Knalddygtige oversættere spises af med småpenge
Oversættelse har udviklet sig til et område, hvor priserne og dermed oversætternes løn falder og falder. Når der er pres på priserne, kommer der også pres på kvaliteten, fordi oversætterne skal arbejde hurtigere og hurtigere for at få timelønnen hjem. — Det er en særdeles kedelig udvikling og tendens, hvor den reelle omkostning er, at Danmark mister konkurrencekraft på det globale marked, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.
For et stykke tid siden kom der en mail til KS-formand Per Lindegaard Hjorth fra et medlem, som skrev:
Når jeg skriver til dig, er det foranlediget af, at jeg formentlig bliver mere eller mindre tvunget til at blive selvstændig oversætter på et tidspunkt. Jeg er uddannet cand.ling.merc., og har været medlem hos jer i mange år.
I den forbindelse har jeg på jeres hjemmeside fundet denne side, hvor der står, at jeres vejledende minimumssats for konsulentarbejde (freelancer) i 2013 og 2014 var 550 kr. i timen.
“Jeg oplever, at de gode oversættere får samme lave beløb som de dårlige oversættere, og det synes jeg er til at græde over”
Jeg har de senere år været ansat som intern oversætter i oversættelsesbureauer og jeg ved, at ordprisen i den periode (og også før) bare er dalet og dalet. I dag får de freelanceoversættere, som bureauerne benytter, 1,10 kr. pr. ord — hvis de er heldige — de fleste får mindre. Og da man forventes at oversætte cirka 250 ord i timen, giver det en timepris på cirka det halve af jeres vejledende minimumssats. Desuden trækkes der oftest fra, hvis de samme ord optræder gentagne gange i en tekst, så timeprisen er ofte endnu lavere.
Der er jo mange grunde til, at det går den vej. En af dem er, at der er utroligt mange udbydere på markedet, herunder mange der bare kan lidt sprog, men ikke er særlig gode til at oversætte. Jeg oplever, at de gode oversættere får samme lave beløb som de dårlige oversættere, og det synes jeg er til at græde over.
Jeg synes, det er et stort problem for vores branche, dels at kvaliteten i oversættelser er stærkt faldende, fordi hvem som helst oversætter, og kunderne får lov at bestemme prisen, dels at oversættelsesfaget har udviklet sig til et lavstatusområde — og et lavtlønsområde. Jeg har kendskab til nogle af landets dygtigste oversættere, som er højtuddannede, har 25 års erfaring og som sagt er knalddygtige — og alligevel spises de af med en aflønning, der er tæt på de laveste lønninger generelt her i landet.
“For nogle år siden lavede KS en undersøgelse, der viste, at prisen på oversættelse er faldet med 40 procent inden for de seneste 10 år — en udvikling, der er fortsat”
– Mailen fra medlemmet satte en særdeles kedelig udvikling og tendens i centrum, siger Per Lindegaard Hjorth. Jeg blev glad for henvendelsen, fordi den meget præcist sætter fokus på oversætteres og sprogs store udfordringer. Jeg kan ikke være uenig med medlemmet i, at udviklingen inden for sprog og dermed oversættelse er gået den helt forkerte vej. For nogle år siden lavede KS en undersøgelse, der viste, at prisen på oversættelse er faldet med 40 procent inden for de seneste 10 år — en udvikling, der er fortsat.
– Ligesom medlemmet synes jeg, at priserne på oversættelse og dermed aflønning af oversættere er helt urimelig. Men vi kan ikke diktere, hvad en kunde skal betale for en oversættelse, da prisen på oversættelse er underlagt markedskræfterne. Hvis en kunde ikke vil betale den pris, der forlanges af et bureau, ja så går kunden til en anden, der vil lave det til en lavere pris.
Eneste løsning er utopisk og urealistisk, nemlig at alle translatører og andre uddannede oversættere nægtede at arbejde for den pris, der tilbydes. Så ville virksomhederne opleve og føle konsekvenserne af dårlig oversættelse, siger formanden.
– KS har gentagne gange gjort opmærksom på problemstillingen, senest i forbindelse med ophævelsen af lov om translatører. Vi har gjort opmærksom på det over for politikere og repræsentanter for dansk erhvervsliv (DI).
– Hele miseren ligger — efter min mening — i, at sprog er blevet nedprioriteret i folkeskolen og gymnasiet med deraf færre sprogstuderende på de videregående uddannelser. Resultatet af det ser vi i denne tid, hvor flere universiteter nedlægger undervisningen i sprog. KS vil blive ved med at gøre specielt danske virksomheder opmærksomme på vigtigheden af høj sproglig kvalitet, hvis danske virksomheder skal kunne gøre sig gældende på det globale marked, siger Per Lindegaard Hjorth.
Rådgivning for freelancere
Men hvad kan man som oversætter gøre i det daglige arbejdsliv for at sikre sig ordentlige arbejdsvilkår og en ordentlig aflønning?
– Som faglig organisation må KS ikke gå ud og sige til alle medlemmer, at de skal tage en bestemt timeløn. Det ville være karteldannelse, og det er ulovligt.
Det forklarer de to juridiske rådgivere, Hans Frederik Linde og Lea Møller Jeppesen, der arbejder med rådgivning af freelanceoversætterne i KS.
– Vi kan sige til medlemmerne, at de skal tage den pris, de har brug for for at kunne leve af det, og at de skal huske at lægge 100–150 procent oven i for at dække sig ind i forhold til ferie, pension, løn under sygdom, andre arbejdstimer, hvor de ikke tjener noget og så videre. Men hvis kunderne er ligeglade med kvalitet og ikke vil betale, har vi allerede en udfordring, siger de.
KS kan råde og vejlede i, hvordan man fastsætter den rigtige pris i forhold til den enkeltes omkostninger og indtjeningsbehov. Men den enkelte er nødt til selv at synliggøre den værdi, man tilfører.
“Hvad hvis du risikerer at blive dårligere til dit fag, fordi du skal arbejde på akkord, hvor du er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten?”
– Der er en tendens til, at alle tror, det er gratis at få gjort noget, og det kan være fristende at tage dårligt betalte opgaver for at komme i gang. Det skaffer måske noget mad på bordet, men hvad hvis du risikerer at blive dårligere til dit fag, fordi du skal arbejde på akkord, hvor du er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten?, spørger Hans Frederik Linde, som også påpeger, at du skal forvente, at det også vil være din pris næste gang, du skal lave en opgave for den kunde.
Det kan ofte være svært for kunden at vide, hvad der er god, og hvad der er dårlig kvalitet, når det gælder oversættelse. Derfor kan du forsøge at gøre kunderne opmærksom på, hvad de får til den pris, de tilbyder. Under alle omstændigheder skal du aftale tid og pris, og KS har standard-freelancekontrakter, du kan tage udgangspunkt i. Du kan også få rådgivning om betaling, ophavsret til materialet og så videre.
– Når du får tilbudt en opgave, skal du begynde med at vurdere, hvor lang tid, det vil tage dig, og om prisen svarer til det. Hvis du er dygtig, har en faglig stolthed og arbejder for en fast pris, kommer du måske til at bruge længere tid på opgaven, og så falder din timeløn, siger Lea Møller Jeppesen.
De fastansatte oversættere
KS’ lønstatistik for 2015–2016 viser, at de privatansatte oversættere og translatører i gennemsnit tjener 42.065 kroner om måneden i København og 37.564 kroner i provinsen. Der er 65, der har svaret på vores spørgeskema i København, og 33 i provinsen.
Tallene dækker over, at lønniveauet ligger højere, jo længere man har været uddannet, mens de nyuddannede har svært ved at opnå samme lønniveau som for eksempel kommunikationsuddannede.
– Så det er et meget lille arbejdsmarked, som er blevet mindre og mindre de seneste årtier, fordi der efterhånden er få rene oversætterjob, forklarer Kirsten Olsen og Mette Jørgensen, som begge arbejder med juridisk rådgivning af blandt andet de fastansatte oversættere i KS.
De vurderer, at de 98, der har svaret på lønstatistikken, svarer til cirka halvdelen af de oversættere, KS har som medlemmer.
– Vi kan se, at oversætterne får gode lønninger i det offentlige, hvor de går ind på samme lønniveau som de øvrige akademikere. Og ud over i det offentlige har oversætterne i dag ansættelse i bankerne, hos advokater og revisionsfirmaer.
-Der er en tendens til outsourcing. For eksempel hos udenlandske koncerner, som mener, at de kan gøre det billigere på den måde. Så der er i høj grad også pres på oversættermarkedet, når det handler om fastansættelse, siger de to jurister.
Artiklen er oprindeligt trykt i KOM magasinet nummer 95, maj 2016. Læs også artiklerne i samme serie: Underteksteren, Tolken, Translatøren.