Den første uformelle samtale fandt sted på en café et hemmeligt sted. Herefter fulgte flere møder, hvor de skulle smyge sig ind, for der var ikke nogen, der måtte se dem sammen. Det lavede de faktisk også lidt sjov med. Men de gjorde det af respekt for medlemmerne og for medarbejderne i KS og DM.

”Og hvis det nu endte med, at vi ikke ville, så havde vi ikke lyst til at få en dårlig historie ud om noget, der ikke lykkedes. Nej tak! Vi ville vente, til vi faktisk var så sikre, at vi kunne præsentere det sammen. Så derfor ’skæg og blå briller’,” siger de to forpersoner for DM og KS, Camilla Gregersen og Cathrine Holm-Nielsen, i dette interview, hvor de fortæller, hvordan de hver især har oplevet processen frem mod det forslag om en fusion mellem de to forbund, der nu ligger på bordet. Et forslag, der om nogle måneder kommer til urafstemning blandt KS-medlemmerne, som er dem, der i sidste ende skal bestemme, om det skal blive til noget. I DM er det tilstrækkeligt, at hovedbestyrelsen siger ja, og det har den allerede gjort.

De to forpersoner har hver deres baggrund, og i begge tilfælde ligger deres uddannelser tæt op ad den medlemsskare, som de repræsenterer i henholdsvis DM og KS. Camilla Gregersen er RUC’er, kandidat i Social Science og har også en MBA fra Syddansk Universitet. Cathrine Holm-Nielsen er MA i interkulturelle markedsstudier og fransk fra CBS og har også en diplomuddannelse i strategisk kommunikation og journalistik fra DMJX.

Hvordan oplevede I det hver især, da I talte om fusion første gang, og hvordan foregik det?
Cathrine: Jeg var jo ret ny i min rolle som forperson for KS. Så vi kendte godt hinanden, men jo heller ikke mere. Alle vidste, at DM var interesseret i fusion, for I var allerede i gang med andre fusioner. Så jeg kunne afsøge lidt og finde ud af, hvad var det for en størrelse for jer. Det var meget forsigtige sonderinger, der kunne give inspiration til den interne proces, vi så havde. Men det egentlige tilbud kom i første omgang fra Camillas side.

Camilla: Det startede med, at jeg inviterede Cathrine ud på en café på Christianshavn i København, hvor vi så smøg os helt ind i det bagerste hjørne. Der fortalte jeg om vores tilgang til, hvad en fusion ville være, og om vores ønske om mere faglighed. Jeg tror, jeg sagde det meget eksplicit, at vi bare supergerne ville fusionere med KS. Og det ville vi jo, fordi vi har medlemmer, der faktisk arbejder side om side på de samme arbejdspladser.
Så i stedet for at konkurrere og bruge penge og kræfter på det, så synes jeg bare, det giver mening, at man bruger midlerne på at gøre noget fælles for medlemmerne.

Jeg synes, at KS’ medlemmer er dygtige, og de er værd at være sammen med. Og det var også grunden til, at vi havde sådan en lyst til at række ud til jer.

En grundig proces

Hvordan har I oplevet processen frem mod den fusionsaftale, der ligger nu?
Cathrine: Da jeg sagde ja til det hemmelige møde, var det ikke kun mig, der stod bag beslutningen. Det var udtalt og afstemt i hovedbestyrelsen, at vi ville have en meget afsøgende, grundig, stille og rolig proces omkring, hvad det var, vi gerne ville gå i byen med. Jeg var nysgerrig, men i starten også lidt forbeholden. Det handler om respekt for processen, fordi det lød jo godt. Men det var vigtigt, at vi i KS fik grundlaget på plads i forhold til, hvad vi gerne ville opnå gennem en fusion, og hvad der var vigtigt for os at bevare i en ny organisation.

Næste step var, at du tog jeres organisationschef med. Hun kunne forklare, hvordan I har gjort med nogle af de andre fusioner, og det gav lidt inspiration tilbage til vores egen proces. På den måde var det jo super, og vi fandt ud af, hvad er det for nogle procestrin, vi gerne ville igennem, hvad det var, vi skulle have afsøgt. For vi skulle have nogle svar for os selv på mange forskellige problemstillinger, før vi kunne gå i byen og begynde at have realitetsforhandlinger.

Vi havde også en vurdering af forskellige organisationer. Hvor tror vi, vi kan opnå det henne, som vi gerne vil? Det ville jo ikke være ordentligt arbejde uden det. Og det faldt ud til DM’s fordel, først og fremmest fordi, som du også siger, at fagligheden var så vigtig.

Camilla: Jeg har oplevet, at det var det samme, som var vigtigt for de to organisationer. Men fra et forskelligt udgangspunkt. KS er stærk på det fagfaglige, og det er den udvikling, jeg gerne vil dreje DM hen i. Så på den måde synes jeg faktisk, at det her jo også giver mig en håndsrækning til at sætte gang i en bevægelse, som jeg håber, at vi kan fortsætte med. Når KS kommer ind, får vi et fælles ’vi’ på det faglige felt, som medlemmerne kan se og identificere sig med. Det er den følelse, som er så vigtig. Og den vil jeg gøre alt for, at vi holder fast i igennem den her proces.

Det var også det, jeg sagde på vores allerførste møde, hvor jeg præsenterede en vision om, at vi kunne lave et fælles fagligt univers for alle de medlemmer, vi har. Det kan vi gøre bedre sammen med jer, fordi vi bliver flere, der arbejder med sprog, marketing og kommunikation. Så jeg ser det jo også som en berigelse og en gave til DM.

Hvordan har de to organisationer nærmet sig hinanden og opbygget en fælles forståelse af, hvad vi skal sammen?
Camilla: På et tidspunkt i processen, gik det pludselig i stå. Og det, tror jeg, var den periode, hvor I skulle finde ud af, om der var andre organisationer, I ville fusionere med. Så der skulle jeg øve mig i lige at trække vejret dybt og lige vente de der mange måneder.

Cathrine: Det var imens vi kørte den interne proces. Man kunne også have ladet sig rive med og sige, at ’det gør vi da bare’. Men vi havde brug for et stop. Vi havde for eksempel vores repræsentantskabsmøde sidste år, hvor vi skulle have repræsentantskabet med på rejsen. Så der var sådan et vakuum i forhold til vores dialog, men hvor vi efter en periode kom til et punkt, hvor vi besluttede, at nu starter vi der, og så lægger vi de andre organisationer væk. Og så ser vi, hvor langt vi kan komme. Og hvis det så stopper på et eller andet tidspunkt, så går vi hver til sit. Og der var stadig ikke nogen, der havde opdaget det.

Det var også vigtigt for os at tænke arbejdsmiljøet ind i det her. Vi har været meget bevidste om, at medlemmerne skulle blive ordentligt betjent hele vejen igennem perioden, og det bliver de, hvis der er et godt arbejdsmiljø i sekretariatet. Vi er et mindre sekretariat, som har fået lagt en fusionsproces oven i, og det er os, der fusionerer ind i noget andet. Derfor betyder det noget andet for medarbejderne i KS, end det gør hos jer i DM.

Pludselig gik det hurtigt

Camilla: Da I først vendte tilbage og sagde, at nu tror vi gerne, vi vil afsøge det her, så gik det pludselig ekstremt hurtigt. Det tror jeg bundede i, at vi startede med at lave en fælles vision for, hvad vi ville med den her fusion. Det tror jeg var klogt. Hvor vi sagde, at vi ville have en effektiv organisation, som har fagligheden med hele vejen.

Cathrine: Vi har haft nogle opløftende møder, hvor vi har opnået det, vi gerne vil, og den fælles vision, som vi fik skabt sammen, er vi ret enige om. Der var ikke så mange knaster, der skulle handles af. Styrken i fusionen er, at vi faktisk gerne vil det samme. Og jeg tror, hvis man skulle have siddet og handlet en hel masse ting af, så ville der være større usikkerhed omkring, om det var det rigtige.

Hvad har været særligt vigtigt?
Camilla: Det handler blandt andet om, hvordan vi kan bruge den dybe viden, som KS har om fagenes udvikling, sådan at vi kan lave den her slagkraftige fagforening og tage de bedste ting med videre fra de to organisationer. For det er klart, at DM har en større maskine nede bagved, og vi har investeret rigtig meget i IT, som i dag bare er hamrende dyrt og rigtig svært at løse, når man er en mindre organisation. Men til gengæld, så har I rigtig mange fede arrangementer og initiativer på det fagfaglige felt, som vi skal dyrke og fastholde, så vi kan lægge de ting sammen.

Cathrine: Jeg er meget enig. Jeg har hidtil brugt udtrykket ’KS i DM’, og det er jo det, vi synes, vi gør med det her. Fremover bliver det ikke ’KS i DM’, men det nye ’DM Kommunikation’, hvor vi flytter en stor del af det faglige grundlag, det kendskab, den viden og den data, vi har i KS omkring vores tre fagligheder, både fra et praktisk, et taktisk og et strategisk blik, over. Og så lægger vi det til, som DM har, så man også får nye briller på. Ud fra det sammensætter vi så de faglige tilbud. Det er allerede sat i gang i de første fælles arbejdsgrupper, som også er et godt element i den her fusion. Her sammensætter vi på tværs af sekretarierne det, vi gerne vil.

Den nye faglige sektor, DM Kommunikation, skal bygges op fra bunden, og her kan vi bibeholde den kombination, vi kender fra KS, hvor vi ved noget om din faglighed og dine arbejdsopgaver, og derfor kan vi også hjælpe dig rent karrieremæssigt, arbejdsmiljømæssigt og kontraktmæssigt. Og KS’erne i den nye organisation, vi bygger sammen, vil stadig få sekretariatsbetjening af konsulenter, der kender arbejdsmarkedet, uddannelserne og det faglige område.

De politiske udfordringer

I flere sammenhænge bliver det nævnt, at fusionen skal give faget større politisk indflydelse. På hvilke områder skal de større muskler især bruges til mere politisk indflydelse? Hvilke udfordringer ser I, der skal adresseres?
Camilla: Vi oplever for eksempel, at især politiske partier taler grimt om kommunikationsfolk. Jeg var rystet, da jeg så et politisk parti hænge annoncer op med, at nu er der ansat så og så mange kommunikationsfolk i en kommune. Eller at man kalder kommunernes SoMe og digitale afdelinger ’forvoksede’. Helt ærligt, hvad bilder de sig ind? Det er sådan noget, jeg synes, vi skal sige fra over for i fællesskab. Medlemmernes arbejde skal ikke nedgøres. Tværtimod, for de er attraktive, de er dygtige, de fortjener anerkendelse, og det slag vil jeg gerne tage sammen med jer.

Cathrine: Det er jo netop noget af det, der er fordelene ved de ekstra muskler eller det maskineri, I har i DM. Her kan vi løfte nogle af de ambitioner, som vi som et lille specialiseret forbund har sværere ved at løfte selv. Faget kommer af og til under beskydning, og vi skal forklare og tale fagligheden op, så faget ikke bliver ramt af standardbemærkninger om for eksempel kolde og varme hænder. Arbejdslivet er så meget i opbrud, vi snakker om fleksibilitet, vi snakker om bæredygtigt arbejdsliv, vi snakker om det lange arbejdsliv, og jeg håber, at fagforeningsmusklerne i det her kan bruges i forbindelse med alle de udfordringer, som vi ser i arbejdslivet, og så lægger vi et filter af KS-faglighederne ovenpå, så det bliver relevant for netop vores medlemmer.

De svære snakke

Hvad har været vanskeligt i forhandlingerne?
Cathrine: Vi ved jo godt, at vi har forskellige kulturer, forskellige organisationer og er forskelligt opbygget. Så det er vigtigt at være sikker på, at man snakker om det samme, når man snakker om noget. Det er først nu, vi skal til at flette sammen, og selvfølgelig vil der komme ting, som bliver vanskelige. Men det er jeg sikker på, at vi løser.

Camilla: Jeg har været meget overrasket over, hvor gnidningsfrit det faktisk er kørt i alle de svære snakke. En svær ting lå internt i DM, fordi vi ville bygge DM Kommunikation som en sektor. Det bryder med den struktur, vi har her i DM, hvor medlemmerne bliver placeret i sektorer efter deres ansættelsesforhold. Det krævede diskussioner i DM’s hovedbestyrelse, og det endte heldigvis med, at det var en enstemmig hovedbestyrelse, der bekræftede fusionen med KS. Jeg tror, det er den rigtige løsning, vi har fundet her, hvor vi sørger for, at KS’erne kommer ind i et fagligt rum sammen med deres fagfæller fra DM. Og så er det klart, at så laver vi jo i fagforeningsregi interessevaretagelse på de mange forskellige områder, vi som fagforening skal dække, fra løn og barsel, til arbejdsvilkår og ligestilling.

Så DM har faktisk ændret sin organisation for at kunne få KS ind?
Camilla: Ja, det har vi. Og det har vi valgt at gøre, fordi det er vigtigt, at det er en ligeværdig proces. Selvom KS er en mindre organisation end DM, skal man som den store ikke komme og sige, at det kun kan være på vores måde. Man er nødt til at ville turde ændre sig selv, hvis man skal byde folk ordentligt velkommen.

Større anerkendelse

Hvad skal de større muskler bruges til at ændre for kommunikationsfaget?
Cathrine: Vi kan bruge det til at skabe en endnu større anerkendelse af kommunikatørernes arbejde. Og synliggørelse af, hvad kommunikatørerne leverer. Det gør vi i dag blandt andet gennem vores faglighedsundersøgelser, hvor vi følger medlemmernes faglige udvikling over tid, og det vil vi fortsat gøre. Jeg håber på, at vi kan bidrage positivt til udviklingen indenfor alle de brancher, hvor medlemmerne arbejder, men også i forhold til, hvor uddannelser og efteruddannelser skal udvikles, så medlemmerne kan leve op til fremtidens kompetencekrav.

Hvordan ser I på sprog- og marketingområderne efter fusionen?
Camilla: Sprog er jo et område, vi har arbejdet rigtig meget med i DM, fordi vi kan se, at tilgangen til sproguddannelserne er katastrofal. Vi har lavet papirer til blandt andet Christiansborg netop omkring sprogfagsudvikling. Og når jeg snakker med politikerne, bliver de rystede, når de ser tallene. Vi har også lavet forskellige partnerskaber, blandt andet med andre organisationer, om at højne området, og det kommer vi til at fortsætte og sætte ekstra kul på, når vi får samlet kræfterne. Alle kan jo se, at det ikke dur. Så det har vi egentlig ret store ambitioner indenfor. Men det starter også med rekrutteringen til det, og det er jo ikke kun på de videregående uddannelser, det er længere nede, hvor vi også skal have et samarbejde med folkeskole og med ungdomsuddannelsesområdet. Så det er også et fagpolitisk slag, der skal kæmpes.

Cathrine: Det er min ambition, at vi ikke kommer til at gå ned på faglighed nogen steder. Det kan godt være, at vi kommer til at hedde ’DM Kommunikation’, men som kommende forperson for sektoren vil jeg sikre, at vi kommer til at kunne styrke tilbuddene på alle KS’ tre områder. Det kan vi blandt andet, fordi der kommer til at være en større kritisk masse indenfor både kommunikation, sprog og marketing, så man kommer også som medlem til at kunne møde flere, der arbejder med det samme som en selv. De tre områder er vores kernefagligheder, hvor vi skal have tilbud, som taler lige præcis ind i alle tre. Og på tværs af dem, når det er relevant.

Vi skal også huske den frivillighed, som vi har dyrket rigtig meget i KS. Der ligger noget godt i at involvere medlemmerne i udvikling og løsninger. Der har vi jo også været begunstiget af, at vi altid kan trække på vores medlemmers ekspertise i forhold til at få faglige input.

Stem ja, fordi…

Hvorfor synes du, at KS’erne skal stemme ja, Camilla?
Camilla: Vi vil strække os meget langt for at byde KS’erne velkommen. Vi håber rigtig meget, at folk vil sige ja til at være sammen med os med de ambitioner, der er; At vi ønsker at dyrke fagligheden sammen og skabe en mere slagkraftig organisation. Hvor, som Cathrine siger, vi tager det bedste med fra begge organisationer og kigger på det og siger, hvad er det fede her? Og det skal vi ikke smide ud. Tværtimod, vi skal bruge det.

Hvad er for dig det vigtigste argument for, at KS-medlemmerne skal stemme ja, Cathrine?
Cathrine: Det er, at de kommer til at få det, de kender, og så kommer de til at få mere. Vi får skabt noget, som bliver et ’add-on’ til KS. Det bliver ikke en tilskæring eller noget mindre end det, vi er i dag. Vi får i virkeligheden et meget større spillerum til at hæve ambitionsniveauet. Og gøre endnu mere. Både for de fagligheder, vi dækker, og for det arbejdsliv, medlemmerne lever i til daglig. Og man får også et lavere kontingent, så man får mere for pengene.

Hvorfor skal kommunikatørerne vælge DM frem for en anden faglig organisation efter fusionen med KS?
Camilla: Det skal de, fordi der får de et stærkt fagligt fællesskab med masser af attraktive medlemstilbud, og samtidig får de en styrket interessevaretagelse. •