Skip to content

Først var det sjovt og nyt, og nu er det bare slidsomt

Først va r det sjovt og nyt, og nu er det bare slidsomt

Coronaperioden har i de fleste virksomheder fungeret ret godt produktions- og arbejdsmæssigt, men der er udfordringer på det psykiske, sociale og kollegiale, fortæller seks KS’ere, der er arbejdsmiljørepræsentanter på deres job.

Tekst / Anne Nimb
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Februar 2021

”Vi kommer til at have mere fokus på de sociale behov, da enkelte medarbejdere er påvirket af den fysiske isolation fra deres kolleger. Vi har tre ugentlige digitale fællesmøder, hvor der er fokus på det sociale. Men alligevel bliver det sværere psykisk i forhold til medarbejdere, der føler sig isolerede. Folk er generelt mere slidte ovenpå den nye nedlukning, og især dem med børn er pressede. Hjemmeskoling, pasning og løbende test af syge børn trækker tænder ud og er en daglig joker i forhold til at nå arbejdsopgaver og deadlines”, fortæller Kenneth Darre, kampagneleder og arbejdsmiljørepræsentant for stabsfunktionerne i Mødrehjælpen, som har godt 100 ansatte og over 2.000 frivillige.

Han er en af de seks KS’ere, der er arbejdsmiljørepræsentant på deres arbejdsplads, og som vi har talt med. Fælles for det, arbejdsmiljørepræsentanterne fortæller, er, at der er ret godt styr på hjemmearbejde, digitale møder og det fysiske arbejdsmiljø, så de fleste opgavetyper bliver løst lige så godt som før corona, bortset fra at det er vanskeligere med de kreative processer end med driftsopgaver. Udfordringerne oplever arbejdsmiljørepræsentanterne i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, det sociale og det kollegiale.

Folk er generelt mere slidte ovenpå den nye nedlukning, og især dem med børn er pressede

Kenneth Darre

”Vi er alle ved at være godt og grundigt trætte af det. Og kolleger med børn er en helt særlig gruppe med endnu flere udfordringer. Her har vi fundet løsninger med mere fleksibel arbejdstid og i nogle tilfælde kortere arbejdstider,” fortæller Kenneth Darre.

”Der har under coronaperioden været en løbende prioritering af, hvilke funktioner der skulle arbejde hjemme, og hvem der kunne møde ind,” siger Kenneth Darre, som desværre også kan fortælle, at mange af dem, Mødrehjælpen hjælper, har fået det endnu værre under coronakrisen, så der er ekstra meget brug for Mødrehjælpens opbakning. Men heldigvis har nedlukningen givet omgivelserne en stærk indlevelse for de problemer, som udsatte børnefamilier kæmper med.

”Det var været nemmere for os at lave et følelsesmæssigt bånd i kommunikationen, og koblet med den større velvilje til at støtte arbejdet har vi haft 50 % større indtægt på vores julehjælp, som i 2020 nåede et historisk stort resultat. Corona har styrket vores forretning og dermed gjort det muligt for os at imødekomme det voksende behov for hjælp, som vi har set under krisen,” siger Kenneth Darre.

Kenneth Darre, kampagneleder og arbejdsmiljørepræsentant for stabsfunktionerne i Mødrehjælpen, som har godt 100 ansatte og over 2.000 frivillige.

Kenneth Darre arbejdede allerede før corona med at forbedre mødekulturen, og det er fortsat i forhold til de virtuelle møder, hvor det er nødvendigt med en klar plan, god mødeledelse, og at man holder sig til dagsordenen. Rent fysisk har medarbejderne fået hjælp til at opsætte deres hjemmekontorer. De fleste har taget deres ting med hjem og har fået hjælp i forhold til opsætning, ergonomi og så videre.

”Vi taler om, at vi synes det er svært at lave kreativt arbejde og udvikle nye produkter på Teams. Det er bedre til drift. Så for at kunne opretholde det kreative niveau har vi været nødt til at mødes, når der har stået udvikling på dagsordenen. Corona har fungeret som en øjenåbner i forhold til at se mange ting på en ny måde, og vi har været nødt til at udvikle os på mange planer. For eksempel har lokalforeningerne været meget udfordret på de arrangementer, oplevelser og uddelinger, de normalt laver i løbet af året (for ikke at nævne driften af de mere end 40 genbrugsbutikker). Det har fået dem til at sparre meget mere med hinanden og fonden. Jeg fornemmer en langt større forståelse og interesse for forretningen på tværs af landet. Det styrker samarbejdet og kvaliteten af den hjælp, der bliver givet, både nationalt og lokalt,” slutter Kenneth Darre. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75-80 % VIL GERNE FORTSÆTTE MED HJEMMEARBEJDE

I PostNord kom der i det sene forår en politik for hjemmearbejde fra HR-afdelingen. Den lagde grundlaget for at kunne frivilligt vælge at arbejde hjemme, og 75-80% har aktivt valgt at tilføje hjemmearbejdsdage til deres kontrakt, som kan ophæves med to måneders varsel.

Der blev åbnet op for betalt indretning af hjemmearbejdspladsen, og hvis man fortrækker, at opgraderingen foregår via en bruttolønsordning, kan man også det.

”Vi har fokus på det arbejdsmiljømæssige og på at hjælpe medarbejderne så meget som muligt. Vi sender nyhedsmails og webinarer ud til medarbejderne, hvor vi deler forskellige artikler om at sikre trivslen,” fortæller salgssupportkonsulent Dorthe Larsen, der er tillidsrepræsentant for KS’erne og fællestillidsrepræsentant for alle AC’erne i PostNord, hvor de gennem de seneste mange måneder har fået mange erfaringer i forhold til, hvordan hjemmearbejde og digitale løsninger påvirker arbejdsmiljøet.

Vi begynder at mærke, at det har nogle konsekvenser, især for det psykiske arbejdsmiljø

Dorthe Larsen

”Vi var hjemsendt hele foråret, var kort tilbage på job omkring sommer, og så blev vi hjemsendt igen, da smittetallet steg efter sommerferien. Så vi begynder at mærke, at det har nogle konsekvenser, især for det psykiske arbejdsmiljø,” fortæller hun.

Selvom der i de fleste tilfælde er tale om udfordringer, der kan løses, hvis man er opmærksom på det, er det alligevel nødvendigt at få aftalt nogle rammer, ligesom det er vigtigt, at ledelsen træder til, når der er brug for det.

Salgssupportkonsulent Dorthe Larsen, tillidsrepræsentant for KS’erne og fællestillidsrepræsentant for alle AC’erne i PostNord

”Vores ledere er i gang med et kursusforløb i distanceledelse. Kurset giver dem værktøjer til, hvor der kan sættes ind, når medarbejderne er påvirket af det meget hjemmearbejde, og hvad vi kan gøre for at sikre, at vi holder fast i vores relationer. For eksempel er det nu obligatorisk at have kameraet tændt, når vi har møder på Teams, så vi kan se hinanden. Det gælder om at være ordentligt påklædt, men til gengæld er kontakten meget bedre. I min afdeling holder vi teammøder hver uge på Teams, og vi sørger for, at der også foregår noget socialt, for eksempel et fredagsmorgenkaffemøde hver uge,” fortsætter Dorthe.

“Det betyder meget, at chefen er lydhør, spørger ind til, om folk har det godt, og er god til at følge op i forhold til den enkelte medarbejder. Men det betyder også noget, at der er lidt fleksibilitet. At det for eksempel er i orden at ’snige’ sig til en dag på kontoret ind imellem,” slutter Dorthe Larsen. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

STORSKÆRME HJÆLPER TIL MØDERNE

”Vi er en produktionsvirksomhed, der producerer emballager, primært til fødevareindustrien, så vi har opretholdt vores produktion i treholdsskift i hele perioden. Der er enkelte funktionærer, der er tilknyttet produktionen så som teamledere og øvrige funktioner, der tilrettelægger produktionen, men for resten af os har det været frivilligt, om vi ville arbejde hjemme. Nogle af os har skiftedes til at være inde og hjemme, og så har vi spredt os på de lokaler, der er til rådighed,” fortæller Pia Jørgensen, der er arbejdsmiljørepræsentant for 40 funktionærer i Schur Pack Denmark, hvor hun har været ansat i 35 år i forskellige funktioner, blandt andet i forbindelse med salg, marketing og kommunikation.

Det er trist at mangle det sociale og det kollegiale, men det er en nødsituation, som vi må få det bedste ud af

Pia Jørgensen

Schur Pack fik introduceret Teams kort før 11. marts, så de har holdt deres møder der, og det fortsatte de med i den periode i sommer, hvor de fleste var tilbage igen.

Pia Jørgensen, arbejdsmiljørepræsentant for 40 funktionærer i Schur Pack Denmark

”Det samme gør vi nu. Vi har fået installeret storskærme i mødelokalerne, så det bliver nemmere at se dem, der sidder hjemme. Møderne på Teams bliver som regel kortere og mere effektive, men de kræver mere disciplin end fysiske møder, for eksempel fordi folk kommer til at tale i munden på hinanden, og vi får heller ikke helt den samme dialog i gang som ellers. Det er trist at mangle det sociale og det kollegiale, men det er en nødsituation, som vi må få det bedste ud af. Der har ikke været smittede i vores virksomhed, men der har været fravær på grund af tests,” siger Pia Jørgensen. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

CORONA HAR ÆNDRET MEGET

”Vi har mange aktiviteter for vores 630 medlemsvirksomheder og, de kræver normalt, at man kan mødes, så corona har ændret meget, både i forhold til vores arbejde internt og eksternt,” fortæller Ninna Suhr Poulsen, Marketing & Communications Manager i Dansk-Tysk Handelskammer, hvor hun er arbejdsmiljørepræsentant for de i alt 20 medarbejdere i organisationen.

Medlemsaktiviteterne har været omlagt til webinarer og en forøget kommunikation, for eksempel i form af nyhedsbreve, og der har generelt været travlhed, også fordi der har været mere brug for juridisk rådgivning fra Handelskammeret.

Ninna Suhr Poulsen, Marketing & Communica-tions Manager i Dansk-Tysk Handelskammer, hvor hun er arbejdsmiljørepræsentant for de i alt 20 medarbejdere i organisationen.

”Jeg tror, at vi har oplevet perioden forskelligt, alt efter hvilke opgaver og områder vi sidder med. Vores ledelse har skullet gøre mere ud af distanceledelse og har for eksempel brugt mere tid på daglige møder, også individuelt. Vi har en proaktiv ledelse, som allerede før nedlukningen tog højde for corona ved at opfordre til udluftning, rengøring og lignende. Vi blev alle hjemsendt under nedlukningen, og heldigvis var de fleste af os allerede vant til Teams, som vi brugte i forvejen. Nu er alle blevet fortrolige med Teams, og vi ved, hvad der fungerer godt og mindre godt virtuelt. Vi har haft fleksibilitet i forhold til fremmøde på kontoret, hvilket alle kollegaer er glade for. I en periode i efteråret, hvor tingene var mere normale, havde vi en politik om, at man skulle være på kontoret halvdelen af tiden, men nu er der lukket mere ned igen.”

Nu er alle blevet fortrolige med Teams, og vi ved, hvad der fungerer godt og mindre godt virtuelt

Ninna Suhr Poulsen regner med, at der bliver opsamling og evaluering, når vi vender tilbage til normale forhold igen.

”Jeg tænker, at vi skal kigge på, hvad der er gået godt for os, og så forventer jeg også, at hjemmearbejde fortsat bliver en mulighed,” siger hun. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

UNDERHOLDNING MED ARBEJDSMILJØGRUPPEN

”Vi havde det ligesom de fleste andre, tror jeg, for vi havde ikke set det komme,” fortæller Charlotte Lundsberg Baumgartner, der er projektlmanager hos Energy Cluster Denmark, som er Danmarks nationale klyngeorganisation for den samlede energisektor med omkring 400 medlemmer og 800 millioner kroner i projektportefølje. Charlotte er arbejdsmiljørepræsentant for 38 funktionærer og timelønnede.

”Da vi har kontorer flere steder i landet, havde vi heldigvis erfaringer med Teams i forvejen, så vi var vant til at mødes online. I begyndelsen orienterede vi medarbejderne i forhold til onlinemøder, og det handlede også om, hvordan folk havde det, og om hvordan man kan udvise gensidig respekt, selv når dialogen er online. Vi er 3 medarbejdere i vores arbejdsmiljøgruppe og har til vores online møder holdt korte indlæg, hvor vi inviterede vores kollegaer til endelig at tage fat i os og bruge os. I april sendte vi et spørgeskema ud til alle medarbejdere om trivsel, psykisk arbejdsmiljø, hjemmearbejde og balance mellem arbejde og fritid. Spørgeskemaet omhandlede også det fysiske arbejdsmiljø, og om hvordan kroppen havde det derhjemme. Undersøgelsen viste, at især dem med mindre børn havde svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Mange af dem havde dårlig samvittighed over for den ene eller anden part, eller begge. Så det blev aftalt, at medarbejderne måtte gøre det, så godt de kunne på den tid, de havde til rådighed. Det blev også understreget, at man skulle tage fat på sin leder, hvis man ikke havde det godt, og hvis man ikke kunne nå sine ting,” fortæller Charlotte Baumgartner.

Hun fortæller, at en anden gruppe medarbejdere savnede sparring med kolleger, både socialt og fagligt, og at flere følte sig isolerede.

Charlotte Lundsberg Baumgartner, projektmanager hos Energy Cluster Denmark og arbejdsmiljørepræsentant for 38 funktionærer

”Derfor besluttede vi i arbejdsmiljøgruppen, at vi måtte have noget underholdning, så vi begyndte at holde onlinemøder cirka hver 14. dag sidst på dagen, hvor vi for eksempel havde Gæt og Grimasser, spillede Kahoot eller drak fyraftensøl, så folk kunne få sig et grin, og det har vi fået meget positiv feedback på.”

“Efter en periode, hvor vi var mere på kontoret, er de fleste af os hjemme igen. Det går okay, for vi er efterhånden så meget inde i Teams- og onlinemøder, og vi siger hej til hinanden online hver morgen. Men corona har krævet noget særligt af os som arbejdsmiljørepræsentanter, både i forhold til at tale med folk om hvordan det går, men vi har også uploadet forskellige ting til inspiration. Videoer om bevægelse, retningslinjer om arbejdsstillinger og så videre.”

”Uanset hvor gode de digitale løsninger er, bliver den menneskelige kontakt bedre fysisk, end den er på en onlineplatform. Det betyder noget med den lille snak ved kaffemaskinen. Men jeg tænker, at vi formentlig altid kommer til at have en skærm stående til møder, så folk kan deltage hjemmefra,” siger Charlotte Baum-gartner. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HJEMMEARBEJDE MED VOKSEVÆRK

”Jeg blev PA for direktionen samtidig med, at vi blev hjemsendt, og så blev jeg arbejdsmiljørepræsentant for alle vores medarbejdere i juni 2020. Vi havde ikke haft et setup i forhold til hjemmearbejde til at begynde med, men vi brugte informationsmøder og informationsmails meget fra starten, og heldigvis var vi til en vis grad vant til at arbejde og holde møder digitalt, fordi vi har en afdeling i Aarhus. Vi har en del udenlandske medarbejdere, så vores information foregår på både dansk og engelsk.”

Det fortæller Dorthe Kjærsgaard, PA for direktionen i Nationalt Genom Center, som er en ny styrelse under Sundhedsministeren. Centeret arbejder for at understøtte, at læger og forskere ved hjælp af viden om patienters gener og sygdommes årsager kan udvikle skræddersyet behandling. Dorthe har siden juni 2020 været arbejdsmiljørepræsentant for alle medarbejdere, og det er på nuværende tidspunkt 66, men det stiger hele tiden.

Dorthe Kjærsgaard, PA for direktionen i Nationalt Genom Center og arbejdsmiljørepræsentant for alle medarbejdere, og det er på nuværende tidspunkt 66

”Da vi lukkede ned, havde vi lige haft en trivselsmåling, og den har vi fulgt op på i løbet af sommeren. Det fysiske har vi fået til at fungere. Vi kan få møbler, skærme og så videre hjem, alt efter behov. Men man savner det sociale og kollegiale, når man arbejder hjemme. Derfor har vi blandt andet holdt fredagsbar, hvor vi mødes online og taler mere uformelt sammen,” siger Dorthe Kjærsgaard.

”Det er de enkelte chefer, der følger op på, hvordan det går med arbejdet, samarbejdet og arbejdsmiljøet, med deres egne teams. Indtil videre har vi lært, at det fungerer godt med at flekse mellem at arbejde hjemme og inde på kontoret, og at vi kan arbejde lige så effektivt, og jeg tror, at vi fortsætter med at arbejde meget hjemme fremover. Vi har fået nye kontorer, hvor vi skal indrette os mere fleksibelt, og som arbejdsmiljørepræsentant har jeg været med i processen, for eksempel i forhold til antal pladser på kontoret og fordelingen af dem. Vi har også fået indrettet mødelokaler, så nogle deltagere kan være med via skærme.”

”Vi har hele vejen igennem gjort meget ud af, at folk skal være tilgængelige for hinanden, også fordi vi er en ny organisation, hvor der løbende starter mange nye medarbejdere. Vi har ansat 30-40 nye medarbejdere i løbet af coronaperioden,” slutter Dorthe Kjærsgaard. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 RÅD TIL HJEMMEARBEJDET

I KS’ arbejdsmiljøteam viser erfaringerne, at hele hjemmearbejdskonceptet stiller store og anderledes krav, både til ledelse og medarbejdere.

Arbejdsmiljøkonsulenterne Susanne Sloth og Bitten Kjærgaard hører mange spørgsmål og kommentarer fra medlemmerne i KS. Det kan for eksempel handle om, at sammenhængskraften i organisationen kan blive grumset.

Men hvad kan man gøre for, at det fungerer bedst muligt? En overordnet ting er, at der skal være mere systematisering. Det kollegiale skal sættes i system, både når det gælder sparring og det sociale. Det bliver vi nødt til, fordi det impulsive element er taget ud af ligningen. De spørgsmål, arbejdsmiljøkonsulenterne oftest hører, og de råd, de giver i forhold til dem, får du her:

1. Jeg savner den daglige sparring

Aftal, at I måske hver anden dag har cirka 30 minutter, hvor I holder et lille virtuelt møde. Tal også om, hvorvidt det er i orden at ringe hinanden op – ligesom man før stak hovedet ind på kontoret. Man kan være bange for at forstyrre, og på den måde kan man komme til at sidde fast.

2. Jeg har mest lyst til at undgå møderne

Det er ikke alle, der har brug for den samme daglige kontakt. Nogle bliver trætte i hovedet af at mødes digitalt. Men vær opmærksom på dine kolleger, hvis det er de samme, der ikke deltager. Heller ikke til sociale arrangementer. Spørg ind, og foreslå folk at deltage. Hvis man er en enspænder, kan man blive endnu mere ’isoleret’ i forhold til de udadvendte kolleger. Hold øje med hinanden – forhåbentlig er det noget, din chef også er opmærksom på.

3. Der opstår uhensigtsmæssige grupperinger – udenom ledelsen

Under første nedlukning fortalte nogle medlemmer, at de havde opdaget, at der var opstået nye samarbejdsgrupper i virksomheden ved siden af dem, der var ’officielle’. Igen bør det være noget, ledelsen er opmærksom på, men ellers er det et kollegialt forhold. Det har meget at gøre med virksomhedens sociale og organisatoriske arbejdsmiljø, men det kan være tegn på en usund kultur i virksomheden.

4. De store digitale møder er en udfordring

For mange går det efterhånden bedre, men det har været et problem for nogle, der føler, at de kommer mere i spotlys, hvis de tager ordet på digitale møder, end hvis man sidder rundt om samme bord. Så det er vigtigt at arbejde med at få de virtuelle møder til at fungere, og det kræver styring i forhold til håndsoprækning. Det er ikke alle, der kan finde ud af at tage ordet og bryde ind. Vær også opmærksom på mimik under møderne. Det kan være rart med et smil til hinanden, når man har sagt noget – i stedet for at blive mødt med computerstenansigter. På den måde kan alle blande sig og være trygge ved at ’være på’.

5. Teknikken driller

Derhjemme er man langt fra den daglige IT-support, og man kan blive virkelig handicappet af at sidde hjemme uden den hurtige hjælp fra IT-afdelingerne. Især hvis der er knas under de virtuelle møder med samarbejdspartnere. De fleste virksomheder/organisationer er dog klar over den udfordring, der er på dette område. Sørg for, at alle føler sig trygge ved at bruge de digitale platforme.

6. Det er svært at tilrettelægge arbejdsdagen

De fleste er ved at få hold på tilrettelæggelsen af dagen: At huske at have en god rytme fra morgen til lukketid. Nogle har meget svært ved at huske at holde frokostpause, men det er altså vigtigt at gøre. Ligesom det kan være en ide at aftale pauser med kollegerne, hvor I taler sammen (om noget andet end arbejde) eller går en tur. Man bliver træt i hovedet og i kroppen, hvis man ikke rejser sig i løbet af dagen. Det er også vigtigt, at man rent faktisk holder pause i sit hoved. Så når du er ude at gå tur, skal du lægge mærke til omgivelserne, lydene og så videre. På den måde kommer du ud af dit hoved og får en reel pause. Det er en anden form for meditation, hvor du er i nuet og ikke tænker på næste møde.

7. Krav til din leder

Hjemmearbejdet stiller store krav til lederen. Der vil være endnu mere behov for at sørge for den gode sammenhængskraft i afdeling og virksomhed, samtidig med at den enkelte medarbejder skal ’nurses’. Hvis ikke ledelsen er opmærksom på det, kan I tage spørgsmålet op i samarbejdsudvalg eller lignende. Og hvis du selv oplever det, så spørg, om dine kolleger har samme oplevelse.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst / Anne Nimb
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Februar 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search