skip to Main Content

Klart robotsprog

Hvor er sproget på vej hen? Digitalisering og ny teknologi ændrer de rammer, vi kommunikerer i, og dermed også vores sprog. Udviklingen peger i retning af automatisering af sproglig kommunikation.

Tekst / Jørgen Chr. Nielsen
Foto / Unsplash
Udgivet / Maj 2019

Sproget.dk forklarer klarsprog som ’det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.’ Den Danske Ordbog citerer fra kommagasinet.dk: ’klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde’.

Begrebet, og arbejdet med klarsprog, bruges mest i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ’udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb’ på, sig også. Begrebet fokuserer på skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier.

Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag.

Udgangspunktet har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil ikke altid være tilfældet fremover.
Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn og Gitte Gravengaard fra Københavns Universitet forsker i kommunikationsmodeller, som de kalder paradigmer. De har udarbejdet denne oversigt.

Som det kan ses, bevæger paradigme 4 sig i retning af datadreven rådgivning, menneske-maskine interaktion, individualisering og netværksteori.

Det er de ikke alene om at mene. Temaet for Sprogdagen 2019 var det digitale sprog. Her skrev vi som introduktion til dagen:

”Hvad gør teknologien ved vores kommunikation, ved vores sprog og ved os selv? Digitaliseringen af vores kommunikation på de sociale medier giver alle umiddelbar adgang til at ytre sig. Også vores kommunikation med det offentlige Danmark sker i stigende omfang digitalt. Snart vil vi forvente at blive betjent af chatbots, så vi ikke skal vente i lange telefonkøer. Det bliver nemmere, hurtigere, og når vi selv vil. Digitaliseringen af vores kommunikation påvirker også vores sprog og vores sproglige udtryk.

kriftsprog bliver til talesprog, vi taler til maskinerne, og maskinerne taler til os. Vi behøver ikke længere at se hinanden i øjnene, når vi kommunikerer. Hvad betyder det for nærværet, etikken og tilliden?”

At udviklingen hastigt går mod automatisering af mundtlig kommunikation blev understreget i marts måned, da regeringen offentliggjorde sin nationale strategi for kunstig intelligens. Her skriver regeringen blandt andet:

”For skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet’… ’På skrift bruges det ligeledes til automatisk at oversætte mellem sprog og til at kommunikere med virtuelle assistenter som voice- og chatbots.”

Brugen af kunstig intelligens og maskinlæring baseret på danske data, det danske sprog, er ’emerging’. Teknologien baseret på engelsk er ’breaking’.

Virksomheden Virtue Nordic, der er baseret i København, har sammen med Copenhagen Pride og Equal AI udviklet en kønsneutral stemme, der hedder Q. Dansk Markedsføring citerer folkene bag stemmen:

”…at et af formålene faktisk er at anerkende, at der findes mere end to køn, når der udvikles AI-baserede apparater’… ’Teknologi skal have sine rødder i nye kulturelle sandheder i stedet for forældede. Q repræsenterer ikke én stemme, men er for alle dem, der kæmper for en fremtid, som inkluderer alle.”

Virksomheden OpenAI, stiftet af blandt andre den kontroversielle Elon Musk, har udviklet en sprogmodel GPT-2, der er så god til at generere overbevisende, velskrevet tekst, at den bliver holdt tilbage, fordi folkene bag frygter misbrug. Modellen er trænet til at forudsige det næste ord, med basis i en tekstsamling på 40 gigabyte internettekst. Systemet genererer efter sigende tekst, der tilpasser sig kildetekstens stil og indhold. På virksomhedens hjemmeside er der syv eksempler på autentisk kildetekst og automatisk genereret tekstoutput.

Måske bliver svaret på din telefoniske henvendelse til en voicebot i kommunen fremover skrevet og sendt til dig af en robot. Måske kan du bede om at tale med en kønsneutral robotstemme. Og måske er det robotten, der i fremtiden vil bede dig om at udtrykke dig ’ligefremt og uden omsvøb!’ Det bliver sjovt. ●

Tekst / Jørgen Chr. Nielsen
Foto / Unsplash
Udgivet / Maj 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search