skip to Main Content

Du er ikke deltager i en sproglig skønhedskonkurrence

Globale kompetencer er at forstå, hvad det er for et minefelt, vi går ind i, når vi møder andre folkeslag, så vi ved, hvor vi skal træde, og hvor vi skal passe på. Det handler ikke om at være som en englænder, en tysker eller en kineser. Det handler om at interessere sig for de andre og være loyal overfor sig selv.

Sproget er ikke nødvendigvis det bærende, når vi mennesker misforstår hinanden. En uhensigtsmæssig attitude eller forsøg på at være noget, man ikke er, er ofte en væsentligere årsag til, at kommunikationen går galt.

”Da det gik galt for Lars Løkke Rasmussen under COP 15, var der mange, der mente, at det var på grund af dårlige engelskkompetencer. Jeg mener, det var attituden, der var det primære problem. Og da det gik galt for Villy Søvndal som udenrigsminister på besøg i USA, var det heller ikke kun på grund af ringe sprogkompetencer. Det var fordi, han tilsyneladende havde glemt, at amerikanere faktisk er ret formelle i bestemte situationer, for eksempel foran Det hvide Hus. Formalitet på engelsk kræver et godt talepapir, når man er dansk udenrigsminister uden de store engelskkundskaber. Den danske udenrigsminister tabte autoritet, da han forlod sit talepapir og lod sin uformelle jovialitet tage over. Den virker nemlig så fint i Danmark, bare ikke til en pressekonference med den amerikanske udenrigsminister, hvor sproget er engelsk.”

”Man kan komme enormt langt med attitude, venlighed, dygtighed og ved at lære 10 gode fraser, der kan vække smil og imødekommenhed.”

Sådan siger Claus Adam Jarløv, direktør i GlobalDenmark, som han etablerede i 1985 som kursus- konsulent- og oversættervirksomhed med speciale i global kompetence – altså at forstå, blive forstået og kunne begå sig internationalt.

Man kommer langt med venlighed

”Det er kultur, personlighed, faglighed og sprog, der tilsammen udgør de globale kompetencer. Og det er ikke på trods, men i kraft af vores sproglige forskellighed, vi skal møde hinanden. Hvorfor bruge kræfter på at lyde engelsk, når man nu ikke er det? Vi forsøger at lære modersmålsengelsk, og vi forsøger at blive noget, vi ikke er. Måske vi burde betragte engelsk som noget andet end et fremmedsprog? Sproget vi bruger, når vi kommunikerer udenfor landets grænser? Er det uambitiøst? Tværtimod, vi skal være ambitiøse med vores engelske og samtidig lære at repræsentere vores egen identitet og vores egne rødder. Og de, der skal bruge sproget som et instrument for at nå et mål, skal ikke fokusere på at lyde som Tony Blair eller Barack Obama, men på at nå deres mål,” siger han.

”Man kan komme enormt langt med attitude, venlighed, dygtighed og ved at lære 10 gode fraser, der kan vække smil og imødekommenhed. Det motiverer til kommunikation. Gennem ordentlig kommunikation kan man undgå unødvendige konflikter. Den gode kommunikation opstår ved, at du kobler dine kompetencer til et hele, der er dig. Du kan være nok så dygtig til engelsk, men det gør dig ikke nødvendigvis til en dygtig forhandler. Dine andre kompetencer skal med, for at dine sprogkundskaber skaber værdi. Det kalder vi ’Globale kompetencer’, en holistisk tilgang og et klassisk dannelsesbegreb, som du skal bruge til at sikre, at det, du siger, faktisk bliver forstået. Start med at anerkende, at minefeltet blandt andet er, at du ikke taler det samme engelsk, som din modtager. En amerikaner, en polak eller en kineser. Vær opmærksom på dit eget ståsted og på, hvordan andre forstår dig,” slutter Claus Adam Jarløv.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 108, december 2017.

Tekst / Anne Nimb

Illustration / Maj Ribergård

Udgivet / December 2017

Back To Top
×Close search
Search