Skip to content

Er facebook den ny Freud?

Er Facebook den
nye Freud?

Hvad gør vi, når Google har svaret på alle vores spørgsmål, og vi har deponeret vores kritiske sans hos en lille håndfuld tech-giganter i Silicon Valley? Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder. Digital dannelse er redningen, siger ekspert.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Februar 2019

Da Camilla Mehlsen går ud af Facebooks hovedkvarter på Hacker Way 1 i Menlo Park, Silicon Valley, i oktober 2014, tænker hun: ”Er Facebook den nye Freud?” Hun er både imponeret, men også overrasket over, hvad den amerikanske tech-gigant ved om sine brugere. Mulighederne for at vide næsten alt om brugerne er tydeligvis enorme.

Ville Facebook være i stand til at levere ny viden og indsigter om menneskets psyke og sind, tænker hun.

Camilla Mehlsen er medieforsker og ekspert i digital børne- og ungekultur og foredragsholder om digital dannelse og fremtidens kompetencer.

Da hun selv blev mor, begyndte hun at forholde sig kritisk til, hvad ny teknologi har af betydning for børns adfærd, og hvilke skyggesider den nye teknologi rummer. Det år Camilla Mehlsen fødte sin søn, blev iPhonen introduceret. Hun fødte sin datter, kort tid før Apple lancerede iPad´en. Dengang mødte smartphones og iPads stort set ingen kritik.

”Jeg så i min omgangskreds, hvordan vi som unge mødre og fædre ikke havde nogle regler eller guidelines omkring brug af digitale medier. Lige pludselig så vi iPads som et læringspotentiale, og touchskærmene erobrede vores hjem, daginstitutioner og skoler, uden at vi så nogle af bagsiderne af det. Jeg kunne godt se, at det var lidt vanedannende, at det var meget dragende, og det var svært at få børnene væk fra det igen. Det gik op for mig, at der var meget mere på spil end bare at se fjernsyn,” siger Camilla Mehlsen.

Det samme gælder jo for trafikken, det tror jeg, at de fleste kender. For mange mennesker er det meget lettere at sidde i en bil og skælde ud og komme med barske skældsord. Det ville man næppe gøre, hvis man stod ved siden af dem.”

Camilla Mehlsen

Den digitale tids børnesygdomme

Ifølge hende er vi alle i dag digitalt nyfødte. Det er ikke kun børn og unge, som vi har en tendens til at pege fingre ad, det gælder også voksne. De nye digitale medier har taget os med storm. Fra at vi ikke havde en smartphone, så har vi lige pludselig en smartphone på os hele tiden. Det er blevet normen at have en profil på Facebook.

”Medieudviklingen er gået ufattelig hurtigt på meget kort tid, men normerne har ikke nået at følge med. Og vi har ikke fået etableret nye normer for adfærd. Samtidig har vi fået medier, der fremmer eller forstærker en grænseoverskridende adfærd. Det er det, jeg kalder for digitale børnesygdomme,” fortæller Camilla Mehlsen, der sammen med professor Vincent F. Hendricks har skrevet ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?”, der netop handler om at komme den digitale tids børnesygdomme til livs.

”Deling af nøgenbilleder er et af de første eksempler på de digitale børnesygdomme, som vi for alvor snakkede om. Hvor rektorer, lærere og forældre blev forskrækket over, at der var opstået en ny norm: ’Gud, eksisterer den slags problemer? Hvordan kan unge finde på at gøre sådan noget?’ – og så videre.”

Og i de sidste par år har vi set stigningen af fake news, som også er en af de digitale børnesygdomme, der kan have enorme konsekvenser – ikke kun for den enkelte, men også for samfund og demokrati.

Der er nogen i den anden ende

Ifølge Camilla Mehlsen er den grænseoverskridende adfærd i den digitale verden blevet det nye normale. For at gå op imod det, så mener hun, at vi skal have fat på den digitale dannelse.

”På internettet og de sociale medier er der kommet det her vilde vesten, hvor der hersker andre regler og normer. Man kommer til at sige nogle ting eller gøre nogle ting online, som man ikke ville gøre i den fysiske verden. Vi skal lære at bruge den ansigtsløse kommunikation.”

Hun peger på, at vi ved fra forskningen, at vejen fra vrede til ytring er meget kortere i den digitale verden.

”Det samme gælder jo for trafikken, det tror jeg, at de fleste kender. For mange mennesker er det meget lettere at sidde i en bil og skælde ud og komme med barske skældsord. Det ville man næppe gøre, hvis man stod ved siden af dem. Når man sidder inde i sin bil, så er man skærmet af. Det samme gør sig gældende, når man sidder bag en skærm. Men bare i endnu højere grad,” forklarer Camilla Mehlsen.

Vi skal til at lære, at der faktisk er en modtager i den anden ende.

Etik og den kritiske sans

Camilla Mehlsen henviser til Emma Gad, der skrev bogen Takt og Tone i 1918, hvor hun kom med råd om høflighed og etikette. I bogen bliver der blandt andet givet råd om, hvordan man skal opføre sig, hvis fastnettelefonen ringer og forstyrrer, hvad gør man så? Hvad er så den gode adfærd?

”I dag har vi brug for det samme bare i forhold til mobiltelefonen. Vi mangler den slags leveregler eller pejlemærker for god opførsel. Men det er klart, at digital dannelse er mere end blot en etikette for god opførsel,” siger Camilla Mehlsen, der mener, at det også handler om at forstå, hvordan man selv er del af det digitale økosystem.

Hun mener, at vi er gået fra at se en masse potentialer i de sociale medier, til at vi nu begynder at se, hvad prisen er, og hvori udfordringerne ved det digitale samfund består.

”Vi er gået fra at være digitale naive til at være digitalt kritiske. Jeg mener helt klart, at vi har været naive og blåøjede. Og vi har været uvidende forsøgskaniner, men nu begynder vi at forstå det. Nu er vi begyndt at kræve handlinger, men det kræver viden først.”

”Samtidig har vi fået medier, der fremmer eller forstærker en grænseoverskridende adfærd. Det er det, jeg kalder for digitale børnesygdomme.”

Camilla Mehlsen

Stress og de digitale forstyrrelser

Camilla Mehlsen mener, at vi skal uddannes til at forstå opmærksomhedsøkonomien. Vi skal lære at forstå, at der faktisk er penge i vores opmærksomhed, men også lære at forstå de forstyrrelser, som følger med de sociale medier.

”Vi skal lære, at vi som fællesskab er med til at skabe nogle nye normer og en ny adfærd. Hvis vi ikke får snakket sammen om, hvorvidt det er en god norm, at elever sender 100 snaps til hinanden, inden de går i skole hver dag eller at chefen sender mails og sms’er ud søndag aften eller i ferien. Vi er alle med til at påvirke andre.”

Vi skal arbejde med at få en god digital balance. Det er ligegyldigt, om det er i skolerne, i hjemmet eller på arbejdspladsen. Derfor peger hun på, at det er vigtigt, at vi har teknologifrie zoner i vores hverdag, så der er en balance mellem det at være online og offline.

”Vi skal være opmærksom på, hvornår teknologien går ind og erstatter den menneskelige kontakt. Det handler ikke om, at vi skal ind i et anti-digitalt samfund, overhovedet ikke, men medierne gør alt, hvad de kan, for at tage vores opmærksomhed. Derfor skal vi sikre nogle rammer for steder, hvor vi ikke bliver forstyrret, og hvor der er plads til kommunikation ansigt til ansigt.”

Individet, institutioner og politikerne

Camilla Mehlsen mener, at der er et tredelt ansvar for digital dannelse.
”Hele debatten om digital dannelse ender tit med, at det kun handler om det individuelle niveau. Du skal selv have kontrol – det er dit eget ansvar. Og selvfølgelig har det enkelte individ et ansvar for sine digitale handlinger, fordi man påvirker andre.”

Men der er også det institutionelle ansvar, som skoler og arbejdspladser, der tager et ansvar for, hvordan kollektivet har det, hvordan fællesskabet har det, påpeger hun.

”For eksempel gode mobilvaner, så man trives og ikke får stres. Men det kunne også være at udvikle den kritiske sans, og her tænker jeg især på uddannelsesinstitutionerne.”

Og så er der det tredje niveau, der ifølge Camilla Mehlsen har et ansvar for vores digitale dannelse: Det politiske niveau i forhold til regulering.

”Fordi tech-giganterne har fået en kæmpestor indflydelse på vores alle sammens liv, så er det naivt at tro, at det enkelte individ – eller den enkelte forældre – kan klare det selv. Der skal regulering til, fordi flere af de her medier er blevet monopoler.”

”Jeg er optimist, for jeg synes, at vi begynder at se, at etikken kommer tilbage.”

Camilla Mehlsen

Stigende bevidsthed

Ifølge Camilla Mehlsen så går udviklingen henimod digital dannelse den rigtige vej. Hun mener, at der i dag er en stigende bevidsthed omkring brugen af de sociale medier. Det ser hun både i skolerne, hos forældrene og hos politikerne.

”Jeg er optimist, for jeg synes, at vi begynder at se, at etikken kommer tilbage. Men jeg vil godt se noget mere handling især i forhold til regulering af mange af de kommercielle elementer i det her. I stedet for at være pessimist så vil jeg hellere tage kampen op og kæmpe for, at vi får nogle gode medier, som styrker vores demokrati, og som giver os vores myndighed tilbage. Kom ind i kampen – også politikerne, tak.” ●

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Februar 2019

Camilla Mehlsen er medieforsker og ekspert i digital børne- og ungekultur og foredragsholder om digital dannelse og fremtidens kompetencer.

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
Search