skip to Main Content

Find stopknappen, når tankerne løber om hjørner med dig

Find stopknappen, når tankerne løber om hjørner med dig

Hvad kan du gøre, når det føles, som om tankerne har dig – og ikke omvendt. Hvordan finder du gode veje ud af tankelabyrinten, når du mest af alt har lyst til at trykke på tankernes stopknap?

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / December 2020

Kender du det, at tankerne kværner løs, når du mindst af alt ønsker det? Efter arbejde, når du gerne vil slappe af, eller om aftenen når du lægger hovedet på puden og gerne vil sove: Du skal tidligt op næste morgen og tænker bare: Hvor er stopknappen? Hvordan får jeg ro?

Tanker er kaotiske

Vi kan tro, at mennesker omkring os har gode opbyggelige tanker og formår at styre dem. At der er orden i deres tanker, og at de kan kontrollere, når negative tanker ’tager over’. Men tro mig – de fleste mennesker kan skrive under på, at deres tanker er kaotiske fra tid til anden, at de springer uden mål og med, eller at de kører i ring om det samme tvivlsspørgsmål igen og igen. Også selv om disse mennesker på overfladen ser tjekkede ud. For alle har tanker, der bevæger sig ind i ukonstruktive eller såkaldt ’negative’ mønstre. Tanker er bevægelige størrelser, som vi ikke har fuld kontrol over, hvor gerne vi end ville.

I fritiden får tanker friere rammer

Hvordan tankemønstrene tager sig ud, afhænger i høj grad af vores tilstand; om vi er trætte, triste, glade, eller måske overvældede. Når vi har fri fra arbejde og skal slappe af, har tankerne potentiale til at cirkulere i negative mønstre eller rundt om uønskede scenarier. Det gør de, fordi vi i vores fritid har mere ’frie’ rammer, hvor tankerne ikke er optaget af en bestemt opgave, et møde eller noget andet. Og er vi så i en stemning af tristhed eller tvivl, ja så kan tankerne få fat i os på måder, som er ubehagelige. Tanker og følelser hænger nemlig tæt sammen. Faktisk kan det blive som at være i selskab med en meget kritisk sportskommentator, som kun får øje på fejl, mangler og triste egenskaber hos os selv eller hos andre. Og vi ville ønske, at vi kunne trykke på stopknappen og erstatte dem med opbyggelige, ’gode’ og beroligende tanker.

Bevæger tankerne sig ind negative cirkler – måske om det samme tema igen og igen – kan det trætte os og påvirke vores virkelyst og handlekraft.

Stine Reintoft

Når tankerne kører i ring

Tanker er mentale konstruktioner, som hjælper os med at agere i verden ved at lære af tidligere hændelser og forudse nye. Tanker har oftest et billedindhold og et sprogligt indhold (tekst eller tale). Bevæger tankerne sig i negative cirkler – måske om det samme tema igen og igen – kan det trætte os og påvirke vores virkelyst og handlekraft. Tanker, der går i ring, kan være som at se den samme film 7 gange i træk; man kedes over handlingen, men drages ind i stemningen for dens egen skyld.

Vi er rent evolutionært indstillet til at være på vagt over for potentielle farer. Derfor tiltrækkes vores opmærksomhed af historier om ulykker og negative eller bekymrende begivenheder. I coronatiden, som vi er i nu, er der selvsagt nok af frygtsomme scenarier at kredse om. Det kan være tanker som: ’kan jeg beholde mit job’, ’vil jeg snart kunne se min familie i England’, ’vil min teenagedatter kunne få et godt ungdomsliv’ og så videre. Følelser af frygt og afmagt vil typisk blive aktiveret sammen med disse tanker.

Vi kan ikke styre alle vore tanker.

Stine Reintoft

Hvad kan vi stille op?

Vi kan ikke styre alle vore tanker. Men der er noget, som du selv kan gøre, hvis du synes, at negative tankemønstre af og til fylder din dag. Her tænker jeg ikke på meget fastlåste tankemønstre eller tanker, der kredser om (selv)destruktivt indhold. Dem skal du tale med en psykolog om. Det gælder selvfølgelig også, hvis du er ramt af stress – en tilstand, der både præger tanker, krop og søvn.

Skriv tankerne ned

Du kan få mere greb om tankerne ved at skrive dem ned. Når du gør det, skaber du en lille smule afstand til indholdet i dem. Det er ikke altid helt åbenlyst, hvilke tanker der fylder vores sind; derfor hjælper det at skrive dem ned, uden at filtrere. Du kan enten bare skrive løs, eller du kan skrive: 1) Hvad tankerne drejer sig om, hvad de ’siger, og 2) Hvordan de påvirker dig. Derefter kigger du på det, du har skrevet. Hold derefter øje med følgende tre tankefælder:

Stine Reintoft

De fleste mennesker kan skrive under på, at deres tanker er kaotiske fra tid til anden, at de springer uden mål og med, eller at de kører i ring om det samme tvivlsspørgsmål igen og igen.

1. Kredser dine tanker om at finde frem til
en løsning på noget uløseligt?

Vores sind kan være optaget af at finde løsninger her og nu, men nogle gange må vi acceptere, at der er meget, som vi ikke ved – endnu. Større spørgsmål, problemer og dilemmaer kan vi ikke altid løse eller handle på med det samme. Men måske er der noget, du kan afklare på vejen mod mere klarhed. Nogle gange kan vi afklare nogle delspørgsmål undervejs i en længere proces. Måske skal vi snakke med nogen, vi kender, læse noget eller på anden måde undersøge det.

Vi kan ikke handle os ud af alting, så måske er der noget, som du skal finde ro med, som det er?

Stine Reintoft

Vi kan ikke handle os ud af alting, så måske er der noget, som du skal finde ro med, som det er? Du kan stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad kan jeg handle på, og hvad må jeg acceptere for nu?”

2. Handler tankerne om, hvad andre tænker om dig?

Mange bruger meget mental energi på, hvordan de fremstår i andres øjne. Det er en vaskeægte tankefælde, for vi finder aldrig ud af, hvad andre egentlig tænker. Deres tanker er usynlige for os og kan blive filtreret, når vi taler om dem med hinanden. Men vi kan holde øje med, om vi selv bruger (for meget) tid på denne ’mentale syssel’. Vi kan forsøge at rette fokus tilbage mod os selv, frem for hvad andre måtte synes, tænke og mene. Når vi gør det, bliver det enklere at finde frem til vores egen ro og mærke egne behov.

Vi kan forsøge at rette fokus tilbage mod os selv, frem for hvad andre måtte synes, tænke og mene.

Stine Reintoft

Så du kan spørge dig selv: Hvor stor en del af tankerne handler om, hvad andre tænker om mig og den måde, jeg fremstår på i andres øjne? Er det en stor andel, ja så er det tid til at arbejde med dit fokus.

3. Handler tankerne om at tage over for andre?

Nogle gange kan vi komme til at tro, at vi skal handle på andres vegne – eller bare fortælle dem, hvad de skal gøre. Men her er vi igen ved en tankefælde: Du ved faktisk ikke, hvad der er godt og rigtigt at tænke/gøre for andre! Og tanken om, at du bør tage ansvar for andre, kan potentielt skade relationerne i dit liv. At det kan være svært at se andre lide eller gøre uhensigtsmæssige ting er soleklart. Men vi må alligevel respektere deres vej i livet. Vi kan selvfølgelig tilbyde vores hjælp, men andres issues må aldrig blive til dine issues: Her må vi afgrænse vores ansvar. Så du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig mit ansvar og mine issues, og hvad tilhører andre?

Den indre kommentator

Én ting er tankerne. Noget andet er, at vi kan forholde os dømmende over for dem. Vi kan synes alt muligt om vores tanker og være nogle meget hårde dommere overfor os selv: ”Hvorfor tænker jeg altid så negativt?” ”Hold nu op med de bekymringer om hans usunde madvaner – giv ham lidt snor!”. ”Jeg er nok også den værste mor, siden jeg kan tænke sådan om mit barn”. Vi kan udskamme os selv og være meget kritiske.

Når vores indre kommentator bliver hård og ubarmhjertig, må vi øve os på at begynde at tysse på den.

Stine Reintoft

Når vores indre kommentator bliver hård og ubarmhjertig, må vi øve os på at begynde at tysse på den. På den måde gør vi tingene enklere for os selv. Ofte er det, vi oplever som tankekaos, en lag-på-lag tænkning, hvor vi problematiserer vores egne tanker. Så øvelsen går ud på at droppe den kritiske attitude og være venlige mod os selv. Mind dig om, at vi alle kan blive fanget af tankelabyrinter og negative tankespiraler. Det er helt okay.

Herfra kan vi prøve at give slip: På den indre kommentator, på ideen om, at vi altid er gode og rigtige, på ideen om, at vi skal redde andre mennesker ud af deres suppedas og på ideen om, at vi kan løse alle problemer ved at handle os ud af dem.

Nogle gange skal vi væbne os med tålmodighed. Stoppe op og lytte. Tale med andre og dele tvivl og store spørgsmål. Mærke afmagtsfølelsen. Læse en bog. Gå en tur. Bruge kroppen og derved tysse på tankerne for en stund.

Meditation

Ud over at være bevidst om egne tankefælder, så kan meditation være en rigtig god vej at gå, hvis du gerne vil være bedre til at rumme dine tanker og skabe ro i sindet. Meditation er en sikker og meget lærerig vej til at bevidstgøre tanker. Det er svært i praksis, fordi det kræver en daglig (eller næsten daglig) indsats. Til gengæld behøver det ikke at være mere end 7-10 minutter ad gangen, før det har en effekt, hvis du gør det over tid. Prøv det af i en periode på en måneds tid – eller læs mere om det for eksempel i bogen ’Ind i mindfulness’: https://stinereintoft.dk/boeger/ ●

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / December 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search