skip to Main Content

Digitale platforme udfordrer det arbejdsmarked, vi kender

De faste lønmodtagerjob, der har kendetegnet arbejdsmarkedet i de seneste generationer, er udfordret af den digitale teknologi, også når vi taler om de højtuddannedes arbejdsmarked. Hvordan finder vi en model, der sikrer arbejdstagernes indkomst, kompetenceudvikling og pension, når flere og flere bliver freelancere uden en fast arbejdsgiver? En model, som samtidig giver virksomhederne den fleksibilitet, de efterspørger? Det er Akademikerne og HK gået i gang med at søge svar på.

Digitale platforme, hvor man kan sælge sin arbejdskraft til virksomheder over hele verden, udfordrer ordentlige vilkår for arbejdstagere og virksomheder i Danmark.

Det mener Akademikerne og HK, og derfor har de sammen nedsat det nye ’Ekspertpanel for platformsøkonomi’ med repræsentanter fra it-virksomheder, platformsøkonomiske virksomheder, fagbevægelsen, arbejdsgivere samt forskere fra ind- og udland som deltagere. Panelet skal komme med konkrete løsningsforslag på en række af de mange udfordringer, der følger i kølvandet på platformsøkonomien, som åbner for den fagre nye verden for både arbejdstagere og virksomheder. Langt flere vil blive freelancere i fremtiden, og de digitale platforme booster virksomhedens konkurrenceevne og åbner dermed for et enormt vækstpotentiale.

“Indenfor 20 år vil en tredjedel af alle de job, vi kender i dag forsvinde, mens vi ikke kender en brøkdel af de nye job, der kommer til.”

”Indenfor 20 år vil en tredjedel af alle de job, vi kender i dag forsvinde, mens vi ikke kender en brøkdel af de nye job, der kommer til. Der er behov for en tilpasning af den danske model til et mere digitalt arbejdsmarked og en åben dialog mellem fagbevægelsen, det eksisterende erhvervsliv og nye digitale virksomheder,” påpeger Akademikerne og HK.

En af ekspertpanelets deltagere er Mathias Linnemann. Efter seks år i Google, dels i Irland, dels i Danmark, er han trådt ind i platformsøkonomien som selvstændig med den nystartede platform ’Worksome’, der giver virksomheder mulighed for at finde og hyre specialister på time- eller projektbasis – direkte uden dyre mellemled.

Nye modeller udfordrer systemet

”Det danske arbejdsmarked er frosset i faste strukturer og systemer, der har fungeret i mange, mange år, hvor du har tryghed, hvis du enten har et fast job, eller hvis du melder dig ud af arbejdsmarkedet. Hele den model vil blive disrupted. Indenfor de kommende fem år vil der ske større forandringer, end vi har set i de sidste 50–100 år. Der vil komme alternative modeller, som udfordrer det danske system, og de respekterer ikke landegrænser. Hvis man vil være proaktiv, må man i gang med at definere, hvordan arbejdsmarkedet skal se ud i fremtiden,” siger Mathias Linnemann.

Det er Akademikernes formand Lars Qvistgaard meget enig i:

”Vi er vokset op i en tradition, der er under forandring. I fremtiden vil vi opleve, at virksomhederne vælger at skaffe sig af med fastansatte medarbejdere og i stedet søger mere løst tilknyttede medarbejdere. Et arbejdsliv med en stabil indkomst med kompetenceudvikling og pension inkluderet i pakken, vil derfor ikke være normen for alle, heller ikke de højtuddannede. Det passer ikke så godt med den måde, vi har indrettet arbejdsmarkedet på i Danmark i dag, og derfor skal vi have fundet en model, der kan sikre arbejdstagerne i en situation, hvor de ikke har de faste rammer om deres arbejdsliv,” siger han.

“Vi kan have en bekymring for, at platformene bliver et ræs mod bunden”

Behov for mere fleksibilitet

Han forudser, at vi kommer til at opleve forskellige modeller i forhold til ansættelse. Normen vil være en vis form for fast ansættelse, hvor virksomhederne vil benytte freelancere til at toppe op. Men der bliver helt klart flere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Mange af vores medlemmer vil gerne arbejde mere fleksibelt og bruge den frihed, som den nye teknologi medfører. Men vi mener, at det skal være på ordnede vilkår. Vi kan have en bekymring for, at platformene bliver et ræs mod bunden, og vi vil derfor gerne blive klogere på, hvordan man laver rammerne for det. Det skal panelet hjælpe os med at blive klogere på,” siger Lars Qvistgaard.

Mathias Linnemann peger på, at virksomhederne har behov for mere fleksibilitet:
”En virksomheds behov for kompetencer skifter i takt med forskellige opgaver, der skal løses. Opgaverne er ikke de samme, og de kræver forskellige medarbejdere. Man har brug for specialistkompetencer og for at kunne sammensætte teams af medarbejdere, som er særligt dygtige indenfor et bestemt felt. Vi vil se, at virksomhederne i fremtiden organiserer sig som en harmonika, der kan trækkes ind og ud,” siger han.

”Men hvem har magten til at styre den form for ansættelsesforhold? Er det opdragsgiveren, der bestemmer det hele?,” spørger Lars Qvistgaard og nævner, at man i Sverige prøver at indarbejde den nye type arbejdsforhold i overenskomstaftalerne.

”I Danmark arbejder vi for at få indrettet dagpengene, så de bedre matcher freelanceres behov. Men vi skal også se på pensionsselskabernes rolle. Hvad skal der være af forsikring, og hvilken rolle skal fagbevægelsen have? Skal vi for eksempel selv sætte os på nogle platforme, hvor vi kan sikre ordentlige vilkår for medlemmerne?”

”Vi har alle en interesse i at blive klogere på, hvad forandringerne indebærer, så vi kan sikre et velordnet arbejdsmarked, også i fremtiden, for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Det er spændende perspektiver for os alle, forudsat, at vi kan sikre det basale. For fleksibilitet på de rigtige vilkår kan gavne både virksomhederne og den enkelte,” siger Lars Qvistgaard.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 102, april 2017.

Tekst / Anne Nimb

Foto / Rawpixel på Unsplash

Udgivet / April 2017

Back To Top
×Close search
Search