skip to Main Content

K-folket på svær opgave i fodslæbende SMV’er

K-folket på svær opgave i fodslæbende SMV’er

Det er muligt at skubbe de fodslæbende topledelser i SMV’erne på vej i den grønne omstilling. Men det er lettere sagt end gjort, lyder det fra eksperter, som opfordrer kommunikatører til at tale ind i virksomhedernes overlevelse.

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / PR
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Maj 2022

Lyt til artiklen her:

Undskyldningerne står i kø: Det er dyrt. Der mangler viden. Det er besværligt.

Sådan lyder flere eksperters forklaringer på, hvorfor mange af landets små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, enten ikke er længere med den grønne omstilling eller slet ikke er gået i gang.

“Generelt vil jeg sige, at alle danske virksomheder kunne have været længere og have gjort mere og tidligere. Så man kan godt kigge på danske virksomheder og sige: Det er ikke imponerende,” siger Steen Hildebrandt, der er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Derudover er han formand for 2030-Panelet, der samarbejder med og understøtter 2030-Netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål.

SMV’erne kaldes ofte rygraden i det danske erhvervsliv, da langt de fleste virksomheder tilhører denne gruppe. Men på trods af de seneste års stigende fokus, mediedækning og skræmmende rapporter fra FN’s klimapanel, så arbejder 20 % af SMV’erne, der har deltaget i en stor måling, slet ikke med grøn omstilling, mens 21 % vurderer, at det slet ikke er relevant for dem. Det fremgår af målingen ‘Genstart af danske SMV’er’, der er udgivet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i 2021.

Blandt de virksomheder, som selv angiver, at den grønne omstilling ikke er relevant for dem, lyder det fra tre ud af 10, at deres kunder ikke efterspørger grønne produkter eller løsninger, mens hver femte vurderer, at udbyttet økonomisk, klimamæssigt eller på anden vis er for lille eller for usikkert. Det oplyser Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvis måling bygger på svar fra mere end 2.900 SMV’er med op til 249 ansatte. Svarene fra SMV’erne er vægtet efter virksomhedsstørrelse, geografi og brancher, og resultaterne er repræsentative for SMV-segmentet.

Hvorfor har SMV’erne svært ved at angribe den her dagsorden?
“Hvis du virkelig skal til at tage det her alvorligt, skal du investere i nye produktionsanlæg, nye processer, nye produkter, du skal måske have nye leverandører eller kræve noget mere af dem, du har. Du skal måske også ansætte nogle nye folk. Det koster alt sammen. Så hvis man kan vente et år, så vil mange være tilbøjelige til det. De fleste virksomheder vil se et seriøst engagement i Verdensmålene som noget, der umiddelbart koster. Andre, der har en bedre likviditet og soliditet, vil se det som en redning og en mulighed på længere sigt,” siger Steen Hildebrandt.

Det hele triller afsted, og man oplever ikke, at lokummet brænder

Steen Hildebrandt, professor emeritus

Nye vidensområder

Kommagasinet har tidligere beskrevet, hvordan kommunikationsrådgiveren anno 2022 blandt andet skal kunne stå og agere i virksomhedernes magtrum og være facilitator for ny viden.

Disse kompetencer er nødvendige, hvis k-folket skal være med til at drive den bæredygtige dagsorden frem i virksomhederne, fordi man hurtigt bevæger sig ind i en kompleks og tværfaglig sfære. Samtidig efterlader situationen også k-folket et vanskeligt sted. Blandt andet fordi første skridt er at overbevise ledelsen om, at der skal handles.

“Kommunikationsrådgiveren skal kunne åbne virksomhedsejernes øjne for, hvilke veje der er mulige at gå. Det kan være at tilføre viden til organisationen og introducere konkrete værktøjer og gode eksempler på, hvad andre har gjort. Hvis der findes en i branchen, som kører i en større bil, som har en større omsætning, og som tjener flere penge på en anden måde, så tager de fleste hatten af. Der er kommunikationen og pædagogikken vigtig. Men det kræver en vis portion indsigt at gå ind i det her område, og man er nødt til at have evnen til at formulere klare, saglige, forståelige budskaber. Så der ligger også store udfordringer hos kommunikatøren,” siger Steen Hildebrandt.

Seniorforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Line Schmeltz, der i sin forskning blandt andet fokuserer på virksomheders strategiske kommunikation af samfundsansvar, er på linje med Steen Hildebrandt.

“Selvom man er en super dygtig kommunikatør, så er det ikke nok at være virksomhedens øjne og ører. Man skal hurtigt kunne sætte sig ind i nye vidensområder. Man skal være dygtig til at forstå hele organisationen og alle processer, så man kan formidle indsatserne på en måde, så helt almindelige mennesker kan være med,” siger hun.

Line Schmeltz er enig i, at det kan være en udfordring at overbevise en ledelse om, at der skal rykkes.

“Der er mange, som siger: ‘Det går fint nok uden’, og ‘hvorfor skal vi udsætte os selv for det?’ Men med den udvikling vi ser, så er der ikke noget, der tyder på, at man kan lade være med at forholde sig til samfundsansvar ret meget længere,” siger hun og fortsætter:

“Noget af det, som, jeg ser, kan rykke noget i små og mellemstore virksomheder, og som vi også ser meget tydeligt i forskningen, er, at samfundsansvar er en vigtig komponent i forhold til at tiltrække medarbejdere, det betyder noget for investorer og for salget. Det er forhold, som enhver ledelse kan forholde sig til. Derudover ser vi en stigende forventning om, at man – selvom man er en lille virksomhed – er engageret i et eller andet omfang.”

Line Schmeltz

Med den udvikling, vi ser, så er der ikke noget, der tyder på, at man kan lade være med at forholde sig til samfundsansvar ret meget længere.

Brændende platform

Alligevel går det altså trægt. Årsagen er ifølge Steen Hildebrandt enkel:

“Det hele triller afsted, og man oplever ikke, at lokummet brænder,” siger han.

Hvis man kigger på FN’s klimarapporter, så kan man vel godt sige, at lokummet brænder?
“Ja, men vi lever ikke, som om verden er ved at gå nedenom og hjem. Det er dødsens alvorligt, men der er ikke noget, som forhindrer mig i at gøre, som jeg plejer, og det er det samme med virksomhederne,” siger Steen Hildebrandt, mens Line Schmeltz peger på, at vi i Danmark ikke har den samme tradition for at arbejde med samfundsansvar som andre lande.

“Samtidig har vi en tradition for, at man ikke skal prale med det, man gør, for når man fortæller om det, så stiller man også sig selv ud på vippen. Bekymringen for rigtig mange er, at der kommer kritik af, at man ikke gør mere. Så er vurderingen, at det er bedre at holde lav profil – eller slet ikke gøre noget,” siger hun.

Hvis vi ser på det i en brandingsammenhæng, bliver det at tage ansvar en stadig vigtigere del af brandet

Line Schmeltz, seniorforsker, DMJX

Hvad er det stærkeste kommunikationsargument for at angribe bæredygtighed?
“Hvis vi ser på det i en brandingsammenhæng, bliver det at tage ansvar en stadig vigtigere del af brandet. Det betyder mere og mere i identiteten og i forhold til medarbejderne. Det er vigtigt for os at arbejde et sted, der tager ansvar, og som viser det. Det taler for, at virksomheden og medarbejderne også taler om det eksternt. For medarbejdere er det sjovere at sidde til et middagsselskab og tale om et fantastisk initiativ, som ens arbejdsplads har søsat, end at tale om et regnskab,” siger Line Schmeltz.

Steen Hildebrandt

Generelt vil jeg sige, at alle danske virksomheder kunne have været længere og have gjort mere og tidligere.

Både Steen Hildebrandt og Line Schmeltz råder landets virksomheder til at komme op i gear. Bæredygtighedsdagsordenen går nemlig ikke væk. Tværtimod bliver bæredygtighed licence to operate.

Forbrugerpres, politisk pres, de stærke holdninger, som især den yngre del af befolkningen udtrykker, og de store virksomheders stigende fokus på værdikæden betyder, at der ikke er nogen anden vej at gå, mener de.

“Den SMV-ejer, der tænker kortsigtet, kan godt være den, der tjener mest i år og næste år, men om 10 år vil SMV’en være væk, mens de virksomheder, der investerede i bæredygtighed, vil være gode virksomheder,” spår Steen Hildebrandt. ●

. . . . . . . . . . . .

Tre argumenter fra kommunikation til topledelsen

1. Der er mulighed for at tage en ny position og differentiere sig fra konkurrenterne, hvis bæredygtighed og klimaudfordringerne integreres troværdigt i forretningsstrategien og efterleves i dagligdagen.

2. Banker, investorer og leverandører interesserer sig i stigende grad for, hvordan virksomheder agerer i forhold til FN’s Verdensmål. Det kan altså være kritisk i forhold til ny kapital og/eller samarbejdspartnere.

3. Muligheden for at tiltrække eller fastholde medarbejdere stiger, hvis virksomheden har en klar profil – og fortæller om dens initiativer – og er førende indenfor branchen.
Kilder: Steen Hildebrandt og Line Schmeltz.

. . . . . . . . . . . .

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / PR
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / Maj 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search