Karriereskifte lyder meget dramatisk, men det behøver det ikke at være. I et langt arbejdsliv er det ikke unormalt, at der nogle gange bliver skiftet kurs, og det kan være sundt rent menneskeligt og fagligt.

Men der er forskellige årsager til, at det sker. Både gode og dårlige. Dine mål eller værdier er måske ændret, du har måske fundet nye interesser eller områder, du ønsker at inkludere i dit nye job, ønsket om en højere løn eller mere fleksibel arbejdstid er kun nogle få årsager.

Men hvad er et karriereskifte egentligt?

Et arbejdsliv spreder sig over mange år

Der er ikke nogen fast definition af karriereskift, men ofte handler det om ændring af arbejdsopgaver. Det siger Ask Lehrmann, konsulent i Kommunikation og Sprog. Han har i mange år rådgivet medlemmer af Kommunikation og Sprog i forhold til karriere og arbejdsliv. Han understreger, at et karriereskifte ikke nødvendigvis er et radikalt skifte fra slagteriarbejder til generalkonsul, men at det nærmere handler om graden af ændringer af ens arbejdsopgaver.

”Man kan lave et brancheskifte, hvis man skifter fra en kommunikationsstilling i det offentlige til det private, men det er ikke nødvendigvis et karriereskifte, hvis det er de samme arbejdsopgaver, man har. Jeg vil definere et karrieskifte, hvis størstedelen af en ansats arbejdsportefølje er meget anderledes end det, vedkommende har siddet med tidligere,” forklarer Ask Lehrmann, der gennem tiden har oplevet en del af slagsen.

Så for ham kan et karriereskifte gradbøjes. Det behøver ikke altid at være et radikalt skift fra den ene yderlighed til den anden. Hvis man for eksempel har arbejdet med markedsføring de sidste fem år, så kan det godt være, at man får lyst til at arbejde noget mere med kommunikation. Og det er ikke unaturligt, mener Ask Lehrmann:

”Et arbejdsliv spreder sig over mange år. En af fordelene ved det er, at laver man karriereskifte, behøver det ikke at være et fuldstændigt radikalt øjebliksskifte, men at man langsomt bevæger sig i den retning, man gerne vil ved at opkvalificere sig.”

De gode og de dårlige grunde

Ask Lehrmann peger på, at der er mange grunde til, at man foretager et karriereskifte, og han synes, at der er gode og mindre gode grunde til, at man overvejer eller foretager et karrieskifte.

”Der er nogle mennesker, der har haft nogle dårlige oplevelser på deres arbejdsplads, eller de er blevet trætte af deres arbejde, fordi de har siddet med det samme arbejde i mange år. Det kan også være, at de har haft dårlige ledere eller et skidt forhold til nogle kolleger. Det kan for nogle betyde, at de har mistet tilliden til deres fagområde. Så vil de gerne flygte lidt væk fra det, de hidtil har arbejdet med. De vil lave noget andet, fordi de tænker: Så slipper jeg for det.”

Det er efter Ask Lehrmanns mening en ærgerlig grund til at foretage et karriereskifte, fordi han mener, at det vigtigste, når man skal overveje det, er, at man ved, hvorfor man er interesseret i at lave et skifte.

”Hvad er det for nogle elementer i ens arbejde, som, man synes, ikke er spændende længere? For hvis problemet er den arbejdsplads, man har, så kan man finde samme slags arbejde i en anden virksomhed, men hvor man laver det samme,” siger Ask Lehrmann.

Han mener, at gode grunde til at foretage et karriereskifte er, hvis man stopper op i sit arbejdsliv og spørger sig selv, om man egentlig er glad for det, man laver lige nu. Det er altid klogt, at man stiller sig selv nogle spørgsmål om, hvorvidt man er tilfreds med sit arbejdsliv, og om man er glad for at gå på arbejde. ”Arketypen, jeg nogle gange har oplevet, er, hvis en person får børn. Det giver mange anledning til at vurdere, om de vil lægge så mange timer på deres arbejde, som de hidtil har gjort. I den situation vil nogle gerne have noget mere ro og stabilitet,” fortæller Ask Lehrmann.

Kom-folk bliver indenfor kom-området

Kommunikationsbranchen i sig selv spænder fagligt meget bredt, og det er for mange kommunikatører en stor fordel, for det giver mange arbejdsmæssige muligheder, fortæller Ask Lehrmann: ”Når vi ser på Kommunikation og Sprogs faglighedsundersøgelser, så kan vi se, at vores medlemmer gennemsnitligt har 8-10 forskellige arbejds- og ansvarsområder. Man kan komme ud med en uddannelse indenfor kommunikation, men over et langt arbejdsliv er der mulighed for at bruge det fra mange forskellige vinkler. Kommunikationsfaget er ikke låst.”

Hans oplevelse gennem mange år som konsulent er, at der ikke er mange kommunikationsfolk, der skifter over på en bane, der slet ikke har med kommunikation at gøre: ”Det er ikke mit indtryk. Det er nok mere den anden vej, at det sker. Folk fra andre brancher kommer ind i kommunikationsbranchen. Nogle gange er det skolelærere, der hopper over til journalistik eller kommunikation, andre gange er det folk med humaniorabaggrunde, som for eksempel historikere eller filosoffer, der begynder at arbejde med kommunikation.”

Fra lærer til journalistik

Det kan Jesper Jürgensen nikke genkendende til. Han arbejder i dag som presse- og public affairs-rådgiver i mediekoncernen Egmont. Inden da arbejdede han som publicistisk chef i brancheorganisationen Danske Medier, kommunikationschef i Dansk Golf Union, informationschef for Discovery Networks og som journalist og redaktionschef på Information og fagbladet Markedsføring. Men med en oprindelig uddannelse som lærer.

”Jeg læste til lærer, men blev opmærksom på, at der var en journalistisk tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen i Aarhus,” fortæller Jesper Jürgensen. ”Den tog jeg, mens jeg læste til lærer. Så da jeg var færdig som skolelærer, havde jeg også en form for uddannelse indenfor journalistik. Jeg havde lyst til at forfølge den journalistiske vej, og da arbejdsløsheden blandt lærere i slutningen af 90’erne stort set ikke eksisterede, tænkte jeg, at jeg altid kunne falde tilbage på min læreruddannelse, hvis det ikke gik med journalistikken.”

Jesper Jürgensen var ikke forpligtiget med børn og dyre lån, så det var nemt for ham at prøve det af. Han skulle rent økonomisk bare holde det kørende med penge til husleje og lidt mad. ”Jo ældre man bliver, jo flere økonomiske forpligtigelser har man, så derfor kan det da godt skabe en større økonomisk usikkerhed at skifte karriere, jo ældre man er. Det er nok også nemmere at kaste sig ud i den slags beslutninger som ung. Jeg var selv nyuddannet og ung og tænkte: Det her må briste eller bære. Jeg var derfor ikke nervøs, men var nærmere fascineret af den verden, som journalistikken tilbød. Jeg så det som en chance for at prøve at kæmpe mig igennem for at se, om det kunne lykkes.”

Formidling var fællesnævneren

Jesper Jürgensen mener i dag, at han, selvom han har skiftet karriere til journalistik og kommunikation, har kunnet bruge meget fra sin oprindelige faglighed som læreruddannet, da han har været i en række situationer i sit arbejdsliv, hvor han skulle undervise og formidle stof. At fungere som lærer og arbejde med journalistik har formidling som fællesnævner, så han føler ikke, at det var et kæmpe skifte til noget helt andet.

Samtidig begyndte han også som journalist at skrive om undervisning og skolegerning og oplevede på den måde, at baggrunden som lærer gav god mening.

”Jeg skiftede fra lærer og er senere skiftet fra journalist til kommunikatør og videre til at arbejde med public affairs,” siger Jesper Jürgensen. ”På mange måder er der en række fællesnævnere i de job. Det har på mange måder været en meget naturlig udvikling, og det har ikke føltes radikalt på nogen måde. Hvis jeg i stedet for eksempel var skiftet til biolog eller arkitekt, så ville jeg nok have syntes, at det var et kæmpe og meget uvant skridt for mig at tage. Men med min egen faglige udvikling synes jeg, at det har hængt meget godt sammen. Meget af den faglighed, jeg har i dag, stammer helt tilbage til min uddannelse som lærer og min tid indenfor journalistikken.”

Husk: Du kan ikke regne den ud

Men for mange mennesker er tanken om et karriereskifte grænseoverskridende og ofte forbundet med en stor usikkerhed, da det i sagens natur er et drastisk skridt. Desuden frygter mange, at et karriereskifte måske kan udelukke en fra at vende tilbage til det fag, man egentlig kom fra. At man lukker nogle døre.

”Jeg synes slet ikke, at det er farligt, hvis man overvejer et karriereskifte. Der er nok for mange, der overvurderer risikoen ved at forsøge nogle skift en gang i mellem. Det er klart, at man skal være opmærksom på de konsekvenser, det typisk vil have. Man vil næsten altid ramme ned på en lavere anciennitet, end man hidtil har haft, og dermed kan der også let være en lavere indtægt forbundet med det. Det er ofte et vilkår,” siger Ask Lehrmann, der ikke tror, at arbejdsgivere synes, det er mærkeligt, eller at man ikke kan vende tilbage til sin gamle branche efter nogle år, hvis man har forsøgt noget anderledes, og han tilføjer: ”Sådan ser arbejdsmarkedet faktisk ud i dag; det er ikke så opsigtsvækkende, som det før har været. Arbejdsmarkedet bliver mere og mere fleksibelt, og der er mere plads til nye muligheder, og også plads til at vende tilbage, hvis man fortryder.”

Det er Jesper Jürgensen enig i. Han peger på, at man før i tiden var mere låst fast i de fag, man havde. ”Hvis du var journalist, var du journalist. Var du kommunikatør, var du kommunikatør. Man skiftede ikke så meget. Havde man som journalist skiftet over til den ’mørke side’ som kommunikatør, kunne man ikke komme tilbage til journalistikken, medmindre der var en karensperiode. Det har ændret sig,” siger han og tilføjer: ”Når man begynder på en uddannelse, er det vigtigt at erkende, at man ’kan ikke regne den ud’. Man kan ikke vide, hvordan ens arbejdsliv udvikler sig. Uddannelsen er en begyndelse, og man kan bruge uddannelsen til at gå i en retning, men der sker typisk så meget, der ændrer ens arbejdsliv. Det vigtigste råd at give til unge i dag er, at de skal prøve at være åbne og nysgerrige over for det, som de støder på undervejs i deres karriere, og som, de synes, er interessant.” ●