen, så er det givtigt at skele til filosofien. Lige nu bliver det nemlig mere tydeligt for os alle, at der er væsentlige ting, mennesket ikke er i stand til at kontrollere. Vi bliver opmærksomme på, at der er forhold ved vores eksistens, som vi ikke har magt over, endsige ved noget om. At ukendte sygdomme kan ramme os, hvor vi står ubeskyttede og sårbare. Det bliver tydeligt, at vi ikke kan handle os ud af alting, at vi ikke kan kontrollere, planlægge og styre alt i tilværelsen. Strukturer og planer giver os en fornemmelse af sikkerhed, tryghed og kontrol. Når vi står ansigt til ansigt med krise, sygdom og død, så må vi undvære alt dette og øve os i at blive fortrolige med uvisheden.

Det bliver tydeligt, at vi ikke kan handle os ud af alting

Forfatteren Tor Nørretranders har for nyligt sagt i radioprogrammet Brinkmanns Briks: ”For at opdage betydningen af noget, er vi nødt til at miste det for en periode” (Brinkmanns Briks den 24. april 2020). Vi har en kærkommen mulighed for læring i denne tid, for eksempel hvad angår at miste fornemmelsen af sikkerhed og fast grund under fødderne.

Første råd:

Omfavn uvisheden

Når vi skal håndtere usikkerhed og tvivl, kan det være godt at øve sig i at omfavne det vilkår, som mennesket er underlagt, nemlig en grundlæggende uvished. Som Tor Nørretranders taler om i citatet ovenfor, kan vi gå på opdagelse i det nye. Du kan prøve at få øje på, hvad der får betydning nu, hvor du ikke kan læne dig ind i den sædvanlige ’sikre’ fornemmelse.

Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvad er det, jeg skal leve med at undvære i denne tid?

Når mange ting er usikre, når jeg ikke ved, hvad der venter nogle måneder fremme i tiden, hvad viser sig så som vigtigt for mig – hvad træder frem her og nu?

Hvad kan jeg styre og gøre noget ved, og hvad kan jeg ikke styre?

Du kan eventuelt skrive svarene ned. Det gør dine opdagelser mere tydelige for dig selv, frem for hvis du skal have dem inde i hovedet. Når vi skriver noget ned, fastholder vi vores tanker og øger overblikket.

Stine Reintoft

”Lige nu bliver det nemlig mere tydeligt for os alle, at der er væsentlige ting, mennesket ikke er i stand til at kontrollere. Vi bliver opmærksomme på, at der er forhold ved vores eksistens, som vi ikke har magt over, endsige ved noget om.”

Andet råd:

Fordyb dig

Når tvivl og usikkerhed råder, bliver sindet flakkende. Når du skaber fordybende aktiviteter for dig selv, skaber du den modsatte bevægelse i sindet. Vi ved fra forskning i flow og fordybelse, at det at fordybe sig i en – tilpas svær – aktivitet har særdeles positive effekter på menneskets psyke. Det samler opmærksomheden og skaber et fokus, hvor hjernen bliver beskæftiget på udviklende måder. Vi oplever en form for tilfredshedsfølelse under og efter aktiviteten, fordi vi kommer i flow.

Du kan fordybe dig i det, som har din interesse. Det kan være læsning af en svær bog, at skrive et indlæg til en avis, at sætte dig ind i strikkemønsteret til en ny trøje, eller at få lavet det træningsprogram, som du har fået anbefalet. Aktiviteten kan være musisk, som at lære en ny sang eller et svært riff på guitaren.

Udfordringen ved fordybelsesaktiviteter er at få dem påbegyndt. Den første (initierende) fase af aktiviteten kræver en stor ’investering’ af mental energi. Du kan hjælpe sindet på vej ved at skabe et inviterende miljø rundt om aktiviteten. Det kan være ild i pejsen og en god kop kaffe, når du skal i gang med at skrive din artikel eller læse din bog. Det fysiske miljø betyder noget for, om du kommer godt ind i fordybelsen.

Uanset om du er vant til at dyrke sport eller ej, kan du eller cykle en tur med en klar intention om retning og mål

Stine Reintoft

Tredje råd:

Begræns dit medieforbrug og andre distraktioner

Et led i at lykkes med fordybende aktiviteter er at hjælpe os selv med at begrænse aktiviteter, der gør, at sindet flakker og skifter spor konstant. Vi må hjælpe os selv med at begrænse forbruget af medier, spil på telefonen og andre former for aktivitet, der kan distrahere os.

Vi kan øve os i at være med langsomheden i mere rolige aktivitetsformer. Med det udvikler vi vores tålmodighed, som er gift for den panik, der kan gribe os, når ængstelsen får fat. Du kan konkret aftale med dig selv, at du tjekker nyheder 2 gange om dagen, for eksempel morgen og sen eftermiddag.

Fjerde råd:

Husk omsorgen for dig selv, og ræk ud!

Det er meget menneskeligt at miste pusten af den megen usikkerhed, som tiden bærer præg af. Giv dig selv omsorg ved at gøre noget godt for dig selv. Ikke i betydningen af ’trøst’, men i betydningen af respekt for denne følelsesmæssigt svære situation, som du står i – og som vi hver især skal finde veje til at være med. Hvad er godt for dig? Et langt bad, en meditation eller ’planken’ i 2 minutter?

Hvem skal du ringe til?

Vi skal holde afstand, men vi er ikke alene. Som mange har talt om i denne tid, så er fysisk og social afstand ikke det samme. Vi må lære at række ud og søge kontakten med hinanden som en del af at drage omsorg for os selv – vi skal blot gøre det på andre måder, end vi plejer. Her kan telefon- eller Facetimeopkaldet være en mulighed. Hvis du ikke er god til at opsøge kontakten med andre, er det tid nu til at øve dig: Hvem skal du ringe til?

Femte råd:

Bevæg din krop

Når vi går, cykler eller løber skaber vi fysisk bevægelse. Men krop og psyke hænger sammen. Intentionel bevægelse af kroppen er gift for ængstelse, fordi du bruger din vilje og intention til at få kroppen i gang.

Uanset om du er vant til at dyrke sport eller ej, kan du gå eller cykle en tur med en klar intention om retning og mål. Når uvisheden råder på mange områder af livet, kan vi tage kontrol over kroppen og skabe bevægelse for os selv.

Sjette råd:

Slip analysen, og fokusér på det nære

Trangen til at bruge de analytiske evner og skabe løsninger midt i al usikkerheden er stor for mange. Der er bare det ved det, at vi ikke kan ’løse’ de ubesvarede spørgsmål, som dem vi står med for tiden. Mange af spørgsmålene kan kun tiden give svar på.

Grublerier kan føre flere grublerier med sig – og kan ende i en blindgyde af tanker – og sidenhen frustration. Kunsten er derfor at give slip på analysen og fokusere på det, der er lige foran og rundt om dig – det nære. ●

Tekst / Stine Reintoft, erhvervspsykolog
Foto / Anne Kring
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Juni 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search