skip to Main Content

Hvorfor kunstig intelligens kan hjælpe mennesker med etik

Hvorfor kunstig
intelligens kan
hjælpe
mennesker
med etik

Er en amoralsk algoritme bedre til at håndtere etik, end mennesket er? Professor Anders Kofod-Petersen ved det ikke. Men han mener, at det er et legitimt spørgsmål at stille.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Anders Kofod-Petersen
Illustration / Maj Riberård
Udgivet / Juni 2020

Lidt efter midnat den 30. december 2019 opdagede den kunstige intelligensplatform BlueDot en klynge af usædvanlige lungebetændelsessager, der forekom omkring et marked i Wuhan, Kina.

BlueDot havde opdaget, hvad der ville blive kendt som COVID-19, ni dage før Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udkom med en erklæring, der advarede verdens befolkning om fremkomsten af en ny coronavirus.

Men der blev aldrig reageret på Blue-Dots advarsel. Det var en fejl, vi bør lære af. Mennesket bør blive bedre til at arbejde sammen med kunstig intelligens (AI), mener Anders Kofod-Petersen, der er vicedirektør i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim.

Han er chef for Data Science and Engineering Lab, der tilbyder unikke kompetencer indenfor de nyeste teknologier til at analysere og forbedre eksisterende softwaresystemer og udvikle nye. Det gælder lige fra maskinlæring, Internet of Things (IoT) og klassisk software engineering til cloud computing, datamining og udvikling af mobile og webbaserede løsninger.

Kunstig intelligens er ikke ond

Anders Kofod-Petersens store hovedinteresse de sidste mange år har været ’forklarlighed’. Hvis man har en hang til døde tyskere, så kan man citere filosoffen Immanuel Kant for: ”At det er meget vanskeligt at argumentere for, at man er intelligent, hvis man ikke kan rationalisere sin adfærd.” Det har Anders Kofod-Petersen taget til sig.

Anders Kofod-Petersen

Vicedirektør i Alexandra Instituttet.
”Som med mange andre teknologier, så kan man vælge at bruge kunstig intelligens til noget fantastisk eller noget utroligt dumt.”

”Jeg mener, at systemer – det kan være mennesker eller softwaresystemer – må kunne rationalisere deres adfærd,” forklarer han velvidende, at mange mennesker bliver bekymret, når de hører ’mennesker’, ’softwaresystemer’ og ’adfærd’ i samme sætning. Det vil han gerne ændre på.

”De fleste af mine kolleger rundt i verden har en informeret neutralitet i forhold til AI,” siger Anders Kofod-Petersen. ”For der er jo ikke noget godt eller ondt indbygget i AI. Den er amoralsk. Men som med mange andre teknologier, så kan man vælge at bruge AI til noget fantastisk eller noget utroligt dumt.”

Hans skoleeksempel er selvkørende biler. De fleste er enige om, at hvis bilerne kunne finde ud af at køre af sig selv, så ville det nok være en fordel. Så selvkørende biler isoleret set er et fantastisk fremskridt.

”Men det er klart, hvis nogen får den lysende ide at sætte en kanon oven på taget af den selvkørende bil, så har du muligvis gjort det dummeste, man kan komme i tanke om,” uddyber Anders Kofod-Petersen.

Mange mennesker er bange for AI. Men det er de færreste, der er bevidst om, at de dagligt er i kontakt med det. Hvis man bruger en smartphone, så er man i løbet af en dag blevet eksponeret for de første 20 AI-systemer, som har hjulpet brugeren med at finde vej på et kort, sortere e-post og alt muligt andet.

”Men der er en indbygget skepsis mod det nye, man ikke ved noget om. Da den førerløse metro blev introduceret i København, var der også stor skepsis. Og på samme måde med AI, og det er dumt, for AI kan hjælpe mennesker på flere planer,” mener Anders Kofod-Petersen.

Nå, det er sådan, verden er skruet sammen

Daniel Clement Dennett III, der en fremtrædende amerikansk filosof, hvis forskning centrerer sig omkring bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og biologi, har engang sagt, at han elsker AI, fordi det holder filosofferne ædru.

”Det støtter jeg, for når man i offentligheden har diskussioner om AI, så trækkes der ofte eksempler frem, hvor nogen har anvendt AI til noget uheldigt,” siger Anders Kofod-Petersen. ”For eksempel nævnes ofte de systemer, man nogle steder anvender i USA i retssale til at finde ud af, hvor meget straf de enkelte anklagede skal have, og at de nogle gange kommer frem til nogle uheldige resultater, der ofte går ud over sorte eller andre minoriteter.”

Vi kan ikke åbne en dommer og begynde at skrue på nogle knapper inde i ham

Det er ikke så underligt, mener Anders Kofod-Petersen, fordi de systemer ikke gør andet end det, de har lært. De reflekterer blot det system, vi har i forvejen. Når de kunstige intelligenssystemer er blevet fyldt med alle mulige historiske domsafsigelser, så tænker de: ’Nå, det er sådan, verden er skruet sammen. Sorte mennesker skal straffes hårdere end hvide mennesker, så det gør jeg også.’

”Fordelen ved AI i dette tilfælde er, at vi kan skille tingene ad. Hvis vi er utilfredse med fordelingen, som systemerne når frem til, så kan man gå ind og skille systemerne ad og skrue på nogle knapper, indtil de kommer op med en fordeling, vi er tilfredse med. Det kan vi ikke med mennesker. Vi kan ikke åbne en dommer og begynde at skrue på nogle knapper inde i ham,” siger Anders Kofod-Petersen.

Så AI anvendt i bestemte sammenhænge er på mange måde et spejl af det samfund, vi har, og det spejler den etik, vi har. Måske ikke den etik, vi ønsker, men den etik, vi reelt har.

”På den måde synes jeg, at AI er det bedste, der er sket for etikdiskussionerne i umindelig tid,” forklarer Anders Kofod-Petersen, der mener, at det er et problem, hvis vi vil have lighed for loven eller ligebehandling af alle mennesker og folkegrupper, og vi i dag har konstrueret et system, der ikke varetager dette.

”I de situationer, hvor vi kan se, at det konstruerede system ikke gør det, kunne det være en fordel at benytte AI i disse systemer, så det kunne være med til at varetage vores etiske værdier,” siger han.

Dansk sprog i fare

Men det handler ikke alt sammen om etik for professoren fra Alexandra Instituttet. En af hans faglige interesser i øjeblikket er at sørge for, at AI-systemer kan arbejde med det danske sprog, så blandt andet danske virksomheder kan benytte det. At håndtere naturligt sprog for et AI-system er i dag et meget veludforsket område. Men langt størstedelen af forskningen har handlet om det engelske sprog.

”Der er ikke sket meget i forhold til det danske sprog – der er sket noget, men ikke meget. Hvis vi skal kunne udnytte styrkerne ved AI-systemerne, så er de nødt til at kunne forstå os,” forklarer Anders Kofod-Petersen.

”At håndtere naturligt sprog for et AI-system er i dag et meget veludforsket område. Men langt størstedelen af forskningen har handlet om det engelske sprog. Der er ikke sket meget i forhold til det danske sprog – der er sket noget, men ikke meget. Hvis vi skal kunne udnytte styrkerne ved AI-systemerne, så er de nødt til at kunne forstå os”

Anders Kofod-Petersen.

Så AI-systemerne skal kunne kommunikere med mennesker på dansk, og det har vi i dag store problemer med. På forskningssiden er mange problemer dog allerede blevet løst – men desværre for andre sprog end dansk. Derfor ønsker Anders Kofod-Petersen, at vi gør noget ved den anvendte forskning indenfor området, og det skal gå hurtigt.

”Skræmmescenariet er, at vi synes lige nu, at det går da helt godt, men så om 25 år taler vi alle engelsk. Vi er et lille sprogområde. Jeg er ikke sikker på, at de store internationale tech-virksomheder kan se en god business case i at bruge deres ressourcer på udviklingen af sammenspillet mellem AI og det danske sprog,” siger professoren, der ønsker, at vi i det offentlige og i erhvervslivet burde tage AI mere til os:

”På mange måder er Danmark et hightech-samfund. Vi kan godt lide at tænke om os selv, at vi er meget digitaliserede, og det er vi da også. Men vi er ikke supergode til at anvende meget moderne digitalisering.” ●

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Anders Kofod-Petersen
Illustration / Maj Riberård
Udgivet / Juni 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search