skip to Main Content

Krop og stemme
betyder mere end ord

Kroppen kommunikerer konstant. Og ofte kommunikerer den også noget, vi ikke ønsker, den skal kommunikere. Og så er det, det bliver vanskeligere for vores tilhørere at høre efter. Ikke af mangel på vilje, men fordi tilhørerne bliver distraherede af det, krop og stemme gør. Krop og stemme er et langt stærkere barometer for vores aflæsning af et budskab end de nøgne ord.

Tekst / Kasper Foged
Foto / Rikke Bendsen og
Kate Kjølby McKenna
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / April 2020

Mange kender det alt for godt, når vi skal tale foran mange mennesker. Vi bliver nervøse, og måske bliver vi så nervøse, at det går ud over den måde, vi kommunikerer på. For kroppen gør rigtig mange dumme ting, når den er ukomfortabel. Den tripper på stedet, den lukker sig om sig selv, den fylder så lidt som muligt, den tripper baglæns ud i et hjørne eller vandrer frem og tilbage. Den rødmer på halsen, og/eller den begynder at ryste. Man taler alt for hurtigt eller putter mange fyldord ind.

Rikke Bendsen er uddannet skuespiller og grundlagde for 18 år siden TeaterSpektrum. Men det er langt fra et teater i gængs forstand. Det er et sted, der udbyder kurser i for eksempel gennemslagskraft og i, hvordan du bruger kroppen, når du skal formidle.
”Jeg arbejdede fuld tid som skuespiller, men opdagede, at man som skuespiller kan bruge sit håndværk på en anden måde. Jeg har efterfølgende taget en lederuddannelse, og i dag er vi tre i den daglige ledelse og har tilknyttet 12 professionelle skuespillere på freelancevilkår. Vi er 15 ansatte, primært skuespillere, og udbyder mange forskellige former for undervisning og kurser – for eksempel personlig gennemslagskraft og mundtlig formidling,” fortæller Rikke Bendsen.

Kate Kjølby McKenna er en af de tilknyttede skuespillere ved TeaterSpektrum og en del af ledelsen. Ved siden af sin karriere på de skrå brædder har hun taget en kommunikationsuddannelse på universitet. Hun har været tilknyttet TeaterSpektrum siden 2008 og blev partner i 2016.

“Hvis du tager skulderne tilbage, skyder brystet frem og tager armene op til hoften, så er det svært at se trist ud – sådan er det bare

”Fra skuespillerskolen ved vi jo godt, at hvis man skal spille den kedelige, grå Jytte fra regnskabsafdelingen, så vil man automatisk tage armene ned langs siden, lade skuldrene falde frem og runde lidt i ryggen – så kommer man helt automatisk til at se trist og energiforladt ud. Hvis du tager skulderne tilbage, skyder brystet frem og tager armene op til hoften, så er det svært at se trist ud – sådan er det bare. Men der er ingen sandheder. Det vi siger er, at alt det, du gør, har en konsekvens. Og hvis du står og hænger med armene, så har det desværre den konsekvens, at din energi går ned mod gulvet. Og så skal du slås mere for at nå ud,” siger Kate Kjølby McKenna.

Lektien er, at alt, hvad du gør med din krop rent fysisk, sætter sig i, hvordan du har det mentalt. Det, du tænker mentalt, sætter sig i, hvad du gør fysisk. Det er det, vi arbejder med. Vi underviser folk, der er bange for at tale over for mange mennesker; folk, der er utrænede; folk, der har dårlige vaner. De kommer, fordi det ikke fungerer optimalt for dem,” siger Rikke Bendsen.

“Hold op med at ville styre, hvad folk skal synes om dig. Vær autentisk. Vær det, du er! Hvis du ikke er sød og hyggelig, så lad være med at prøve. Du skal ikke bestemme, hvad tilhørerne føler

Signe Hegelund

Signe Hegelund er uddannet retoriker. Hun har gennem 25 år arbejdet som fagdidaktiker – hendes speciale er et lære andre mennesker at kommunikere mundtligt og skriftligt. Hun har undervist i mundtlig formidling og udviklet kurser til kulturinstitutioner for medarbejdere, der skal kommunikere til daglig.

”Det, der er rigtig svært, og som retorikken ikke har arbejdet så meget med, er, hvordan vi arbejder med kroppen. I de gamle retorikbøger er der nyttige råd, såsom at det ikke er en god ide at brække dig, når du står på talerstolen, og råd til, hvordan du skal svinge din toga. Derfor har retorikere været lidt på herrens mark, hvad det angår. Vi har fokuseret på en lidt kedelig fejlfinderpædagogik, hvor vi retter det, der IKKE fungerer,” fortæller Signe Hegelund.

Men allerede under studierne oplevede hun, at form og indhold er fuldstændig vævet ind i hinanden, og at et af de steder, hvor hun ikke følte sig særlig godt klædt på af sine undervisere, var, hvordan vi arbejder med kroppen.

“Det handler jo dybest set om, at du faktisk kan se folks livshistorie og psykologiske historie på kroppen

”Jeg fik den ide, at man måtte kunne lære det et andet sted. Så jeg tog kurser i kropsterapi, hvilket for 15 år siden var virkelig alternativt. På de kurser fandt jeg ud af, at man faktisk godt kan ændre kroppen, men det tager lang tid. Det er et stort arbejde, og du kommer ikke uforandret igennem det. Det handler jo dybest set om, at du faktisk kan se folks livshistorie og psykologiske historie på kroppen. Så mit udgangspunkt, når jeg underviser, er at starte med at undersøge, hvor langt folk kan komme med det, de har, og den, de er,” siger hun.

Hos TeaterSpektrum arbejder de med at erstatte dårlige vaner og nervøsitet med nogle helt konkrete ting, som kroppen kan lære.

Rikke Bendsen                                                    Kate Kjølbye McKenna

Det handler om din holdning rent fysisk og om din attitude. Det kan være, at du har en måde at stå på, der får dig til at virke arrogant, hvilket måske bare er et udtryk for, at du er i selvforsvarsposition. Der er også en del – mest kvinder – der smiler deres autoritet væk. Det er vidunderligt, at man smiler; man skal bare vide, hvornår man gør det. Så er der stemmen. Taler man hurtigt, taler man langsomt, har man en lys eller en mørk stemme? Hvordan artikuleres ordene – mumler du? Mimik og gestik er også vigtigt. Hvordan bruger du for eksempel dine arme? Hvornår forstyrrer en gestikulation, og hvornår understøtter den dine pointer? Endelig er der overbevisninger. Rigtig mange, der har svært ved at stå foran andre mennesker, har båret det med fra barnsben. Lige før, de går på, tænker de på, hvor meget de hader det, eller bliver angste for at glemme det, de skal sige. De kan også blive angste for, at folk skal synes, at det, de skal sige, er kedeligt. De har en masse negative overbevisninger. Der leger vi med, hvordan vi kan erstatte det med en positiv overbevisning. Hvad gør det for eksempel for dem, hvis de i stedet tænker ’ih, hvor jeg glæder mig’? For selvom det ikke er ’rigtigt’, så har den positive overbevisning en helt anden energi og giver et mentalt overskud,” siger Rikke Bendsen.

TeaterSpektrums 5 gode råd, når du skal holde et oplæg

VÆR VELFORBEREDT: Forbered dit budskab, og sig det højt for dig selv flere gange. Sørg for, det er talesprog og ikke skriftsprog. Kend din målgruppe, og sæt den rigtige ramme for afleveringen.

VÆR NÆRVÆRENDE: Hold en åben og opmærksom øjenkontakt, og reagér på modtagernes respons med nysgerrighed og interesse.

VÆR TYDELIG: Tal roligt og med god stemmestyrke, og undgå fyldord som for eksempel ’øh’. Sig, hvad du vil sige med overbevisning, og hold fornuftige pauser.

HOLD DIG ÅBEN: Hold armene over hoftehøjde, undgå at ’låse’ dem, og undgå, at de ’hænger’.

STÅ FAST: Stå roligt og med god jordforbindelse, hold dig rank, og træk vejret ned i maven.

Forbered dig, og vær nærværende

Når du spørger Signe Hegelund om, hvad hemmeligheden bag god formidling er, så er svaret forbløffende enkelt.
”Hold op med at ville styre, hvad folk skal synes om dig. Vær autentisk. Vær det, du er! Hvis du ikke er sød og hyggelig, så lad være med at prøve. Du skal ikke bestemme, hvad tilhørerne føler. Enten er du sød og hyggelig, og så kan vi mærke det. Ellers er du ikke sød og hyggelig, og så kan vi mærke, at du spiller teater. Og det kan vi ikke fordrage,” siger hun.

“Giv også de sure lidt energi”

Men når det er sagt, så kan Signe Hegelund sagtens komme med en række generelle råd.

”Se på dem, du taler til. Prøv, om du kan fordele din opmærksomhed ligeligt i rummet. Et publikum giver dig en masse energi, så brug den energi. Kig på dem, mærk dem, acceptér, at nogle er anerkendende, smiler og nikker – men giv også de sure lidt energi. Vær nærværende i rummet. Og så skal du altså kunne dit shit rent fagligt, så du kan være opmærksom på at være til stede i rummet. Bliv spejlet i dine uvaner, så du får en fornemmelse af, om der er noget, der kræver en større omgang. Det kan være stemmemæssigt eller kropsligt,” siger hun.

Og hvis der er én ting, som både retorikeren og de to skuespillere er enige om, så er det, at det til enhver tid er en dårlig ide at spille en rolle – det gennemskuer folk med det samme.

”Du skal stå der som den, du er! Du skal bare finde ud at bruge alt, hvad du kan, der hvor du er. Det handler hele tiden om troværdighed. Du kan ikke formidle, hvis det er utroværdigt, det du gør – hvis du spiller teater. Det ved folk godt. Du skal finde en måde at være på, så det bliver budskabet, der er det vigtigste,” siger Kate Kjølby McKenna.

“Hvis du laver rødder som et gammelt egetræ, får du en stabilitet, som automatisk gør dig til centrum i rummet”

”Der er stor forskel på, om du går i rolle, og på, om du er dig. Vi kan mærke forskellen. Der er retorikere, der mener, at det er ok at lægge lidt fernis og lidt skuespil på, men det vil jeg fraråde,” siger Signe Hegelund og fortsætter:

”Du skal være i stand til at trække jordforbindelsen godt nok. Det er meget fysisk. Hvis du laver rødder som et gammelt egetræ, får du en stabilitet, som automatisk gør dig til centrum i rummet.

Hvis du virkelig går hjem, lukker øjnene og øver dig på det, så kan du nå til et sted, hvor du indtager rummet. Det er en form for zen. Du kan ikke ’fake’ det. Du kan ikke bare tage en paryk eller flade sko på, og så er det fikset. Karisma og jordforbindelse er uovervindelige elementer, når du står foran en forsamling, og det lærer du ikke bare på et todageskursus. Det handler om den måde, du tilgår det at være menneske. Den måde, du er krop på. Du kan ikke lægge det på som en fin glasur. Min pointe er, at der ikke findes lette genveje, men at alle kan lære det,” slutter hun.

“Du kan ikke formidle, hvis det er utroværdigt, det du gør – hvis du spiller teater. Det ved folk godt. Du skal finde en måde at være på, så det bliver budskabet, der er det vigtigste

Kate Kjølby McKenna

Det bedste råd, som Kate Kjølby McKenna og Rikke Bendsen kan komme med, er, at nærvær løser næsten alle problemer.

”Sørg for at være i rummet. Stå op, når folk kommer ind. Smil til dem, når de går forbi. Hvis du gør det, så har du allerede sat stemningen i rummet og har styrket din personlige gennemslagskraft. Det er vigtigt at forstå, at det er en dialog – uanset om det er dig, der taler i en time, så er det en dialog, og alt, hvad du får fra publikum, er gaver – uanset om det er positivt eller negativt,” slutter de. ●

Tekst / Kasper Foged
Foto / Rikke Bendsen og
Kate Kjølby McKenna
Illustration / Maj Ribergård
Udgivet / April 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search