skip to Main Content

Kommunikationsfaget skal både forny sig og holde fast i de gamle dyder

Kommunikationsfaget skal både forny sig og holde fast i de gamle dyder

Hvad kræves der af fremtidens kommunikations- og sprogeksperter, og hvordan skal uddannelserne blive ved med at fastholde deres relevans? Vi har talt med Sine Nørholm Just, der er professor i strategisk kommunikation ved Roskilde Universitet, og Heidi Hansen, der er lektor og studieleder på institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet.

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Maj 2021

Verden omkring os forandrer sig konstant, og særligt den teknologiske udvikling og de sociale medier har radikalt ændret den måde, vi kommunikerer på. Så derfor kunne det være fristende at spørge, om der for eksempel er fag på kommunikationsuddannelsen, der eksisterer i dag, som måske ikke eksisterer i fremtiden.

”Ja, det er der nok. Da jeg startede på CBS for ca. 20 år siden, fortalte de mig om, at de i gamle dage havde skrivemaskinekursus. Og på den uddannelse, jeg underviste på, havde vi dengang et PowerPointkursus. Det ville man ikke have i dag. Det er eksempler på konkrete færdigheder, der på et givent tidspunkt var nye, meget moderne, og som sikkert virkede skræmmende for nogle fra den ældre generation. Så det, der er hot lige nu, er det ikke nødvendigvis om fem år,” forklarer Sine Nørholm Just, der til daglig arbejder som professor i strategisk kommunikation ved Roskilde Universitet.

Men ifølge hende er det nu heller ikke konkrete færdigheder, der skal sikre kommunikationsfaget i fremtiden.

”For mig er hovedpointen, at universitetsuddannelser ikke skal handle om konkrete færdigheder, men skal fokusere på evnen til at forstå, hvad det er for færdigheder, der er krævet på et givent tidspunkt. Det er også afgørende at kunne reflektere over, hvad det er for beslutninger, vi træffer, og hvilke konsekvenser de får,” siger hun.

Hovedpointen er, at universitetsuddannelser ikke skal handle om konkrete færdigheder, men skal fokusere på evnen til at forstå, hvad det er for færdigheder, der er krævet på et givent tidspunkt

Sine Nørholm Just

Forandring bygger på gamle dyder

På Syddansk Universitet arbejder Heidi Hansen. Hun er lektor og studieleder. Hun kan godt lide, at kommunikationsfaget er dynamisk og hele tiden udvikler sig, men man skal også anerkende, at klassiske grundteorier stadig har sin berettigelse.

”Uddannelser forandrer sig, når verden forandrer sig. Når man beskæftiger sig med kommunikation, kører man for eksempel parløb med udviklingen i den digitale verden og på sociale medier. Det er en udvikling, hvor man bliver nødt til at følge med. Og vores uddannelser er nødt til at ændre sig løbende. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk også, at der er nogle klassiske kommunikationsdyder, som det er vigtigt at holde fast i. Vi ser en del trends, som i bund og grund ikke er så nye eller anderledes, når det kommer til stykket,” påpeger hun og kommer med et eksempel.

”Noget, der er meget hypet i konsulentverdenen lige nu, er influencermarketing. Hvis du angriber det fra en kommunika-tionsteoretisk synsvinkel, så opdager du, at der ikke er noget specielt nyt i det koncept. Tilbage i 1940’erne udviklede man det, der kaldes ’two step flow’. Det er ideen om, at en opinionsleder er bedre til at påvirke masserne, end massemedier er. Det er et eksempel på, at en helt grundlæggende kommunikationsteori har en gyldighed i dag. Det helt grundlæggende er stadigvæk det samme. Hvis der er et menneske, som du oplever at have en personlig relation til, som du stoler på, og som du tror har noget viden, så vil du lytte mere til den person end til en reklame eller et uvedkommende massemedie. Det er vigtigt, når vi taler uddannelse, at vi får givet vores studerende et kritisk blik. At de lærer at sige okay, nu stopper vi lige op, og så kigger vi på influencermarketing og spørger os selv om, hvad der egentlig er på spil rent kommunikationsteknisk, og hvilke greb man gør brug af, og spørger sig selv, om det er så meget anderledes, end det man har kendt i mange år. Der er grundelementer i vores uddannelser, som ikke nødvendigvis skal ændres, bare fordi verden ændrer sig, men de kan sagtens tænkes ind i nogle nye kontekster,” forklarer Heidi Hansen.

Vi bruger mest Facebook og Instagram, og det gode her er også, at donorerne selv er med til at motivere andre til at melde sig

Merle Wiborg Romose

En fremtid uden rutineopgaver

Man behøver nok ikke at være så bekymret for fremtiden, for kommunikationsarbejde bliver mere spændende, fordi vi kommer til at slippe for kedelige rutineopgaver. Dem tager softwareprogrammerne sig af.

”Det er meget usandsynligt at, udviklingen ikke kommer til at føre til større og større anvendelse af data og algoritmer, og at det vil medføre automatisering. Hvis det er præmissen, så handler det jo om at se på, hvordan kan vi kan bruge udviklingen positivt, både som individuelle kommunikationsmedarbejdere, som branche og som fag,” siger Sine Nørholm Just. Heidi Hansen er enig i, at teknologien skal omfavnes.
”Det kan sagtens være, at der er nogle jobs, der skal tænkes på en anden måde. Helt personligt synes jeg da også, at det er fjollet, hvis man ikke omfavner de nye teknologier og udnytter det, de kan, men man har også stadigvæk brug for mennesker, der ved noget om kommunikation, ved noget om sprog og ved noget om oversættelse,” pointerer hun.

De sociale mediers forbandelse

Både Heidi Hansen og Sine Nørholm Just er enige om, at en af de største udfordringer for kommunikationsbranchen er det, der er afledt af de sociale medier.

”Det er interessant, at sociale medier gør det enormt nemt at kommunikere effektivt og målrettet, men at det skaber en risiko for radikalisering, fordi brugerne bliver tilbudt mere og mere af det, de lige har efterspurgt, og til sidst slet ikke får andre vinkler i deres feed,” siger Sine Nørholm Just.

Sine Nørholm Just

Det er meget usandsynligt, at udviklingen ikke kommer til at føre til større og større anvendelse af data og algoritmer, og at det vil medføre automatisering. Hvis det er præmissen, så handler det jo om, at se på, hvordan kan vi kan bruge udviklingen positivt, både som individuelle kommunikationsmedarbejdere, som branche og som fag.

Når man spørger Heidi Hansen, så er begrebet troværdighed da også noget, der fylder meget på studiet.

”Begrebet troværdighed stammer jo helt tilbage fra Aristoteles og hans etosbegreb. Når man ser på, hvad der sker på de sociale medier, så må man bare konstatere, at de gamle dyder nogle gange kommer til kort. Så kan vi sidde og have nogle akademiske holdninger i forhold til, hvad der er troværdigt og ikke troværdigt, men man må konstatere, at i de store brede masser bliver der ikke altid stillet spørgsmålstegn til troværdigheden. Det kan man godt stille sig lidt undrende overfor, men man bliver jo nødt til at acceptere, at sådan er præmisserne for kommunikation på de sociale medier. Så på den måde kunne man sagtens forestille sig, at etik og refleksion over kommunikation og den magt, der ligger i kommunikation, kommer til at fylde meget mere på kommunikationsuddannelserne.”

”Som historikeren Melvin Kranzberg sagde, er teknologier ikke i sig selv onde eller gode, men heller aldrig neutrale. De kan være svære at styre, og det er umuligt at forudsige og gennemskue konsekvenserne af dem, for de har uvægerligt langsigtede og ikke-intenderede effekter. Teknologierne vil altså påvirke kommunikationsbranchen, men vi kan også påvirke teknologierne gennem vores brug af dem,” pointerer Sine Nørholm Just.

Kommunikationsfaget står overfor en stor opgave i forhold til at fastholde en professionel tilgang til kommunikation

Heidi Hansen

Der er grund til optimisme

Både Heidi Hansen og Sine Nørholm Just tror på en fremtid for kommunikationsfaget, men det bliver et fag, der kommer til at få et ekstra skud etik, medmenneskelighed og teknologi.

”Vi lever i en verden, hvor kommunikation fylder mere og mere, fordi vi alle er i stand til at publicere vores tanker, meninger, følelser og holdninger. Det betyder, at kommunikationsfaget står overfor en stor opgave i forhold til at fastholde en professionel tilgang til kommunikation. Det er vigtigt at formidle det etiske ansvar, der følger af at søge at påvirke andre og skabe ’sandheder’ baseret på en bestemt vinkling og ordvalg. Kommunikatører skal bidrage til at skærpe den kritiske sans – at forholde sig kildekritisk. Det, der kendetegner de sociale medier, er, at de er gennemsyret af en følelsesladet diskurs, som skaber en umiddelbar påvirkning. Som sprog og kommunikationsmedarbejdere skal vi lære verden, at det er vigtigt at stoppe op og tænke over, hvordan sagen ser ud i et lidt større perspektiv, hvad er viden, hvad er fakta, og hvad er personlige holdninger. Det er den opgave, sprog og kommunikationsfaget står overfor,” siger Heidi Hansen.

Sine Nørholm Just peger også på en række andre aspekter.

”Jeg er grundlæggende optimistisk på kommunikationsbranchens fremtid i den forstand, at jeg ikke tænker, at vi er i gang med at afskaffe den, men vi er i gang med at redefinere, hvad det vil sige at være kommunikationsmedarbejder. Her er der særligt fokus på værdien af menneskelig kommunikation og menneskelige kontakter – og samspillet mellem mennesker og teknologi. Du skal være relationsopbygger, og du skal kunne forstå data. Og du skal kunne anvende teknologierne, hvilket ikke er det samme som, at du skal afløses af dem. Du skal finde ud af, hvordan du bruger dem, og definere de opgaver, som mennesket skal udføre, og give de andre til teknologien. Så bliver der meget mere tid til det sjove og tid til at gøre en forskel,” slutter hun. ●

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Maj 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search