skip to Main Content

Få overblikket:

Sådan ser
k-branchen
ud anno 2018

Kommunikationsbranchen har udviklet sig til et virvar af forskellige fagområder, og man kan nemt tabe tråden. Her er et overblik over branchen, som den ser ud lige nu – i anledning af årets studiestart.

Tekst / Thomas Møller Larsen
Foto / Panthermedia/william87
Udgivet / August 2018

Kære K-Studerende

Du har kurs mod en jungle. Kommunikationsbranchen har udviklet sig til et virvar af fagområder, og mange af dem er i hastig forandring.

Det kan være svært at målrette sin indsats – og svært at vide, hvad man skal være god til. I anledning af årets studiestart giver vi dig et overblik over situationen, som den ser ud lige nu. Vi har inddelt branchen i 17 fagområder og fortæller om typiske arbejdsopgaver, kompetencekrav og fremtidsudsigter.

Leise Hein Voss, konsulent i Kommunikation og Sprog (KS), har hjulpet. Hun arbejder til daglig med at skabe overblik over branchen i dialog med kommunikatører, chefer og universiteter.

Vær opmærksom på, at opdelingen også kan foretages på mange andre måder. At flere af fagområderne overlapper hinanden. Og at du som kommunikatør sjældent kan nøjes med at være god til ét fagområde.

Skriftlig kommunikation

Arbejdsopgaver: Den typiske kommunikatør bruger en stor del af arbejdstiden på at skrive. Det kan være alt fra hjemmesidetekster til opdateringer på sociale medier, pressemeddelelser, nyheder, historier, breve, forskningsformidling, eventinvitationer og produktbeskrivelser.

Kompetencekrav: Næsten uanset hvad du kommer til at arbejde med som kommunikatør, skal du være dygtig til at skrive. Og hvis du vil gøre det skriftlige til en spidskompetence, gør det ingen skade at have en sproglig uddannelse – for eksempel en cand.mag. i dansk.

Du skal også være en dygtig ’mægler’, forklarer Leise Hein Voss.

”Rigtig tit arbejder kommunikatører sammen med en masse forskellige faggrupper, der har meget viden og stærke holdninger til deres eget arbejde. Og så står kommunikatøren der i midten og skal sørge for, at teksten bliver til noget, målgruppen kan forstå. Og afsenderen skal jo også være glad for teksten,” siger hun.

Fremtidsudsigter: To kræfter trækker i hver sin retning: På den ene side eksploderer behovet for skriftlig kommunikation. Dermed stiger behovet for folk, der kan skrive. På den anden side gør skriverobotterne deres indtog, og ny software vil fremover gøre det lettere at omsætte tale til tekst. Dermed falder behovet for folk, der kan skrive.

Leise Hein Voss, vil vi se flere eller færre skriveopgaver til kommunikatører i fremtiden?

”Færre, tænker jeg, fordi folk, der ikke har kunnet skrive før, kan få mere og mere hjælp. Der er så mange hjælpeværktøjer. Man kan ikke i samme grad som tidligere være en kommunikatør, der bare sidder og skriver tekster.”

Ekstern kommunikation

Arbejdsopgaver: Du skal nå ud til eksterne målgrupper via for eksempel sociale medier, hjemmesider, events og traditionelle medier.

Kompetencekrav: Du kommer langt med et merkantilt fokus. Hvis du arbejder i en virksomhed, handler dit arbejde – i bund og grund – om at understøtte virksomhedens økonomi. Og hvis du arbejder i en offentlig organisation, har du også brug for en merkantil tilgang. Det kan for eksempel være, at du skal tiltrække børnefamilier og erhvervsliv til en kommune.

Der findes forskellige uddannelser, der klæder dig på. For eksempel er cand.mag.’er i International Virksomhedskommunikation fra SDU og cand.comm.’er fra RUC nogle af dem, der arbejder meget med ekstern kommunikation, fortæller Leise Hein Voss.

Fremtidsudsigter: ”Der bliver mere og mere brug for det. Virksomhederne kan ikke klare sig uden at kommunikere,” siger Leise Hein Voss.

Intern kommunikation

Arbejdsopgaver: Intern kommunikation handler kort sagt om at sikre, at den viden og information, der er i en virksomhed, kommer derhen, hvor den skal.

”Det er ikke kun fra toplederen og ned til gulvet. Det kan lige så meget være alle de ideer og viden, der er i virksomheden, der skal nå hen til de rette steder,” forklarer Leise Hein Voss.

Kompetencekrav: ”Nogle af dem, der godt kan lide at arbejde med intern kommunikation, er retorikere, cand.mag.’er i Dansk og cand.mag.’er i Sprogpsykologi. De kan godt lide, når der er noget på spil mellem mennesker – når der er noget, der er ved at gå lidt galt, som de kan løsne op for,” erfarer KS-konsulenten.

Fremtidsudsigter: Intern kommunikation er ét af de områder, hvor robotterne får svært ved at vippe dig af pinden lige med det samme.

”Udfordringen er at få mennesker til at forstå hinanden, samarbejde godt, udvikle ting sammen og skabe innovation,” som Leise Hein Voss siger det.

Administration

Arbejdsopgaver: Ja, du læste rigtigt: Mange kommunikatører bruger en stor del af deres arbejdstid på helt almindelig administration.

”Mange kommunikationsfolk i små og mellemstore virksomheder har ikke fuldtidsstillinger indenfor kommunikation. Måske arbejder de med kommunikation 50 % af tiden, og derudover arbejder de med al mulig administration. For eksempel: Sørge for, at virksomheden kommer på messe, salgs- og it-support og så videre,” siger Leise Hein Voss.

Kompetencekrav: Administrationsdelen handler om at optimere flows i virksomheden, forklarer Leise Hein Voss.

”Man skal være glad for at skabe struktur og orden – og få kaos til at blive til noget konstruktivt. Man skal både have et godt overblik over en masse processer og være en, der kan lide at kigge efter detaljer. Og så skal du kunne samarbejde med forskellige faggrupper,” siger hun.

Fremtidsudsigter: Der opstår løbende nye administrative udfordringer. For eksempel GDPR, nye standarder og certificeringer. Men administration vil fremover fylde mindre og mindre for kommunikatører, vurderer KS-konsulenten.

”Der er rigtig mange administrative rutiner, som ved hjælp af digitalisering bliver forenklet eller forsvinder. Det er en generel trend,” siger hun.

Marketing

Arbejdsopgaver: Et fagområde, der blander sig mere og mere med kommunikationsfaget. Kommunikatører, der arbejder med marketing, beskæftiger sig med for eksempel nyhedsbreve, lead-generering, sociale medier, loyalitetsprogrammer, kundeklubber, reklame og kreativ ideudvikling. Altså et bredt felt.

Kompetencekrav: Det er klogest at befinde sig på en handelshøjskole, hvis man vil sætte kursen mod et marketingdomineret job, fortæller ­Leise Hein Voss. Hun fremhæver cand.ling.merc.-uddannelserne i for eksempel Interkulturel Virksomhedskommunikation og cand.merc.kom.

”Og så skal du i stigende grad interessere dig for data. Jo mere du gider at dykke ned i det, desto bedre er det,” siger Leise Hein Voss.

Fremtidsudsigter: ”Udsigterne er gode. Marketing er noget, der bliver mere og mere af,” vurderer Leise Hein Voss.

Sociale medier

Arbejdsopgaver: En blanding mellem kommunikation og marketing. Meget af arbejdet går ud på at fortælle historien om din virksomhed og pushe produkter ud til folk. Et voksende felt er samarbejde med de såkaldte influencers, såsom bloggere og YouTubere. Ofte bruger kommunikatører også tid på at holde styr på kommentarspor.

Kompetencekrav: Der er flere fag på universiteterne, hvor sociale medier er en del af pensum. Men for at blive god skal man have ’hands on’. Og dét får mange unge k-studerende via deres studiejob, fortæller Leise Hein Voss.

Fremtidsudsigter: Ifølge Leise Hein Voss skal man ikke tage for givet, at sociale medier bliver ved med at betyde så meget, som de har gjort hidtil. Og det er ikke nogen naturlov, at eksempelvis Facebook vil spille den samme rolle om fem år, vurderer hun.

Projektledelse

Arbejdsopgaver: Projektledelse er i sig selv ikke en kommunikationsdisciplin, men det fylder alligevel i mange kommunikatørers hverdag. Ofte tager det form som et projekt, hvis noget skal udvikles eller forandres i en virksomhed, eller hvis en ny kampagne skal lanceres.

Kompetencekrav: Der er forskellige muligheder for at efteruddanne sig som projektleder. Men faktisk er mange kommunikationsfolk – takket være deres universitetsuddannelser – allerede naturlige projektledere, mener Leise Hein Voss.

”Mange af deres studier er meget problemorienterede. Det er sådan, de lærer at tænke. Mange af dem har lært at arbejde projekt- og udviklingsorienteret, i teams og i nye samarbejder,” fortæller hun.

Fremtidsudsigter: Leise, bliver det mere og mere udbredt, at kommunikatører arbejder med projektledelse?

”Ja, det gør det. Der er ikke nogen, der kan stå stille. Du bliver nødt til hele tiden at udvikle på nye ting: Dit produkt, måden du kommunikerer på, og måden du får det ud i verden på. Derfor er der per definition rigtig mange udviklingsprojekter. Der er masser at lave for kommunikatørerne.”

Events

Arbejdsopgaver: Kommunikatørernes roller stækker sig fra strategiudvikling og kampagneplanlægning til at huske, at der skal salt og peber på bordene.

Kompetencekrav: ”Du skal kunne tænke både strategisk og praktisk. Kunne have overblik og fokus på detaljer. Du skal også kunne tænke kreativt. Alt efter hvad du laver på eventen, skal du også kunne lide at lave hurtig problemløsning,” siger Leise Hein Voss.

Fremtidsudsigter: Leise, er eventplanlægning en voksende arbejdsopgave for kommunikatører?

”Ja, det tror jeg. Det er jævnt stigende. Det er noget, de arbejder meget med. Kommunikatører benytter sig hele tiden af nye kneb, og hvis et særligt, kreativt event er en måde at skabe begejstring omkring et produkt eller en sag på, så benytter de sig af det.”

Fremmedsprogligt arbejde

Arbejdsopgaver: Området var tidligere præget af klassiske oversætteropgaver, men er siden blevet ’disrupted’ af for eksempel maskinoversættelser. Derfor bruger kommunikatører med fremmedsproglige kompetencer i dag ofte kræfter på andre strategiske opgaver. For eksempel at skabe bedre kulturforståelse, skrive sprogmanualer og opbygge kunderelationer i udlandet.

Kompetencekrav: Det er en klar fordel at have en kandidatgrad i det fremmedsprog, man vil arbejde med.

Fremtidsudsigter: På den ene side bliver verden mere og mere globaliseret. På den anden side tegner fremtiden næppe lyst, hvis du kun vil være oversætter. I hvert fald ikke som lønmodtager.

”Der er ikke mange rene oversætterstillinger, når det gælder lønmodtagerstillinger. Rent employability-mæssigt skal man kunne noget mere. Man skal også kunne noget kommunikation og marketing eller noget andet,” siger Leise Hein Voss.

På freelancemarkedet er der dog masser af oversætteropgaver at finde, understreger hun.

Rådgivning og facilitering

Arbejdsopgaver: Handler blandt andet om at rådgive og sparre med topledelsen om alt fra Twitter til strategisk kommunikation og optræden på tv. Og om at facilitere workshopper, internt såvel som eksternt.

Kompetencekrav: ”Du skal have modet til at turde sige, hvordan det skal være. Til at komme med kritik og feedback til nogen – og til at sige: ’Du gør det ikke godt nok.’ Du skal turde at gå foran og tage ansvaret for noget. Man kan ikke bare sidde afventende tilbage som rådgiver,” siger Leise Hein Voss.

Hvilken uddannelse der efterspørges afhænger af, hvad du skal rådgive i. Retorikere vil for eksempel ofte finde sig til rette med rådgivning i mundtlig kommunikation, erfarer Leise Hein Voss.

Fremtidsudsigter: Her er der lyse udsigter, vurderer Leise Hein Voss.

”Det er hele tiden der, det bevæger sig henad: Kommunikatører bevæger sig mere og mere væk fra producentrollen og bliver mere og mere til rådgivere, sparringspartnere og facilitatorer,” siger hun.

Digital kommunikation

Arbejdsopgaver: Handler blandt andet om at rådgive og sparre med topledelsen om alt fra Twitter til strategisk kommunikation og optræden på tv. Og om at facilitere workshopper, internt såvel som eksternt.

Kompetencekrav: Kravene står ikke mejslet i granit, men ifølge Leise Hein Voss er det en god ide at tage for eksempel en cand.it.-uddannelse i digital kommunikation på IT-Universitet eller Aalborg Universitet.

Fremtidsudsigter: ”Der er supermange muligheder. Det er i kæmpe stigning,” opsummerer konsulenten.

Strategisk kommunikation

Arbejdsopgaver: Fællesbetegnelsen for strategisk kommunikation er, at det handler om at ændre noget. Men der er mange niveauer. Nogle kommunikatører arbejder med store strategiske satsninger, mens andre arbejder mere hverdags-strategisk.

”Måske skal du have nogle mennesker til at ændre adfærd, have folk til at købe dit produkt eller sikre, at folk ikke længere taler dårligt om din virksomhed. Det handler om at positionere sin virksomhed lige der, hvor man gerne vil være – og med det forretningsstrategiske sigte, man nu har,” siger Leise Hein Voss.

Kompetencekrav: Strategisk kommunikation er pensum på mange kommunikationsuddannelser. Oplagte uddannelser er cand.merc.(kom.) og cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse.

”Men det kommer an på: Strategi for hvad?,” siger Leise Hein Voss og fortsætter:

”Hvis du vil lave strategi for digital tilstedeværelse, så er en uddannelse i digital kommunikation måske mest oplagt. Men hvis det drejer sig om strategi for, at din topchef skal blive kendt i medierne eller komme i et indeks over de mest citerede chefer, så er det måske en anden uddannelse, du skal tage.”

Fremtidsudsigter: Det er stadig usikkert, om strategisk kommunikation er på vej til at blive ’disrupted’.

”Mange mener, at der går lang tid, før robotterne overtager strategiarbejdet. Der er alt for meget, der skal inddrages, som du ikke kan basere på data. Andre vil sige: Der er rigtig meget strategi, der kan baseres på data,” siger Leise Hein Voss.

Grafisk og visuelle produkter

Arbejdsopgaver: Layout, grafik, infografikker, fotografi og videoproduktion er nogle af de arbejdsopgaver, kommunikatører i stigende grad kaster sig over.

”Nu er der virkelig mange kommunikationsfolk, der arbejder med det grafiske og visuelle. Det er en ny delfaglighed,” fortæller Leise Hein Voss.

Kompetencekrav: Et godt sted at starte er at blive fortrolig med Adobes softwarepakke.

Fremtidsudsigter: ”Det kommer vi til at se mere og mere til. Der er virkelig en opblomstring i visuel kommunikation,” opsummerer Leise Hein Voss.

PR

Arbejdsopgaver: Disciplinen handler om at skabe så meget synlighed og gennemslagskraft som muligt. Det kan man både gøre via de sociale medier og via de traditionelle medier.

Kompetencekrav: Hvis man benytter de traditionelle medier, skal man være god til at skrive pressemeddelelser og være god til at pitche historier til journalister. Hvis man arbejder med sociale medier, handler det blandt andet om evnen til at opbygge netværk.

Fremtidsudsigter: Virksomheder har sværere og sværere ved at trænge igennem til forbrugerne, understreger Leise Hein Voss.

”Så dét at skabe synlighed og gennemslagskraft bliver der hele tiden mere brug for,” siger hun.

Opgavetyperne ændrer sig dog. I de seneste år er der for eksempel sket et skift fra traditionelle medier til sociale medier.

Kommunikationsmåling

Arbejdsopgaver: Her handler det om at måle, hvor godt kommunikationsindsatserne virker. På det seneste er der sket et fokusskifte fra kvalitative metoder, såsom fokusgrupper, til mere datadrevet måling – via for eksempel SoMe-statistik, loyalitetsprogrammer og CRM-systemer.

Kompetencekrav: Det diskuteres livligt i kommunikationsbranchen, hvad kommunikatører skal kunne for at arbejde med kommunikationsmåling, fortæller Leise Hein Voss.

”Det er et nyt fagområde for kommunikatører at arbejde aktivt med statistik. Det er noget, vi virkelig prøver at finde ud af: Hvad skal de kunne indenfor data og dataanalyse?” siger hun.

Fremtidsudsigter: Fra nu af vil brugen af kommunikationsmåling kun vokse, vurderer Leise Hein Voss.

”Vi begynder at se Business Intelligence-personer, data miners og data brokers i kommunikations-afdelingerne. Og vi har indtryk af, at kommunikatørerne tager det til sig,” siger hun.

Mundtlig kommunikation

Arbejdsopgaver: For eksempel taleskrivning og coaching af chefer, der vil kommunikere bedre og have mere gennemslagskraft.

Kompetencekrav: Retorikstuderende er godt på vej, fortæller Leise Hein Voss. Men det kræver også nogle personlige kompetencer at rådgive chefen, forklarer hun:

”Du skal kunne give feedback, turde komme med konstruktiv kritik og gøre andre bedre.”

Fremtidsudsigter: Udsigterne er lyse, vurderer Leise Hein Voss.

”Igen: Her er det noget, robotterne ikke lige kan overtage,” siger hun og fortsætter:

”Og det bliver stadig vigtigere, at virksomhedens fremtrædende personer er gode til at kommunikere. Dét er der evig fremgang i. Du skal have gennemslagskraft, pondus og karisma, og det kommer gennem måden, du kommunikerer på.”

Employer branding

Arbejdsopgaver: En blanding af intern og ekstern kommunikation. Du skal sikre, at virksomheden er så attraktiv som mulig for fremtidige medarbejdere.

Kompetencekrav: ”Det er en blanding af de andre discipliner. Du skal måske både arbejde med skriftlig, mundtlig, intern og ekstern kommunikation og sociale medier,” siger Leise Hein Voss.

Fremtidsudsigter: Employer branding vil få stadig større betydning, vurderer Leise Hein Voss.

”Det er rigtig vigtigt for virksomhederne at kunne tiltrække den rigtige arbejdskraft. Og i opgangstider – som den, vi er inde i nu – er det fuldstændig afgørende,” siger hun.

Tekst / Thomas Møller Larsen

Foto / Panthermedia/william87

Udgivet / August 2018

Back To Top
×Close search
Search