skip to Main Content

Bureaukratiet afmonteret med humor

Satirikeren Per Helge Sørensen er klar med Djøf med Løgn 3. I de seneste fire år har han levet af at udstille bureaukratiet og djøfiseringen af samfundet alene med anekdoter og fortællinger fra den virkelige verden.

Så står han igen på scenen. Ene mand. Der er ikke lyskastere, ingen scenografi, musik eller rekvisitter. Det er bare Per Helge Sørensen i diskret lys skjorte og herrebuks. Han står der bare, en høflig gestus og hovedet på skrå. De første forestillinger er allerede udsolgt.

Det er nemlig tid til en ny omgang ’Djøf med Løgn.’

Hans historier er hentet fra Danmark 2017. De øgede karakterkrav i gymnasiet, Vejle-modellen, som måske skulle udrulles til hele landet eller rulles sammen, kontanthjælpsloftet, og hvem der egentlig stod politisk bag, men også om den nedbrudte printer på kontoret og frygten for at spilde endnu en dag på et samarbejdskursus efter en ny mission og vision for virksomheden, som ledelsen har fundet på.

Hans show er scener fra en embedsmands hverdag. Det er et en-mandsshow over halvanden time om bureaukratiet og de djøf’ede situationer, som vi alle sammen støder på. Hvor sjovt lyder lige det?

Moderne aforisme

Ja, da Per Helge Sørensen første gang serverede ’Djøf med Løgn’ i 2013, blev det ikke blot til de fire annoncerede forestillinger på Rialto-scenen. Det blev i første omgang 21 shows fulgt op af 50 forestillinger rundt i landet, samt en masse private optrædener.

Ligesom med den, så grinede publikum sig igennem lige så mange forestillinger med ’Djøf med Løgn 2’ i 2015.

I de seneste fire år har han levet af at udstille bureaukratiet og djøfiseringen af samfundet alene med anekdoter og fortællinger fra den virkelige verden. Og publikum hyler af grin, ryster på hovedet og nikker genkendende. ’Djøf med løgn’ er blevet et begreb, en moderne aforisme.

Per Helge Sørensen selv er fortælleren, stand-upperen, embedsmanden, satirikeren, ja storytelleren. Han er et spejl, en nar i parnasset klædt i diplomatiets diskrete uniform af strygefri skjorter og smalle slips.
”Der er jo ikke nogen, der kender mig. Hvem er ham der Sørensen? Men de kender begrebet ’Djøf med løgn’. Det kan jeg da godt være lidt stolt over.”

“Jeg er nok en karakter, men mere en formidler eller fortæller af en verden”

”Jeg prøvede en periode med radiosatire i DR’s Detektor, og det var sjovt og meget aktuel satire. Men jeg synes, jeg føler mig mere hjemme i ’Djøf med Løgn’-showet. Der er jeg jo mig selv. Jeg spiller ikke en rolle. Jeg er nok en karakter, men mere en formidler eller fortæller af en verden, som folk kender og genkender,” siger Per Helge Sørensen.

Bureaukratiet afmonteres

”Hvis jeg skal give mig selv en smule ros, så har jeg vel givet folk et sprog ved at afmontere nogle af de ting, der foregår omkring dem. Hvis vi kan le af det, så kan vi også flytte på det. Det tror jeg på. Vi er da nået lidt af vejen mod det mest vanvittige bureaukrati herhjemme. Ingen købte den der med disruptionrådet, gjorde de vel?” spørger Per Helge Sørensen.

“Det er et politisk teaterstykke, som giver mig hele materialet”

”Det djøf’ede er jo, at politikerne fører hurlumhejpolitik i stedet for politik med substans. De taler om måltidskanon og værdighedspulje, mens de reelle løsninger, som faktisk ville skabe bedre vilkår for de gamle eller i børneinstitutionerne, er umulige at gennemføre. Det vil koste kassen at ændre reel politik, og der sidder finansministeren, som den helt centrale, på kassen. Jeg har ikke nogen løsning, det er ikke min opgave at føre politik. Jeg vil bare gerne påpege, hvordan tingene kan hænge sammen. Det er et politisk teaterstykke, som giver mig hele materialet.”

”Men jeg kan jo også se, at vælgerne er fanget i paradokset. De kræver avancerede kræftbehandlinger og iPads i skolerne, men de vælger politikere, som taler for lavere skatter. Lidt ligesom dem, der bliver skuffede over en all-inklusivrejse til Indien for et par tusind kroner, og så klager de over, at de ikke bor ved Taj Mahal,” siger Per Helge Sørensen.

Flyder over med historier

Det er flere år siden ingeniøruddannede Per Helge Sørensen selv var embedsmand i Folketinget og senere bestred en administrativ stilling i DR. Så for at samle materiale til det nye show har han interviewet en række embedsfolk og politikere.

”Der er rigtig mange, som vil hjælpe. De flyder over med historier. De sidder jo selv midt i situationen. Og så udvikler jeg materialet til showet efter at have interviewet eller bare snakket med dem. Folk er meget åbne, og de tænker nok, det er bare ham komikeren, ham kan vi godt snakke med. Alt det krydrer jeg med et bagkatalog af djøf’ede situationer, som jeg selv kender, og som alle andre vel også kender.”

”Jeg var så langt fra den her verden som komiker og fortæller, da jeg valgte at blive ingeniør, og alligevel. På studiet og siden i mit arbejde fik jeg ros, sgu ikke for min indsats med bøgerne eller med arbejdet, men for mine gode og sjove taler. Og jeg fik stor opmærksomhed ved Folketingets revy.”
Et eller andet ville han bruge de evner til. Han prøvede sig som romanforfatter. Det blev til to bøger – den brandaktuelle satire ’Spin’ og thrilleren ’Mailstorm’, men det var den fortalte historie, som alligevel lokkede mest.

Koreograferet historiefortælling

Så skiftet kom, da Per Helge Sørensen mødte Kasper Sørensen og Besttellers og gik i gang med historiefortælling og stand-up.

“Jeg er vild med stand-up, for eksempel Jonathan Spang, men det er jo ikke min stil

”Jeg har lært så meget af Kasper Sørensen. Jeg havde historierne, men fortællemåden, pauseringen og pointerne, dem har han været igennem sammen med mig, så jeg har fundet min egen stil. Jeg er vild med stand-up, for eksempel Jonathan Spang, men det er jo ikke min stil. Jeg arbejder ud fra den virkelighed, jeg kender, og flytter fokus, så andre kan se de komiske situationer. Det er jo helt koreograferet, når jeg åbner et show, med kun få variationer. Det handler meget om publikum og deres reaktioner. Som andre fortællere er jeg spændt op til et show, og man bliver jo helt høj af det.”

Per Helge Sørensen har sit materiale til det nye show klar. Denne gang skal det være storpolitik og Christiansborg krydret med embedsmandens liv og udfordringer. Scenen er som tidligere tom og uden rekvisitter. Selv har han dog fået for vane at inddele scenen i tre. Han flytter sig fysisk mellem tre punkter for at fortælle sideløbende historier. Han parkerer en historie om barnet, som skal hentes i institutionen, og går til den anden historie om en ny opgave, som kommer oppefra ministeren, til en tredje historie om computeren, som er gået ned. Det er et fortælletrick, som skaber billeder.

”Det var sammen med Kasper Sørensen, at jeg fandt på det der med at placere mig på scenen, alt efter hvilken historie jeg har i gang — det har fungeret meget godt. Jeg har ikke behov for yderligere rekvisitter. Det flytter ikke fokus, men det flytter på folk opfattelse af mig som departementets medarbejder og de mange roller, man har.”

Udsolgte huse

Da Per Helge Sørensen begyndte som fortæller og flere gange vandt DM i fortælling og Nordisk mesterskab i poetry slam, så var hans materiale lig de andre stand-upperes. Han lagde dog mærke til, at det var historierne om det daglige arbejdes udfordringer i det så velkendte bureaukrati, som fik den største reaktion og de bredeste grin. Så han foreslog Kitte Wagner, Nørrebro Teater, at lave et onemanshow om bureaukrati. Hun var meget skeptisk, men for gammelt venskabs skyld gjorde hun klar til fire aftner i Rialto, som er Nørrebros ene scene. Det var i 2012. Per Helge Sørensen lavede et par prøveforestillinger, og en af dem var en lukket forestilling for en stor virksomhed. Det var nok den som affødte, at de fire forestillinger var udsolgte et par dage før premieren — og at Nørrebro Teater måtte ændre sit program.

“Det kom bag på dem, at så mange kunne lide det”

”De troede faktisk, at der var noget galt med computeren, da der pludselig var udsolgt. Der er ingen, som laver den slags shows med de temaer. Det var noget helt nyt, og det kom bag på dem, at så mange kunne lide det. Det kom også bag på mig,” mindes Per Helge Sørensen.

Sympati med karakteren

Siden da har han levet af at fortælle og vride historier, så det stadig voksende publikum griner og forstår.

”Måske passer det meget godt, at jeg endte her. Jeg er rationalisten, nørden, ingeniøren, som kom ind i en djøf’et verden af jurister, som har en virkelighed, som skal tilpasses. Det er nok der, historien opstår. Hvis ikke jeg var indrettet, som jeg er, og havde den baggrund, så var jeg nok departementschef i dag.”

”Jeg er inspireret af engelske satireserier som ’Weep’ og BBC-serien ’The Thick of It’. Det er satire, jeg laver, ja, men jeg har jo sympati med de enkelte karakterer, selv med chefen og med ministeren, og den emsige sekretær. Det er jo bare folk, der prøver at udføre et arbejde i den verden, de befinder sig. Den eneste, jeg egentlig udleverer, er vel min egen karakter ud fra devisen, hvis jeg kender det, så kender de andre det også,” siger Per Helge Sørensen.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 106, oktober 2017.

Tekst / Iben Danielsen

Foto / Ida Wang

Udgivet / Oktober 2017

Back To Top
×Close search
Search