skip to Main Content

Arbejdsmiljø og trivsel er et kollektivt anliggende

Arbejdsmiljø og trivsel er et kollektivt anliggende

I KS arbejder vi for, at vi bedst muligt kan omsætte forskning, lovgivning og lange rækker af konferencer og møderarbejdsmiljøområdet, så det kommer til glæde og nytte for KS-medlemmerne. Men det er ikke simpelt, og først og fremmest gælder det om at ændre en fremherskende kultur, hvor trivsel ses som et individuelt problem. For det er det nemlig ikke.

Tekst / Susanne Sloth og Bitten Kjærgaard, arbejdsmiljøkonsulenter i KS
Illustrationer / Maj Ribergård
Udgivet / Maj 2021

Der er prestige og penge i at beskæftige sig med det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø er noget, de fleste fokuserer på på papiret, og der er penge i kurser og coaching – og bud efter foredragsholdere til både konferencer og events. Men der er lang vej fra alle de tunge rapporter og undersøgelser til, at KS-medlemmer (og andre lønmodtagere) kan mærke anstrengelserne for at forbedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø ude på de enkelte kontorstole.

Først er det vigtigt at få sat ord på de udfordringer, vi oftest møder hos KS’erne: Hvad ringer medlemmerne om, når de kontakter KS og har ondt i arbejdslivet?

Der er ingen tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø, herunder stressrelaterede problemer, fylder meget, når vi hører fra medlemmer om trivsel. Også når vi får tilbagemeldinger fra arbejdsmiljørepræsentanterne. Vi hører også om konflikter mellem en eller få kolleger og en chef, hvor nogle har et fint forhold til lederen, mens andre har et anstrengt forhold. Og der er også mange eksempler på kollegakonflikter – et område, der er pænt tabubelagt. Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2020 viser også, at 54 % af de adspurgte har oplevet konflikter eller skænderier på arbejdspladsen indenfor det seneste år.

Fra individet til kollektivet

Den største udfordring, når vi arbejder med disse problemstillinger, er at få sat dem ind i en mere kollektiv og ansættelsesretlig sammenhæng. Alt for ofte ser vi, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø gøres til et individuelt problem – og naturligvis er der af og til problemstillinger, der knytter sig til den enkelte ansatte. Men man burde ofte kigge på kulturen i stedet for den enkelte konflikt.

Problemet er bare, at man ved at fokusere på den enkelte fjerner fokus fra helheden – fra det kollektive

Oftest hører vi om, at en eller to medarbejdere ud af 20 i en afdeling føler en stor arbejdsbelastning, men hvor ’de andre’ lever fint med belastningen. Sjældent ser vi, at en samlet afdeling formår at rette en kollektiv indsigelse mod et miljø præget af stress og dårlig trivsel. Disse forhold er vi naturligvis meget opmærksomme på, og i KS hjælper vi medlemmer, der er havnet i en sådan konflikt. Problemet er bare, at man ved at fokusere på den enkelte fjerner fokus fra helheden – fra det kollektive. Mange KS’ere fortæller, at de nemt får hjælp til coachtimer, psykolog eller andre individuelle tiltag. Chefer og HR-afdelinger deler ud med rund hånd til de individuelle løsninger, hvorimod det ligger meget tungt med at stoppe op og sige: Hov, måske er der noget galt med min ledelse – eller vores kultur?

Medmindre der rent faktisk ER problemer i forhold til det individuelle, er det problematisk at undlade at undersøge baggrunden og forholdene for de individuelle problemer. Kort sagt kan man sige, at man ud fra et ansættelsesretligt synspunkt kan mangle en erkendelse af, at man bør adressere eller supplere konteksten.

Teambuildingdage er populære ligesom ’trivselsdage’, men meget ofte hører vi fra både medlemmer og arbejdsmiljørepræsentanter, at disse dage er enlige svaler, der måske slutter med nedsættelse af et udvalg. Og så sker der ikke mere.

Socialt og organisatorisk arbejdsmiljø

Sammen med Akademikerne og de andre medlemsorganisationer vil KS rigtig gerne have, at vi vænner os til at kalde ’psykisk arbejdsmiljø’ for ’socialt og organisatorisk arbejdsmiljø’. Den ændring vil signalere, at vi skal væk fra det med at gøre trivsels- og psykiske arbejdsmiljøproblemer til noget individuelt (med respekt for, at det naturligvis forekommer).

Og det er også her, man kan rette den kritik mod forskningen, at den har svært ved at gøre de gode iagttagelser og resultater egnede til at være målrettet mod dem, der skal bruge dem: fagforeninger, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Forbilledligt samarbejde med Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA)

BFA er et eksempel på, hvordan man kan formidle forskning på en måde, så det bliver brugbart. BFA har sammen med Akademikerne oprettet et dialogforum, hvor vi drøfter, hvordan vi bedst formidler og viderebringer forskningsresultater, som fagforeninger, tillidsvalgte og medlemmerne kan bruge i miljøarbejdet på den enkelte virksomhed. Her har vi et herligt eksempel på, hvordan man virkelig kan gøre noget handlingsrettet.

Fokus bør også rettes mod ledelsen

Desværre oplever vi, at der, hvor vi oftest støder panden mod muren, er ledelsesretten. Mange medlemmer har chefer, der – eventuelt udgået for saglige argumenter – stadig (2021) bruger vendingen, ’fordi jeg vil have det sådan’.

Mange ledere er alt for dårligt klædt på til at håndtere de udfordringer, ’moderne’ ledelse kræver i dag. Der kræves ikke kun, at man (helst) skal være den dygtigste på det faglige felt – men det kræver indsigt og mod, også til at vurdere sig selv. Hvordan indgår man som chef i virksomhedens sociale og organisatoriske miljø? Har jeg mod til at prikke mig selv på skulderen? Har jeg mod til at indse, at jeg måske har nogle blinde pletter?

Fordi jeg vil have det sådan

På det offentlige område er der etableret en overenskomstbestemt lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø (socialt og organisatorisk arbejdsmiljø har ikke vundet indpas på arbejdsgiversiden). Den er frivillig og meget populær blandt lederne. Her kigger man blandt andet på sammenhængen mellem den daglige ledelse, det psykiske arbejdsmiljø og produktiviteten hos medarbejderne og hele organisationen.

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø

Vi har heldigvis fået en længe ventet bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det har længe været et ønske, at man fik sat ord og regler på det, der egentlig har været gældende ’altid’ – så der er ingen formelle ændringer – men det, der har været Arbejdsmiljølovens hensigt, er nu penslet ud og udfoldet, så man lettere kan orientere sig i, hvilke pligter og regler der er knyttet til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

Når bekendtgørelsen snart bliver fulgt op af vejledninger fra Arbejdstilsynet, vil KS informere om det.

Undersøgelse om akademikernes arbejdsmiljø

Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse 2020 baserer sig på et særudtræk af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018. Undersøgelsen sætter spot på det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø blandt 455.000 lønmodtagende akademikere i Danmark.

Det overordnede billede i undersøgelsen viser, at akademikerne er en højproduktiv, selvstændig, engageret og motiveret arbejdstagergruppe. Langt de fleste har interessante arbejdsopgaver, finder mening i arbejdet og er stolte af deres faglighed. De oplever generelt et godt kollegaskab, hvor der kan tages hensyn til kolleger med færre kræfter.

På trods af dette oplever de også væsentlige problemer med deres arbejdsmiljø og stressniveau. De oplever høje, til tider modsatrettede, krav i en hektisk hverdag.

Akademikere på arbejdspladser, der prioriterer arbejdsmiljøet, er signikant mindre stressede end akademikere på arbejdspladser, der ikke prioriterer at forebygge arbejdsmiljøproblemer

Akademikerne oplever ofte at være nødsaget til at holde et meget højt arbejdstempo og ser sig i vid udstrækning nødsaget til at arbejde over for at nå arbejdsopgaverne – også dem, der opstår helt uventet.

Undersøgelsen konkluderer, at konflikter på arbejdspladsen og jobusikkerhed har en signifikant sammenhæng med stress.

De fleste akademikere oplever, at de arbejder på arbejdspladser med god ledelse, hvor arbejdsmiljøet prioriteres. Det til trods oplever ca. 30 % af akademikerne en ledelse, der svigter, og som ikke prioriterer arbejdsmiljøet tilstrækkeligt højt, hvilket indikerer et behov for, at ledelsen modtager bedre ledelsesredskaber generelt og til at forbedre arbejdsmiljøet.

Akademikere på arbejdspladser, der prioriterer arbejdsmiljøet, er signikant mindre stressede end akademikere på arbejdspladser, der ikke prioriterer at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Hvilket viser, at arbejdspladserne kan gøre en forskel og afhjælpe stressproblemer.

Vidste du at:

54 % af akademikerne har haft konflikter eller skænderier på arbejdspladsen det seneste år
25 % har været vidne til mobning
20-30 % har problemer med deres søvn og velbefindende
13 % af akademikerne melder, at de hele tiden eller ofte føler sig stressede, og akademikerne er i højere grad stressede af deres arbejde end andre medarbejdergrupper. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fakta

KS samarbejder med Akademikerne om arbejdet med alle de forskellige tiltag, der er undervejs i regelsættet indenfor arbejdsmiljøområdet.

Akademikerne og AC-organisationerne arbejder med et nyt system for arbejdsmiljøorganiseringen (AMO) og muligheden for at forbedre det nuværende system, som vi kender det. En indsats vedrørende en uddybning af bekendtgørelsen om psykiske arbejdsmiljø er, som nævnt i artiklen, allerede en realitet.

Temaerne i øvrigt er blandt andet:
• Beskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter (krav fra Akademikerne)
• Drøftelser om nationale arbejdsmiljømål
• Selve organiseringen af AMO – arbejde for, at arbejdsmiljøudvalg skal tilpasses den enkelte virksomhed og organisation
• Styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet
• Arbejdsmiljø som strategisk element i virksomhederne.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst / Susanne Sloth og Bitten Kjærgaard, arbejdsmiljøkonsulenter i KS
Illustrationer / Maj Ribergård
Udgivet / Maj 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search