skip to Main Content

Alarmerende få får efteruddannelse

Alarmerende få får efteruddannelse

Tal fra Kommunikation og Sprog viser, at næsten halvdelen af medlemmerne slet ikke har fået noget efter- eller videreuddannelse de seneste tre år. K-folk risikerer at hægte sig selv af fagligt og bør lade sig inspirere af brancher, hvor efteruddannelse er sat i system.

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / PR
Udgivet / Juni 2022

Lyt til artiklen her:

Den seneste faglighedsundersøgelse fra KS konkluderer, at 47 % af medlemmerne slet ikke har modtaget efteruddannelse de seneste tre år, mens 35 % kun har været på endagskurser, konferencer eller interne udviklingsdage. Det er tal, der bør få kommunikatører til at stoppe op. For hvis man ikke efter- og videreuddanner sig, kan det få alvorlige konsekvenser for ens arbejdsliv.

”Det kan betyde, at det bliver supersvært at holde sig opdateret i en tid, hvor der sker utrolig meget. Og hvis man arbejder med kommunikationsfaget, som udvikler sig så meget i disse år, så risikerer man at blive hægtet af fagligt,” siger Stina Vrang Elias.

Hun er administrerende direktør i tænketanken DEA, der har fokus på blandt andet forsknings- og uddannelsespolitik, og var indtil for få år siden formand for ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse, der blev nedsat af den daværende regering.

”Tallene afspejler nok meget godt den tænkning, vi har haft om uddannelse i Danmark i mange år: Vi giver meget uddannelse i begyndelsen, og så sker den faglige opdatering primært gennem at arbejde,” siger hun og fortsætter:

“Da jeg var formand for ekspertgruppen for voksen-, efter-, og videreuddannelse, talte vi meget om, hvordan det her kan blive noget af det, vi snakker om til frokosten, så det bliver en naturlig del af vores liv, at vi taler om, at vi skal have flere og nye kompetencer gennem hele livet. Men det taler vi ikke om. Hvis vi skal lave det ryk, så skal vi også tale om, hvordan ansvarsfordelingen er.”

Stina Vrang Elias

Jeg tror, at vi står over for et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi tænker uddannelse.

Den dybe tallerken

Rapporten ‘Brug af systematisk uddannelsesplanlægning’, som Oxford Research har udarbejdet for Fagbevægelsens Hovedorganisation i 2021, konkluderer blandt andet, at det kun er meget få af de mindre virksomheder i Danmark, der arbejder og lykkes med systematisk uddannelsesplanlægning. Ifølge rapporten betyder det, at ‘kun få SMV’er har en høj aktivitet i opkvalificeringen af deres medarbejdere og kan nikke genkendende til, at der i virksomheden arbejdes systematisk med planlægningen af efteruddannelse og kompetenceudvikling.’

Men de SMV’er, der lykkes med at efteruddanne medarbejderne på systematisk vis, har en række fællestræk, fremgår det, og videre hedder det, at ‘samtlige af de succesfulde virksomheder går meget op i kvaliteten af deres arbejde, og fremhæver væsentligheden af et godt arbejdsmiljø.’ Disse SMV’erne får gode vurderinger fra deres kunder, og de har tilfredse medarbejdere, som de formår at fastholde længe. På denne vis er de succesfulde SMV’er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet, fastholdelse af arbejdskraft, godt arbejdsmiljø og tilfredse kunder, hedder det direkte i rapporten.
Hos Kommunikation og Sprog mener konsulent Ask Lehrmann, at det er ”ærgerligt, at der ikke er flere KS-medlemmer, der får nogle af de længerevarende, opkvalificerende kompetenceuddannelser indenfor eksempelvis projektledelse eller rådgivning.”

“Hvis det eneste efteruddannelse, man får, er det, som arbejdsgiveren lige synes, at man skal have, så hjælper det heller ikke medlemmet til at opnå den faglige selvrealisering, han eller hun gerne vil have,” siger han og henviser til, at KS ser, at flere medlemmer i disse år flytter sig over i mere rådgivende og projektledende roller.

Man kunne også vende det om og sige, at når der ikke er flere, der tager efteruddannelse, så er det fordi, der ikke er et behov. Hvor ser du behovet?
“Der er mange af vores medlemmer, som arbejder med projektledelse uden at have fået et kursus i det, men det er ikke særlig opbyggende for kommunikationsfagligheden, hvis folk sidder i hver deres hjørne og opfinder den dybe tallerken hver gang – i stedet for at man hurtigere kan begynde at arbejde på et højere, fagligt plan,” siger Ask Lehrmann.

Hvilke konsekvenser har det for den enkelte, hvis man ikke får efteruddannelse eller ny viden?
“Det, der måske gør mest ondt, er, at man vil have sværere ved at få det næste job. Man får selvfølgelig mere og mere erfaring i det job, man sidder i, men man er også nødt til at tænke på, hvordan man får et job, som ligger endnu mere i tråd med ens ønsker. Hvordan bliver man konkurrencedygtig til det næste job? Hvordan kan man vise, at man er fagligt opdateret og har moderne værktøjer i værktøjskassen? Uden efteruddannelse risikerer man at putte sig selv ned i en kasse, der passer til den jobfunktion, man har lige her og nu,” siger Ask Lehrmann.

Det er ikke særlig opbyggende for kommunikationsfagligheden, hvis folk sidder i hver deres hjørne og opfinder den dybe
tallerken hver gang

Ask Lehrmann, konsulent, Kommunikation og Sprog

Dansen om ansvaret

Advarselslamperne blinker altså fra flere sider, men når talen falder på efter- eller videreuddannelse, så er elefanten i rummet samtalen om, hvem der bærer ansvaret.

“Overordnet ligger ansvaret både hos arbejdsgiver og arbejdstager. Men når det er sagt, så er vores oplevelse også, at mange virksomheder ikke giver gode nok muligheder for, at deres ansatte kan få efteruddannelse. Når der ikke er tid til det, så skyldes det ofte, at medarbejderne kun må tage efteruddannelse udenfor normal arbejdstid – og det er ikke en mulighed for mange. Nogle skal også selv betale, og det kan også være en barriere,” siger Ask Lehrmann.

Stina Vrang Elias mener, at ”lige nu er det meget op til medarbejderne, der skal komme med ønsker.”

“Det betyder, at hvis der ikke er initiativ fra medarbejderne, så er lederne mange steder ikke opmærksomme på det, og så strander det – og så får man de tal, vi ser her,” siger hun og henviser til, at 47 % af KS-medlemmerne ikke har fået efter- eller videreuddannelse de seneste tre år.

De fleste virksomheder i Danmark er SMV’er, hvor efter- og videreuddannelse ikke er sat i system. Samtidig vil mange ledere ikke have noget overblik over, hvad der findes af relevante kurser, vurderer hun.

Ask Lehrmann

Man er også nødt til at tænke på, hvordan man får et job, som ligger endnu mere i tråd med ens ønsker.

Virksomheder må da have en interesse i at videreuddanne medarbejdere løbende?
”Jeg er i princippet enig, men jeg tror, at når hverdagen ruller derudaf, så tænker mange, at det må medarbejderne selv klare. Og det er noget af det, vi skal arbejde med,” siger Stina Vrang Elias.

Man kan vel godt argumentere for, at det her er en ret central del af ledelsesopgaven? Og som leder kan man godt blive målt på, hvordan kompetenceudviklingen i teamet går?
”Ja. Men det forudsætter, at der er en bevidsthed og en politik på arbejdspladsen. Det kan også være, at man har en politik om, at man er åben over for det, men at man også regner med, at medarbejderne selv er opmærksomme på det. At man for eksempel til MUS-samtalen har tænkt over, hvad der er brug for,” siger hun, der opfordrer til, at man kan lægge efter- og videreuddannelsesplaner, som når man lægger ferieplaner.

Og så bør kommunikationsfaglige måske også skele til andre brancher, som har en lang tradition for efter- og videreuddannelse, fordi de skal opdateres for ikke at miste autorisationer som for eksempel advokatbranchen.

“Det er måske også bygget ind i deres aftaler og overenskomster, men som kommunikatør kan man godt sige, at man også har et fag, som kræver vedligeholdelse og opdatering,” siger Stina Vrang Elias.

For alle

Ifølge DEA-direktøren bør vi i Danmark begynde at tage begrebet livslang læring mere alvorligt.

”Når vi alle sammen skal arbejde længere, så skal vi også opdatere vores kompetencer, hvis vi skal forblive attraktive på arbejdsmarkedet,” siger Stina Vrang Elias, der forklarer, at man kan dele det i to.

Den ene handler om at opdatere sine kompetencer for at kunne bevare sit job, mens den anden handler om opskoling – hvis man vil over i et andet fag.

“Jeg tror, at vores samtale om efter- og videreuddannelse vil forandre sig i de kommende år, fordi vi bliver nødt til at forlade den tankegang, der handler om at få mest mulig uddannelse, inden du er 30 år gammel og derefter klare dig selv,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror, at vi står over for et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi tænker uddannelse. Vi vil blive tvunget til ikke at tænke uddannelse som noget, der sker inden, du er 30 år. Men i denne overgangsfase, er det vigtigt, at vi får talt om, hvordan arbejdsgiver- og arbejdstageransvaret er fordelt, og hvordan det organiseres i især små virksomheder, der ikke har en HR-afdeling.”

Hvis man arbejder med kommunikationsfaget, som udvikler sig så meget som i disse år, så risikerer man at blive hægtet af fagligt

Stina Vrang Elias, administrerende direktør, DEA

Ask Lehrmann er enig og påpeger, at efteruddannelse er for alle – både de nyuddannede og de rutinerede.

“Vi ser ikke, at dem, der er 30 år i dag, tager mere efteruddannelse end dem, der er 50 år,” siger han og tilføjer:

“Det er også vigtigt at efteruddanne de unge, der kommer direkte fra universiteterne, fordi universiteterne ikke altid er gode nok til at vide, hvordan verden ser ud. Der er nogle krav til de unge i forhold til bredde af arbejdsopgaver, og hvordan en stilling er skruet sammen, der betyder, at de også har brug for efteruddannelse.”

En forklaring kan være, at udbuddet ikke er relevant nok?
“Jeg synes, at det er stort og relevant. Det kan godt være, at der er nogle huller, men når vi kigger på, hvad der er mest populært, så er det indenfor områder, der fylder mere og mere og er i udvikling,” siger Ask Lehrmann. ●

. . . . . . . . . . . . . . . .

Privatansatte akademikeres efteruddannelse

Hvordan er uddannelsesstatus for de akademikere, der er på det private arbejdsmarked i dag? Det har vores hovedorganisation Akademikerne undersøgt, og der er netop udkommet en rapport med resultaterne.

Antallet af akademikere stiger fortsat og har gjort det i mange år. De nye akademikere finder fortrinsvis arbejde på det private arbejdsmarked, hvor det er tydeligt, at de i kraft af deres kompetencer skaber værdi for både virksomhederne, andre faggrupper og samfundets vækst og velstand. Siden 2. kvartal 2011 er der kommet godt 100.000 flere akademikere på det private arbejdsmarked, og der er nu 281.101 privatansatte akademikere (2. kvartal i 2021).

Uudnyttet potentiale
Viljen og lysten til kompetenceudvikling blandt de privatansatte akademikere er stor. Undersøgelsen dokumenterer, at der er et stort uudnyttet potentiale blandt de akademiske medarbejdere i virksomhederne, da over halvdelen af de adspurgte angiver, at de gerne ville have haft mere kompetenceudvikling.

Nogle af udfordringerne med at sikre de privatansatte akademikere efteruddannelse gennem hele arbejdslivet er, at det i høj grad er op til den enkelte medarbejder og arbejdsgiver at sikre tid til deltagelse i og finansiering af kompetenceudvikling.
Knap 80 % af de adspurgte har deltaget i en eller anden form for efter- og videreuddannelse. Heraf er det dog kun omkring 19 %, der har deltaget i egentlig privat udbudt efter- og videreuddannelse, og kun 5 % i offentlig udbudt efter- og videreuddannelse (for eksempel et universitet eller lignende). Næsten halvdelen har i stedet benyttet sig af selvstudier.

Barrierer
Der skal afsættes tid til de privatansatte akademikeres kompetenceudvikling. 83 % svarer, at den største barriere for de privatansattes deltagelse i kompetenceudvikling er arbejdspres og travlhed.
Manglende finansiering fra arbejdsgiver er også en central barriere med 40 %, der angiver det som en væsentlig barriere for, at de ikke har deltaget i den ønskede kompetenceudvikling.

Omstilling
Akademikerne spiller en helt central rolle i de digitale forandringer ude i virksomhederne. 48 % af de privatansatte akademikere oplever (i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad) ændrede arbejdsopgaver som følge af den digitale omstilling. 26 % af de adspurgte oplever ændrede arbejdsopgaver i relation til den grønne omstilling.

Seniorer og de unge
Det er undersøgt, hvilke barrierer for kompetenceudvikling der særligt gør sig gældende for de yngste og ældste grupper på det private arbejdsmarked. For de unge er det blandt andet mangel på kendskab til kurser, og for seniorerne er det primært manglende kurser, der sætter begrænsninger.

. . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / PR
Udgivet / Juni 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search