skip to Main Content

Etik i kommunikation:

Kommunikationsfaget skal have et bedre sprog for etiske dos og don’ts

Falcksagen i februar 2019 vidner om, at dele af kommunikationsbranchen måske bør tage deres arbejdsmetoder op til revision. Samtidig peger cirka halvdelen af kommunikationscheferne i KS og Kforums nye kommunikationschefundersøgelse på, at kommunikationsfaget har etiske udfordringer.

Tekst / Ina Marie Jacobsen
Foto / Rawpixel/Unsplash
Grafik / Niels Christiansen
Udgivet / Marts 2019

Kommunikationsfaget har etiske udfordringer. Det mener halvdelen af de adspurgte kommunikationschefer i en undersøgelse foretaget af Kforum og Kommunikation og Sprog.

Alligevel er det kun cirka lige så mange, 51 procent, der svarer, at de har etiske retningslinjer for kommunikationen på deres arbejdsplads. Kommunikation og Sprog har spurgt et par af de deltagende chefer hvorfor.

Etiske retningslinjer lig med sund fornuft

Den Sociale Kapitalfond er én af de arbejdspladser, der ikke har nedfældet guidelines for, hvordan kommunikationen skal foregå etisk forsvarligt, men det er, ifølge kommunikationschefen Rikke Houkjær i den sociale investeringsfond, bestemt ikke, fordi de etiske overvejelser ikke fylder i det daglige arbejde.

“Og så er vi helt grundlæggende nødt til at forholde os til, hvordan vi sikrer gennemsigtighed om det, vi gør – ligesom alle andre virksomheder i øvrigt”

Jens Juul Nielsen

“Vi har ikke nedskrevne etiske retningslinjer endnu, men det er noget, vi kommer til at arbejde med. Når vi kommunikerer indsatser, der handler om at få udsatte mennesker i job, skal vi gøre det uden at bashe nogen, og uden at det bliver offerkommunikation, for det taler imod vores grundlæggende formål om, at alle mennesker kan bidrage,” forklarer Rikke Houkjær og tilføjer:

“Og så er vi helt grundlæggende nødt til at forholde os til, hvordan vi sikrer gennemsigtighed om det, vi gør – ligesom alle andre virksomheder i øvrigt.”

Hos Coop Danmark har man en vedtaget kommunikationspolitik, der fungerer som etisk rettesnor. Og den er baseret på almindelig sund fornuft, forklarer informationschef Jens Juul Nielsen.

“Vi redegør for, hvordan vi kommunikerer eksternt, det vil sige, hvem der udtaler sig, hvordan vi taler om konkurrenterne, og hvad vi kan udtale os om, og jeg synes, det dækker meget godt over, hvad der i vores hverdag er behov for. Vi lyver ikke, vi taler ikke dårligt om vores konkurrenter, og det fremgår af den kommunikationspolitik, som vi har haft i mange år,” forklarer Jens Juul Nielsen.

Advice havde glemt medicinen

Når man taler om etik i kommunikationsbranchen lige nu, popper sagen om Falck og Advice nok op i de fleste branchehoveder.
I slutningen af januar 2019 kom det frem, at Falck blev meldt til Bagmandspolitiet for blandt andet at formidle negative historier om den konkurrerende ambulanceudbyder Bios til presse og medarbejdere. Det kom også frem, at kommunikationsbureauet Advice havde arbejdet sammen med Falck om kampagnen.

Hverken Jens Juul Nielsen eller Rikke Houkjær ser den uheldige sag som et udtryk for, at kommunikationsbranchen er i etisk forfald. Men de nikker begge, ligesom halvdelen af deltagerne i K-chefundersøgelsen, genkendende til, at faget står overfor store etiske udfordringer i disse dage.

“Jeg skal bestemt ikke gøre mig til dommer over, hvordan andre virksomheder gør, og jeg vil også sige, den her aktuelle sag vel mere udspringer af, hvordan nogle kræfter i bureaubranchen arbejder. Selvom ansvaret selvfølgelig falder tilbage på virksomheden i det konkrete tilfælde, så tror jeg, at det er bureaubranchen, der først og fremmest skal tage sine metoder op til fornyet overvejelse,” siger Jens Juul Nielsen.

Han peger på, at alle virksomheder bør have klare retningslinjer for, hvordan der skal kommunikeres.

“Jeg oplever, at vi i kommunikationsfaget har en umodenhed i forhold til de etiske overvejelser

Rikke Houkjær

“Det bør falde helt naturligt, at man ikke miskrediterer modstandere, og det er egentlig at bruge almindelig sund fornuft og at have en kommunikationspolitik, man kan lægge åbent frem, som kan tåle et gennemsyn, ligesom stort set alle andre ting, man gør som virksomhed. Det kan lyde lidt spejderagtigt, men man er nødt til at forholde sig til, om de beslutninger, man træffer, kan tåle at se dagens lys. Det er den medicin, mange bureauer og eksperter har prædiket for virksomhederne, og så har det her ene bureau så lige glemt at tage medicinen selv,” slår Jens Juul Nielsen fast.

Vi mangler et sprog

Selvom Rikke Houkjær også ser Falck-sagen som en enlig svale snarere end et generelt problem, mener hun, at kommunikationsfaget mangler større bevidsthed og klarere sprog i forhold til at tale om de etiske problemstillinger.

“Jeg oplever, at vi i kommunikationsfaget har en umodenhed i forhold til de etiske overvejelser. Min oplevelse er, at langt de fleste kommunikationsfolk prøver at gøre det på den rigtige måde eller handle etisk korrekt, men det er ikke noget, der fylder så meget i det daglige. Hvis vi har et tydeligere sprog og en større bevidsthed, så er der også større chance for, at en alarmklokke ringer, den dag man er ved at overskride den usynlige røde linje,” forklarer hun.

Kommunikationsbranchen vokser og har fået mere magt, og det forpligter, mener Rikke Houkjær.

“I takt med, at de traditionelle medier skærer ned, at der kommer flere og flere kommunikationsfolk, og at vi kommunikerer så meget via de sociale medier, har vi fået mere magt. Så derfor er vi også nødt til at have den etik, som de publicistiske medier i langt højere grad har indlejret i deres daglige arbejde,” siger hun.

En levende diskussion om etik i kommunikationsfaget kunne måske endda have afhjulpet Falckskandalen, mener hun.

“Jeg tror, det er lidt særligt ved Advice-skandalen, at alle de væsentlige involverede kommer fra det politiske system, har arbejdet på Christiansborg”

Jens Juul Nielsen

“Hvis man havde et mere levende sprog for at diskutere dos and don’ts, kunne det være, at kommunikationsfolkene havde været bedre rustet til at tale Falck imod og sige, at det der er hverken godt for jeres renomme på sigt eller noget, vi kan bidrage til, for det understøtter ikke et robust samfund,” forklarer Rikke Houkjær.

Smittende Christiansborgkultur

Ifølge Jens Juul Nielsen skal kommunikationsafdelingerne rundt omkring passe på med ikke at lære for meget af, hvad der sker på gangene i Christiansborg.

“Jeg tror, det er lidt særligt ved Advice-skandalen, at alle de væsentlige involverede kommer fra det politiske system, har arbejdet på Christiansborg, og det forekommer mig, at metoderne der er noget anderledes, mere barske, end dem vi er vant til i virksomhederne.

Man kan diskutere, om man så bør bruge dem dér, men jeg tror ikke, de metoder, man bruger på Christiansborg, er velegnede ude i den virkelige verden,” afrunder informationschefen. ●

Tekst / Ina Marie Jacobsen
Foto / Rawpixel/Unsplash
Grafik / Niels Christiansen
Udgivet / Marts 2019

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search