skip to Main Content

Mindre debat, der splitter. Mere samtale, der samler

Mindre debat, der splitter. Mere samtale, der samler

Verden skriger efter nye løsninger på fælles udfordringer – det giver kommunikation nye, meningsfulde muligheder. En ny hvidbog åbner diskussionen om etik, transparens og dialogskabende kommunikation. KS bakker op.

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / September 2022

Lyt til artiklen her:

Mindre debat, der splitter. Mere samtale, der samler. Mindre fokus på at få ret. Mere plads til tvivl. Mindre spin og taktik. Mere fokus på etik og transparens.

Den nye hvidbog fra kommunikationsforeningen K1, ’Samtaler om det meningsfulde samfund’, er en art referencekatalog, der beskriver, hvordan kommunikationsfolk kan bidrage til at løse de problemer, som vi som samfund står overfor.

Intentionerne, der foldes ud i hvidbogen, er de færreste nok imod, men spørgsmålet er, om kommunikatørerne også kan få rum til at udleve dem i praksis. Bevægelserne i samfundet, som betyder, at virksomheder og organisationer i højere grad identificerer sig med deres omkringliggende samfund, taler dog for, at også kommerciel kommunikation kan tale ind i mere end en bundlinjedagsorden.

For når presset udefra i form af kritiske forbrugere, politisk regulering, hyppigere systemiske kriser og den bæredygtige dagsorden vokser, kan der vise sig at være plads til mere tvivl og dialog om, hvordan borgere, politikere og virksomheder i fællesskab former et mere meningsfyldt samfund.
Og det er her, at k-folket, ifølge forfatterne bag hvidbogen, kan være med til at finde de svar, som verden skriger efter. Men det kræver, at man vil og samtidig tør gribe muligheden.

“På det brede plan – om det så er klimakrise, geopolitiske spændinger, ulighed eller mistrivsel – så er det alle sammen problemstillinger, som er menneskeskabte. Det kan være foruroligende i sig selv, men det giver også et håb. Det håb handler om, at vi som k-folk kan bidrage til at samle i stedet for at splitte, at vi kan sikre, at der kommer viden og transparens i samtalerne. Den mulighed har vi ikke helt grebet endnu,” siger Anders Schroll, der er selvstændig rådgiver i Associate og medforfatter til hvidbogen.

Vores fag har en lys og en mørk side. Du kan manipulere, men du kan også samle folk. Vi mener, at det fagetiske ideal bør være, at vi gør det fælles

Anders Schroll, medforfatter til hvidbogen

Han fortsætter:

“Det er ikke sådan, at vi ikke fortsat skal være producenter eller rådgivere, men i hvidbogen peger vi på, at vi også skal være facilitatorer. Det er en fundamental anderledes tilgang til kommunikation. Traditionelt har vi arbejdet med at forme budskaber og derigennem styre kommunikationen. Hvis vi skal deltage i og facilitere samtaler, skal vi turde give slip på det, fordi vi ikke på forhånd har et klart svar på, hvad problemets omfang er, hvad organisationens rolle er – eller hvad løsningen bliver.”

Anders Schroll

Vi er nødt til at være mere tydelige i forhold til, hvad vi mener, vores faglighed og redskaber skal bruges til.

Men den polarisering, vi oplever, er måske i høj grad skabt af kommunikatører? Eller de har i hvert fald været med til at skabe den polarisering, fordi budskaber er blevet skåret skarpt, man er god til spin, til at frame fortællinger og så videre. Så kan det, vi taler om her, også foldes ud i den virkelige verden?
“Det kræver nogle andre kompetencer og et andet mindset. Vi har historisk arbejdet ud fra, at vi varetog vores organisationers interesser. Og så arbejdede vi for, at vores organisationer blev en del af løsningen, vandt debatten, magten, pengene, opgaven og så videre. Vi skal hen til, at vi ikke skaber debat for at vinde, men skaber dialog for at samskabe, fordi de problemer, vi står over for, ikke er nogle, som nogen kan løse alene. Derfor er ét af de værktøjer, vi bringer i spil, evnen til at lytte,” siger Anders Schroll.

KS: Gode pointer

Hos Kommunikation og Sprog glæder man sig over, at hvidbogen har set dagens lys. Og forperson Cathrine Holm-Nielsen er enig i Anders Schrolls pointer:

“Det er lidt filosofisk, men det er også et spørgsmål om, hvorvidt man vinder kampene i dag ved kun at komme med sit eget perspektiv. I dag kan man ikke lade være med at forholde sig til sit samfund og sine medaktører. Så bliver det for ensidigt, og man mister troværdighed. Derfor bliver samtalen mere vigtig,” siger hun.

Cathrine Holm-Nielsen

Jeg synes, at coronakrisen, hvor samfundet i to år har fungeret på grund af kommunikation, er et godt eksempel på, hvad faget kan.

Der vil stadig være en kamp om magten, markedet og så videre? Den kamp forsvinder ikke, fordi man begynder at tænke, at man skal samskabe?
“Nej, men vi skal være bedre til at favne konflikter. Det vil sige, at det er OK, at der er forskellige perspektiver og holdninger. Hvis ikke vi får de forskellige nuancer med, så vil folk føle sig ekskluderede, og så vil de ikke tage ejerskab og bidrage til løsningerne eller se en fremtid i vores fælles samfund,” siger Anders Schroll.

Men mange kommunikatører oplever, at de ofte bliver bedt om at sminke et lig. Det taler ind i en propagandistisk tilgang til kommunikation – og går imod ønsket om mere transparens. Hvordan skal man ændre det?
“Jeg tror, at vi er nødt til at være mere tydelige i forhold til, hvad vi mener, vores faglighed og redskaber skal bruges til – og vi skal turde sige fra. Det kan også være, at det ikke er ledelsens intention at få lavet propaganda. Men ledelsen kommer med den viden, den har. Den er også en del af den fortid, som vi selv har været en del af. Derfor skal vi hjælpe og vise, hvordan virksomheder, der har forstået det, gør det. Vi skal uddanne vores ledere og ikke tage noget for givet. Der er også undersøgelser, som viser, at CEOs efterspørger netop det,” siger Anders Schroll.

Cathrine Holm-Nielsen supplerer:

“Når man skal kommunikere om samfundsemner – eller andre ting – så kommer man ingen vegne, hvis man sminker noget. Folk efterspørger transparens. Og hvis de fornemmer, at den ikke er der, så bliver der stillet spørgsmål – og så kommer krisen. Hvidbogen giver et metablik på vores fag, og hvad vi kan, så vi kan udfolde potentialet. Nu skal vi finde ud af at klæde kommunikatørerne på til at tage det ansvar og den faglige stolthed på sig.”

Anders Schroll kalder hvidbogen, et skridt i den bevægelse.

“Det er store tanker og linjer, men vi lægger op til, at vi begynder i det små,” siger han.

Det er nogle svære emner, fordi hvad du synes er etisk forsvarligt ligger måske et andet sted, end hvad jeg synes. Så hvordan forestiller du dig, at man finder en fælles vej?
“Vi taler om en fagetik, nogle dyder eller idealforestillinger om, hvordan vi skal praktisere vores fag. Hvem du vælger at arbejde for er et individuelt valg, men de metoder, du bruger, er fagetiske. Vores fag har en lys og en mørk side. Du kan manipulere, men du kan også samle folk. Vi mener, at det fagetiske ideal bør være, at vi gør det fælles. Det handler om at løfte blikket fra taktikken og have bedre forståelse for og samtaler om, hvornår vores fag bidrager til et mere meningsfuldt samfund,” siger Anders Schroll.

Det er lidt filosofisk, men det er også et spørgsmål om, hvorvidt man vinder kampene i dag ved kun at komme med sit eget perspektiv

Cathrine Holm-Nielsen, forperson, Kommunikation og Sprog

Lys og mørke

Cathrine Holm-Nielsen uddyber, at man kan se hvidbogen som den retning, som hun gerne ser k-faget går:

“Den giver et svar på, hvad den faglige etik er; som kommunikatør skal man have det med, uanset hvilket niveau eller hvilken opgave man arbejder på. Man står på mål for fagets legitimitet og troværdighed med det, man laver. Derfor bør man forholde sig til det. Det vil stadig være sådan, at der vil stå en chef eller kunde, der opererer i det gamle paradigme, men hvis vi bliver ved med at tale om det og italesætte, at etik er grundlaget for vores troværdighed, så får vi som fag mere at stå på.”

Oplev KS-dagen online

Du kan stadig nå at melde dig til onlineudgaven af KS-dagen. Du kan vælge at se hele eller dele af konferencen i realtid. Der kan du stille spørgsmål undervejs og følge med i debatten mellem Anders og Cathrine. Når du tilmelder dig/ er du tilmeldt online, får du automatisk en optagelse af hele dagen og kan se, gense og spole rundt som det passer dig.
Meld dig til på kommunikationogsprog.dk/kurser og arrangementer

Kan I godt forstå, hvis der sidder folk derude, som tænker: ‘Helt ærligt, I er som faggruppe bagud på point, fordi I i så mange år har været med til at negligere for eksempel klimaproblemerne med jeres værktøjer…’ Der vil være stemmer, som mener, at det er utroværdigt?
“Det vil der helt sikkert være nogle, der mener. Det synes jeg, at vi skal lytte til. Men samtidig være tydelige om, at kommunikatørers værktøjskasse indeholder nogle af de bedste værktøjer til at løse de samfundsudfordringer, vi står over for. På lige fod med andre discipliner skal vi byde os til. Nogle af de greb, der skal bruges, handler om at mobilisere medarbejdere, lokalsamfund og så videre, så alle arbejder sammen om nye løsninger. For at lykkes vil der blandt andet være brug for at skabe fortællinger om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Og det er noget, vi som kommunikatører kan, og mange k-folk oplever at blive værdsat for. Derfor er jeg ikke så bekymret – for det er fantastisk, hvad kommunikation kan; at stille samtale til rådighed har en fantastisk effekt, når man skal mobilisere, samskabe og nytænke,” siger Anders Schroll.

Cathrine Holm-Nielsen får det sidste ord:

“Jeg synes, at coronakrisen, hvor samfundet i to år har fungeret på grund af kommunikation, er et godt eksempel på, hvad faget kan. De fleste fagligheder har en lys og en mørk side, der kan bruges – og er blevet brugt – på begge sider. Kommunikationsfeltet er – ligesom mange andre faggrupper – i konstant udvikling.” ●

Tekst / Uffe Jørgensen Odde
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / September 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search