skip to Main Content

At beherske sprog er ikke det samme som at køre på cykel

At beherske sprog
er ikke det samme
som at køre på
cykel

Danskernes høje niveau i engelsk er en succeshistorie – men hvad hjælper det, hvis hende i den anden ende ikke forstår engelsk?

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / November 2020

”For en lille åben økonomi som Danmarks, der er afhængig af at kunne eksportere, er det problematisk, at så store sprog som tysk og fransk efterhånden er sjældne kompetencer at besidde. Det er virkelig mærkeligt – i sidste ende vil det koste os penge,” siger Jesper Kenneth Kruse, der er lektor og ph.d. på DTU.

Forståelse for sprog og kultur er afgørende vigtigt for dansk eksport og økonomi, lyder det fra brancheorganisationen Dansk Industri (DI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Danske virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af sprog- og kulturforståelse, og danskernes niveau i engelsk er højt. Men det halter med andre fremmedsprog. Møder kan gå galt eller slet ikke blive til noget, og det kan koste på handelsbalancen.

”I dag er der mange danske virksomheder, der rapporterer, at de oplever problemer med sprog og kulturforståelse, og at det er noget, der indimellem koster ordrer for dem,” fortæller Jesper Kenneth Kruse. Han peger på, at det især kan berøre forhandlingssituationer, hvor en dansk virksomhed kan stå for svagt på et udenlandsk marked.

Det ville måske være klogt, hvis vi opkvalificerede danskere i for eksempel tysk og fransk.

”Paradokset i den sammenhæng er, at det ofte bliver udlagt, som om det er det udenlandske marked, der har et sprogproblem, ikke os i Danmark. Vi hører af og til, at de ikke behersker engelsk godt i for eksempel Frankrig og Tyskland, og at det er et problem for danske virksomheder. Den slags er i sagens natur svært for os at gøre noget ved, men det peger på, at det måske ville være klogt, hvis vi opkvalificerede danskere i for eksempel tysk og fransk, hvis engelsk udenfor Danmark ikke er et så gnidningsfrit sprog, som det ellers tit er,” siger Jesper Kenneth Kruse.

Sprog og kulturforståelse er vigtigt

Det er altid en god ide, at en virksomhed sætter sig ind i sine kunders kontekst, lyder det fra Danielle Bjerre Lyndgaard, der er seniorchefkonsulent med ansvar for lederudvikling i DI og har ansvaret for DI’s strategiske lederuddannelser. Til dagligt arbejder hun med global ledelse og en lang række andre områder indenfor ledelse og HR og er lige tiltrådt en etårig rolle som teamleder for DI’s Global Talent.

”Det er måske endnu vigtigere, når det er på tværs af landegrænser, og de skal ud på eksportmarkederne. Så selvfølgelig er det en god ide, at en virksomhed sætter sig ind i sprog og kultur i de lande, de ønsker at handle i,” understreger Danielle Bjerre Lyndgaard.

Set fra et ledelsesperspektiv er det hendes opfattelse, at de fleste danske ledere er meget opmærksomme på både sprog- og kulturforskelle. Men hun peger på, at det kan blive for unuanceret, hvis man kun ser kulturforskelle i et nationalt perspektiv: ”Forskellighed i kultur er mere end blot de kulturnationale forskelle. Min erfaring er, at i stedet for at fokusere på forskelle i kultur giver det ofte mere mening at finde det, der binder os sammen. Ofte handler det om at finde ’den gode lim’ i et samarbejde og i en global kunderelation.”

Hun har oplevet, at hvis man på tværs af nationale kulturer har et fagligt fællesskab eller en faglig interesse, så kan det være med til at skabe den gode relation. Det ophæver ikke de kulturelle forskelle, men det giver folk noget at mødes om, og det giver ofte det resultat, at man finder ud af, at vi ikke er så forskellige, når alt kommer til alt. ”Så for mig handler det meget om, hvordan vi vælger at møde hinanden. At oprigtigt interessere os for og give plads til at bruge de forskelligheder, der måtte være, aktivt og konstruktivt,” fortæller Danielle Bjerre Lyndgaard.

Globale kompetencer

DI har kontorer rundt omkring i verden, hvor medarbejdere hjælper og rådgiver danske virksomheder. I DI hjælper Danielle Bjerre Lyndgaard ledelser med at lykkes med global ledelse. Men det er ikke altid let, for hvordan gør man det?

”Vi lavede i DI et forskningsprojekt på et tidspunkt, hvor vi tænkte, at nu skulle vi afdække, hvad det var for fem eller flere kompetencer en global leder skulle have, så vi kunne lave kurser, der klædte danske ledere på,” fortæller Danielle Bjerre Lyndgaard. ”Men vi fandt ud af, at det var meget mere komplekst end bare at liste fem kompetencer op. Global ledelse er ikke bare ’global ledelse’. Det er meget kontekstafhængigt, og det kræver noget meget forskelligt alt efter, hvilke lande eller kulturer vi taler om. Så når vi holder kurser i global ledelse, så sker det typisk i nogle skræddersyede forløb i samarbejde med virksomhederne, så kurserne retter sig mod de problemer eller udfordringer, de måtte have.”

Det er ikke kun danskere, der skal forstå udenlandske samarbejdspartnere, men også dem, der skal forstå os.

Danille Bjerre Lyndgaard

DI’s forskningsprojekt endte i en bog, der er frit tilgængelig, og som indeholder en række værktøjer til, hvordan danske ledere kan lykkes med global ledelse (www.globalledelse.dk, red.). Men det går begge veje. Det er ikke kun danskere, der skal forstå udenlandske samarbejdspartnere, men også dem, der skal forstå os. ”Vi har også kurser for udenlandske ledere, som skal lykkes i en dansk virksomhed og dermed i en dansk arbejdskultur, for det er heller ikke altid helt nemt. Så vi forsøger at hjælpe begge veje,” forklarer Danielle Bjerre Lyndgaard.

Vi bliver usikre, når vi taler på fremmedsprog

Vi er gode til engelsk her i Danmark, men der er virksomheder rundt omkring ude i verden, hvor engelsk ikke er koncern-sproget, og hvor medarbejderne måske slet ikke forstår engelsk. Det kan godt være et problem for danske virksomheder, der ofte tror, at engelsk kan man kommunikere med alle vegne.

Vi ved fra forskning, at vi misser megen kommunikation, fordi vi ikke helt forstår hinanden, selvom vi kommunikerer sammen på for eksempel engelsk.

”Jeg afholdt et kursus for udenlandske ledere i danske virksomheder. Nogle af kursisterne, der arbejdede i udlandet for danske virksomheder, blev fløjet ind fra de lande, de arbejder i, for at deltage på vores kursus. Der var kursister fra hele verden. Vi talte engelsk på kurset, men det skal siges, at vi talte engelsk på lidt forskellig måde,” griner Danielle Bjerre Lyndgaard.

Vi ved fra forskning, at vi misser megen kommunikation, fordi vi ikke helt forstår hinanden, selvom vi kommunikerer sammen på for eksempel engelsk, og når vi taler på fremmedsprog, holder mange sig en smule tilbage på grund af usikkerhed. ”Det kan fra et ledelsesperspektiv betyde, at hvis en leder sidder med et team, der består af mange nationaliteter, så kan lederen have nogle medarbejdere, hvor lederen måske ikke får det fulde indblik i de enkelte medarbejderes kompetencer, fordi de måske holder sig tilbage, fordi de ikke er helt trygge ved at kommunikere på et fremmedsprog,” fortæller Danielle Bjerre Lyndgaard. Og det er et problem, der hurtigt kan blive stort for danske virksomheder.

Vi glemmer, der er andre sprog end engelsk

Vi har en selvforståelse i Danmark, der siger, at vi er dygtige til engelsk. Det er heller ikke forkert, fortæller Jesper Kenneth Kruse, der selv underviser i engelsk. ”Som befolkning er vi dygtige til engelsk. Det er på mange måder en succeshistorie. Men vi hører fra gymnasieskolerne, at niveauet er faldende, så hvis vi ikke passer på, så kan det blive en befolkningskompetence, vi kan tabe på gulvet. At beherske sprog er ikke det samme som at køre på cykel. Bare fordi en befolkning én gang har været god til sprog, betyder det ikke, at så bliver den ved med at kunne det. Det kræver, at vi fastholder det fokus på fremmedsprog, som vi historisk set har haft,” siger Jesper Kenneth Kruse. Han advarer imod, at vi hviler på laurbærrene, bare fordi vi behersker engelsk på et højt niveau. For hvad hjælper det, hvis dem, vi kommunikerer med, alligevel ikke forstår det?

Danielle Bjerre Lyndgaard

For mig handler det meget om, hvordan vi vælger at møde hinanden. At oprigtigt interessere os for og give plads til at bruge de forskelligheder, der måtte være, aktivt og konstruktivt.

”For en lille åben økonomi som Danmarks, der er afhængig af at kunne eksportere, så er det problematisk, at så store sprog som tysk og fransk efterhånden er sjældne danske kompetencer at besidde. Det er virkelig mærkeligt. I sidste ende vil det koste os penge,” mener Jesper Kenneth Kruse, der synes, at det er en tragedie og en dumhed, at vi har mistet vores gode kompetencer i de andre europæiske hovedsprog, som tysk og fransk. ”Det bliver ikke umuligt at bygge op igen, men det bliver svært og vil tage mange år, og det kræver, at man fra politisk side ønsker at rette op på det igen og er klar over, at det koster penge, fordi det er dyrt at undervise i fremmedsprog,” siger Jesper Kenneth Kruse.

På eksportingeniøruddannelsen, hvor han underviser, har de et forløb, der hedder ’Fremmedsprog og interkulturel forståelse’, og det er ikke kun fremmedsprog, det handler om. Der er også interkulturel undervisning på skemaet.

”Der er også en række traditionelle kulturforskelle, som indgår i undervisningen. I Danmark har vi jo en relativ uformel omgangstone på arbejdspladserne, og sådan er det ikke alle andre steder. Det er forhold, vi er bevidste om i en eller anden udstrækning, men i og med at kommunikationen i dag er så globaliseret, så er der også andre kommunikative aspekter, som vi bliver nødt til at tænke over på en struktureret måde. For eksempel hvordan man kommunikerer internationalt på en måde, der ikke virker stødende. Det kan godt være svært, fordi vi i Danmark tager tingene relativt let,” forklarer Jesper Kenneth Kruse.

Det er en tragedie og en dumhed, at vi har mistet vores gode kompetencer i de andre europæiske hovedsprog.

Jesper Kenneth Kruse

Find hjælp til sprog og kulturforståelse

Danske virksomheder har læst skriften på væggen og forstår nødvendigheden af at kende koderne – både de sproglige og de kulturelle – når de skal gebærde sig i udlandet, og der er regioner i verden, hvor udfordringerne er større end andre steder. Men Danielle Bjerre Lyndgaard minder om, at jo mere forskellige vi er fra hinanden, jo mere kræver det ofte af os for at forstå hinanden.

”Men det er ikke anderledes end på en dansk arbejdsplads; det er bare nogle ekstra lag af kompleksitet, der bliver koblet på, når vi arbejder globalt – både hvad angår sprog og kultur,” siger hun og anbefaler danske virksomheder, der gerne vil ind på udenlandske markeder, at opsøge rådgivning:

”Tag fat i dem, der kan hjælpe dig på vej – det kunne være os i DI, Udenrigsministeriet eller andre, der har de rette kompetencer indenfor sprog og kulturforståelse.” ●

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / November 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search