skip to Main Content

Etik i kommunikation

Dataetik
– kampen mod datavampyrerne

Hvad stiller vi op i en digital verden, hvor selv verdens rigeste mand får sin telefon hacket og bliver forsøgt afpresset. Vi har et problem. De digitale tømmermænd er landet.

Tekst / Niels Christiasen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Marts 2019

Digitaliseringen og bekymringen for den stigende mængde af data, vi afgiver i såvel privat som offentligt regi, udfordrer både danskerne, erhvervslivet og de offentlige institutioner.

I takt med at vores hverdag bliver stadigt mere digitaliseret, er der opstået en myriade af sager om usikkerheder ved robothandel, Bitcoin, svindel gennem NemID og hvidvask, svage aktører, der rammes af cybercrime, telefonhacking, billedporno og måske allerværst: Legitime digitale forretningsmodeller fra Big Tech i Californien, der har gjort dig til en handelsvare. Til en valuta. På disse forretningsmodellers alter er det første, der ryger: Dataetikken.

”Dataetik er at behandle andre mennesker ordentligt,” siger Pernille Tranberg, der er uafhængig foredragsholder og rådgiver i dataetik for virksomheder, myndigheder og organisationer og medforfatter til bogen DataEtik – den nye konkurrencefordel.

”Vi har ikke en ordentlig dataetik i dag. Der findes alt for mange virksomheder, der efterligner forretningsmodellerne fra Silicon Valley”

Pernille Tranberg

”Det er at gå et skridt videre, end det lovgivningen siger, man skal. Og at man behandler andre menneskers data, som man selv ønsker, at ens data skal behandles,” forklarer hun.

Men sådan er virkeligheden ikke. Slet ikke den digitale virkelighed.

”Vi har ikke en ordentlig dataetik i dag. Der findes alt for mange virksomheder, der efterligner forretningsmodellerne fra Silicon Valley.”

Persondata – den nye valuta

Ideen om dataetik er ikke noget, der er opstået i en hipsterhjerne i Haight Ashbury i San Francisco eller i hovedet hos nogle hippier fra Nørrebro.
I den finansielle verden er man for længst begyndt at erkende, at tillid, til at virksomheder behandler dine data anstændigt, er det samme som license to operate. Har kunden ikke tillid til en virksomhed, har virksomheden ingen chance.

Men det handler også om mere end det. Ifølge Pernille Tranberg er adgang til og behandling af persondata afgørende for vores selvbestemmelse og balancen i vores demokrati.

”Vi skal have ordentlig dataetik, hvis vi ønsker, at mennesker skal bevare kontrollen over de værdier, vi har i Europa, og hvis vi vil bevare vores demokrati. Derfor er vi nødt til at sikre, at det er mennesker, der har kontrollen og ikke teknologien, de store virksomheder eller staten. Kontrollen skal ligge hos individerne,” forklarer Pernille Tranberg og fortsætter:

”Grundlæggende er problemet, at den måde, de store techgiganter tjener penge på, er ved at overvåge os andre. Det gør, at vi bliver gennemsigtige som individer. Men dem, som burde være gennemsigtige i et velfungerende demokrati, er dem, som har magten. Det er individerne, der bliver mere og mere gennemsigtige og dermed manipulerbare. Det så vi med Cambridge Analytica og Brexit.”

Erkendelsen med Snowden og Google Analytica

I 2013 viste de lækkede dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA hver dag indsamler tusinder af sms’er, emailadresser, kontaktinformationer og lokationer på borgere i og udenfor USA. Big data havde mistet sin uskyld.

”Jeg tror, at hvis vi taler om masserne, så var første bølge Snowdensagen og anden bølge Cambridge Analyticasagen. Det er nok de store vendepunkter, når vi taler om dataetik,” siger Pernille Tranberg, der understreger, at problemet med dataetik ikke kun handler om masseovervågning fra statens side, men mindst lige så meget er et problem i forhold til erhvervslivet.

”Det er techgiganterne, der har opfundet denne her forretningsmodel, der er skyld i, at vi nu er ude i de dataetiske diskussioner

Pernille Tranberg

Og store dele af erhvervslivet er enige med Pernille Tranberg.

Den store finansielle revisorgigant PwC mener, at det er mere vigtigt end nogensinde at opbygge en digital tillid. De ved godt, at den er gal. Danskernes tillid til den finansielle sektor og deres måde at behandle vores persondata på er ikke imponerende.

”Tilliden udfordres i en digital verden, og compliance-sager trækker stadig avisoverskrifter. Troværdighed og tillid er altafgørende for den finansielle sektor for at sikre en gensidig tillid med vigtige stakeholders,” siger Klaus Berentsen, Head of PwC’s Financial Services.

Det er forretningsmodellen, der er problemet

Men hvad er det, der er gået galt? Ifølge Pernille Tranberg handler det om noget så banalt som forretningsmodeller. Eller mere præcist om den forretningsmodel, som stammer fra techindustrien i Californien.

Credoet: ”Hvis noget er gratis, er det fordi, du er varen,” er modellens kerne. Som bruger får man stillet en gratis service til rådighed, for eksempel Facebook, men afgiver samtidig et hav af personfølsomme data. Vores data om os selv er blevet et betalingsmiddel.

”Det er techgiganterne, der har opfundet denne her forretningsmodel, der er skyld i, at vi nu er ude i de dataetiske diskussioner,” siger hun.

Det er Big Tech – men nok allermest Google – der har udviklet dette forretningsmæssige kunstværk, hvor overvågningen og piratfangsten af vores persondata foregår by default.

”Du skal selv gøre noget aktivt, hvis du ikke vil overvåges. Og nogle gange kan du ikke komme ud af det. Du kan ikke bruge Facebook uden at blive overvåget,” forklarer Pernille Tranberg.

Kodeord: Tillid

De dataetiske problemer er gigantiske. Staten overvåger borgerne. Borgere stjæler data fra hinanden og deler dem på sociale medier, og erhvervslivet høster også løs på datamarkerne, når de vil indfange nye kunder.

Men problemets omfang er ved at gå ind på lystavlen. Flere og flere spektakulære sager lander i medierne, og borgere og forbrugere begynder at yde modstand. Pernille Tranberg ser allerede nu en form for borgeraktivisme, der kommer nedefra. Hun tror, at Anti-Big-Tech vil få samme samfundsmæssigt gennemslag, som de grønne miljø- og klimaaktivister har i dag.

”Jeg mener, at dataetik er det nye grønne. Det er fordi, jeg tror, at modstanden mod Big Techs forretningsmodeller udvikler sig på samme måde som miljøbevægelsens kamp mod miljøsvineri,” siger hun.

Og noget tyder på, at Pernille Tranberg har ret.

Revisorgiganten PwC udsendte sidste år en befolkningsundersøgelse, der målte danskernes til tillid forskellige institutioner.

Undersøgelsen viste, at danskerne var utrygge ved online shopping. Tilliden er især væk, når de bliver spurgt, om de er villige til at afgive mere data om sig selv for at få en bedre service, og om de er villige til at afgive mere data om dem selv for at få en billigere pris.

”Jeg tror, at Facebook på sigt bliver erklæret ulovlig i Europa

Pernille Tranberg

Bekymringen for, hvad der sker med den stigende mængde af persondata, der afgives, ser vi også i EU. Her har man vedtaget Persondataforordningen, som stiller skærpede krav til, hvordan virksomheder behandler personoplysninger.

Hovedformålet med forordningen, der trådte i kraft 25. maj 2018, er at styrke beskyttelsen af personoplysninger for derigennem at skabe større tillid til den digitale verden. Det gælder også behandling af personoplysninger indenfor det offentlige.

Facebook – datahajen fra Silicon Valley

Så erhvervslivet er ved at være klar over, at der er grænser for, i hvor høj grad man kan opføre sig som en data-charlataner. Men i hjertet af hele problemkomplekset, i tech giganternes højborg, Silicon Valley, befinder viljen sig til at opføre sig dataetisk stadig på et minimalistisk niveau.

De store internetfænomener lander med jævnlige mellemrum i opsigtsvækkende skandaler og spektakulære sager i retssalene rundt omkring på kloden.

Monopolmyndighederne i Tyskland har været efter Facebook flere gange og har i begyndelsen af februar i år erklæret deres brug af data ulovlig i Tyskland. Ifølge domstolen samler og bruger Facebook persondata uden at give nok information til det sociale medies brugere, så de kan give et meningsfuldt samtykke.

”Jeg tror, at Facebook på sigt bliver erklæret ulovlig i Europa,” siger Pernille Tranberg og fortsætter:

”Der er flere sager kørende mod Facebook i dag. Du kan slet ikke komme ud af den tracking, de foretager. De overvåger dig med alt, hvad de kan komme i nærheden af. Som bruger signer du op til nogle hårde handelsbetingelser, hvor du ikke kan overskue, hvad du siger ja til. Den forretningsmodel holder ikke.”

Men i sidste ende tror hun ikke, at det bliver lovgivningen, der stopper Facebook og deres problematiske forretningsmodel.

”Jeg tror, at det bliver brugerne. I dag er mange unge ved at holde op med at bruge Facebook. Det kan godt være, at de har en profil, men de er hoppet over på andre platforme. Det er forklaringen på, hvorfor Facebook har købt andre sociale medier som Instagram og Whatsapp. Den vækst, Facebook oplever, kommer ikke fra den vestlige verden og slet ikke fra Europa,” fortæller Pernille Tranberg og peger på, at Facebook stille og roligt smelter deres forskellige sociale medier sammen.

Whatsapp og Instagram sammenlægges gradvist med Facebook. Stille og roligt bruger de data på kryds og tværs, selvom Facebook lovede, da de opkøbte WhatsApp, at det ville de ikke gøre, siger Pernille Tranberg og tilføjer:

”Nogle kalder dem for datavampyrer, og det er egentlig meget rammende.”●

Tekst / Niels Christiasen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Marts 2019

Pernille Tranberg er uafhængig foredragsholder og rådgiver i dataetik for virksomheder, myndigheder og organisationer

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search