Kommunikatørernes rolle i tidens store udfordringer
Kommunikatørernes rolle i tidens store udfordringer
Forsvaret for kommunikationsfaget synes sjældent at kunne hvile. Forud for denne klummeskrivning sendte KS sammen med K1-kommunikationsforening en støtteerklæring imod den potentielle lukning af HA.kom på CBS. Begrundelsen (helt kort) var, at kommunikationselementet i HA.kom kunne integreres som tillæg i de andre (økonomibaserede) uddannelser.
Men kommunikation er ikke en sekundær faglighed. Det kan ikke siges tydeligt nok. Når man ser på diverse undersøgelser af, hvordan kommunikationsfagligheden udøves og efterspørges i moderne organisationer, virker det forunderligt, at der stadig slås ned på netop den som ’tillægsflødeskum’ til andre – mere kritiske forstås – fagligheder. Men det er et kæmpe tab, hvis kommunikationsfaget betragtes som en disciplin, man blot smører ud på andre funktioner.
Så hvad er det, kommunikatørerne kan?
Kommunikation informerer, forklarer og mobiliserer. Udøvelsen af kommunikation i dag er en konstant forandringsmotor.
Kommunikatørerne er et organisatorisk ’nexus’, et bindeled eller en helikopterfunktion, der ser helheden og samler på tværs af organisationen. De har en alsidighed til at favne på tværs af afdelinger, funktioner og hierarkier. Kommunikationsfeltet dækker både over det meget konkrete og det mere abstrakte. Den skarpe praktiker og den omfavnende strateg. Fælles for begge er. at man har evne for at få tingene til at lykkes – på tværs.
Kommunikatører er håndværkere og praktikere, fageksperter i metoder, platforme og programmer i en hurtigt skiftende kompleksitet. Under Coronakrisen var det blandt andet kommunikatører, der sikrede den digitale transformation på mange arbejdspladser, så tingene fungerede i en ny virkelighed. Og aktuelt er det kommunikatørerne på mange arbejdspladser, der hjælper med implementeringen af AI og udvikling af arbejdsgange.
Endelig er kommunikatørerne velfunderede i data og fakta. Derfor kan de agere modvægt til sensationssøgende medier og være det moralske kompas, når det kommer til tillidskrise, fake news og teknologiudvikling. Og de stiller spørgsmålene (opad og nedad i organisationen), der leder til svaret på, hvordan vi gør tingene bedre i morgen, end vi gjorde i dag.
Kommunikatørerne er således ’født’ med nogle indbyggede evner, der gør dem uundværlige i moderne organisationer.
Hvor starter den stærke k-faglighed?
Det hele starter selvfølgelig på studiestederne, og tiden er simpelthen ikke til at svække kommunikationsfagligheden og forskningsmiljøerne inden for feltet. Et kompetent og stærkt udbud af kommunikationsuddannelser skal sikre, at organisationer i fremtiden har adgang til kvalificerede kommunikationsmedarbejdere. Derfor har alle Danmarks universiteter et stort ansvar i at sammensætte, forme og tilbyde relevante, tidssvarende og fremsynede uddannelser inden for kommunikationsfaget.
Og der er behov for, at de tager de fagligheder seriøst som skal hjælpe med at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.
Det gør de generelt set også i dag, og jeg har heldigvis fornøjelsen af at give mine input i rigtig mange aftagerpaneler på tværs af landet. Men lad os hele tiden huske os selv – og andre – på, hvilken forskel vores faglighed gør. Og i mellemtiden kan du roligt bære din kommunikatør-superheltekappe med stolthed. ●