skip to Main Content

Kommunikation startede med sprog

Kommunikation startede med sprog

De første generationer af kommunikationsuddannelser handlede om sprog. Om skriftlig information og sproglig rådgivning. Sprog er fortsat en væsentlig del af kommunikationsfagligheden. For selvom der kommer nye faser, forsvinder de gamle ikke.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Privat
Udgivet / August 2020

Da Erhvervssprogligt Forbund så dagens lys i 1970, var det korrespondenterne, der satte det hele i gang, og derfor kom forbundet til at få sine rødder i det fagsproglige og i oversættelser. Ingen kunne dengang vide, hvor meget fagene ville forandre sig i de efterfølgende år. At de fagsproglige uddannelser næsten ville forsvinde, og at en hel stribe af nye uddannelser med ordet ’kommunikation’ som omdrejningspunkt nogle år senere ville stjæle det meste af billedet.

I Kommagasinets artikelserie i anledning af Kommunikation og Sprogs 50-års jubilæum er vi denne gang kommet til kommunikationsuddannelsernes historie. Den tager professor Mie Femø Nielsen fra KU og konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen en samtale om her.

KOMMUNIKATIONSUDDANNELSERNE 1970-2020
I DE 50 ÅR, DER ER GÅET SIDEN KOMMUNIKATION OG SPROG BLEV DANNET, ER DER SKET IKKE SÅ LIDT MED KOMMUNIKATIONSUDDANNELSERNE. JA, DENGANG I 1970 FANDTES DE FAKTISK IKKE RIGTIGT ENDNU. FOR MIE FEMØ NIELSEN, DER ER PROFESSOR, INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB, ER DER INGEN TVIVL OM, HVOR KOMMUNIKATIONSUDDANNELSERNE OPSTOD: DE KOM FRA SPROGFOLKENE.

Jørgen Christian Wind Nielsen (JCN): I 2004 skiftede Erhvervssprogligt Forbund navn til Kommunikation og Sprog, fordi de fagsproglige uddannelser fra slutningen af 1990’erne og fremad skiftede format til også at handle om kommunikation. Det er de uddannelser, vi kender i dag som uddannelserne i International Virksomhedskommunikation. Men hvor kom kommunikationsuddannelserne egentlig fra?

Mie Femø Nielsen (MFN): ”De kom fra sprogfolkene. Vi har haft tre generationer af kommunikationsuddannelser, og den første generations nøgleord var information, hvor informationen gik indefra og ud eller oppefra og ned. Det handlede især om skriftlig information, for eksempel sproglig rådgivning om alt fra lixtal, til afskaffelse af pampersprog, eller hvordan magten skulle skrive enklere til borgerne. Indtil 1980’erne var kommunikation sådan noget journalister og reklamefolk lavede, men det bredte sig efterhånden ind i andre fagligheder, og ordet information lagde afstand til nyheder, meninger og reklamer. Som kommunikationsmenneske skulle man forklare sig, hvis man tog stilling i en virksomhed, med mindre det handlede om at nedbryde magtstrukturer og komme de svage i møde, og så blev det også set som lidt kedeligt og maskinbureaukratisk. Men som fagligt fokus er skrivekurser jo stadig meget relevante.

Det opstod med store kunder hos myndigheder, banker og forsikringsselskaber, da både virksomheder og det offentlige havde brug for at skrue ned for de juridiske spidsfindigheder og op for læsevenligheden i deres breve til kunder eller borgere.

Systemverdenen skulle lære at skrive til livsverdenen og have respekt for borgeren, hendes stemme og hendes liv

På KU begyndte de første studiemønstre på Dansk i 1980’erne med sproglig rådgivning, praktik og kulturformidling, hvor man forholdt sig til, hvordan vi taler til mennesker. Hvor det indtil da havde handlet om, at budskaber skulle forstås og være enkle, begyndte man at arbejde med, hvilke sproglige normer og institutionelle rammer man skrev ind i, og hvordan man kunne forhandle sin rådgivning igennem, fordi det kunne være følsomt at rette andres sprog.

I samme periode blev den første kommunikationsuddannelse født på RUC. Formålet var de første år at lære naturvidenskabsfolk at formidle deres fag. Man lærte for eksempel at lave radio – med spolebåndoptagere og hele udtrækket af mikrofon- og klippeteknik. Der var også et skriveværksted, hvor de studerende skulle lære at skabe billeder hos læseren og motivere læseren gennem gode oplevelser. Systemverdenen skulle lære at skrive til livsverdenen og have respekt for borgeren, hendes stemme og hendes liv.

Kommunikationsmodellerne lærte os om afsendere, modtagere og feedback. Og vi talte om ’støj’ – faktisk et udtryk, der kommer fra radio. Man lavede målgruppeundersøgelser, og man havde målgruppetankegangen fra marketing og journalistik, men man gentænkte det fuldstændig. ’Keep it simple, stupid’ handlede ikke om kommunikation, syntes man. Det handlede om at få folk til at mestre deres eget liv og ikke bare være passive modtagere, men gøre noget, der var godt for dem selv, ikke bare for magten.

Og så i slut-firserne kom anden generation ind i billedet med Edgar Scheins bog ’Organisation og Kultur’, der blev herostratisk berømt for Isbjergmodellen. Det var startskuddet til at arbejde med kulturer og værdier i organisationer, så man kunne kommunikere i øjenhøjde med alle, og der blev godt nok skrevet mange studenteropgaver med isbjergetegninger i dengang. Nu ville informationschefer hedde kommunikationschefer, og de ville arbejde mere seriøst med subkulturer og målgruppeanalyser for at skabe reel dialog,” fortæller Mie Femø Nielsen.

Fase 1:

Sproglig ekspertrådgivning – det kritisk-sproglige perspektiv

Fase 2:

Kommunikationsrådgivning fra kommunikationseksperten
– det organisatoriske perspektiv

Fase 3:

Facilitatoren og den datadrevne rådgiver – det interaktionelle perspektiv

Fase 4:

Formentlig et AI og big data-perspektiv med fokus på virtuelt samarbejde og forretningsmæssig samklang med FNs verdensmål – det globale perspektiv

JCN: Hvornår begyndte erhvervslivet at efterspørge kommunikation?

MFN: ”Det har hele tiden været efterspurgt, men for nogle specifikke ting. I 1. fase handlede det om at skrive forståeligt. I 2. fase skulle det ikke bare være skrift og tale, men også audiovisuelt og web. Det sidste kom til sidst i 1990’erne, da digitaliseringen kom i gang, og blev enormt stærkt i 00’erne. Der blev uddannet mange til at lave web, holde øje med antal klik og brugervenlighed. Det handlede om arkitektur og imødekommenhed overfor kunder, borgere og medlemmer.

Den strategiske tænkning skal udmønte i god kommunikation, som tager det enkelte individ ind som medskaber

Tredje generation indebærer noget meget mere tværgående, dynamisk og interaktivt. Tankegodset er fundet i 1970’ernes græsrodsbevægelser. Fase 3 er meget mere på involvering, facilitering og det at opnå ejerskab hos brugergrupper. Vi har strategiske udviklingsplaner og måltænkning, men vi er meget mere optagede af, at den strategiske tænkning skal udmønte i god kommunikation, som tager det enkelte individ ind som medskaber. Fase 3 tager også stakeholders og forretningsforståelse ind, og det skal skabe mening i mange sammenhænge, også når der for eksempel er tale om medlemmer.

I fase 4 bliver der skruet endnu mere op for det digitale og for den metodiske tilgang til data. Vi er på KU allerede i gang med at uddanne de studerende i virtuel facilitering af workshops, og det kommer der mere af. Både det mundtlige, det digitale og det involverende bliver så kompliceret og datatungt, at der skal facilitering til. Og samtidig er vi meget mere ude at undersøge, hvordan man kan facilitere samskabte løsninger i globale kontekster med deltagere med store indbyrdes sociale forskelle, og allerhelst så klimaet, fattigdommen, miljøet og de smitsomme sygdomme afhjælpes. Det kræver data, stærke analytiske kompetencer, politisk tæft og masser af kulturel intelligens.”

Mie Femø Nielsen

Man kan ikke lave noget som helst, uden at tænke kommunikation ind i det, og der er en stigende forståelse på ledelsesgangen af, at det ikke er noget, vi alle kan, at der ligger en faglighed i det.

JCN: Rykker vi tættere ind på virksomhedernes nervesystem?

MFN: ”Ja, for man kan ikke lave noget som helst uden at tænke kommunikation ind i det, og der er en stigende forståelse på ledelsesgangen af, at det ikke er noget, vi alle kan, at der ligger en faglighed i det. Kommunikation er en palet af kompetencer, hvor en er at være god til at skrive, en anden at kunne udvikle workhops og så videre, og derfor skal der også være mange uddannelser.”

JCN: Hvad vil du give de nye kommunika-tionsstuderende med af gode råd?
”Du skal tænke 10 år frem og spørge dig selv, hvilket liv du vil have. Og så skal du gå tilbage og vurdere, hvad summen vil blive af alle de ting, du beskæftiger dig med på studiet og andre steder, så du kan optimere din employability. Du skal kunne noget smalt og noget dybt, noget interaktionelt og noget datatungt, noget bredt og noget strategisk. Vælg også nogle ting, som måske ikke er det allersjoveste. Det giver dig kant og tyngde. Og tænk over, hvad alt for mange kan, eller som er let at lære – det bliver de fremtidige lavtlønsområder. Hvis alle er gode til at lave SoMe og skrive nyhedsbreve på engelsk, skal du så lære at facilitere møder på tysk, italiensk eller japansk?

“Du skal kunne noget fra alle fagets faser, for de eksisterer stadig alle sammen side om side, men du kan være med til at definere fase 4

Mie Femø Nielsen

Du skal kunne noget fra alle fagets faser, for de eksisterer stadig alle sammen side om side, men du kan være med til at definere fase 4 på uddannelserne ved at foreslå temaer, pensum, kurser og udvikle det fagmiljø, du er i. Husk, at du er aldrig i mål. Du skaber fremtiden, mens du lever i nutiden. Og samfundet flytter sig hele tiden. Så regn med at skulle videreuddanne dig hvert årti.” ●

Tekst / Anne Nimb
Foto / Privat
Udgivet / August 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search