skip to Main Content

Fremtidens kommunikation er empatisk og autentisk

Fremtidens kommunikation er empatisk og autentisk

Digitalisering og individualisering kalder på empatisk kommunikation. Kommagasinet har spurgt fremtidsforsker
Anne-Marie Dahl, hvordan fremtiden ser ud for alle de nye studerende, som er fremtidens kommunikatører. Hun peger
blandt andet på, at målgrupper kan være fortid.

Tekst / Anja Skov Granerud
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2022

Lyt til artiklen her:

”Empatisk med et stort E.”

Sådan beskriver fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fremtidens kommunikation. For når nye teknologier overtager en del af kommunikatørernes arbejdsopgaver, skal vi mennesker gøre det, robotterne ikke kan. Være menneskelige.

”Der bliver brug for historier, der kan mærkes. Derfor skal kommunikatører satse på historiefortælling,” siger Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker og indehaver af virksomheden Futuria.

Hun giver her sine bud på, hvordan fremtiden ser ud for kommunikatørerne og dermed for alle de nye studerende, der nu begynder på deres kommunikationsuddannelser.

Menneskelige flexperter

I fremtiden er der ikke nogen, der er eksperter. I stedet vil der blive brug for omstillingsparate flexperter, der kan skabe mening ved at være menneskelige, når robotterne og big data overtager andre dele af arbejdet.

”Robotter og big data kommer til at påvirke, hvordan arbejdet kommer til at se ud i fremtiden. Arbejdsbegrebet bliver mere flydende, fordi vi nu kan arbejde alle steder. Det giver en masse frihed, men kan også betyde, at vi arbejder mere. På samme måde kan noget af arbejdet flyttes til udlandet. Der sker helt grundlæggende en omstilling af måden, vi arbejder på og også af arbejdets indhold,” siger Anne-Marie Dahl.

”Det, vi skal leve af, bliver den menneskelige faktor. Der, hvor maskiner ikke kan slå os, der, hvor vi hver især er unikke, og hvor vi bruger den særlige menneskelige evne at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Vi skal fortælle historier og skabe mening. Det handler også i høj grad om samarbejde med andre faggrupper.”

Hun mener, at vi kommer til at tale mindre om eksperter og mere om det, hun kalder flexperter, fordi fremtidens arbejdsmarked kræver, at vi er omstillingsparate og kan kommunikere på tværs af individualiserede grupper.

”De kommunikative evner bliver vildt vigtige i fremtiden, men med meget mere psykologi og sociologi også – menneskeforståelse. Forståelse af kontekster og tolerancen overfor andre mennesker, tror jeg, bliver en nøglefaktor i fremtidens kommunikation,” siger hun.

Fremtidsforsker Anne Marie Dahl

Vi lever i en individualiseret kultur, hvor vi kommer med forskellige ideer om, hvordan vi gerne vil være. Så det bliver sværere at lave antagelser om folk, fordi også identiteten bliver mere og mere flydende. Kasserne nedbrydes. Der er ingen grænser, så det vigtige bliver at lytte og finde empatien frem.

Vink farvel til målgrupperne

Når det enkelte menneskes kontekst bliver central, fordi alting bliver mere individualiseret, giver det ikke længere mening at tale om målgrupper eller segmenter. Blandt andet fordi alle kan ændre sig hele tiden.

”Vi lever i en individualiseret kultur, hvor vi kommer med forskellige ideer om, hvordan vi gerne vil være. Så det bliver sværere at lave antagelser om folk, fordi også identiteten bliver mere og mere flydende. Kasserne nedbrydes. Der er ingen grænser, så det vigtige bliver at lytte og finde empatien frem,” forklarer hun.

Det betyder også, at ideen om klare målgrupper kan være fortid. I stedet taler Anne-Marie Dahl om at kommunikere til særlige situationer.

Det, vi skal leve af, bliver den menneskelige faktor

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl

”Jeg tror, målgrupper som begreb er forældet. Jeg tror, det forsvinder med tiden. Sammen med segmenter. Vi er alle sammen individuelle, så det bliver svært at dele folk ind i grupper. Også fordi det er skiftende for den enkelte. Derfor handler det mere om at kommunikere til situationer – ikke til grupper. Der er ingen, der bare er det ene eller det andet. Man kan skifte, fordi vi bliver mere og mere individuelle følelsesmennesker, der hele tiden bliver påvirket af forskellige ting.”

 

 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

På Kommagasinet.dk kan du lytte til en podcast med Anne- Marie Dahl. Her fortæller hun, hvordan du kan forberede dig på at skille dig ud, når fremtidens arbejdsmarked er individualistisk, konkurrencepræget og omskifteligt. Hvordan skal man som ung kommunikatør navigere i det?

 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

Vær din egen virksomhed

Individualiseringen har også betydning for arbejdsmarkedet, hvor man som kommunikatør skal navigere i et mere flydende og konkurrencepræget arbejdsliv. Det kræver, at man kan skille sig ud og brande sig selv.

”Det bliver sværere at få en fastansættelse, fordi de flydende og kreative job ofte bygger på projektansættelser, fordi kunderne måske vil noget nyt hele tiden, så man kan afprøve forskellige ting ved ikke at fastansætte. Så jeg forudser, at det bliver meget konkurrencepræget. Man skal blive sin egen lille virksomhed og finde ud af, hvordan man kan skille sig ud og brande sig selv.”

Men samtidig stiller de unge også flere krav til virksomhederne.

”De unge, der er på vej på arbejdsmarkedet, er vant til, at tingene er til forhandling. De er ikke lige så autoritetstro, som mange andre har været. Det er unge, der er opvokset med en kultur, hvor der er vægt på, at det skal føles godt i maven,” siger hun.

Det betyder blandt andet, at de ikke vil finde sig i dårlig ledelse.

”Hvis ledelsen er dårlig, siger de hurtigere op. De vil ikke have en konge, men en coach, der ser dem og som hjælper dem til at være den bedste version. Og som kan rumme deres følelser, når det er lidt svært,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror, organisationerne bliver rusket godt og grundigt i de kommende år.”

De vil ikke have en konge, men en coach, der ser dem og som hjælper dem til at være den bedste version

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl

Greenwashing kommet for at blive

Også digitaliseringen stiller krav til fremtidens kommunikation, fordi det ikke længere er muligt at kontrollere sine budskaber. Det betyder, at man må kommunikere mere autentisk for ikke at risikere at blive afsløret i at greenwashe.

”De mange nye digitale platforme betyder, at du kan være heldig at sprede din kommunikation rigtig meget, og hvis du får sat noget i gang, der bare spreder sig, så er det fedt. Men du kan også risikere, at du får sat noget i gang, der så ud til at være godt, men hvor du så ender i en shitstorm. Vi ejer ikke kommunikationen, fordi det kan deles vidt og bredt i dag, så det er en stor udfordring for kommunikationen,” siger Anne-Marie Dahl.

Og fordi alle har kameraer i deres telefoner, kan du let blive afsløret i eksempelvis at lave greenwashing.

”Det stiller krav til, at kommunikationen er autentisk, fordi det er så følsomt at blive afsløret. Det ser vi igen og igen. Det er sårbarheden i at kommunikere. Der er en sensitivitet blandt unge, og der er en magt i modtagerne, som vi ikke har været vant til,” forklarer Anne-Marie Dahl og tilføjer:
”Tidligere har man kunnet slippe af sted med at greenwashe, men det kan man ikke i samme grad i dag. Og det er risikofyldt, fordi man ikke kan være sikker på, hvordan det bliver modtaget.”

Hun forklarer, at det derfor også er vigtigt, at alle medarbejdere i virksomheden forstår vigtigheden af de værdier, kommunikatørerne skal formidle. Så den interne kommunikation er også meget vigtig i den sammenhæng. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fakta

remtidsforsker Anne-Marie Dahl er uddannet indenfor statskundskab og psykologi og indehaver af virksomheden Futuria. Hun er forfatter til bøgerne Genveje til fremtiden (2006), Popstars-generationen (2010) og #tvivl (2016) og holder desuden foredrag, fremtidsworkshops og konsulentydelser i en række forskellige virksomheder og organisationer.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Det er vigtigt for mig at kunne stå inde for det, jeg skal kommunikere

Et fleksibelt og individualiseret arbejdsliv kan lyde spændende. Men hvordan ville det egentlig være i praksis? Kommagasinet har spurgt Kristoffer Schou, der læser strategisk kommunikation og digitale medier på Roskilde Universitet, om han kan se sig selv i de tendenser, Anne-Marie Dahl peger på.

Hvordan ville du have det med at skulle skifte job jævnligt?
Det kunne være fedt på den måde, at jeg kunne prøve en masse ting og måske undgå at gå død i det, men på den anden side tror jeg også, at det kunne være en stressfaktor, at selv når man lige er blevet ansat, skal man tænke på at skulle søge job igen om nogle år. Det har også en betydning for det liv, man kan planlægge fremad. Hvis man gerne vil købe et hus for eksempel, så skal din indkomst gerne være relativt stabil.

Kunne du forestille dig at gøre noget helt andet – at arbejde i udlandet for eksempel?
Det er spændende at tænke over. På den ene side giver det nogle muligheder, men det er også lidt risikabelt igen. Jeg tror, det kommer meget an på, hvilke drømme man går og har. Om det er det frie liv, eller om man vil stifte familie i mere trygge rammer.

Er det vigtigt for dig, at kommunikation er menneskelig?
Ja, det synes jeg. Dels på grund af hvad fagligheden siger, men også fordi jeg tænker meget på modtageren. Det er vigtigt for mig, at modtageren ved, at der er et menneske i den anden ende af den kommunikation, der bliver sendt ud. Jeg håber på, at der kommer til at være en synergi mellem de digitale muligheder og os mennesker, der laver kommunikationen.

Kristoffer Schou

Jeg ville ikke lade mig ansætte et sted, hvor jeg ikke var enig i det, organisationen står for. Fordi for mig er kommunikation også mig selv.

Er din generation mere klar til at sige et job op, der ikke gør dem glade?
Jeg kan godt genkende, at mange i andre generationer er mere bevidste om at være tilfredse med at have et job. Men for mig og mine bekendte er det vigtigere at have et godt liv og finde mening i det arbejde, vi laver. Et arbejdsliv, som ikke kører en over. Jeg oplever, at vi unge har ret høje krav til vores arbejdsliv. Måske også fordi unge mennesker er eftertragtede lige nu. Der sker også meget med uddannelserne lige nu, hvor CSR og bæredygtighed fylder mere. Så mange unge kan netop kommunikere omkring de her ting, fordi det er noget, de helt oprigtigt går op i. Det giver noget troværdighed.

Er det vigtigt for dig, at den kommunikation, du laver, er autentisk?
Det synes jeg helt klart. Jeg har altid være interesseret i politik, og hvordan det fungerer bag kameraerne. Jeg ville ikke lade mig ansætte et sted, hvor jeg ikke var enig i det, organisationen står for. Fordi for mig er kommunikation også mig selv. Du skal have dig selv med, når du kommunikerer, fordi ellers smitter det af, og så bliver det uoprigtigt. I hvert fald for mig personligt. Jeg ser faget og uddannelsen som et stykke værktøj. Hvad du så bruger det til, kan være forskelligt. Og jeg vil hellere bruge det redskab til noget konstruktivt, der bygger samfundet op i stedet for til noget, der skader samfundet. ●

 

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst / Anja Skov Granerud
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / August 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search