skip to Main Content

KOMMUNIKATION – Kommunikatøren skal kunne mere og mere

KOMMUNIKATION – Kommunikatøren skal kunne mere og mere

De rene kommunikationsprofiler er ikke specielt rene, når det kommer til stykket. For kommunikationsprofiler udfylder et væld af forskellige jobfunktioner og roller, og behovet for kommunikation stiger konstant. På samme tid er det et fag, der konstant forandrer sig sammen med den verden, faget lever i. For der er ingen garantier for, at den måde, vi arbejder med kommunikation på i dag, er den samme som den måde, vi arbejder på til næste år. Det viste Covid-19 pandemien med al tydelighed.

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / September 2021

Lyt til artiklen:

Hvis du bladrer den seneste fagundersøgelse fra Kommunikation og Sprog igennem, så kan du læse dig frem til, at gennemsnitsalderen for en kommunikationsuddannet på arbejdsmarkedet er 40 år, og at jobtitlerne er mange. Kommunikationskonsulent, -medarbejder og -rådgiver. Der er også projektledere og projektkoordinatorer mellem de mange kommunikationsfolk, der varetager opgaver indenfor et bredt spektrum af intern og ekstern kommunikation, produktion, strategi og rådgivning. De er som regel ansat i virksomheder, der har mere end 100 ansatte. Det fremgår også af undersøgelsen, at kommunikationsmedarbejderne er kommet tættere på kerneydelsen, og at kommunikatører derfor i højere og højere grad er blevet strategiske nøglepersoner i virksomhederne – selvom de selvfølgelig stadig producerer, så blodet springer.

Grundkompetencerne er udvidet betragtelige gennem de seneste år, og det kommer til at forsætte

Hvis du spørger Timme Bisgaard Munk, der er direktør og chefredaktør for Kommunikationsforum.dk, så er det da også karakteristisk for kommunikationsansatte, at de skal kunne flere og flere ting.

”Du skal ofte både kunne styre og planlægge den interne og eksterne kommunikation på strategisk niveau, men det forventes også i højere og højere grad, at du kan producere alt fra tekster til podcasts og videoer. Grundkompetencerne er udvidet betragteligt gennem de seneste år, og det kommer til at forsætte,” fortæller han.

Fakta
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De rene kommunikationsprofiler har en gennemsnitsalder på 40 år. De sidder almindeligvis i større virksomheder med 101-2.000+ ansatte, hvor de har siddet i 0-5 år, og har en gennemsnitsløn på 41.000 kroner om måneden. De arbejder hovedsageligt med forskellige kommunikationsdiscipliner indenfor både intern/ekstern kommunikation, samt med rådgivning/sparring og projektledelse. Deres mest almindelige titler er Kommunikationskonsulent/-medarbejder/-rådgiver (38%) og Projektleder/projekt-koordinator (9%).

Arbejdsmarkedet: Kommunikationsprofilerne er dem, der typisk rykker mest i retning af rådgivning/ledelsesrådgivning, projektledelse og lignende i de fleste virksomheder – næsten 60% af kommunikatører arbejder (jævnfør nedenstående) med de to områder, og over 40% med virksomhedsstrategi. Vi så det også i K-chefundersøgelsen sidste år, hvor strategisk arbejde nu er på niveau med det udførende for kommunikatører. Kommunikation er kommet tættere på kerneydelsen, og kommunikatører er derfor i højere og højere grad strategiske nøglepersoner i virksomhederne – selvom de selvfølgelig stadig laver produktion også.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Synkront med samfundet

Noget af det, der karakteriserer kommunikationsbranchen, er, at den danser synkront med verden omkring den. Derfor er intet som regel, som det var året før. Kommunikatørerne er nødt til at følge med.

”Lige ude i horisonten ligger alt, hvad der handler om bæredygtighed, og fylder rigtig meget. Der er stor efterspørgsel efter kommunikatører, der ved noget om og kan formidle grøn omstilling. Det bliver en kompetence, man på sigt skal have, når man arbejder med kommunikation. Det er meget teknisk, og det er svært at arbejde med kommunikation i en virksomhed, hvis du ikke har nogenlunde styr på de grundlæggende ting, som for eksempel Verdensmålene, og du skal også helst have en basal teknisk viden om den grønne omstilling for at kunne arbejde som kommunikatør. Det kommer bare til at fylde mere og mere i alle afkroge af kommunikationsverdenen,” forklarer han.

Et andet begreb, der også kommer til at fylde meget i de kommende år, er køn og identitet.

”Diversitet er et vigtigt begreb for alle, der skal arbejde med kommunikation. Hvordan takler du det på det individuelle, organisatoriske og professionelle plan. ’DE&I’, der står for Diversity, Equity and Inclusion (mangfoldighed, lighed og inklusion), er et begreb, der er enormt vigtigt og bare vokser. Det handler i grove træk om at sørge for, at virksomheden fremmer mangfoldigheden og kommunikerer overfor omverdenen, at ledelsen ikke bare består af en håndfuld hvide mænd, men at der for eksempel er plads til alle køn og etniciteter, og at det er noget, virksomheden prioriterer.

Timme Bisgaard Munk

Du skal ofte både kunne styre og planlægge den interne og eksterne kommunikation på stratetisk niveau, men det forventes også i højere og højere grad, at du kan producere alt fra tekster til podcasts og videoer. Grundkompetencerne er udvidet betragteligt gennem de seneste år, og det kommer til at forsætte

Ny teknologi

Et andet aspekt, der kommer til at præge kommunikationsbranchen de kommende år, og som vi allerede har set effekten af, er omfavnelsen og åbenheden omkring brugen af ny teknologi og data.

”Covid-19 skubbede digitaliseringen frem i et tempo, vi ikke har set før, og forandrede på rekordtid den måde, vi kommunikerede på. Før Covid-19 var Zoom en nærmest ukendt konference-app. På et års tid er den blevet et af de stærkeste brands på kloden og har en lige så høj markedsværdi på aktiemarkedet, som de største olieselskaber i verden. Der er også en konstant udvikling, når vi taler sociale medier, og det, vi bruger en masse ressourcer på nu, kan være forældet og erstattet af det næste Instagram eller TikTok om et år. Det kræver en enorm omstillingsparathed, som kræver meget af kommende og nuværende kommunikationsmedarbejdere,” forklarer Timme Bisgaard Munk.

Forståelsen af data

Det er efterhånden svært at arbejde med kommunikation uden at forholde sig til begreber som big data og algoritmer.

”Det er værktøjer, du er nødt til at bruge, når du skal kommunikere med omverdenen. Men du skal have en basal viden om, hvordan det rent teknisk foregår, og hvordan du bruger det. Mængden af indsamlet data bliver konstant større og større, og det er man nødt til at bruge til noget fornuftigt. Men det må for alt i verden ikke misbruges. Troværdighed er den vigtigste valuta, når det kommer til kommunikation, så den må ikke sættes over styr. Derfor er etik også et vigtigt begreb, der er koblet direkte på data,” fortæller han.

”Robotgenereret og automatiseret indhold og for eksempel chatbots er også noget, der fylder mere og mere, når der skal kommunikeres med omverdenen. Der er mange, der har en berøringsangst overfor kunstig intelligens, men du er nødt til at forholde dig til det. Det er ikke noget, der kan bruges til alt, men til visse ting er det et praktisk og brugbart værktøj, der kan frigive tid til at arbejde mere strategisk,” slutter Timme Bisgaard Munk. ●

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / September 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search