skip to Main Content

En underbukseklædt bevæbnet digter
og andre scener fra livet med bofæller

Mange har prøvet at bo med en roommate, der gør tingene lidt anderledes end en selv. Det kommer der ofte nogle sjove og meget akavede situationer ud af, som for eksempel at din bofælle braser ind på dit værelse og stjæler dine sko. Kommagasinet har samlet en række sælsomme og bizarre beretninger fra livet med bofæller.

Tekst / Anja Skov Marcussen
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2019

En skostjælende tissetrængende søvngænger

Jeg vågnede søndag morgen klokken 05:00, da der var en, der bragede ind på mit værelse. Først var jeg sådan: ”Hvad sker der? Hvem er det,” men så gik det op for mig, at det var min bofælle, Adam. Han stillede sig over i et hjørne af mit værelse med ryggen til mig. Jeg var helt overbevist om, at han ville tisse i hjørnet, hvor der stod en pose med et par nye sko. Jeg fik råbt: ”Ahr, ahr!,” hvilket han ikke vågnede af, men han tog posen med skoene, og så gik han og lukkede døren. Adam kunne så ikke huske det dagen efter, og han vidste ikke, at det var mine sko, han havde stående på sit værelse. Jeg er meget konfliktsky, så han fik det ikke at vide, før der var gået tre dage, hvor han hørte det fra min anden roommate. Så skrev Adam til mig, at det var han ked af. Historien endte lykkeligt. Han tog det med oprejst pande og var hverken vildt undskyldende eller nederen. Han tog det sgu pænt.

En kontrolfreak af en roommate

Jeg flyttede engang ind en lejlighed med en kvinde, som gerne ville kontrollere alt, der skete i lejligheden. Hun blev for eksempel sur på mig, hvis jeg ikke slukkede lyset på mit værelse, når jeg gik på toilettet. På et tidspunkt havde jeg to drengevenner på besøg, og hun kom ind på mit værelse og spurgte dem, om de ikke ville være søde at sætte sig ned, når de tissede, fordi en af dem havde glemt at slå toiletsædet ned. Jeg kunne ikke tænke andet end: Det kan du bare ikke sige! Til sidst gjorde jeg alt for at undgå hende, og jeg var bange for at røre ved ting i lejligheden. Hun var egentlig sød nok, men jeg havde det sgu underligt med at bo der.

”Han kunne finde på at komme bragende ind i stuen og recitere digte, han selv havde skrevet, i underbukser, mens han dansede rundt med en køkkenkniv

En underbukseklædt bevæbnet digter

Jeg lejede et værelse af en mand i 40’erne. Han boede selv i huset, og i starten syntes jeg, at han virkede flink nok, men det gik langsomt op for mig, at han var ret speciel. Han kunne finde på at komme bragende ind i stuen og recitere digte, han selv havde skrevet, i underbukser, mens han dansede rundt med en køkkenkniv. Og så var han overbevist om, at han kunne ændre vejret med sine tanker. Han sad ude på sin altan og mediterede og ændrede vejret. For eksempel fortalte han, at han havde forhindret en mindre tsunami i at ramme Danmark. Jeg endte med at flytte ud ret hurtigt.

En bognørd, der samler på bioaffald

Jeg boede i et bofællesskab på landet, hvor en af mine samboer var meget mystisk. Han kunne finde på at komme ud i køkkenet og spørge mig og mine veninder, om vi ”ville se hans nye bog”. Selv hvis vi sagde pænt nej tak til tilbuddet, kom han listende med bogen, og engang endte min veninde med at tale med han i 20 minutter om de matematiske fænomener, bogen omhandlede (selvom hun flere gange sagde ting som ”nå, men…” og ”jeg skal videre”). Til sidst måtte hun bare gå og efterlade ham med hans store bog, stadig plaprende om den bedste måde at indsætte post-its. Han havde også for vane at spørge mig, når jeg skrællede gulerødder, om han måtte få mine skræller til den kompostspand, han havde stående på sit værelse, hvor han angiveligt dyrkede alskens planter. Jeg så aldrig hans værelse.

Væggene var tynde i den gamle lejlighed, og en brise af lort og halm mødte mig hver dag, når jeg kom hjem fra arbejde. Vi taler ikke længere sammen”

holdninger til opvaskemaskinen

Jeg boede sammen med to andre piger i en lejlighed – udlejeren, en anden lejer og så mig. Eftersom det var udlejerens lejlighed (hendes fars), kunne hun bestemme reglerne, og det gjorde hun bestemt også. Vi måtte ikke have rygere på besøg i lejligheden. Så tænker man: Okay, fair nok, at du ikke vil have, at folk ryger inde i lejligheden, men for hende betød det, at vi ikke måtte have folk på besøg, der røg. Lige meget om de så gik ud for at ryge. I lejligheden havde vi en opvaskemaskine, som vi havde fået at vide, at vi gerne måtte bruge, men vi måtte ikke starte maskinen, hvis den ikke var fuldstændig stoppet. For at vi ikke skulle have uvasket opvask til at stå i maskinen i to uger, startede den anden roomie og jeg opvaskeren, selvom den ikke var fyldt til randen. Vores udlejers reaktion på det var at gemme opvasketabsene og kun lægge en frem, når hun mente, at opvaskeren var fyldt nok til at blive startet.

Et hospitalsbesøg, der endte med en hamster

Jeg har haft virkelig mange roommates, men særligt en skiller sig ud. Vi boede på Østerbro sammen i fem måneder. Vi havde boet sammen i lige præcis en uge, da hun kom hjem med en hamster. Hamsteren havde hun fået af sin mor, fordi hun havde fået en abort, fortalte hun mig. Hendes mor havde ikke haft mulighed for at være med på hospitalet, så derfor havde hun i stedet overført 500 kroner, så hun kunne købe lidt lækkert til sig selv. Det blev til en hamster med bur og andet udstyr. Væggene var tynde i den gamle lejlighed, og en brise af lort og halm mødte mig hver dag, når jeg kom hjem fra arbejde. Vi taler ikke længere sammen.

Tekst / Anja Skov Marcussen
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search