skip to Main Content

Fra kancellisprog til klarsprog

Fra kancellisprog til klarsprog

En af nøglerne til en vellykket digitaliseringsindsats i det offentlige ligger i kommunikationen og sproget. Det gamle udtryk, at indhold er konge, er i høj grad relevant her, for borgerne skal forstå budskabet og handle i overensstemmelse med det.

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Regeringen har som mål, at al offentlig kommunikation med og betjening af borgerne skal foregå digitalt. Processen er i fuld gang og betyder på en og samme gang en omfattende centralisering af kommunikationen på få offentlige portaler, som for eksempel borger.dk, virk.dk og skat.dk, og på den anden side decentralisering med mange interessenter, som skal spille sammen.

Udover de lovgivningsmæssige og teknologiske udfordringer stiller det enorme krav til koordineringen vertikalt mellem stat, regioner, kommuner og institutioner, og horisontalt mellem eksempelvis de 98 kommuner, en koordinering, som styres af aftaler mellem Finansministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner med Digitaliseringsstyrelsen i spidsen.

“Klarsprog betyder at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb”

Myndighederne skal møde borgerne, dér hvor de er, både fysisk, teknologisk og kommunikativt. Offentlig etos med krav til troværdighed og retssikkerhed kommer i spil her. Borgerne skal kunne finde det, de søger.

Selvbetjeningsløsninger skal være handlingsorienterede og uafhængige af de forskellige myndigheders ressortområder og faggrænser, som i dag kan udgøre kommunikative og handlingsmæssige barrierer. Samtidig skal der tages hensyn til brugergrupper, for eksempel ordblinde, ikke it-trænede brugere, ældre borgere og borgere, der ikke har dansk som deres første sprog.

En digital hovedindgang til viden og sagsbehandling i det offentlige er borger.dk, som hører hjemme i Digitaliseringsstyrelsen. Her arbejder tre redaktører med at koordinere de mange krav til det offentliges kommunikation på tværs af sektorer.

Mediet er budskabet
Margrethe Harbo, der er sekretariatsleder og en af redaktørerne på borger.dk, har nogle helt centrale redaktionelle principper:

”Teksterne skal være korrekte, de skal være opdaterede, og de skal være til at forstå. Myndighederne skal være en synlig afsender med det formål at skabe troværdighed.”

Præsentationen af form og indhold i digitale medier adskiller sig væsentligt fra tidligere tiders trykte medier. Teknologien, funktionaliteten og det grafiske udtryk er blevet en integreret del af sproget og kommunikationen. Mediet er budskabet!

Yngre mennesker uden indblik i, hvem der gør hvad i den offentlige sektor, forventer at kunne gå på nettet med en mobil, tablet eller pc og hurtigt få adgang til relevante handlemuligheder. Det betyder blandt andet, at tekster på den ene side skal kunne personaliseres til den enkelte med adgang via et personligt log-in, uden at det generelle præg forsvinder. Man skriver til én målgruppe samtidig med, at man skriver til alle.

Sprognævn sætter fokus på klarsprog
Men hvordan påvirker det digitale miljø kommunikationen og sproget? Skabes der nye standarder for det offentliges kommunikation og sprogbrug? Hvordan afvejes kravet om forståelighed i forhold til fagspecialisternes krav til teknisk korrekthed? Hvordan sikrer man sproglig konsekvens og en fælles terminologi på tværs af forskellige ministerier og kommuner, som ikke har tradition for et sprogligt samarbejde?

Spørgsmålene optager blandt andet Dansk Sprognævn, som har sat fokus på ’Klarsprog’ i den offentlige sektor, blandt andet gennem et samarbejdsprojekt med borger.dk og på en række konferencer.

På sproget.dk defineres ’klarsprog’ som ”det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb” og ”Ordet klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde.”

To faglige seminarer om klarsprog
Også Kommunikation og Sprog tager hul på diskussionen. Vi gør det i form af to faglige seminarer om klarsprog i samarbejde med Dansk Sprognævn, både for at formidle den nyeste viden om klarsprog og for sammen med eksperterne at få indblik i, hvordan KS’ernes sproglige og kommunikative faglighed kan spille ind i digitaliseringsdagsordenen, hvor blandt andet beherskelse af sprogteknologi, dataanalyser, styring af information samt klart og ægte sprog må forventes at blive centrale kompetencer.

Da udmøntningen af den offentlige digitaliseringsstrategi altid er til forhandling mellem en lang række faggrupper, som er vant til at få det sidste ord, bliver KS’erne udfordret af andre fagligheder i konkurrencen om stillingerne, og personlige kompetencer såsom gennemslagskraft, vedholdenhed og viljen til at hævde fagligheden bliver endnu vigtigere på det fagre nye digitaliserede jobmarked.


Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 103, maj 2017.

Tema / Skriv klart

Tekst / Kirsten Olsen og Jørgen Christian Wind

Illustration / Maj Ribergård

Udgivet / Maj 2017

Back To Top
×Close search
Search