skip to Main Content

De forbandede forventninger

De forbandede forventninger

Måske tror du, at du er den eneste, der indimellem har det svært på dit studie. Måske tænker du, at du er den eneste, der tvivler. Men faktum er, at sådan har de fleste det faktisk, og hvis vi turde indrømme det og blotte vores følelser lidt mere, ville studietiden blive en hel del nemmere.

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2021

Lyt til historien her:

Sara Køhler Alsing er psykolog i Studenterrådgivningen i København. Studenterrådgivningen er et landsdækkende gratis rådgivningstilbud til studerende på videregående uddannelser og er i kontakt med cirka 5.000 studerende om året og har cirka 14.000 samtaler med dem.

En ting, vi er blevet opmærksomme på, er, at der er fællestræk på tværs af deres udfordringer

Studierelateret stress, eksamensangst og studietvivl er noget, der til alle tider har fyldt noget for studerende. Og det er interessant at se, at der er en masse bekymringer, der går igen hos næsten alle dem, der henvender sig.

”Uanset hvilke uddannelser det er, så er det de samme bekymringer, de studerende går rundt med. Og en ting, vi er blevet opmærksomme på, er, at der er fællestræk på tværs af deres udfordringer. Der er en oplevelse af, at de ikke kan leve op til de forventninger, der stilles til dem. De har ofte et billede af, hvordan man bør være, hvis man er en god studerende. Det er noget, der både kommer fra dem selv, men det er også noget, der strømmer gennem uddannelserne. Det er et billede, der hurtigt bliver til en inkarnation af den perfekte studerende. Noget, ingen kan leve op til, og som kun får de studerende til at føle sig utilstrækkelige. Det kan for mange studerende betyde, at de oplever for stor afstand mellem den, de føler, at de burde være, og den, de føler, at de er, med det resultat, at de får en oplevelse af ikke at passe ind på uddannelsen. Ofte betyder det, at de kommer til at tolke helt almindelige studieudfordringer som tegn på, at de bare ikke hører til,” fortæller hun.

Vi ville skabe nogle rarere fælleskaber at være i, hvis vi turde være mere gennemsigtige omkring, hvordan vi egentlig har det. Fordi det er alment menneskeligt at bekymre sig

Sara Køhler Alsing

Flertalsmisforståelser

Et af de fænomener, der opstår i kølvandet på usikkerheden, er det, vi alle kender som ’flertalsmisforståelser’. At vi tror, at alle de andre har meget bedre styr på tingene. At alle har flere venner. At alle andre har mere styr på at få studeret hjemme og så videre. Misforståelsen om, at man er den eneste, der ikke har styr på det.

”Det gør det enormt sårbart for dem, der har det svært. De tør ikke dele det med de andre af frygt for at blive bekræftet i deres antagelser. Derfor er det noget, mange går alene med,” siger Sara Køhler Alsing.

Men måske er det bare, sådan at det forholder sig sådan i sociale sammenhænge vi er i, vil der være nogle underforståede krav, forventninger og forestillinger om, hvordan man skal være for at passe ind.

”Måske er det bare fakta, at det eksisterer i sociale sammenhænge. Vi forsøger altid at tage pejling efter, hvad vi tror, der skal til for ikke at ryge ud af gruppen – det er noget meget menneskeligt. Og vi bliver angste, hvis vi bliver udfordret på det,” forklarer Sara Køhler Alsing.

Studiestart er for de fleste studerende både forbundet med glæde og spænding, men også med usikkerhed og uro for, hvordan det kommer til at blive. Og det interessante er, at det ofte er de samme typer bekymringer, der fylder for de studerende i forbindelse med at skulle starte på en ny uddannelse.

Det er ikke nemt at komme ud, når man først er fanget i alle de bekymringer

”Det er bekymringer omkring det sociale og det faglige ved studiet og bekymringer omkring egne studieevner. De studerende bekymrer sig om, hvorvidt de kan finde venner, frygter at blive ensomme og tvivler på, om der er andre, der har det ligesom dem. I forhold til det faglige så handler det om en bekymring om, hvorvidt man er dygtig nok til at være på studiet, og en misforstået opfattelse af, at alle de andre virker til at have meget bedre styr på det. Så det er ikke nemt at komme ud, når man først er fanget i alle de bekymringer,” konstaterer Sara Køhler Alsing.

Sara Køhler Alsing

Vi forsøger altid at tage pejling efter, hvad vi tror, der skal til for ikke at ryge ud af gruppen – det er noget meget menneskeligt. Og vi bliver angste, hvis vi bliver udfordret på det.

Ingen lette løsninger

Hun har det normalt lidt svært ved at komme med generelle råd, for ifølge Sara Køhler Alsing er der ingen lette løsninger. Når det så er sagt, så mener hun, at det bedste, man kan gøre, er at dele sine tanker med andre.

”Find nogle, du føler dig rimelig tryg ved, og tal med dem om, hvordan du har det – de vil med stor sandsynlighed have det på samme måde med mange af følelserne. Vi er eksperter, når det kommer til studerende, og ved rigtig meget om, hvad det er, der påvirker dem, og hvordan deres hverdag ser ud. En vigtig del af vores samtaler handler om normalisering. At fortælle de unge, at vi har en masse tal, der viser, at fordommene ikke holder, og at de på ingen måde er alene om at have det, som de har det. Men det kræver mod at turde fortælle om sine følelser og at række ud til andre med sine bekymringer,” pointerer hun og uddyber:

”Når vi er bange for, at vi ikke kan leve op til andres forventninger, så har vi en tendens til, at vi kun lægger mærke til dem i vores omgivelser, der bekræfter os i, at vi faktisk ikke er gode nok. Dem med de høje karakterer. Dem med de fede studiejobs, der altid står med nogle venner og griner højt. Dem vælger vi så at spejle os i, i stedet for at spejle os i dem, der måske også sidder lidt alene til forelæsningerne og dem, der ikke taler så højt. Det er lettere sagt end gjort, men man skal forsøge at skifte perspektiv engang imellem. Vi har en tendens til at tro, at den smarteste strategi er at vise totalt overskud. Men vi ville skabe nogle rarere fælleskaber at være i, hvis vi turde være mere gennemsigtige omkring, hvordan vi egentlig har det. Fordi det er alment menneskeligt at bekymre sig,” slutter hun. ●

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search