skip to Main Content

Er jeg god nok?

Er jeg god nok?

Dit praktikophold, studenterarbejde eller den opgave, du laver om en virksomhed, vil med stor sandsynlighed være adgangen til et fast arbejde, når du er færdig med dit studie. Men endnu vigtigere: Det vil forberede dig på dit kommende arbejdsliv – årtier frem.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Privat
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2020

De første to år af dit arbejdsliv, efter du er blevet færdig med dit studie, bliver de hårdeste, du kommer til at opleve i dit arbejdsliv.

Når du er færdig med din uddannelse, kommer du til at bruge store mængder tid og energi på at få dit første arbejde, og lykkes du med at lande et job, er du i en sårbar position. Du er ny, og måske tør du ikke altid sige fra over for et dårligt arbejdsmiljø eller andre problematiske vilkår, du møder på din nye arbejdsplads.

“Den nyansatte skal helst turde spørge og ikke være bange for at stille de dumme spørgsmål – det er vigtigt

Mille Lykke Sørensen

”Hele samfundet har fortalt dem, at de skal være glade for, at de nu har et arbejde. Men de ved ikke, hvordan de skal italesætte, hvordan de skaber værdi for deres arbejdsplads,” fortæller Ask Lehrmann, der er fag- og karrierekonsulent i fagforeningen Kommunikation og Sprog. Han har gennem årene fulgt og rådgivet mange nyuddannede i deres møde med den første arbejdsplads efter endt studie.

”De ved også sjældent, hvad der er karakteristisk for forskellige brancher, for det er universiteterne ikke så gode til at fortælle dem. Så kommer de ud efter færdig uddannelse og søger lidt i øst og vest, og ved ikke rigtig ’hvor hører jeg til?’”

Mille Lykke Sørensen
Manager i FilmSolutions og Corporate Communication hos Novo Nordisk ”Som studerende skal man ikke have lavet store spillefilm eller kæmpe kommunikationskampagner, men man skal have haft fingrene i et eller andet, der tæller, så man kan se deres engagement og interesse”

En investering i fremtiden

Det første job efter, uddannelsesbeviset er landet, er ofte forbundet med usikkerhed. Usikkerheden bunder sjældent i manglende kompetencer, men nærmere i manglende information om, hvad arbejdspladsen og arbejdsmarkedet har brug for, og hvad skal der til for, at ”jeg” er relevant på arbejdsmarkedet, forklarer Ask Lehrmann.

Men heldigvis får mange studerende undervejs i studietiden praktisk erfaring med arbejdsmarkedet. Det kan være et praktikophold eller studenterarbejde. Som studerende gør man klogt i at beskæftige sig med andet end studiets tunge bøger, for al den erfaring, en studerende kan samle op uden for universitetets fire vægge, er en investering i fremtiden. For dit eksamensbevis er ikke nok, hvis du vil tages i betragtning som en relevant kommende medarbejder.

”Det er en god ide at have i baghovedet, at dem man skal ud at konkurrere med på arbejdsmarkedet, de også har en tilsvarende uddannelse. Derfor skal man allerede under sit studieforløb tænke over, hvad kan hjælpe mig med at forberede mig på mit kommende arbejde efter studiet,” råder Ask Lehrmann.

Som studerende gør man klogt i at beskæftige sig med andet end studiets tunge bøger

Ni forskellige arbejdsopgaver

Meget tyder på, at mange studerende har opdaget betydningen af den ’praktiske horisont’.

”De fleste nyuddannede har en eller anden form for erfaring; det forventer jeg også af en ansøger,” siger Mille Lykke Sørensen, manager i FilmSolutions og corporate communication hos Novo Nordisk. ”Det ville være meget mærkeligt at få en henvendelse fra en nyuddannet, der ikke havde nogen. Jeg ville nok ikke tage vedkommende i betragtning til en stilling. Det betyder ikke, at man som studerende skal have lavet store spillefilm eller kæmpe kommunikationskampagner, men man skal have haft fingrene i et eller andet, der tæller, så man kan se deres engagement og interesse.”

Men erfaringerne fra praktik og studenterarbejde er ikke bare den gyldne badebillet til arbejdsmarkedet, det er også måden, en studerende kan teste sig selv af på i forhold til kommende arbejdsgivere. For sammenstødet mellem drømmen om det perfekte arbejde efter studiet og virkeligheden kan være en hård nyser for mange.

Daniel Kirchhoff, uddannet kandidat i Kommunikation og Dansk Sprog og Medier (RUC), kommunikationschef hos Scandic Hotels Danmark

Var det svært at begynde på dit første fuldtidsjob efter endt studie?
En ting er, at man skal have fagligheden – men man er også nyuddannet. Man kan ikke alt. Det, man derimod kan, er at være den første, der kommer, og den sidste, der går. Ikke at man skal kvantificere al sin tid, men man kan vise noget dedikation, også for sin egen skyld, så det kan blive til noget mere.

Levede dit første job som færdiguddannet op til dine forventninger, som du havde, da du var studerende?
I mit første job hos Norwegian havde jeg en utrolig stejl læringskurve. TV-optrædener, rådgivning, krisehåndtering, ministerbesøg og en masse udlandsrejser. Jeg tror, at jeg prøvede alt, der er at prøve inden for presse/ekstern kommunikation. På et tidspunkt havde jeg sluttet cirklen i forhold til det, jeg gerne ville. Jeg kan gode lide at udfordre mig selv, og jeg kan gode lide at udvikle noget. Jeg forlod Norwegian, mens legen stadig var god.

Hvordan forbereder man sig som studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet?
Man forbereder sig bedst til arbejdsmarkedet ved ikke at blive nervøs over alt det, man ikke kan. Slap af, træk vejret. Jeg tror, at mange på studiet kan stresse over, om de kan bidrage med noget – og om de overhovedet kan noget. Jeg siger bare ja og ja, det kan du. Der sker sjældent noget rigtig skidt ved at have en eksplorativ tilgang til kommunikationsarbejdet.

Hvad er dit råd til nyuddannede, der søger job?
Det er at målrette hver en ansøgning til den konkrete virksomhed. Lav din research, find ud af dens styrker og svagheder, og forklar, hvordan du kan styrke virksomheden. Det allervigtigste er, at din ansøgning ikke skal handle om dig. Den skal handle om virksomhedens muligheder og udfordringer, som du ser dem, og om hvordan du kan bidrage til at løse dem. Vis mig, hvordan du ser vores virksomhed, og hvordan du kan bidrage til at gøre os endnu bedre. Så har du min interesse.

Tekst / Natalie Khayat og Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiøler

”Det er hårdt at få sit første job, efter uddannelsen er forbi,” understreger Ask Lehrmann. ”Som humanist er det ofte svært for både den nyuddannede og arbejdspladsen. De stiller ofte store krav til hinanden. Da Kommunikation og Sprog lavede vores sidste faglighedsundersøgelse, fandt vi ud af, at man som nyuddannet indenfor kommunikation, sprog og marketing i gennemsnit sidder med ni forskellige ansvarsområder eller arbejdsopgaver. Mange af dem sidder alene med deres arbejdsopgaver i måske en lille virksomhed. Det betyder, at de sidder med alt indenfor sprog, kommunikation, intern kommunikation, markedsføring og mange andre ting. Det er en ilddåb på arbejdsmarkedet, der vil noget.”

Ask Lehrmann
Fag- og karrierekonsulent i fagforeningen Kommunikation og Sprog.
”Man skal ikke bare sætte sig hen og løse sine opgaver i stilhed og gemme sig væk. Man kan sagtens gå hen til sin chef og sige: ’Ved du hvad, jeg synes, at der er rigtig mange ting på mit bord lige nu. Kan du hjælpe mig med, hvordan jeg skal prioritere opgaverne?’”

Åbn munden

Derfor er Ask Lehrmanns råd til de nyuddannede, der er kommet ud i det første job efter endt uddannelse, at de bør tale med kollegaer og ledelse, hvis de oplever, at noget er uklart, eller at de er kastet ud på dybt vand, hvor det kan være svært at bunde:

”Man skal ikke bare sætte sig hen og løse sine opgaver i stilhed og gemme sig væk. Man kan sagtens gå hen til sin chef og sige: ’Ved du hvad, jeg synes, at der er rigtig mange ting på mit bord lige nu. Kan du hjælpe mig med, hvordan jeg skal prioritere opgaverne?’”

Der er også nogle, der kan blive stressede af, at de synes, at de ikke skaber værdi for arbejdspladsen. De synes ikke, at de arbejder for meget, men de oplever, at de kun sidder med rutineopgaver. I sådan en situation, forklarer Ask Lehrmann, er det også ok at spørge sin chef, om man kan blive involveret i andre opgaver:

”Når man er ny på en arbejdsplads, så er der sjældent nogen ledere, som giver spændende opgaver til én. Det er ikke ligesom i gymnasiet, hvor man får et stempel og en god karakter, hvis man har gjort et godt stykke arbejde. Hvis man gerne vil have de gode arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet, så må man ofte bede om dem selv.”

De hårde første to år

De første år i arbejdslivet er svære, mener Mille Lykke Sørensen. Hun er enig med konsulenten fra Kommunikation og Sprog og har taget sine egne erfaringer fra sin egen første tid på arbejdsmarkedet med i sit nuværende lederjob hos den danske medicinalgigant Novo Nordisk.

”Jeg kan godt genkende det fra mig selv, så det, tror jeg, er rigtigt. Blandt andet derfor forsøger jeg som arbejdsgiver at være meget støttende overfor dem, jeg nyansætter, og være imødekommende, når jeg bliver spurgt om noget,” siger Mille Lykke Sørensen.

“Vi forsøger at sikre os, at vores medarbejdere har en kombination af en bred profil og dyb faglighed

Jens Gregersen

Hun ser så til gengæld gerne, at den nyansatte selv viser gåpåmod, lyst til at lære og tør løbe med nogle opgaver selv: ”Og samtidig ikke er bange for at spørge – og det er man jo ofte som nyuddannet. Så den nyansatte skal helst turde spørge og ikke være bange for at stille de dumme spørgsmål – det er vigtigt.”

Jens Gregersen, der er head of communications i Rudersdal Kommune, er også opmærksom på den sårbarhed, der ofte præger de nyuddannede i hans otte mand store afdeling. Et nøje planlagt opstartsforløb kombineret med løbende feedback er faste ingredienser i introforløbet til de nyansatte.

”Vi forsøger at sikre os, at vores medarbejdere har en kombination af en bred profil og dyb faglighed. Vi er en afdeling, der arbejder meget tæt sammen og bruger energi på at lære af hinanden. Så opgaverne bliver meget hurtigt fordelt mellem medarbejderne, og nye medarbejdere vil løbende få feedback på, hvad der virker, og hvad der kan gøres anderledes,” siger Jens Gregersen.

Sarah Hoffmann, uddannet i International Virksomhedskommunikation (SDU), kommunikationskonsulent i DBU Fyn

Var det svært at begynde på dit første fuldtidsjob efter endt studie?
Det var hårdt at starte op, også selvom jeg var vant til at arbejde en del. Det er det dér med de faste rammer, det skal man altså lige vænne sig til. Sådan noget med lige at træne om formiddagen og passe tingene ind i forhold til forelæsningerne, det er der ikke meget af mere, selvom mit job er meget fleksibelt.

Lever dit job op til dine forventninger, som du havde, da du var studerende?
Jeg elsker mit job. Det må faktisk karakteriseres som mit drømmejob, i hvert fald for nu. Selvom jeg kun har været her i tre år, har stillingen også udviklet sig meget, og jeg har fået mere ansvar, end jeg startede med. Jeg synes faktisk, at arbejdslivet er endnu federe, end jeg havde regnet med.

Hvordan forbereder man sig som studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet?
Man skal være forberedt på, at der er sindssygt meget, man skal lære, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Selvom man er færdiguddannet, så synes jeg, det første halve år i job føles som en uddannelse i sig selv. Man skal finde ud af, hvordan man løser arbejdsopgaverne bedst, og hvordan man sætter sit eget præg på det. Det er ikke sådan, at du kommer ud og kan alting. Men lad endelig være med at stresse eller tvivle på, om det, du laver, er godt nok.

Hvad er dit råd til nyuddannede, der søger job?
”Mit bedste råd til andre jobsøgende er at se jobopslag som ønskelister fra virksomhederne. Der stod i mit opslag, at de gerne ville have en, der kunne noget grafisk. Det kan jeg overhovedet ikke. Jeg var faktisk ret tæt på ikke at søge det her job netop på grund af det. Læringen må være, at du ikke skal lade dig skræmme af, at der er et eller andet, du ikke kan. Selvfølgelig kan det sagtens være, at du kommer til at søge nogle jobs, du ikke får, men jeg tror også, at man skal huske på, at hvis man ikke søger jobbet, så får man det slet ikke.”

Tekst / Natalie Khayat og Niels Christiansen
Foto / Carsten Bundgaard

Fra praktik til fast arbejde

Både Mille Lykke Sørensen og Jens Gregersen peger på, at den praktiske arbejdsmarkedserfaring fra studietiden gør overgangen fra studie til fast arbejde lettere. Så de tidlige drømme ikke lider skibbrud, men får vinger at flyve på. Begge kan også henvise til, at et praktikophold eller et studenterarbejde hos dem har ført til senere fastansættelse.

”Jeg har haft studerende, som enten har været studenteransat hos os eller har været i praktik, og som er endt med at få en fastansættelse, efter de blev færdige. Det er en fantastisk god måde at teste hinanden af på – både for medarbejderen og for arbejdspladsen,” siger Jens Gregersen og henviser til, at der er mange, som i dag er uddannet i kommunikation, hvilket betyder, at der er en lang vej for at få et fast job.

“De to første år kan for mange være en hård pukkel at komme over, men heldigvis går det godt for fleste”

Ask Lehrmann

”Det er desværre et grundvilkår. Derfor er praktik en god mulighed for at vise, hvem man er, og hvad man kan. Vi tilbyder ofte fire ugers praktik, hvor den kan blive forlænget i fire måneder med løntilskud, hvis praktikken går godt. Så begynder vi at kigge på, om der er mulighed for en eller anden form for projekt- eller fastansættelse. Det er der ikke altid, men det sker. Vi har haft medarbejdere, som er startet på den måde, og som i sidste ende er blevet fastansat de seneste år,” fortæller han.

Mille Lykke Sørensen har for ikke så længe siden ansat en nyuddannet, der først var i praktik i hendes afdeling, derpå blev hun ansat som studentermedhjælper, og da hun var færdig med sin uddannelse, blev hun fastansat. ”Hun henvendte sig i sin tid selv til os om, at hun gerne ville i praktik hos os. Mens hun var i praktik, skrev hun en opgave om, hvordan Novo Nordisk kommunikerer på de sociale medier. Det var 100 procent på hendes initiativ, hun begyndte hos os, og i dag er hun fastansat.”

Jens Gregersen
Head of Communications i Rudersdal Kommune
”Jeg har haft studerende, som enten har været studenteransat hos os eller har været i praktik, og som er endt med at få en fastansættelse, efter de blev færdige. Det er en fantastisk god måde at teste hinanden af på – både for medarbejderen og for arbejdspladsen”

Det bliver hårdt – men det går nok

Men hvad gør en studerende, der ikke lander det gode praktikophold eller det perfekte studenterjob under studiet? Ask Lehrmann peger på en tredje mulighed. Den studerende kan skrive en opgave, der sætter hende i kontakt med en virksomhed, så hun på den måde får indblik i en branche eller i en bestemt virksomhed.

”Og så skal man også tænke over muligheden for frivilligt arbejde som en god måde at samle viden og erfaring på. Det er aldrig for sent at komme i gang med det. Det kan altid betale sig at lægge denne ekstra indsats,” siger Ask Lehrmann og slutter:

”De to første år kan for mange være en hård pukkel at komme over, men heldigvis går det godt for fleste.” ●

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Privat
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search