skip to Main Content

Din personlighed
gør dig attraktiv

Skab din egen fortælling, få styr på dine grundlæggende skrivefærdigheder, og vær interesseret. Kommunikationschefer fortæller om, hvad de spejder efter, når de ansætter nyuddannede.

Tekst / Ina Ernø Jacobsen
Foto / Unsplash
Udgivet / August 2019

At lande sit første job kan virke som en uoverskuelige opgave, når man er nyuddannet og har svært ved at fylde et cv ud med erhvervserfaring. Hvordan skal man overhovedet komme i gang?

KOMmagasinet har spurgt ledere rundt omkring i kommunikationsbranchen – i bureau, i en kommune, i en privat virksomhed og i en kulturinstitution – om, hvad de mener, nyuddannede skal spille på for at gøre sig attraktive på jobmarkedet.

Skab din egen fortælling

Hvis dit cv og din ansøgning skal skille sig ud fra de 100 andre nyuddannede kommunikatører i bunken, så handler det i høj grad om at få din personlighed til at træde frem.

Det fremhæver både Lise Korsgaard, der er kommunikationschef og vicedirektør hos Statens Museum for Kunst, og Ralf Lodberg, der er CCO & Partner hos Advice, når de fortæller om, hvad de vægter højt hos nyudklækkede kommunikatører.

“Hvad er fortællingen om dig som menneske? Hvad interesserer dig? Hvad banker dit hjerte for?”

Lise Korsgaard

“Hvad er fortællingen om dig som menneske? Hvad interesserer dig? Hvad banker dit hjerte for? Det er ikke lige meget, hvilken fortælling det er, men det handler først og fremmest om, om jeg kan smage det her menneske,” siger Lise Korsgaard.

Det er vigtigt for at få fremhævet sammenhængen i de erfaringer, du har linet up på cv’et. Det er derimod ikke så vigtigt, ifølge Lise Korsgaard, om det er lønnet eller ulønnet arbejde, der står på. Så længe man viser, at man virkelig brænder for noget, mener hun:

“Selvfølgelig vil det altid være en fordel, at du har arbejdet med kunst og kultur, hvis du søger ind til os, men bare det at man kan mærke drive og engagement, og at man har et eller andet særkende. Der tror jeg, den her røde tråd er afgørende vigtig for, at man får den fornemmelse, og at man ikke bliver alt for fragmenteret i de ting, man laver,” forklarer Lise Korsgaard.

Hvis man søger mod bureaubranchen er det også afgørende at få markeret sin personlighed og sit drive i ansøgningsprocessen, i hvert fald hvis det bureau, man søger mod, hedder Advice.

● Ralf Lodberg

er CCO & Partner i rådgivningsbureauet Advice: “Tit kommer helt unge profiler og vil have et job hos os, mens de har ti aktiviteter ved siden af. Det kommer til at fremstå lidt ufokuseret. Vi oplever lidt nogle generations-clash i disse år, hvor vi fra generation X synes, det går lige lovligt stærkt hos generation Y og Z, der vil det hele på den halve tid.”

“Jeg læste engang en fantastisk ansøgning fra en person, som vi også endte med at ansætte. Hun skrev, at hun havde cyklet forbi vores vindue nogle gange, og så havde hun kigget ind og tænkt, at vi så lidt underlige, men spændende ud,” fortæller Ralf Lodberg og fortsætter:

”Så skrev hun også, at hun cyklede rundt i en Che Guevara T-shirt, og den havde hun sådan set stadig nogle gange på, men hun kunne også godt finde på at trække en skjorte ud over den. Hun fik altså lavet et meget sjovt sprogligt billede, som viste en eller anden grundlæggende menneskelig nysgerrighed, som gjorde, at hun ikke behøvede at skrive, at hun var målrettet og ambitiøs og bla bla bla… alle de der floskler. Glem dem! De ødelægger det for dig.”

Han efterlyser hos især akademikerne, at de skal være bedre til at vise personlighed og kreativitet i ansøgningerne.

“Jeg synes, at de akademiske ansøgere kan lære vildt meget af de kreative. Når en nyuddannet kreativ fra de mere håndværksmæssige fag kommer til os, har han eller hun altid lavet en portfolio med superfede ting, de har lavet. Vi hører tit fra akademikerne, at det er svært at lave sådan noget, når man ‘bare har læst på CBS’, men det vil jeg gerne udfordre. Jeg vil anbefale folk at lave en portfolio med de allerfedeste ting, de har lavet, og resultater, de er nået frem til, både på og uden for universitetet. Så får man et godt indblik i, hvad det er for en person, man har med at gøre, og hvad personen brænder for,” forklarer Ralf Lodberg.

”Hun skrev, at hun havde cyklet forbi vores vindue nogle gange, og så havde hun kigget ind og tænkt, at vi så lidt underlige, men spændende ud”

Ralf Lodberg

Få styr på de grundlæggende færdigheder

På tværs af branchen er der også enighed om, at det er helt afgørende at få styr på det mest basale i kommunikation: at kunne skrive og formulere sig.

“De grundlæggende færdigheder er sindssygt vigtige. Det tror jeg, de på mange måder altid har været, men fordi man i kommunikationsfaget i dag arbejder med så mange forskellige medier og platforme, kan du ikke nødvendigvis få et job på, at du er sindssygt god til én bestemt kommunikationskanal. Vi vælger på baggrund af de grundlæggende færdigheder: Kan du skrive en tekst, har du et godt sprog, kan du sætte kommaer, har du en visuel forståelse, kan du se, når noget fungerer æstetisk… de her basale færdigheder tror jeg nærmest er vigtigere nu, end de har været i mange år. Jeg synes faktisk godt, at man kunne give sproget ekstra meget fokus,” siger Lise Korsgaard.

Din sproglige kunnen skal være lige i skabet. Også hvis det skab er i det kommunale.

“Det er så vigtigt, at man har et godt sprog. Hvis vi som journalister og kommunikatører ikke skal sørge for at holde et vist sprogligt niveau, hvem faen skal så? Hvis man skal have et job som nyuddannet, skal man være velskrivende og vise, at man er i stand til at arbejde på flere forskellige platforme, at man har gode ideer og i det hele taget få signaleret, at man er kreativ,” fortæller Martin Skovmand, der er kommunikationschef i Tønder Kommune.

“Brug din studietid på at følge dit hjerte og din interesse

Gitte Rosholm

Du kan ikke det hele på den halve tid

Når man er ny på markedet, kan det måske virke, som om man skal kunne alting i forvejen. Men det er der ingen grund til at lade som om, man kan, ifølge de kommunikationschefer, KOMmagasinet har rådført sig hos. Tværtimod kan det godt betale sig at investere tid og energi i at specialisere sig.

“Brug din studietid på at følge dit hjerte og din interesse. Studér for andet end at gøre dig attraktiv for arbejdsmarkedet, for det er ikke altid, arbejdsmarkedet ved, hvad det selv har brug for om nogle år. Prøv at turde at være på forkant med noget, du synes er spændende, selvom det ikke er slået igennem i virkeligheden endnu,” siger Gitte Rosholm, der i dag er Head of Group People and Culture Communication and Employer Branding i Nordea, men som også har en lang karriere i bureaubranchen bag sig.

Hun har selv gode erfaringer med at specialisere og fordybe sig i alverdens teorier og forskningsfelter, der ikke var slået igennem i virksomhederne endnu, i stedet for at prøve at halse efter alle arbejdsmarkedets behov.

“For mit eget vedkommende gjorde den naturlige interesse og lidenskab for faget nærmest af sig selv, at jeg fik en masse superrelevante erfaringer, uden at det var en strategisk karriereplan. Så jeg tror, at det handler om at finde balancen om selvfølgelig at tænke sig om og træffe gode valg, men også virkelig udnytte den her unikke mulighed, det er at studere, hvor man har tid til fordybelse og til at følge sine lyster. Jeg spørger altid til ansættelsessamtaler, hvilken fagbog ansøgeren senest har læst, for jeg vil gerne vide, om den, jeg ansætter, rent faktisk har en faglig og professionel interesse i feltet og holder sig opdateret,” forklarer Gitte Rosholm.

Også i bureaubranchen giver det pote at fokusere og specialisere sig, spørger man Ralf Lodberg.

”Men vil man arbejde hos os, kræver det en indsats, og at man virkelig koncentrerer sig, for man skal øve sig for at blive god”

Ralf Lodberg

“Hvis du søger ind til os, så vær specifik om, hvad du gerne vil arbejde med. En del af os er jo kommet ind i branchen, fordi vi gerne vil arbejde lidt med det hele, men det er ikke sådan, man får et job. Der er mange, der skriver i ansøgningen, at de både er super kreative, super digitale, supergode til sociale medier, supergode til pr og super strategiske. Sådan nogle multikunstnere vil vi basically gerne have, og mange os har jo kærlighed til alle disciplinerne, men det kommer bare til at virke ufokuseret, uforberedt, sløvt, hvis man taler om sig selv på den måde. Man skal mere tale om sig selv som specialist,” siger Ralf Lodberg.

Ifølge ham betyder specialisering også, at man skal kunne fokusere på det vigtigste og ikke brede sig ud over for meget.

“Tit kommer helt unge profiler og vil have et job hos os, mens de har ti aktiviteter ved siden af. Det kommer til at fremstå lidt ufokuseret. Vi oplever lidt nogle generationsclash i disse år, hvor vi fra generation X synes, det går lige lovligt stærkt hos generation Y og Z, der vil det hele på den halve tid. Men vil man arbejde hos os, kræver det en indsats, og at man virkelig koncentrerer sig, for man skal øve sig for at blive god. Det kan man ikke, hvis man har hovedet og hjertet et andet sted 60 procent af tiden,” afrunder Ralf Lodberg. ●

Tekst / Ina Ernø Jacobsen
Foto / Unsplash
Udgivet / August 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search