skip to Main Content

Kommunikation, sprog og marketing i 2021: Her er de 11 mest almindelige opgaver

Kommunikation, sprog og marketing i 2021:

Her er de 11 mest almindelige opgaver

Arbejdsmarkedet er i konstant forandring – og det er særligt tydeligt for kommunikatører. Medlemmerne af Kommunikation og Sprog varetager ikke alene en kæmpe bredde af jobfunktioner. De vigtigste opgaver skifter også år for år.

Tekst / Ask Lehrmann, Kommunikation og Sprogs fag- og karriereteam
Foto / Privat
Udgivet / Maj 2021

Med udgangspunkt i faglighedsundersøgelsen fra 2021 vil Kommunikation og Sprogs karriereteam i denne artikel dykke ned i de arbejdsopgaver, der fylder mest for vores medlemsgruppe, og diskutere, hvilken udvikling vi ser på arbejdsmarkedet. Vi beskriver de 11 mest almindelige opgaver, og hvordan og hvorfor de fylder for vores medlemmer. På den måde giver de et billede af, hvad det vil sige at være KS’er i 2021. Kommentarerne kommer fra karrierekonsulenterne i Kommunikation og Sprog:

Skriftlig kommunikation

Skriftlig kommunikation er stadig kerneopgaven for hele medlemsgruppen i KS. 93 % af vores medlemmer arbejder på den ene eller anden måde med tekster.

”Uanset hvilke ændringer der sker for vores overordnede medlemsgruppe, er sproget og formidlingen kernen i deres arbejde,” fortæller Ask Lehrmann. ”Tallet dækker jo over en stor mængde opgaver: Journalisten, der skriver til et magasin, kommunikatøren, der skriver til en folder eller nyhedsbrev, marketingkonsulenten, der skriver et opslag på Instagram, eller sprogkonsulenten, der skriver en vejledning. Det er på mange måder et samlingspunkt for vores medlemsgruppe og en god reminder om, at lige meget, hvilken udvikling der sker i platforme og kanaler, vil den gode tekst altid være en ønsket kompetence på arbejdsmarkedet.”

Trein Møller: “Og det er netop vores medlemmers kernekompetence. Selvom ikke-kommunikatører også er skrivende, så sidder det på rygraden for vores medlemmer som kommunikations-, sprog- og marketingfaglige. De er træfsikre i forhold til målgruppen, præcise i forhold til vinkling, og kan levere et kvalitetsprodukt uden støj. De kompetencer, er det ikke alle, der har.”

Ekstern kommunikation/Intern kommunikation

De to store kommunikationsdiscipliner er fortsat blandt de mest almindelige opgaver, som henholdsvis 84 % og 77 % af vores medlemmer arbejder med.

Trein Møller: ”Ekstern kommunikation dækker her ofte over hele paletten. At arbejde fler- og tværmedialt, når det samme budskab skal vinkles og tilpasses kanalen. Kanalforståelse koblet til indhold, så man forstår, hvilken kommunikation der fungerer hvornår og hvordan. At man ved, hvad forskellige metoder kan og ikke kan. At man kan lave en kampagne, et nyhedsbrev eller en flyer. Det er alle de discipliner, der ligger i og omkring tekstfagligheden.”

Marianne Greve Jensen: “Det strategiske aspekt fylder rigtig meget i intern kommunikation, og for vores medlemmer er det ofte forandringskommunikationen, de organisatoriske forhold og kommunikationsplanen. Hvad man også skal være opmærksom på er, at man, ligesom indenfor HR, primært arbejder i området ledelsessupport. Og at intern kommunikation i høj grad handler om kulturformidling og adfærd – herunder forandring eller vedligehold af bestemte typer adfærd – samt naturligvis at fortælle de gode historier og fortælle om det kit, der skaber følelsen af fællesskab/kultur i en organisation.”

Projektledelse/projektkoordinering

Den absolutte højdespringer i 2021 i forhold til tidligere undersøgelser skal findes indenfor projektledelse/projektkoordinering. 74 % arbejder med det, og over 50 % af Kommunikation og Sprogs medlemmer arbejder i nogen eller høj grad indenfor det fagområde. Det er en relativ stigning på 20 % over de seneste 5 år.

Trein Møller: ”Det nærliggende er at tænke på ledelse af kampagner og kommunikationsprojekter – hvor man som projektleder lægger et ekstra lag oveni en eksisterende faglighed. Der er også mange medlemmer, der arbejder med projektledelse af interne udviklingsprojekter, hvor de er med til at forme strategi eller praksis. Eller som projektleder for kunder, i form af konsulentarbejde. Hertil kommer helt andre typer projekter, eksempelvis udvikling og implementering af forretningsunderstøttende it-systemer. Hvor kommunikatøren skal binde flerfaglige stakeholdere sammen – og typisk fungerer som en form for oversætter/mellemmand. Det involverer ofte en høj grad af stakeholdermanagement, samt produkt- og procesbeskrivelse.”

Bitten Kjærgaard: “Udviklingen er jo interessant, for det har jo nok flere forklaringer. Skyldes det anderledes ansættelsesformer eller bare en generel tendens på arbejdsmarkedet, at vi arbejder mere projektorienteret? Skyldes det, at kommunikationsfaglige ofte videreuddanner sig indenfor projektledelse? Eller skyldes det, at man generelt er begyndt at arbejde mere projektbaseret, eller at man har fået flere projektpenge? Under alle omstændigheder er det jo guld værd, og helt uundværligt, at kunne kommunikere, når man arbejder med projekter. Det lyder nok lidt udvandet, men kan jo hænges op på inddragelse af projektgruppen og rapportering til interessenter. Og så er kommunikatører ofte i nøglepositioner, hvor de på grund af deres forståelse af virksomheden og kerneydelsen får lov til at arbejde med strategi.”

Rådgivning/sparring

Rådgivning/sparring er en anden af højdespringerne i 2021, når det kommer til arbejdsopgaver – arbejdsområdet er steget med over 50 % siden vores sidste undersøgelse i 2017, hvor under halvdelen af vores medlemmer beskæftigede sig med området.

Trein Møller: ”Der er to spor af rådgivning: den konkret faglige at arbejde med egen faglighed gennem andre, for eksempel Employee Advocacy, og så den mere strategiske. Udviklingen er en naturlig følge af ‘alle kan kommunikere-tanken’. Eftersom undervisning ligger noget længere nede på skalaen, tolker jeg det som en forlængelse/fornyelse af kommunikationsfaget – at kommunikatører er sparringspartnere, som underviser og rådgiver både kolleger og ledelse om best practice indenfor faget.”

Marianne Greve Jensen: “Jeg tror også, det har meget at gøre med hastigheden af kommunikation og de sociale medier. Alle kan kommentere på alt og have en holdning til alt. Så i en usikker verden, hvor man nemt risikerer, at nogle mener noget knap så pænt om en som person/virksomhed/brand, så giver det at have en rådgiver en følelse af sikkerhed og en kompetence til at guide virksomheden igennem både de store og små konflikter.”

Administration/PA- og sekretæropgaver/sagsbehandling

66 % af vores medlemsgruppe arbejder i større eller mindre grad med administration.

Marianne Greve Jensen: “Det er jo bare et faktum, at vores medlemmer ofte har jobs, hvor der hører administrative opgaver til – det er et vilkår i de fleste stillinger, og på mange måder en vigtig opgave.”

Trein Møller: ”Det er jo også en hovedopgave for en del af vores medlemmer. Blandt andet dem, som sidder i klassiske chefsekretærstillinger, og de typisk yngre med lidt mere politisk tæft, som har en politisk/stabsmæssig rolle. Mere direktionskonsulent, mindre mødebooking.”

Digitalisering

(Digitale platforme, film, video, apps med mere)
Digitalisering er endnu et område, hvor vores medlemmer i højere og højere grad har en kernefunktion i virksomheden. 63 % af vores medlemmer arbejder i 2021 med digitale platforme, apps, film, video eller andet.

Digitalisering er endnu et område, hvor vores medlemmer i højere og højere grad har en kernefunktion i virksomheden. 63 % af vores medlemmer arbejder i 2021 med digitale platforme, apps, film, video eller andet.

Trein Møller: ”Jeg tænker, at det skal kobles til det flermediale aspekt, i den både eksterne og interne kommunikation. Der er øget behov for videotilstedeværelse for virksomheder på sociale medier, og flere virksomheder, der gerne vil have eller udvikle apps. Vi ser også en øget brug af video internt i virksomheden, hvor der laves medarbejderportrætter, virksomhedspræsentationer eller videoer fra konferencer. Og så stilles der jo bare flere og flere ønsker om, at kommunikation er integreret med diverse digitale systemer og platforme.”

Marianne Greve Jensen: “Jeg tror også, det handler om, at en stor del af vores medlemmer faktisk har gode forudsætninger for det digitale. Uanset om man arbejder med en digital platform eller digitale systemer, så kræver det, at man er god til at arbejde i strukturer og systemer – præcis som når man arbejder fagligt med sprog.”

Oversættelse

Selvom området er skrumpet en smule, er oversættelse stadig en stor opgave for en lang række af vores medlemmer.

Ask Lehrmann: ”Kommunikation og Sprog er jo, selvfølgelig, også en organisation for oversættere. Og der kommer altid til at være en plads på arbejdsmarkedet for sprogfolk – indenfor vores medlemskreds er det særligt engelsk og tysk, der er i fokus, men vi har mange andre sprog repræsenteret, fra spansk til kinesisk. Oversættelse har som faglighed ændret sig meget de sidste årtier, og sprogteknologi og nye platforme og programmer fylder stadig mere. Men kernefagligheden, og behovet, er, som det har været de sidste mange år.”

Trein Møller: ”Helt konkret kan det for eksempel betyde, at en tekst maskinoversættes og er 70 % i orden. Oversætteren er garant for, at den er grammatisk og sprogligt i orden – og modellerer teksten, så den både har den rette tone of voice og er afstemt efter målgruppen.”

Events

Events, konferencer, workshops og arrangementer har tidligere været en hovedopgave for en stor del af vores medlemsgruppe, men konsekvenserne af corona er her tydelige – selvom den med sine 61 % stadig er en almindelig opgave for vores medlemmer, er det under 10 %, der ’I høj grad’ har det som deres fagområde i 2021. Altså en del under de 26 %, der i høj grad arbejdede med det i 2017.

Ask Lehrmann: ”En del af vores medlemmer, der tidligere har arbejdet meget med events, har heldigvis været gode til at gribe de nye teknologiske muligheder. De arbejder derfor nu meget med digital facilitering, webinarer og lignende. Men det er jo desværre et faktum, at der nok går noget tid, før arbejdet med workshops, arrangementer og konferencer er kommet helt tilbage.”

Marianne Greve Jensen: “Det positive er, at vores medlemmer jo så har de faglige forudsætninger, der skal til, når eventbranchen får en opblomstring igen efter corona – for så får man i den grad brug for folk med kendskab til branchen, hvis man skal ind og begå sig på markedet igen.”

Trein Møller: “Vi forestiller os, at der kommer til at være en del metode- og konceptudvikling på eventområdet. For eksempel i hybrider, hvor digitale og fysiske events integreres.”

Grafiske og visuelle produkter

Selvom tekst er en kernefaglighed, står den sjældent alene. 58 % af vores medlemsgruppe arbejder nemlig også med grafiske og visuelle produkter.

Bitten Kjærgaard: “At kunne gøre indhold levende ved at sætte tekst sammen med billeder og video er noget, vi ser en stigende efterspørgsel på. Det er klart, at man ikke nødvendigvis er grafisk designer ved siden af sin kommunikationsuddannelse. Men at kunne lave en infografik, tage nogle gode billeder, producere en hurtig video til Instagram eller udarbejde simple grafikker kan de fleste lære indenfor rimelig tid.”

Ask Lehrmann: ”Der har selvfølgelig altid været kommunikatører med grafiske profiler, men særligt de sociale medier har været med til at skubbe på med, at kommunikation i højere og højere grad er blevet visuel. Hvis man arbejder med sociale medier, skal man helst også kunne lave en lille video, tage et billede eller på andre måder gøre teksten levende. Så der er en klar sammenhæng der.”

Trein Møller: “Bevægelsen mod det strategiske og projektledelse spiller også ind i relation til det grafiske. Vores medlemmer opererer flermedialt og skal derfor ikke alene arbejde visuelt, men også i stigende grad tage højde for, hvilke forskellige visuelle udtryk de enkelte kanaler fordrer og kunne koordinere kanalerne indbyrdes.”

Marketing

Marketing er en kernefaglighed for en del af vores medlemsgruppe, men opgaven ses altså også i bredden. I hvert fald er det 56 % af vores medlemsgruppe, som på den ene eller anden måde arbejder med markedsføring i deres arbejde.

Trein Møller: “Særligt blandt vores yngre medlemmer, er marketing et voksende fagområde. Der er mange, der kommer ud i første job og arbejder med marketing på sociale medier, salg, nyhedsbreve og SEO, selv hvis de senere skifter til at arbejde med andre fagområder.”

Ask Lehrmann: “Der er en del af vores medlemmer, der arbejder meget skarpt med markedsføring. Men tendensen er samtidig, at kommunikation og markedsføring som fag smelter sammen. Er det markedsføring eller kommunikation at skrive et nyhedsbrev til sine kunder eller lave et opslag på Facebook? Er Content Marketing, eksempelvis, ikke også i høj grad kommunikation? Og efterhånden som fagene smelter sammen, er der flere marketingfaglige, som beskriver, at de identificerer sig med kommunikation og omvendt. Jeg tror derfor, at marketing vil fylde stadig mere for kommunikatører, når vi ser frem i tiden.”

Sociale Medier

De sociale medier er kommet for at blive – på trods af skiftende platforme og lovgivning arbejder 54 % af KS-medlemmerne med de sociale medier. Det er særligt Facebook og Instagram, der fylder.

AsK Lehrmann: ”Det er særligt den yngre gruppe, som på arbejdsmarkedet varetager virksomheders tilstedeværelse på de sociale medier – faktisk er det i aldersgruppen 25-35 år hele 84 %, der arbejder med sociale medier på den ene eller anden måde, hvorfor den derfor springer op på en fjerdeplads. Det er måske en opgave, som er mere intuitiv for den yngre målgruppe. Der er i hvert fald et kæmpe behov for det derude.”

Bitten Kjærgaard: “Arbejdet med at producere indhold til sociale medier er faktisk ofte et springbræt til noget andet. Der er rigtig mange unge nyuddannede, der kommer ud i stillinger, hvor de skal arbejde med content til SoMe. Efter nogle år, hvor de har arbejdet meget udførende og producerende, bruger de den viden til at begynde at arbejde med strategien også. Det er et super godt grundlag til at få viden om, hvad der fungerer i målgruppen.”

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medlemspanel om fag og arbejdsliv

I KS vil vi meget gerne diskutere de tendenser, som faglighedsundersøgelsen viser med KS-medlemmerne. Vi vil gerne etablere et medlemspanel, hvor vi kan få konkrete billeder på jeres fag og arbejdsliv.

Har du lyst til at være en af dem, vi skriver til en gang i mellem, og evt. mødes med os og de andre i panelet? Så send en mail til Trein Møller på
trm@kommunikationogsprog.dk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst / Ask Lehrmann, Kommunikation og Sprogs fag- og karriereteam
Foto / Privat
Udgivet / Maj 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search