Skip to content

Kære du…

Kære du…

Sprogkonsulent: Det offentlige har i over 30 år levet på sproglige myter, der ikke har højnet læsbarheden i offentlig kommunikation. Det er ikke kun de analoge rudekuverter, der skal afløses af nye digitale platforme. Det er også forståelsen af, at offentlig kommunikation er en genre i sig selv.

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiølerw
Udgivet / Maj 2019

Tønder Kommune skal sende en besked til Julie Petersen via e-mail. Hun er borger i kommunen, og embedsmændene er i tvivl om, hvad de første ord i deres henvendelse til hende skal være: ’Kære Julie,’ eller ’Hej Julie’? Eller skal det være det lidt længere: ’Kære Julie Petersen’ eller ’Hej Julie Petersen’?

Og hvordan skal Tønder Kommune slutte brevet? ’Med venlig hilsen’? I mange år vidste vi ikke, hvordan vi selv ønskede, at det offentlige skulle tiltale os. Men det gør vi i dag.

Forsker fra Mars undrer sig

Kresten Bjerg er fra planeten Mars. Han er en slags intergalaktisk sproglig efterretningsofficer og har en ph.d. i sproglig antropologi fra et af Mars’ fineste universiteter.

Han landede på jorden for tre måneder siden, og han undersøger og undrer sig over, hvordan ’det offentlige’ i landet Danmark kommunikerer og henvender sig til borgerne i det lille land.

Han ser en offentlig sektor, der hver dag arbejder meget seriøst med sprog, men hvor der er meget stor forskel på, hvordan der arbejdes med sproget i de offentlige virksomheder.

”Som en, der kommer fra planeten Mars, så vil jeg sige, at det offentlige i Danmark laver et stort og godt stykke sprogligt arbejde med de midler, de har. Men der er da helt klart en masse eksempler på, at det ikke går så godt,” fortæller Kresten Bjerg.

Særlig én ting har undret ham. Det land, han har sat sig for at undersøge, er globalt set et af de mest digitaliserede samfund, man kan finde. Men det er, som om alle i det offentlige ikke helt har reageret på det endnu, forklarer forskeren fra Mars:

”Er det ikke mystisk, at et digitalt kommunalt brev, der bliver sendt via e-mail, ligner et brev, der kan foldes på midten, så det passer i en gammel rudekuvert? Vi ved, at der er en stor gevinst i at tilpasse brevene de digitale medier, men det sker ikke så konsekvent. Derfor er der stadig et stort potentiale i at arbejde med sproget i de digitale medier.”

Evidensbaseret viden

Kresten Bjerg er ikke fra Mars, men fra København. Men han undrer sig stadig. Han er kommunikationsrådgiver, stifter og ejer af kommunikationsbureauet Bjerg Kommunikation (eller bare Bjerg K), der rådgiver i, forsker og udvikler ny viden om sprog og kommunikation i det offentlige.

Beskæftiger man sig med offentlig kommunikation, er Kresten Bjerg og hans empiriske undersøgelser umulige at komme uden om.

”Der, hvor man tit ser nogle problemer, er der, hvor man har haft nogle meget banale skriveråd, som man har forsøgt at implementere i offentlige virksomheder i Danmark igennem 35 år.”

Det er en af forklaringerne på, hvorfor han er meget overbevisende i sine sproglige dagsordner. Han bygger sine argumenter og råd på evidensbaseret forskning. Forskning Bjerg K ofte selv har foretaget gennem de snart 20 år, bureauet har eksisteret.
Men hvorfor er viden om offentlig kommunikation overhovedet vigtig?

Wild West i offentlig kommunikation

Det offentlige skal træffe beslutninger på vores vegne, og det udstikker regler, så derfor skal borgerne kunne forstå den kommunikation, myndighederne sender til dem.

”Det administrationsapparat, der er sat til at administrere alle de regler, der er, det skal borgerne kunne gennemskue. Det handler jo om os selv og vores demokrati,” siger Kresten Bjerg.

I dag findes der ikke nogen klare sproglige retningslinjer, der gælder for alle offentliglige myndigheder. De enkelte kommuner kan gøre, hvad de vil, og det samme kan styrelser og ministerier.

Der er tale om en autonom regulering af de sproglige retningslinjer i den offentlige sektor. En udefrakommende organisationsanalytiker ville nok sige, at dette var et metodisk galehus. Men som Kresten Bjerg peger på, så er ’det offentlige’ så kompleks en sektor, at det ikke ville give nogen mening med central sproglig styring.

”Det ville være mærkeligt at gøre, netop fordi det er helt forskellige vilkår og positioner, de offentlige institutioner arbejder ud fra. Det ville i virkeligheden være at gå imod enhver form for kommunikationsstrategi at tro, at man kan lave en overordnet kommunikationsstrategi for alle offentlige virksomheder,” siger Kresten Bjerg.

De gamle myter

Den manglende centrale sproglige regulering har fordele, men også ulemper. Gennem årene har mange af de skriveråd, der har hersket i den offentlige sektor, været præget af banale og udokumenterede tips.

”Der, hvor man tit ser nogle problemer, er der, hvor man har haft nogle meget banale skriveråd, som man har forsøgt at implementere i offentlige virksomheder i Danmark igennem 35 år. Der udgives rigtig mange bøger om at skrive godt, og de gentager de samme lidt simple – halvt falske – skriveråd om, at man skal bare sætte mange punktummer og måle lixtal. Læsbarhed har bare ikke en pind med det at gøre. Det er helt håbløst, når man gentager skriveråd som: Du må ikke bruge ord, der ender på ’else’ og ingen passive verber. Det er virkelig dårlige råd at sprede i en så stor organisation som den offentlige sektor,” siger Kresten Bjerg og fortsætter:

”Dansk Sprognævn har lavet undersøgelser omkring det her, og der sker absolut ingenting, hvis man følger disse råd. Der er stadig masser af ’elser’ og ’inger’ og passiver i de offentlige virksomheder, som har forsøgt sig med skriveguides og kurser i de traditionelle skriveråd. Og det skal der såmænd også være. Så det har været et kæmpe problem, at det har været den slags, man har lært de ansatte i det offentlige,” forklarer Kresten Bjerg. ”Læseforskning viser, at læsbarhed handler om, hvordan man bruger sætningsled, og ikke hvilke bøjningsformer ordene har.”

”Det er ikke nogen nem opgave at arbejde med offentlig kommunikation. Man kan ikke bare fjerne et barn fra en familie og så sige: ’Det er dét, vi gør’.”

Bjergs sproglige tilstandsrapport

Sproget i det offentlige er dog ikke en trist fortælling om en offentlig sektor, der ikke kan finde ud af at kommunikere. Kresten Bjerg mener, at der er en god vilje langt de fleste steder i den offentlige sektor til at servicere borgerne med god kommunikation, og ofte lykkes det virkeligt godt. Men der er enkelte bump på vejen, og det er ikke så underligt:

”Det er ikke nogen nem opgave at arbejde med offentlig kommunikation. Man kan ikke bare fjerne et barn fra en familie og så sige: ’Det er dét, vi gør’. Man skal være sikker på, at folk har mulighed for at klage, kan gennemskue beslutningsprocessen, og det gør, at offentlig kommunikation er en lidt sværere disciplin at arbejde med end så megen anden kommunikationsarbejde.”

Han peger på, at der for eksempel i mange kommuners socialforvaltninger sidder nogle virkelig kompetente ansatte med nogle enorme komplekse kommunikationsopgaver. For eksempel hvis de skal ind og undersøge, hvordan et barn har det i en familie.
”Så skal de skrive en tekst på baggrund af et møde, som familien kan genkende sig selv i, men som også ledere inde på kommunen kan træffe beslutninger på baggrund af, og som også vil kunne holde i en eventuel klagesag. Det er en ekstrem kompleks kommunikationsopgave. Jeg synes, at de er virkelig dygtige til at løse den i mange kommuner,” siger Kresten Bjerg, der understreger, at man selvfølgelig også vil kunne finde socialforvaltninger, hvor det ikke fungerer særligt godt.

”Skal jeg pege på et område, hvor man i det offentlige måske ikke helt har været oppe på dupperne, så er det nok, at man ikke har været sikker på, hvad udviklingen fra papirbaseret kommunikation til digital kommunikation har gjort for læsbarheden, og hvordan tekster skal skrives,” siger Kresten Bjerg.

Digital læsning er en ny størrelse, som allerede har haft stor betydning for, hvordan vi skriver mest effektivt, og der er ingen tvivl om, at det vil gå meget hurtigt de kommende år. Der vil komme nye digitale måder at læse på, som igen vil ændre, hvad ’den gode tekst’ egentlig er. Vi ved i dag ikke præcist, hvordan vi vil læse tekster om ti år. Det er en ny situation. I 1920 ville man være rimelig sikker på, at 10 år efter, i 1930, ville man stadig læse analogt og benytte papirbreve.

”Digitaliseringen har betydet, at vi skal undersøge nye måder at læse på hele tiden. De kulturelle læsevaner ændrer sig, og derfor skal teksterne også ændre sig. En god analog tekst er ikke nødvendigvis en god digital tekst – og omvendt. I de fleste tekster kan man for eksempel se, at forfatterne har en meget høj tillid til, at læserne kommer lineært gennem deres tekst, men der er meget, der tyder på, at når vi læser på for eksempel telefoner og mindre skærme, så læser vi ikke nødvendigvis lineært. Så springer vi mere rundt i teksten,” forklarer Kresten Bjerg.

Til Julie Petersen

Men hvad med Tønder Kommunes problem? Hvordan skal de tiltale deres borgere? Skal de skrive: ’Til’. ’Til Julie Petersen’. Ikke: ’Kære Julie Petersen’ eller ’Hej Julie Petersen’.

”Danskerne vil helst tiltales ’Til’, fornavn og efternavn. ’Kære’ med fornavn og efternavn kom på andenpladsen. Og når det offentlige afslutter et brev, skal det være med ’Venlig hilsen’, for det ønsker over 70 % af danskerne ifølge den undersøgelse, som vi lavede for snart fire år siden,” forklarer Kresten Bjerg.

Ifølge ham er der er mange danskere, der synes, at det er lidt mærkeligt, når Skattevæsenet skriver ’Kære Kresten eller Kære Jakob’. Det er lidt for personligt.

”Der har været en lang fortælling om, at det offentlige skal være meget mere i øjenhøjde med borgerne. Og det er alt sammen rigtig nok, men vi er åbenbart ikke helt ’Kære’ med de offentlige virksomheder.”

”Der har været en lang fortælling om, at det offentlige skal være meget mere i øjenhøjde med borgerne. Og det er alt sammen rigtigt nok, men vi er åbenbart ikke helt ’Kære’ med de offentlige virksomheder. Vi danskere vil gerne have en lille smule afstand til det offentlige, og den kommunikation, vi modtager fra kommuner og stat, skal adskille sig lidt fra den personlige kommunikation,” siger Kresten Bjerg.

Han mener, at det har mange kommunikationsfolk haft på fornemmelsen, men de har måske gennem tiden fået nogle andre råd, som at de skal skrive ’Kære’, for det er der flere sprogpolitikker, der siger, at det bør man gøre:

”Så var det meget rart efter vores undersøgelse, at vi kunne sige, at nu har vi altså tal på det her. Vi har spurgt danskerne og ved, hvad de ønsker. Så burde den ikke være ret meget længere. Endnu engang fik vi lavet en undersøgelse, som kan besvare de spørgsmål om kommunikation, som alt for længe er blevet diskuteret på mavefornemmelser og holdninger.”

Undersøgelser fra bjerg.dk er gratis og ligger på bjergk.dk

Tekst / Niels Christiansen
Foto / Camilla Utke Schiølerw
Udgivet / Maj 2019

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
Search