Mit første arbejde efter studiet var indenfor bureauverdenen, hvor jeg blev klædt på til mange forskellige kommunikationsopgaver. Der var mange forskellige typer af opgaver, og man skulle hurtigt videre fra den ene til den anden. Der var meget stor faglig diversitet mellem opgaverne, men samtidig var det enormt fagligt specifikt indenfor mit fagområde. Det lærte jeg meget af. I bureauerne er du hele tiden omgivet af kunder, der har forskellige dagsordner, størrelser og budgetter. Den ene uge beskæftigede jeg mig intenst med realkredit, og den næste handlede det om et lille malerfirma. Det var en bred vifte af opgavetyper. Som konsulent kommer man rundt i mange forskellige organisationer, og man får et godt kendskab til landskabet udenfor bureauernes verden, og mine kolleger var meget dygtige. De havde alle en variant af min egen faglighed, så jeg lærte hele tiden noget, og vi supplerede hinanden godt.

Studiet

Da jeg læste, havde jeg ikke et klart billede af, hvad jeg ville efter studiet, selvom jeg tænkte i retning af fremmedsprog og intern kommunikation, hvilket stort set er det stik modsatte af, hvad jeg arbejder med i dag. Jeg blev uddannet i 2009 på CBS og er cand.ling.merc. med engelsk og kommunikation som hovedfag. Jeg var begyndt, fordi jeg kendte nogle, der havde valgt den vej, og de havde klaret sig godt med en okay god startløn. Men jeg ville gerne specialisere mig på især sprogdelen af studiet, hvor jeg skulle være dén, man går til indenfor et særligt engelsksprogligt nicheområde. Men jeg kunne hurtigt se, at den vej skulle jeg alligevel ikke gå.

I dag tænker jeg, at jeg måske ikke skulle have specialiseret mig så meget i engelskfaget. Jeg gik i dybden med engelsk grammatik, kommasætning og business letters. Dér kunne jeg måske have fundet noget bedre at bruge alle disse timer på i forhold til at ruste mig til en karriere i dansk kommunikation. Men det er dog en stor hjælp i mit nuværende arbejde, da jeg arbejder i en virksomhed med 22.000 ansatte fra hele verden, og hvor vi har engelsk som arbejdssprog.

I 2008, under studiet, kom jeg i fire måneders praktik hos kommunikationsbureauet BRO Kommunikation og blev derefter ansat som studentermedhjælper. Da jeg var færdig med mit studie, ansatte BRO Kommunikation mig fuld tid som konsulent. Her blev jeg i ti år.

Skiftet til Danske Bank

Efter ti år hos BRO Kommunikation mente jeg, at det var tid til at prøve noget andet. Det var en god tid, og jeg kunne godt lide de mange typer af opgaver og de mange forskellige kunder. Men efter alle disse år ville jeg godt specialisere mig i ét brand – arbejde på vegne af en virksomhed med en agenda, som jeg troede på, og som ville give mig de faglige opgaver, jeg ønskede mig. Jeg søgte ikke aktivt jobbet i Danske Bank, men der kom nogen og prikkede mig på skulderen, og de havde den perfekte pakke til mig. Jeg blev ansat som Copywriter og Content Lead, hvilket vil sige, at det var mig, som tog styringen på, hvilket slags indhold vi skulle lave i og omkring det digitale produkt, som jeg var ansat til at være brandingansvarlig for. Det var en boligsøgningsplatform, som var et slags subbrand under Danske Bank med sin egen strategi. Vi skulle gribe boligsøgning an på en ny måde, hvor vi lavede artikler og gode SoMe-ting, som vi forsøgte at lave anderledes, friskere og sjovere end det, de andre banker benyttede sig af. Samtidig skulle det være uddannende og sætte brugerne i stand til at forstå banken bedre. Det, syntes jeg, var enormt spændende. Det var et komplekst fagområde, som skulle gøres tiltalende, forståeligt og appellerende, og jeg havde endda mulighed for at være kreativ på det skriftlige område.

Projektet findes stadig. I dag har det ikke sit eget brand, men er nu en del af Danske Banks samlede tilbud. Det er klart, at det har ændret markedsføringen, og det ændrer også de muligheder, man har som kreativ tekstforfatter. I dag har jeg en specialistfunktion på det skrevne område, hvor jeg er ansvarlig for den skriftlige kommunikation på Danske Banks boligsøgningsplatform, og samtidig laver jeg marketingopgaver på tekstsiden, der relaterer sig til hele det overordnede område: boligområdet i banken. Og jeg bliver ofte hevet ind i projekter, hvor der skal skrives noget, som hænger sammen på tværs af afdelinger, og hvor det skal hænge sammen i stil, tone og kommunikation.

I dag arbejder jeg primært med ekstern kommunikation, og det foregår ikke så meget på engelsk, som jeg ellers er uddannet i, men stort set kun på dansk, selvom vi snakker meget engelsk.

Faglighed som kommunikatør

Jeg synes ikke, at kommunikationsfaget er i defensiven, når vi skal forklare, hvad vi skaber for en værdi. Men det skyldes nok i høj grad, at jeg har en baggrund fra bureauverdenen. Der er vi jo vant til, at kunderne køber ind på præmissen, om at kommunikation er vigtigt, for ellers ville de ikke betale et bureau for at lave det. Så jeg har egentlig altid oplevet, at der er en høj form for forståelse for, at kommunikation kan noget, og at det bliver taget alvorligt.

Der, hvor jeg er nu, er der mange former for fagligheder: finans, IT, jura, økonomi, design og kommunikation. Jeg oplever, at der er en generel forståelse og respekt på tværs af faglighederne for hinanden. I næsten alle projekter i Danske Bank skal kommunikation tænkes ind fra begyndelsen, ligesom der også skal tænkes for eksempel IT og jura ind. Det, som kan være et problem for kommunikatørerne, er, at alle har en mening om kommunikationen. Sådan er det ikke for de andre fagområder. Hvis en IT-mand siger, at sådan og sådan er det teknisk muligt at lave denne løsning, så tænker de fleste: Han har nok ret. På samme måde med jura. Kommunikation er mere blød i sin faglighed, og alle kan være lidt med i diskussionen om, hvordan kommunikationen skal udføres. Rigtig mange har en mening, når vi præsenterer en kommunikationsløsning, og det adskiller os nok fra de andre fagligheder i banken. Men forståelsen for, at kommunikation er vigtigt, den er der.

Det, vi kan, er at rumme flere perspektiver end vores eget fagområde. Vi kan se vores eget fag, vores egne produkter og vores egen organisation udefra og forstå, hvorfor folk opfatter organisationen og dens produkter anderledes, end organisationen selv gør. Der er det vores opgave at bygge de broer mellem os og alle de andre parter.

Fremtiden for kommunikation

Igennem min tid i kommunikationsbranchen synes jeg, at der løbende er sket en professionalisering af faget. Det er blevet tydeligere, at folk, der arbejder med kommunikation, kommer tættere på ledelserne, og jeg tror også, at det er blevet mere afmystificeret. Før i tiden læste man meget om spindoktorer, og det var sjældent for noget godt. Nu bliver de sjældent kaldt spindoktorer, men professionelle rådgivere. Da jeg læste og blev spurgt om, hvad jeg skulle bruge kommunikation til, når jeg blev færdig, så var der nogle, der troede, at jeg skulle lære mine kommende arbejdsgivere at manipulere med offentligheden eller ud at sælge noget, ingen ville have. Folk, der ikke havde det store kendskab til kommunikationsfaget, troede fejlagtigt, at det var et fag, der i bund og grund handlede om at pynte på fakta og dreje budskaber – sikkert foranlediget af de negative associationer, der var omkring spindoktorbegrebet.

Sådan er det ikke mere. I dag er der en meget større forståelse for kommunikation som rådgivning. Der er sket meget med faget bare de sidste ti år, synes jeg.

Det er positivt, at der er sket en professionalisering, og at faget er blevet mere anerkendt, men det stiller på den anden side også større krav til os selv. Vi skal kunne være med på flere niveauer i en organisation, og vi skal kunne argumentere godt for vores forslag, for alle har en mening om det. Du bliver hørt på flere niveauer i dag, og det, du laver, skal passe ind flere steder, så folk indenfor kommunikation skal også stramme sig an. Kommunikation bliver mere og mere respekteret som et individuelt felt samtidig med, at det ikke længere er så meget sit eget fag, da det indgår alle mulige steder, og vi hele tiden får flere kanaler og flere målgrupper, og vi lever i en verden, hvor alle er afsendere af alt muligt. Det betyder, at vi hele tiden skal lære at forstå mange flere mekanismer, dynamikker og forskellige faggrupper. ●