skip to Main Content

En ny sproglig æra er på vej

En ny sproglig æra er på vej

Dansk er et stærkt sprog, der bliver præget som aldrig før af sociale medier, teknologi og det mobile arbejdsmarked. I horisonten venter en ny kommunikationsæra og et mere oralt samfund, hvor sproget slår et herresving i forhold til den skriftlige tendens, der har hersket de sidste 20 år, hvor vi chatter og skriver sms’er og mails.

”Vi har gennem vores skoletid fået banket ind, at det er så utrolig vigtigt, at vi skriver korrekt dansk, men i langt de fleste tilfælde har det ringe betydning, om vi følger konventionerne.” Så direkte formulerer Frans Gregersen, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet sig, når man spørger om, hvad Retskrivningsordbogen og de blåstemplede kommaregler betyder for vores samfund.

Det er langt vigtigere, at alles stemmer er repræsenteret i samfundsdebatten, og at enhver kan komme til orde, uanset om man tegner uden for de officielt optegnede streger, mener professoren.

“I langt de fleste tilfælde har det ringe betydning, om vi følger konventionerne”

”Hvis vi på sprogideologiens alter henretter andre måder at skrive på, så dræber vi samtidigt den diversitet, vores samfund bygger på,” vurderer Frans Gregersen.

Forsøger man at stikke til den nyudnævnte formand for Dansk Sprognævn, Anne Holmen, med Frans Gregersens skarpe melding om, hvor lidt det betyder, om vi skriver og taler korrekt, falder provokationen til jorden.

”I Dansk Sprognævn tager vi pulsen på det danske sprog og rådgiver om, hvordan man bedst formidler sit budskab. Vi fastlægger retskrivningen og producerer viden, der kan bruges til at danne politik ud fra. Offentlige institutioner skal følge vores retskrivning, men vi er ikke sprogpoliti overfor den enkelte sprogbruger,” forklarer Anne Holmen. Til daglig er hun professor og centerleder ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet.

Anne Holmen vurderer, at der i øjeblikket er en stor diversitet i det danske sprog og fremhæver, at især sociale medier har tilført sproget nye genrer, for eksempel chat, som formanden for sprognævnet placerer et sted mellem skrift- og talesprog.

Også arbejdsmarkedet har stor indflydelse på vores sprogudvikling, påpeger Anne Holmen.

“Vi er ikke sprogpoliti overfor den enkelte sprogbruger”

”Vi lever i et vidensøkonomisk samfund, hvor virksomheder internationaliserer og er afhængige af at importere og eksportere medarbejdere. Dermed er der flere og flere, der kun delvist eller måske slet ikke kommunikerer på dansk, når de er på arbejde. Det påvirker selvfølgelig vores sprog.”

Selv om Frans Gregersen mener, at stram sprogjustits kan hæmme mangfoldigheden i vores brug af det danske sprog, er han enig med Anne Holmen i, at dansk udvikler sig hastigt i disse år. Et af de steder, hvor han ser forandringen, er i de unges talesprog:

“Kampen om opmærksomhed er så intens, at man må tage stærke virkemidler i brug for at få dem, man taler til, til at høre efter”

”Det er mere og mere almindeligt, at unge bruger dramatiske virkemidler, når de taler sammen. De efterligner stemmer på de personer, de taler om, de bruger direkte citater, som de introducerer med ’og så sagde hun:’, eller helt uden at bruge en anførende konstruktion. Citaterne kommer med kortere og kortere intervaller i de unges dialog. Samtidig bruger de dramatisk nutid, når de fortæller om noget, der skete i går. Alt sammen virkemidler, der gør deres mundtlige kommunikation mere levende. Vi forskere mener, at det skyldes, at kampen om opmærksomhed er så intens, at man må tage stærke virkemidler i brug for at få dem, man taler til, til at høre efter.”

Engelsk stormer frem i dansk
Uanset hvordan vi vender og drejer dansk, så er påvirkningen fra engelsk det, der påvirker vores sprogudvikling allermest. Det er begge eksperter enige om.

”De unges brug af engelske låneord er steget kraftigt de seneste 20 år. Mønstret er det samme for stort set alle andre vesteuropæiske sprog også, men tendensen betyder, at en del af den danske sprogudvikling har sit centrum uden for Danmark,” forklarer Frans Gregersen.

Både han og Anne Holmen vurderer, at den stigende brug af engelsk kalder på, at danske uddannelsesinstitutioner udarbejder og implementerer en sprogpolitik.

”Alle uddannelsesinstitutioner bør finde en bevidst balance mellem brug af engelsk og dansk, ikke bare på et overordnet plan, men på hver enkelt uddannelse. Hvis ikke det sker, er det markedskræfterne, der styrer, og det vil i praksis sige, at man overlader det til de konkrete medarbejdere, gæstelærere og studerende, hvilket sprog man bruger på den konkrete uddannelse. Det er meget laissez faire-agtigt, og sprogpolitisk er vi langt bagud i forhold til de øvrige nordiske lande,” siger Anne Holmen.

“Det har konsekvenser, hvis man ikke har en sprogpolitik”

Hun fremhæver, at det har konsekvenser, hvis man ikke har en sprogpolitik:
”Det betyder noget for forskningen, for uddannelserne, undervisningen og for den samfundsmæssige opgave, som uddannelsesinstitutionerne løfter, om man bruger det ene eller det andet sprog. Derfor bør man implementere en gennemarbejdet sprogpolitik. I sidste ende styrker det også det danske sprog, at vi træffer beslutning om, hvornår vi bruger det, og hvornår vi for eksempel bruger engelsk.”

Frans Gregersen er medlem af en gruppe under Nordisk Ministerråd, der netop nu er på trapperne med en betænkning om brugen af parallelsprog på universiteterne. På linje med gruppen og Anne Holmen anbefaler Frans Gregersen, at læreanstalterne sætter en sprogpolitisk proces i gang.

“Vi har brug for at styrke undervisningen i dansk som andetsprog”

”Hver institution bør starte en folkelig proces, hvor man inddrager forskere, undervisere og studerende for at tage principiel stilling til, hvor dansk er bedst egnet, og hvor et andet sprog egner sig bedst. For eksempel vil det være en rigtig dårlig ide, at man på jurastudiet underviser i dansk ret på udenlandsk. Hvorimod det kan give god mening, når det handler om EU-ret,” lyder meldingen fra Frans Gregersen, fulgt af en advarsel:
”Hvis man internationaliserer ved bare at skifte undervisningssprog og bare for at signalere udsyn, er der fare for både at tabe substans og værdifuld forskning på gulvet. Derfor er det vigtigt at tage nuanceret og detaljeret stilling.”

National sprogstrategi – ja tak
Også på nationalt niveau anbefaler både Anne Holmen og Frans Gregersen, at sprog får større opmærksomhed.

”Jeg håber, at politikerne vil bruge nogle midler fra dobbeltuddannelsesforliget (forlig fra 2016, der betyder, at studerende selv skal betale for uddannelse nummer to, red.) på at styrke sprog i Danmark.

En befolkning, der fungerer godt sprogligt, fungerer bedre generelt. Desuden har det betydning for vores erhvervsinteresser, vores sikkerhedsinteresser og for vores sammenhængskraft, at vi har en national sprogstrategi, der lægger linjerne for, hvad vi vil med både vores eget og andre sprog. Hvor skal balancen være mellem engelsk og dansk? Hvordan vægter vi arabisk og andre europæiske sprog end engelsk?” spørger Anne Holmen retorisk og påpeger, at vi også har brug for at styrke undervisningen i dansk som andetsprog hele vejen fra grundskolen til arbejdsmarkedet, så de borgere, der ikke har dansk som modersmål, bliver stærkere sprogbrugere.

“Det vil være en rigtig dårlig ide, at man på jurastudiet underviser i dansk ret på udenlandsk. Hvorimod det kan give god mening, når det handler om EU-ret”

Set fra Frans Gregersens stol skal en national sprogstrategi blandt andet sikre vores videnssamfund.

”Der er brug for, at vi gør det attraktivt at fordybe sig i et fremmedsprog ved siden af engelsk i folkeskolen og frem. Lige nu mister vi læsekompetencer på andre sprog end engelsk, fordi de unge dropper fransk og tysk og tror, at de kan klare sig med engelsk. Det har konsekvenser for vores vidensniveau.

Indenfor naturvidenskab og teknik set som helhed er det kun en brøkdel af den forskning, der bliver lavet, som oversættes til engelsk. Meget er på russisk, en del på kinesisk, andet på tysk og spansk,” siger Frans Gregersen.
Her er det ikke bare at køre en artikel igennem et oversættelsesprogram, for ofte er programmerne så ringe, at resultatet er fuld af fejl. Det mener både Frans Gregersen og Anne Holmen.

”Teknologien spiller en stor rolle for vores sproglige udvikling. Vi har et stort behov for bedre oversættelsesprogrammer, men vi er jo nødt til at investere i at gøre programmerne bedre og fylde ord i databaserne. Der skal mennesker til at udvikle og kvalitetssikre programmerne. Så også her er der brug for en national sprogstrategi, der understøtter, at der er nogen, der ved så meget om både det danske og andre sprog, at vi kan få teknologi, vi kan bruge,” siger Anne Holmen.

Frans Gregersen ser frem til den kommende teknologiske udvikling med spænding:

“I horisonten venter en kommunikationsæra, hvor vi kan tale til vores computer, vores transportmiddel og elevatoren”

”Vi har talt om det længe, men i horisonten venter en kommunikationsæra, hvor vi kan tale til vores computer, vores transportmiddel og elevatoren. Det vil uden tvivl betyde, at vi får et mere oralt samfund, og at sproget slår et herresving i forhold til den skriftlige tendens, der har hersket de sidste 20 år, hvor vi chatter og skriver sms’er og mails,” vurderer Frans Gregersen.

Han forventer, at vi indenfor en årrække, som han ikke tør sætte tal på, vil benytte os af kvantecomputere, der har langt større regnekraft end de computere, vi bruger nu:
”Der er jo ingen lagerplads i vores nuværende computere til at indtale beskeder eller optage videoer og omdanne dem til tekst eller til at lagre dem, som vi gør med mails i dag. Når det bliver muligt, vil vores skriftlige kommunikation blive meget mere specialiseret til sammenhænge, hvor man skal formulere sig præcist, for eksempel i videnskabeligt arbejde og større fiktionsværker. Men overordnet kan man sige, at hvis vi begynder at kommunikere mere mundtligt, jamen så er det jo ikke særlig vigtigt, om vi staver på den måde, Retskrivningsordbogen siger, at vi skal.”

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 105, august 2017.

Tema / Sprog

Tekst / Dorthe Lundh

Illustrationer / Maj Ribergård

Udgivet / August 2017

Back To Top
×Close search
Search