Skip to content

Etik, data og kommunikation: 10 gode råd

Etik, data og kommunikation: 10 gode råd

I en verden, hvor mulighederne, på trods af strammere lovgivning, er mange, når det handler om at udkomme, høste brugerdata og digitalisere processer, har kommunikatører et stort ansvar. Få eksperternes råd her.

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / PR
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / November 2022

Lyt til artiklen:

Eksperternes bedste råd

1  –  Undgå Big Mother-syndromet

Pas på den farlige asymmetri. Digitaliseringslingo har nemlig en iboende sproglig skævhed, som medfører, at det er svært at udtrykke sig balanceret. Som en kærlig Big Mother omfavner det digitale vores verden, og hun taler om effektivitet, gennemsigtighed og inklusion på en måde, hvor det er umuligt at foretage nej-testen, og hvor alt digitalt har et lyserødt skær. Og i en hurtig, overfladisk verde, kommer kritisk tale hurtigt til at være fornægtelse. Er man imod digitalisering, er man for stenalder. Så kig på dig selv, og se, om du formidler balancen eller dogmerne.
Kim Escherich

2  –  Tænk holistisk

Husk, at jo mere digitale, vi tror, vi bliver, des mere har vi behov for at være mennesker med følelser, uforudsigelighed og manglende logik for derved at kunne skabe kvalificeret modspil. Derfor skal vi ikke bare mestre teknologi og digitalisering, men vi skal også forstå menneskelig etik, overvågningskapitalisme og ikke mindst hvordan De Syv Dødssynder manifesterer sig, når teknologien bliver løftestang for menneskelige dårligdomme. Så husk, at bag enhver positiv og kærlig digital intention ligger måske noget meget, meget værre.
Kim Escherich

3  –  Forstå det, du ikke ved, du ikke ved

Digitalisering stiller nye krav til vores tænkning, når den ændrer og udfordrer verden, som vi kender den. Og ofte vil vi blive konfronteret med nye etiske problemstillinger, som vi slet ikke har begrebsapparat, kompetencer eller fantasi til at forestille os. Hvem havde forestillet sig, at smartphonen blev en del af kroppen? Eller at internet ville forandre vores verden? Så stop lige op, når du er i situationen. Sluk for teknologien, gå ud i naturen, stik fødderne i græsset, og mediter over den verden, som du ser lige nu, og prøv at vække den intuitive fornemmelse af, hvordan den anden, nye, digitale verden måske kan se ud. Du får måske ikke klare svar, men det har en værdi i sig selv at stille spørgsmålet.
Kim Escherich

4  –  Stop op!

Den væsentligste årsag til, at vi glemmer etikken i det daglige og i arbejdslivet, er, at alting går for hurtigt. Vi er fokuserede på kortsigtede og snævre målsætninger, og vi føler egentlig, at vi har styr på tingene. Vi kører på etisk automatpilot, hvor der ikke er behov for at se tingene i et andet perspektiv. Stop op! Brug lidt mere tid på at tænke på fremtiden, tænke på andre mennesker og være i tvivl. Og brug eventuelt de tre etiske skoler til at strukturere dine tanker. Det er ikke så behageligt i starten, men over tid får du trænet din etiske muskel, og du vil blive bedre til at administrere din nyvundne frihed til at træffe velovervejede etiske valg.
Peter Svarre

5  –  Tænk ud i fremtiden

Konsekvensetikere tænker altid på fremtiden, når de overvejer konsekvenserne af deres handlinger, men kantianere tænker også på fremtiden, når de forestiller sig en verden, hvor alle handler på samme måde som dem selv. Uanset om man prioriterer konsekvenser, pligter eller værdier, drejer etik sig som om at forestille sig fremtiden. Og ofte kræver etisk tænkning, at vi tænker lidt længere ud i fremtiden, end vi er vant til.
Peter Svarre

6  –  Sæt dig i andre menneskers sted

Etik handler i sidste ende om svære valg, der har konsekvenser for andre mennesker. Man kan derfor ikke handle etisk, hvis ikke man sætter sig i andre menneskers sted. Problemet er bare, at vi har en tendens til at tænke på mennesker, som minder om os selv, hvilket typisk er dem, vi arbejder sammen med eller hænger ud med i det daglige. I en globaliseret verden, hvor et socialt medie som Facebook bruges af to milliarder mennesker, og plastprodukter fra Kina eksporteres til hele verden, kan små etiske valg ét sted i verden have enorme etiske konsekvenser for millioner af mennesker andre steder i verden. I en globaliseret verden er vi død og pine nødt til at træne vores evne til at have empati for de mest besynderlige og fremmedartede mennesker, simpelthen fordi vores handlinger og valg har etiske konsekvenser langt ud over vores snævre omgangskreds.
Peter Svarre

7  –  Tillad dig at tvivle

At være i tvivl er ofte et svaghedstegn. Stærke politikere og erhvervsledere virker aldrig, som om de er i tvivl. De handler bare på rygraden og træffer alle de rigtige beslutninger. Men hvis man læser en hvilken som helt biografi om kendte mennesker, vil man opdage, at de sande etikere også er de største tvivlere. At være i tvivl er blot et udtryk for, at man erkender sin frihed til at handle. Hvis man aldrig er i tvivl, er man et forstokket, ensporet og dogmatisk menneske, som er ude af stand til at bruge sin frihed til at handle etisk.
Peter Svarre

8  –  Når algoritmen tager over

I tænker sikkert allerede over algoritmen, og hvordan den bedst kan arbejde for at sprede jeres content. Men husk, algoritmen er samvittighedsløs og dermed et tveægget sværd. Den honorerer ofte content, som vækker vrede, nysgerrighed, forargelse og mistro. Overvej, om clickbait-overskrifter er den rigtige vej for jer at gå. Indholdet spreder sig som løbeild og giver tilfredsstillende kliks på den korte bane. Men jeres ordvalg kan betyde, at det øverste søgeresultat om den omtalte person for evig tid vil fortælle en historie, som måske var en parentes, der slet ikke giver en fair repræsentation af det menneske. Hvilke menneskelige konsekvenser kan det have at gå i algoritmens tjeneste? Hvad betyder det for indholdets kvalitet?
Christiane Vejlø

9  –  Bias i overskrift og tekst

Sørg for, at afsender og redaktion grundigt har gennemgået content for bias. Reproducerer teksten fordomme? Er den unødvendigt kønnet? Indeholder den ubegrundede antagelser fra afsenders side? Drøft, hvilke værdier der er drivende for jeres virksomhed? For dig selv som indholdsproducent? Hvordan jeres valg påvirker verden? Påmind hinanden, at reproduktion af fordomme er med til at fastholde dem. Ønsker I at være medvirkende til det?
Christiane Vejlø

10  –  Kommentarsporet

Jeres content står aldrig alene på internettet. I har ansvar for den retning kommentarsporet tager. Stiller I spørgsmålet ”kan man som Statsminister tillade sig at danse sådan?”, så er det ikke et neutralt spørgsmål. Det er en krog med madding til den mørke del af kommentarfeltet. Vi ved for eksempel, at kvinder og minoriteter får langt hårdere medfart på sociale medier. Vi ved, at der findes højrisikoemner som kønsdebat og etniske minoriteter. Disse emner vækker en særlig hård tone og personangreb og trusler. Der er kort vej fra jeres Facebookkommentarspor til en persons indbakke. Drøft, hvilket ansvar I har for de mennesker, I omtaler. Har I med jeres ordvalg mulighed for at skabe en mere konstruktiv stemning i kommentarsporet?
Christiane Vejlø

. . . . . . . . . . . . .

Kort om eksperterne

Kim Escherich er innovationsarkitekt og teknologietisk rådgiver og har tidligere været AI-Etisk Ombudsmand hos IBM. Forfatter til bogen ‘Fra velfærdsstat til overvågningsstat – Algoritmernes magt i den offentlige forvaltning’.

Christiane Vejlø er fremtidsanalytiker og beskæftiger sig blandt andet med forholdet mellem mennesker og teknologi. Siden 2001 har hun haft særlig fokus på teknologisk innovation og etiske problemstillinger i det digitale rum.

Peter Svarre er foredragsholder, digital strateg og forfatter. Har i 25 år stillet spørgsmålet: Hvad sker der, når teknologi rammer mennesker?

. . . . . . . . . . . . .

Det mener KS

Data giver bedre produkter for brugeren

KS mener, at data – forsvarligt tilvejebragt – bidrager til, at kommunikation bliver bedre, mere relevant og målrettet. Til fordel for brugeren såvel som for afsenderen.

KS mener, at forbrugeren har et medansvar for at sikre sig, at den valgte platform/ydelse opfører sig etisk korrekt samt at orientere sig i forhold til samtykkeerklæringer. Kommunikation og Sprog mener, at data og teknologi kan og skal bruges konstruktivt.

Data i værktøjskassen

KS mener, at kommunikatører bør have værktøjer, uddannelse og/eller retningslinjer, så de i endnu højere grad kan rumme den digitale del af kommunikationspaletten.

KS mener, at der er et behov for, at kommunikatører dygtiggøres i brugen af data som en fundamental forudsætning for udførelse af faget, og hvordan det bidrager til fagets værdiskabelse.

Kom KPI’er på din kommunikation

KS elsker data, og det bør kommunikatørerne også gøre. Data bør faktisk ses som kommunikatørens bedste ven. Hvis data bruges rigtigt, kan det, udover at vise værdien af kommunikatørens arbejde, kombineres og bruges til at se mønstre og forudse handlinger. På den måde kan data gøre kommunikatørerne endnu bedre til deres arbejde.

Kommunikatørens dataetiske kompas

KS mener, at kommunikatøren har et ansvar for, at data bliver genereret og brugt på en etisk forsvarlig måde. For mange vil det være nemmere at lade være, hvis virksomheder kan have en økonomisk vinding nu-og-her, men typisk vil det vende tilbage, og konsekvensen kan til den tid have stor betydning.

Læs mere om KS’ fagpolitiske mærkesager på https://kommunikationogsprog.dk/ks-fagpolitik

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / PR
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / November 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search