skip to Main Content

Der var engang, hvor karriererådgivning ikke fandtes

Der var engang, hvor karriererådgivning ikke fandtes

I de 50 år, der er gået, siden KS begyndte, er der især et nyt område, der for alvor er blomstret op, fordi medlemmerne i stigende grad har efterspurgt det, og det er karriereområdet, hvor KS i dag årligt har mere end 700 individuelle vejledninger og desuden en lang række kurser, såvel on- som offline.

Tekst / Anne Nimb
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / April 2020

Det var i 00’erne, at karriereområdet for alvor tog fart som et område, KS satte fokus på. I 2006 var der én medarbejder, der beskæftigede sig med karriererådgivning – og hun skulle samtidig løse andre opgaver – i dag har vi et helt karriereteam med 5 medarbejdere, som tager sig af de mere end 700 årlige henvendelser fra medlemmerne om karriererådgivning, jobsøgning og lignende.

Området er gået fra at være et fælles rådgivningsområde, primært om jobsøgning, til personlig og individuel rådgivning, og det fylder mere og mere, på linje med den rådgivning om løn- og ansættelsesforhold, KS som fagforening altid har ydet medlemmerne.

Rent formelt kom karriereområdet ind i vedtægten i 2009 som en del af forbundets formål. Det blev begrundet med en stigende efterspørgsel på faglig udvikling fra medlemmernes side. Men udviklingen var i virkeligheden allerede så småt begyndt, dog på kollektivt plan, i slutningen af 80’erne, hvor vejledningen af medlemmerne i forhold til job tog form som jobsøgningsvejledning ude på universiteterne. Der blev holdt kurser for dimittenderne om, hvordan man kom i gang på arbejdsmarkedet, blandt andet sammen med A-kasserne.

Og sådan fungerede det egentlig i mange år. Forbundet havde en homogen medlemsgruppe, der primært var sproguddannede. Jobtilfredshed handler om, at ens kompetencer bliver anset for at være værdifulde, og det var korrespondenterne i det private erhvervsliv dengang.

Særligt i den offentlige sektor

”I 1986 tog korrespondenterne i Udenrigsministeriet initiativ til at få deres egen overenskomst, og efter en tur i arbejdsretten lykkedes det Erhvervssprogligt Forbund at indgå overenskomst med Finansministeriet for de cirka 200 korrespondenter ansat i staten. Dermed blev korrespondenternes særlige faglighed synlig og anerkendt, også i den offentlige sektor. Det betød en mere officiel anerkendelse af det erhvervssproglige område og et stort skridt i retning af etablering af de erhvervssproglige fag som et klart organisationsområde, en indsats, som fortsatte først i FTF og i endnu højere grad, da forbundet blev medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) i 1994. Medlemskabet af AC betød, at forbundets kandidater og bachelorer kom på akademikeroverenskomsterne i stat, kommune og regioner,” fortæller Kirsten Olsen, der som både faglig- og karrierekonsulent gennem mange år har beskæftiget sig meget med det offentlige område.

”I det offentlige skulle der i samme periode effektiviseres og strammes op. Vi skulle være en konkurrencestat på det globale marked. Som en del af disse bestræbelser indførte man i 1998 et mere fleksibelt lønsystem, som afløste et noget stivere system med lønstigninger baseret på faste løntrin efter anciennitet. Løn og større indflydelse på lønforhandlingerne på de lokale arbejdspladser skulle motivere medarbejderne til blandt andet at sætte deres faglighed i spil i højere grad og arbejde mere effektivt. Med de nye overenskomster blev løn og kompetencer hinandens forudsætninger og koblet sammen på en ny måde. Og i takt med at KS fik et stigende antal medlemmer ansat i den offentlige sektor, fik forbundet fokus på at klæde medlemmerne på til at synliggøre deres kompetencer, udvikle deres job og gøre sig gældende til lønforhandlingerne,” siger Kirsten Olsen.

Nyt arbejdsmarked

De sproguddannedes arbejdsmarked begyndte at forandre sig, og det samme gjorde uddannelserne, som blev kommunikationsorienterede, samtidig med at de oprindelige korrespondentuddannelser blev erstattet af en bacheloruddannelse i erhvervssprog. Udviklingen første til, at forbundet i 2004 skiftede navn fra Erhvervssprogligt Forbund til Kommunikation og Sprog, og man udvidede optageområdet til også at omfatte en lang række kommunikationsuddannelser. Og dermed blev medlemsgruppen mere differentieret.

”Jo flere forskellige typer job medlemmerne kunne få, jo større behov opstod der for karriererådgivning, og det blev også et konkurrenceparameter mellem organisationerne,” fortæller Anne Møller, der i mange år var leder af Karriereteamet i KS.

Det var hende, der oprindeligt etablerede det, der i dag er KS’ Karriereteam, hvor vi rådgiver medlemmer, der er ansat i både det private og det offentlige om deres karriere, jobsøgning og om medlemmernes faglighed og faglige udvikling, som jo danner basis for deres karriere- og jobsøgningsmuligheder. Blandt andet har karriereteamet gennem to jobindholdsundersøgelser kortlagt, hvad medlemmerne arbejder med, når de går på arbejde. Undersøgelserne skabte evidens for det videre karrierearbejde, fordi vi kom til at kende arbejdsmarkedets krav og behov.

”Der var i slutningen af 00’erne sket et skift i vores vejledning og rådgivning, hvor vi supplerede den kollektive vejledning med individuelle samtaler. Vi var begyndt at lave ’Karrieretjek’, men medlemmerne kunne også bare komme ind og snakke med os om, hvordan de havde det i deres arbejdsliv. Når de spurgte, hvad der peger fremad for dem, kunne vi byde ind med vores viden om, hvad der sker i virksomhederne, og hvor vi måske kunne se, at der var en åbning,” fortæller Anne Møller.

Gennem de seneste 10 år har Karriereteamet udviklet en række kurser, som løbende udbydes til medlemmerne. Mange, mange medlemmer kender Ricki Nielsens jobsøgningskurser, vi har kurser som ’Design din karriere’, vi tilbyder kompetenceafklaring, ligesom det øgede fokus på værktøjskurser også understøtter karrierearbejdet.

”Kompetenceafklaringen giver medlemmerne den tryghed, at de har det, der skal til, og det giver faglig selvtillid og faglig stolthed. Vi kan se, at de medlemmer, der har været til kompetencesamtaler, de får job, for vi får deres kontrakter til gennemlæsning efterfølgende,” fortæller Kirsten Olsen. ●

Karriere anno 2020

Hvordan arbejder KS Karriereteam i forhold til KS-medlemmernes karriere i dag? Det forklarer det nuværende karriereteam her. Vi har spurgt teamkoordinator Marianne Greve Jensen og karriererådgiverne Ask Lehrmann, Bitten Kjærgaard og Trein Møller.

KS karriereindsats er rettet mod forskellige målgrupper. Kan I fortælle om, hvordan I arbejder?
Grundlæggende er vores udgangspunkt for alt det, vi gør i karriereteamet, at vi skal understøtte medlemmerne i at få det arbejdsliv, de ønsker, og at de udvikler deres faglighed i samarbejde med deres arbejdspladser og kolleger. Vi skal hjælpe dem til at vise, at de skaber værdi hver evig eneste arbejdsdag.

Vi har faktisk rigtig mange fælles tilbud til medlemmerne i form af kurser og workshops, primært fordi det ofte giver mening at mixe alder, køn og anciennitet på arbejdsmarkedet. En dimittend kan lære rigtig meget af en med tilsvarende faglighed, der har 15 års anciennitet med i bagagen – og omvendt. Mødet med andre medlemmer giver et konkret indblik i andre typer af arbejdspladser og er med til styrke det enkelte medlems forståelse for kommunikatørernes og sprogfolkets arbejdsmarked bredt betragtet.
Vi vejleder både erhvervsaktive, der ønsker at skifte job- og karrierespor fra noget godt til noget bedre, medlemmer, der er blevet ledige, og som har brug for rådgivning til at komme i job igen, ældre medlemmer, der har brug for at opkvalificere sig for at holde sig fast på arbejdsmarkedet, og så er der opdelingen privatansat/offentlig ansat og yderligere segmentering på de arbejdsmarkeder.

Hvad hjælper KS Karriere hvem med?
• Erhvervsaktive
Vi møder de erhvervsaktive både i den individuelle rådgivning, hvor vi tager udgangspunkt i det, de kommer med – og hvor vi udfordrer dem, hvis vi tænker, at det er det, der skal til. Og vi holder aftenworkshops i ’Design din karriere’ for de erhvervsaktive, hvor vi bruger Design Thinking som metode til at arbejde med karriereudvikling. Metoden giver mulighed for at teste, om overvejelsen skal blive til noget – altså om man skal gå fra at drømme om at gøre noget til rent faktisk at gøre det.

• Jobsøgende
Til vores jobsøgende medlemmer – uanset om de er ledige eller ej – giver vi rigtig meget feedback på ansøgninger, CV og profiler på sociale platforme – altid med det udgangspunkt, at de skal præsenteres bedst muligt i forhold til det job, de søger. Man skal kunne se, at de er værdifulde bidragydere for virksomheden.

I karrieresamtalerne er vinklen for nogle af vores ledige medlemmer måske en smule anden end de jobsøgende, der er i arbejde. Det kan handle om, at den faglige selvtillid bliver lidt tyndslidt efter en længere ledighedsperiode, eller om planlægning og struktur i jobsøgningen. Vi taler en del om kompetenceafklaring og også om afklaring af værdier i arbejdslivet.

Vi har selvfølgelig også traditionelle jobsøgningskurser, både fysisk og online, og så laver vi webinarer med jobsøgnings-/ledighedsrelaterede temaer.

• Ældre medlemmer
De har, som andre, brug for opkvalificering for at udvikle sig. Men tilhører du seniordelen af arbejdsstyrken (og nej, du er ikke senior, når du fylder 40, eller 50 for den sags skyld), så kan du selvfølgelig have brug for opkvalificering i forbindelse med et jobskifte. Her handler det ofte om at bygge videre på noget af det, man har i forvejen eller at finde en lidt anden vinkel – eller nogle gange at se sig selv i et andet lys. Vi har for eksempel rigtig mange korrespondenter, der gennem mere end 20 år på arbejdsmarkedet har arbejdet som superbrugere af stort set alle de systemer, de har været i nærheden af på arbejdspladsen – de er faktisk hamrende digitale, men sådan ser de måske ikke sig selv, og går derfor nærmest automatisk udenom alt, der indeholder ordet digitalt, og det er en fejl.

Hvad er de vigtigste metoder, I benytter jer af?
Vi har ikke standardmetoder, som alle medlemmer partout skal igennem. Vi har en temmelig stor værktøjs- og metodekasse i karriereteamet, da vi alle har en eller anden form for psykologisk tilgangsvinkel til vores arbejde, enten fra vores uddannelse eller i form af efteruddannelse – vi arbejder både med systemisk metode, kognitive metoder, coachingværktøjer, anerkendelses- og motivationsmetoder, henter inspiration i den positive psykologi og den psykodynamiske coaching, alt sammen i kombination med vores viden om medlemmernes arbejdsmarked.

Hvordan får man som medlem mest ud af det?
Det gør man ved at beskrive, hvad man har brug for hjælp til. De individuelle samtaler bookes via hjemmesiden, og her beder vi medlemmerne skrive, hvad de gerne vil have, vi skal have fokus på i samtalen. Det bruger vi til at finde ud af, hvem af os medlemmet vil have størst gavn af at tale med.

> KS Karriere

KS Karriere får over 700 henvendelser om året. Heraf er omkring 275 individuelle samtaler, 315 er feedback på ansøgninger og CV, resten kan være alt lige fra hjælp til at gå til jobsamtale, et spørgsmål om stillingsbetegnelse med mere. Derudover afholder vi omkring 60 arrangementer på karriereområdet om året, vi tager også ud på arbejdspladser og besøger studiesteder og laver fællesarrangementer med Kairos – vores studenterorganisation.

Vi registrerer ikke efter årsag, men hovedparten handler jo om jobsøgning i bred forstand eller udvikling i det job, man allerede sidder i. Vi har også en del henvendelser omkring trivsel – eller mangel på samme – i jobbet og stress i forskellige former, der afspejler, at der er travlt derude.

Hvordan er samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og deres ’medansvar’ for at få deres dimittender i arbejde?
Vi har gode samarbejder med uddannelsesinstitutionerne, og vi prioriterer at tage ud og møde de studerende på deres uddannelsessteder.

Vi kommer med en viden om deres kommende arbejdsmarked, både i forhold til deres specifikke faglighed og i forhold til deres generalistkompetencer. Vi har et indgående kendskab til de jobs, de skal ud i, måden de skal arbejde på og den udvikling, der sker på deres arbejdsmarked.

Universiteterne skal ikke vide alt om arbejdsmarkedet – men de skal indgå meningsfulde samarbejder for at klæde deres studerende på – og det gør de blandt andet ved at hente os ind.

Hvilke tendenser ser I på det fremtidige arbejdsmarked?
Der sker mange store paradigmeskift på arbejdsmarkedet for kommunikatører. Både på ansættelsesplanet, med flere freelancere og løse ansættelser, og på det faglige plan, som større fokus på data, tættere integration af kommunikation og markedsføring eller helt nye fagligheder, der vokser frem. Vi ser også en tendens til at kommunikationen rykker tættere på ledelsesgangen og derved sidder med ved store beslutninger. På den måde stiller det nogle krav til kompetencer i forhold til rådgivning og selvfølgelig strategi.

Lige nu er vi spændt på at se, hvilken indflydelse hele Covid-19 får for måden, KS medlemmerne kommer til at arbejde fremadrettet – hvis det får det. ●

Tekst / Anne Nimb
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / April 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search