Skip to content

Hver fjerde kommunikatør bruger AI

Hver fjerde kommunikatør bruger AI

På kort tid er ChatGPT og lignende værktøjer blevet en del af arbejdet for hver fjerde kommunikatør.

Tekst / Ask Lehrmann og Anne Nimb
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2023

Lyt til artiklen her:

Over en fjerdedel af kommunikatørerne bruger allerede ChatGPT/generativ AI til tekst i deres arbejde, og det er en udvikling, der er sket, siden ChatGPT blev lanceret 22. november 2022.

Det viser resultaterne fra KS’ faglighedsundersøgelse 2023.

Særligt blandt de yngre (25-35 år) er mængden af KS-medlemmer, der arbejder med kunstig intelligens, steget til 26,45 %, og her er det mere end hver fjerde, der bruger det i deres arbejde.

”I betragtning af, at ChatGPT og det, det kan, har udviklet sig så hurtigt, som det har – vi taler om nogle få måneder – så synes jeg, at det er meget positivt at se den nysgerrighed og den brug af teknologien indenfor kommunikationsområdet, som vi kan se ud af faglighedsundersøgelsen. Så tallet er godt, men der er også plads til vækst,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.

”Kunstig intelligens er blevet en del af det faglige fundament, og reelt er det en kernekompetence, der skal udvikles. Det er ikke et spørgsmål, om kunstig intelligens bliver et værktøj. Det er et værktøj. For det kan så meget nu, at man faktisk kan bruge det til noget. Så hvis man vil følge med, så skal man i gang nu.”

”AI kan lette en række arbejdsopgaver og hjælpe kommunikatører med at udvikle deres felt, hvad det kan, og hvad det ikke kan ikke bruges til. Så er man i virkeligheden med til at drive både fagets udvikling og sin egen udvikling. Og det, synes jeg, er ret vigtigt, at man gør,” fortsætter hun.

Det er typisk digitale kommunikations- og marketingfolk i mindre virksomheder på 1-100 ansatte, der arbejder i nogen eller høj grad med ChatGPT og generativ AI til tekst. Det kunne tyde på, at det slår mere igennem i de små virksomheder end i de store kommunikationsafdelinger.

Ud over ChatGPT/generativ AI til tekst bruger medlemmerne også andre typer kunstig intelligens, viser faglighedsundersøgelsen. 60 % af KS-medlemmerne arbejder med kunstig intelligens til sprog og oversættelse.

”Sprogfolk og oversættelsesprogrammer har gennemgået en lignende proces, hvor teknologien først blev modtaget med kritik og usikkerhed, men når 60 % af medlemmerne i dag arbejder med kunstig intelligens til sprog og oversættelse, så er brugen af kunstig intelligens en integreret del af mange arbejdsprocesser,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Ser optimistisk på fremtiden med AI

Kigger vi på KS-medlemmernes holdninger til kunstig intelligens, ser størstedelen af dem optimistisk på fremtiden – særligt de unge er optimistiske, hvor hele 72,9% i aldersgruppen 25-35 år er optimistiske omkring mulighederne for branchen. Men vores medlemmer har også et billede af, at faget vil ændre sig meget over de kommende år, og der er også en del tvivl og nervøsitet at spore i svarene.

Cathrine Holm-Nielsen mener heller ikke, at man bare skal bruge det ukritisk.

”Der er masser af mere komplekse overvejelser i forhold til etik og misinformation. Men det er lige præcis det, jeg tror, at øvelsen består i nu: at finde ud af, hvordan man bruger det på den bedst mulige måde,” siger hun.

Kigger man på dem, der er meget enige i, at nogle af deres arbejdsopgaver vil blive løst af kunstig intelligens om 5 år, er det typisk profiler, der arbejder med digital marketing og sociale medier, der forestiller sig det.

”Og det kan man jo sagtens forstå, fordi der er jo ikke nogen tvivl om, at det vil ændre faget og typen af opgaver. AI vil ændre den måde, vi udfører opgaver på, men det erstatter ikke den værdi, mennesker bringer til bordet. Faktisk er der tale om en betydelig udvikling af faget, når man lærer at bruge AI som værktøj,” siger Cathrine.

”Og hvis vi kan acceptere, at der er nogle ting, vi ikke længere skal lave, så får vi frigjort tid til at lave nogle andre ting, som er dem, teknologien ikke kan erstatte, men som bliver efterspurgt i virksomhederne – så er det et moment of opportunity,” slutter hun. ●

Kommunikatører arbejder med
rådgivning, digitalisering og projektledelse

De strategiske discipliner går fortsat fremad, når vi spørger kommunikatørerne om, hvilke arbejdsopgaver de løser. Det har vi gjort i ’Faglighedsundersøgelse 2023’, hvor 1.425 færdiguddannede medlemmer af KS har givet os et indblik i deres arbejdsliv, arbejdsopgaver, efteruddannelse og faglige udvikling.

 

Hvis man vil vide noget om de aktuelle udfordringer for kommunikationsfaget, tendenser, der er værd at holde øje med, og have aktuel viden om kommunikatørers opgaver, ønsker og trivsel, så har KS Faglighedsundersøgelse siden 2017 været det eneste rigtige sted at kigge hen.

Med faglighedsundersøgelsen 2023, og de tidligere undersøgelser fra 2017 og 2021, kan vi vise udviklingen for kommunikationsfaget i en periode, der har budt på mange forandringer, nye muligheder og nye krav for kommunikatørerne.

Arbejdsmarkedet for kommunikation, sprog og marketing er karakteriseret af en blanding af praktisk, producerende kommunikation og en række strategiske discipliner. Kerneopgaven for de fleste kommunikatører er fortsat skriftlig kommunikation og ekstern/intern kommunikation.

Opgaverne er frem for alt præget af bredde, og der bliver flere og flere forskellige opgaver. Antallet af forskellige arbejdsopgaver er oppe på 9,80 for kommunikatørerne i KS, hvilket er markant over vores samlede medlemsgruppe. Stigningen kommer fra 8,65 i 2017 og 9,57 i 2021.

Kommunikatører har flere opgaver grundet stigningen i arbejdsopgaverne rådgivning, projektledelse og digitalisering, men også fordi flere kommunikations-, sprog og marketingfaglige får til opgave at arbejde med måling, dataanalyse og statistik.

Over halvdelen af kommunikations-, sprog- og marketingfolk arbejder nu med rådgivning eller sparring som en del af deres arbejde.

 

”Når knapt 70 % af kommunikatørerne arbejder med rådgivning, og antallet af forskellige typer af arbejdsopgaver, som kommunikatørerne forventes at løse, er steget støt i de senere år, vidner det om en større efterspørgsel efter de kommunikationsfaglige kompetencer og om en stadigt større kompleksitet i kommunikationsfaget,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.

”Jeg tror, at mange kommunikationsafdelinger befinder sig i virksomheder, hvor man har fået øjnene op for værdien af god kommunikation, og hvilke opgaver kommunikatører kan løse, og her begynder man at efterspørge flere og flere ydelser. Når der er så mange ting, der lander på kommunikatørens bord, er det, fordi det er en af de fagligheder, som netop kan binde ting sammen. Kommunikatørerne befinder sig mere og mere i grænselandet mellem ledelse, organisationsudvikling, forandringer og mennesker. Og der er netop behov for kvalificerede medarbejdere, der kan drive forandringsprocesser, implementere nye arbejdsgange og sikre sammenhængskraft undervejs. Her har kommunikatørerne en værktøjskasse parat og en klar rolle at spille,” slutter Cathrine Holm-Nielsen. ●

Data i KS faglighedsundersøgelse er indsamlet i april og maj 2023.

Tekst / Ask Lehrmann og Anne Nimb
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / August 2023

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search
Share via
Copy link
Powered by Social Snap