Skip to content

Finder I grunde til ikke at mødes? Her er de 5 mest almindelige faldgruber

Finder I grunde til ikke at mødes? Her er de 5 mest almindelige faldgruber

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / Februar 2022

Lyt til artiklen her:

Mange af os finder på undskyldninger for at aflyse eller flytte møder. I coronatiden har der været mange gode undskyldninger. Berettigede og forståelige, javist. Som for eksempel: ’Jeg har en positiv corona test’. Men når restriktioner og begrænsninger for fysiske møder løsnes, så lurer de gode gamle undskyldninger lige om hjørnet:

’Jeg kommer ikke til mødet i dag, jeg har en presserende opgave’
’Skal vi ikke udskyde mødet, nu hvor alle har så travlt?’
’Der er ikke noget mødelokale ledigt, lad os aflyse!’
’Der er ikke noget vigtigt på dagsordenen i dag, lad os skubbe det til næste uge’

Problemet er, at når vi finder grunde til ikke at bruge tid sammen på arbejdet, så risikerer vi at skabe for stor afstand mellem os, så tilliden stille og roligt forvitrer. Og så kan samarbejdsproblemer eller konflikter være det næste, som vi møder. De kommer nemlig ofte af undgåelsens dna.

Tro mig, jeg kender godt selv fornemmelsen af lettelse, når et ’irriterende’ møde bliver aflyst. Der bliver luft til det, som jeg ellers har på to-do listen. Jeg slipper for at høre på de uenigheder, der er om tingene – og som jeg kender alt for godt. Og jeg bliver fri for at tage besværlige snakke med mennesker, der virker til at være på en anden planet, end jeg selv er.

Når vi igen og igen finder grunde til ikke at mødes, så skal vi dog være rigtig vågne! For så er der højst sandsynligt enten noget i vejen med møderne, eller også er der noget i vejen med vores tilgang til dem. Det kan også være, at der ligger noget andet og dybere bagved aflysningerne.

Mødedeltagerne er måske fyldt op mentalt? Eller så stressede, at de ikke kan aktivere tålmodighedsknappen i dialogen med andre (som et velfungerende fællesskab kræver). Det kan også være, at gruppen er blevet et ubehageligt sted at være – at man bliver usikker eller utryg i hinandens selskab. Og endelig kan det være, at der simpelthen mangler noget meningsfuldt at mødes om.

Alt for mange møder på arbejdspladser savner god energi, relevant indhold, gode grin og meningsfuldhed i snakkene. Det er vigtigt, at vi ikke bevidstløst repeterer et koncept, som ikke fungerer. Og som får deltagerne til at blive væk. Her er de mest almindelige mødefaldgruber:

1) Møderne er for lange. Noget information kan gives på skrift forinden frem for på selve mødet.

2) Styringen af møderne er utydelig og giver usikkerhed om, hvordan du bliver en god mødedeltager.

3) Der bliver ikke brugt tid til at lave aftaler om, hvilke (nye) handlinger, der skal følge mødet. Det bliver ved snakken.

4) Der er for lidt variation i både form og indhold, og det bliver for stillesiddende. Det betyder, at både hjerne og krop efterlades sløv og træt.

5) Formålet med mødet er uklart.

Disse mødetendenser kan ret let justeres ind. Der skal ikke nødvendigvis så meget til, for at møderne opleves som mere givende. Men allerførst skal alle lige møde op. Mødet skal mødes med et fremmøde!

Og så skal vi måske kalde mødet noget andet end møde? Hvad siger sprog- og kommunikationsfolket her? Hvordan kan vi revitalisere en halvdød mødefisk? Skal vi kalde det for fællesskabsforum? Eller skal teamets fredagsmøde hedde friske fisk for fredagsfolk?

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / Februar 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search