Vi har interviewet 4 kommunikationsfolk, der arbejder i 4 forskellige offentlige organisationer:

Tine Germundsen, chefkonsulent i Københavns Kommune

Marie Agergaard Mikkelsen, kommunikationsrådgiver i
Region Midtjylland

Tina Vestergaard Lange, specialkonsulent på Aalborg Universitet

Anne Rygaard, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

_________________________

KOMMUNEN

Tine Germundsen, chefkonsulent, Københavns Kommune

Hvor længe har du været ansat?
Jeg har arbejdet i Københavns Kommune i 19 år. Jeg er oprindelig uddannet cand.ling.merc. og har tidligere arbejdet med sprog, men har nu arbejdet med kommunikation i mange år. Da jeg i sin tid startede som vikar på Rådhuset, mødte jeg en masse mennesker, der virkelig brændte for deres job. Jeg blev nok lidt overrasket over det drive og engagement, der var, og jeg fandt ud af, at det bestemt ikke er støvet at arbejde i en kommune – en fordom, mange har.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
Jeg er SoMe-ansvarlig i Københavns Kommune. Sammen med en anden kollega udgør vi en redaktion.
Meget tid går med at lave annoncer. Og når jeg siger annoncer, så mener jeg promoveret indhold, der kommer ud til særlige målgrupper. Det kunne være en kampagne for Kultur- og Fritidsforvaltningen, der handler om at bade sikkert i haven, eller en skraldesorteringskampagne for Teknik- og Miljøforvaltningen. Det er ikke mig, der laver kampagnerne, men jeg kvalificerer indholdet og teksterne og rådgiver og sparrer omkring annoncestrategien på Instagram, Facebook, Twitter og LinkedIn.

Lige nu bruger jeg meget tid på Københavns Kommunes nye SoMe-strategi, der skal ligge klar i det nye år – vi laver den for tre år ad gangen. I erkendelsen af, at tingene bevæger sig hurtigt på dette område, er vi nødt til at være agile, så vi hurtigt kan tilpasse vores strategiske pejlemærker til den virkelige verden. Der kommer hele tiden nye platforme og nye funktionaliteter til.

Hvad er de største fordele og ulemper i dit kommunikationsjob?
Når man arbejder med sociale medier ændrer tingene sig hele tiden. Der kommer nye funktionaliteter og nye måder at gøre tingene på – nye platforme og smarte indholdselementer. Lige som man tror, at man har styr på det, sker der noget nyt. Det kan til tider være lidt trættende, men til gengæld er det jo også det, der holder en på tæerne. Og så er vi en stor kommune med mange interessenter – 7 forvaltninger med hver deres ressortområde. Så der er mange, der har en mening om tingene.

Når du sidder i en kommune og er sat i verden for borgernes skyld, så kommer dit arbejde helt automatisk også tæt på dig selv, fordi du også selv er borger. På den måde er mit job meget nærværende. Og det kan ofte være ret nemt at sætte sig i modtagerens sted, fordi du ofte kommunikerer til dig selv.

Med de sociale medier har københavnerne fået mulighed for at se, hvad de får for deres skattepenge. Helt up front. Vi havner direkte hjemme hos dem i deres stuer med vores tilbud og budskaber. Det giver en helt anden transparens og gør os nærværende som kommune, fordi vi også nemt kan indgå i en dialog med borgerne. Vi kan via vores platforme svare på borgernes henvendelser med generelle spørgsmål fra dag til dag. Sociale medier skaber også en virkelig god mulighed for borgerinddragelse, og derfor bruger vi også vores platforme til at få københavnernes bud, når vi ønsker at udvikle byen.

Vores SoMe-team har eksisteret siden 2012, så vi er jo ikke helt grønne. I min optik handler det ikke længere om, hvorvidt kommunerne skal være til stede på sociale medier, men hvordan. Man kan i mine øjne ikke være kommune i dag uden at være på sociale medier. Jeg tænker, at det er noget, borgerne forventer.

Hvilken positiv forskel gør dit kommunikationsjob?
Man kan sige meget dårligt om sociale medier, men de har i hvert fald skabt en mulighed for, at alle kan komme til orde på den ene eller den anden måde. I vores tilfælde har det gjort det muligt at fortælle københavnerne om alle vores tilbud, om hvad der sker nede i det lokale kulturcenter, at du nu kan brevstemme i Borgerservice, at vi åbner et nyt genbrugscenter og så videre. Vi poster en bred blanding af kulturevents, begivenheder og information, der har en krog i den enkelte københavner. Tidligere kunne man have en følelse af, at kommunen var langt væk. Med sociale medier er vi kommet tættere på københavnerne og vice versa.●

_________________________

REGIONEN

Marie Agergaard Mikkelsen, kommunikationsrådgiver, Region Midtjylland

Hvor længe har du været ansat?
Jeg arbejder i Steno Diabetes Center Aarhus. Det er et forsknings-, udviklings- og kompetencecenter, der er etableret i Region Midtjylland i 2018 med et formål om at forbedre behandlingen og forebyggelsen af diabetes. Jeg er ansat som kommunikationsrådgiver og fik lov til at være med helt fra starten. Det er mit andet job, siden jeg blev færdiguddannet og mit første indenfor sundhedsvæsnet. Mit første job var som kommunikationskonsulent på Teknologisk Institut i Aarhus.

Da jeg startede, var vi ni, og nu er vi over 150 medarbejdere. Så jeg fik lov til at være med til at sætte en retning og tegne de overordnede linjer for vores interne og eksterne kommunikation. Jeg har bygget alle vores kommunikationsplatforme op fra bunden – hjemmeside, intranet, nyhedsbreve, sociale medier og så videre. Nu er vi to kommunikationsmedarbejdere. De første to et halvt år sad jeg alene.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
Jeg arbejder med rådgivning, udvikling, koordinering og drift. Det er hele paletten. Det overordnede fokus i mit arbejde er at understøtte min direktør og resten af ledelsesteamet med at nå organisationens fælles mål. Og sørge for, at vores interne og eksterne kommunikation flugter med den overordnede forretningsstrategi. Jeg udfører strategisk kommunikationsrådgivning både på ledelses-, medarbejder- og projektniveau – og er tilsvarende udførende på rigtig mange opgaver.

Jeg har mange kolleger, der hele tiden sætter nye projekter i gang. Hvis jeg er heldig, får jeg lov til at være med fra starten. Og kan komme ind og være med til at give noget kommunikationsrådgivning – måske ligefrem lægge en plan! Men ofte er jeg ikke med fra starten. Så står der pludselig nogen, der har brug for hjælp og siger: Kan du ikke lige skrive en nyhed om det her, kan vi få et opslag på vores LinkedInside, eller kan vi få det her på hjemmesiden? Og så skal jeg så i gang med at finde ud af, hvad det hele handler om; hvem er målgruppen, og hvad skal målet med kommunikationen være?

Hvad er de største fordele og ulemper i dit kommunikationsjob?
Det at arbejde i en politisk styret organisation kræver noget særligt. Det står jo fremhævet som en vigtig kompetence i mange jobopslag. Men det er ikke nødvendigvis en evne, man ved, at man har. Om man har tæft for det organisatoriske. Om man er i stand til at sidde i et lille hjørne af en meget stor, politisk organisation og se sig selv som en del af noget større. Du skal have en forståelse for, at der både er nogle politiske dagsordener og en masse underliggende dagsordener – og du skal kunne balancere i det og tage højde for det i dit daglige arbejde.

Det er naturligvis ikke al kommunikation, der skal godkendes på mange niveauer, men hvis jeg for eksempel skriver en pressemeddelelse om et emne, der har politisk bevågenhed, så skal den gerne forbi både min chef, min direktør og en fra koncernkommunikation i regionen. For det meste er der heldigvis ikke lang vej fra ide til handling – det er noget, vi vægter højt – så længe man ikke sidder med skyklapper på.

Hvilken positiv forskel gør dit kommunikationsjob?
Jeg synes, at jeg er enormt privilegeret. Jeg får lov til at arbejde et sted, hvor der virkelig er tale om et arbejde med mening. Slutmålet er jo at bidrage til et godt liv for mennesker med eller i risiko for at få en kronisk sygdom. Det gør det ikke nemt, men gør, at jeg er meget motiveret. ●

_________________________

UNIVERSITETET

Tina Vestergaard Lange, specialkonsulent, Aalborg Universitet

Hvor længe har du været ansat?
Da jeg var færdiguddannet, var jeg to år på et reklamebureau. Derefter gik der finanskrise i det hele, og det lukkede. Så jeg fik et job med løntilskud på Aalborg Universitet i 2010. Det endte med en fastansættelse, og jeg har været her siden.

På Aalborg Universitet er kommunikationsorganisationen opbygget sådan, at man har en overordnet kommunikationsafdeling – det er den, jeg sidder i. Og så er der kommunikationsmedarbejdere på de fleste institutter.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
Vi er inddelt i specialistteams. Jeg arbejder primært med kampagner og sidder med informationskampagner i forhold til potentielle studerende – rekruttering til vores fuldtidsstudier. Og så også med events. Den del kan nok godt være lidt anderledes i forhold til andre kommunikationsjobs.

Det kan nogle gange være svært at måle den direkte effekt af kommunikationsarbejdet, men når du arbejder med events, så får du et umiddelbart output, og du kan lave en evaluering efterfølgende ved at spørge deltagerne. Det giver en stor tilfredsstillelse.

Vi forvalter offentlige midler. Derfor er der forholdsvis meget fokus på budgetter og mange overvejelser om, hvad vi kan, skal og bør. Det kan godt være vores udfordring. For vi har en ung målgruppe, som nogle gange vil have noget, der er nyt og anderledes. Og for at fange dem kunne det jo tænkes, at vi i højere grad burde gå nogle mere utraditionelle veje i vores kommunikation. Men det kan hurtigt blive opfattet som useriøst.

Hvad er de største fordele og ulemper i dit kommunikationsjob?
Vores indsatser skal give ’value for money’ og være understøttet af data og evidens. Det betyder ikke, at vi ikke kan lave noget nyt, men det skal være velovervejet og underbygget. På den måde er vi ikke first-movers. Men vi er på den anden side nødt til at være til stede på de medier, hvor vores målgruppe er. Hvor man i det private måske ville skyde et nyt koncept i gang og se, hvordan det går, så vil vi typisk for eksempel lige læse en analyse og deltage i et fagligt seminar, før vi beslutter, om det er noget, vi skal gå videre med.

Det kan hurtigt komme til at lyde tungt, hvilket det egentlig ikke er. Beslutningen ligger hos os, men når vi præsenterer ideen, så er det godt at sørge for, at der er noget, der viser, at det har en effekt – så er det meget mere sandsynlig, at det bliver til noget.

Man er en del af en politisk styret organisation, hvor der hurtigt kan ske noget. Udflytning af studier eller studiepladser, der skal skæres. Det er hele tiden en del af jobbet. Der kan komme en politisk strømning, der kan ligge på lur som en stressfaktor, men ellers er det et fantastisk job.

Hvilken positiv forskel gør dit kommunikationsjob?
Jeg har virkelig en følelse af, at mit arbejde giver mening. Vi prøver at hjælpe de unge med at vælge en uddannelse til, eller lige så vigtigt at vælge den fra, hvis det ikke er den rigtige. Når de unge skal starte på en universitetsuddannelse, så er de fleste meget forvirrede og i tvivl, om hvorvidt de er gode nok, og om de får nogle venner, og tror, at de andre er meget klogere og så videre. Når vi eksempelvis arrangerer et studiestartsarrangement eller åbent hus, så er vi meget bevidste om, at vi skal være dem, der hjælper de unge med at vælge det rigtige og med at fjerne alle de bekymringer, der kan være. Vi har for eksempel en indsats, der hedder ’Tro på dig selv. Det gør vi’. Der handler om, at vi italesætter, at det er helt normalt at være nervøs, og at alle har det sådan, når de starter på et nyt studie. Derfor føler jeg, at det, jeg laver, giver mening. Jeg får synliggjort, hvad vi kan, og hvad vi tilbyder på Aalborg Universitet. Og hjælper med til at give de unge en god start. ●

_________________________

STYRELSEN

Anne Rygaard, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvor længe har du været ansat?
Jeg har arbejdet i Sundhedsstyrelsen i snart 15 år, men i forskellige enheder. I starten, da jeg sad med kampagner, var kommunikationsindsatserne centreret omkring de enkelte fagområder og placeret i fagenhederne. Jeg blev ansat til at arbejde med seksuel sundhed og sad derfor med kondomkampagnerne. Derfra bevægede jeg mig langsomt over til kun at sidde med kommunikation. Da Sundhedsstyrelsen oprettede en selvstændig kommunikationsenhed i november 2020, fulgte jeg med.

Prøv at beskrive dit arbejde
Jeg sad med fra starten, da corona kom, og Sundhedsstyrelsen kom i vælten på en hidtil uset måde på grund af det. I begyndelsen var vi kun ganske få, der sad med kommunikationsindsatsen, men der var hurtigt behov for en betydelig oprustning. Under pandemien gik det virkelig op for mig, at en national styrelse har mange muskler i sådan en situation – det glemmer man nogle gange i hverdagen.

Vi arbejder sammen med en masse fagfolk, der er superdygtige og ofte har nogle meget stærke holdninger til, hvad der skal kommunikeres. Det at indgå i en dialog med dem og diskutere, hvilken detaljeringsgrad vi kan formidle, og hvordan vi gør det bedst, er spændende.
Vi er en styrelse, der både kommunikerer i det sundhedsfaglige rum og i det politiske rum. Så man skal hele tiden være opmærksom på det politiske råderum i en given situation. Det kan for eksempel handle om timing. Ellers er der en risiko for, at borgere opfatter kommunikationen som tonedøv eller uvedkommende.

Hvad er fordele og udfordringer i dit kommunikationsjob?
Når vi kommunikerer, er det budskaber, folk kan forholde sig til. Noget, der er meget synligt i landskabet og dagsordenssættende. Det, der er rigtig sjovt ved at lave kampagner på nationalt niveau, er, at der er rigtig mange, der gerne vil være med og bakker op. Hvis du laver noget med fysisk aktivitet, så vil idrætsorganisationerne for eksempel gerne være med. Når en styrelse henvender sig, så lytter de til det, man siger. Jeg føler mig tit som en fyrværkerimester. Når først en kampagne skydes i gang, så ruller den store maskine. Medierne tager emnet op, som man havde håbet, kommunerne sender folk på gaden for at uddele flyers, skolerne hænger plakater op og så videre. Jeg kan blive helt høj af det.

Mange af de ting, vi skal kommunikere, er normative. Vi kan ikke bare skræddersy kampagnernes budskaber, så de bliver lækre for modtagerne. Vi skal nogle gange bare sige til folk, at de skal drikke mindre alkohol eller lade være med at ryge. Mange af vores budskaber er forholdsvis ’kedelige’ og informative. Det er jo det, vi er sat i verden for.

Det, at vi skulle bruge mundbind, var ikke det sjoveste budskab at gå ud med til danskerne. Der handler det om at finde måder at formidle det på, så det bliver forståeligt og acceptabelt for den enkelte.

Er der noget særligt ved den måde, I kommunikerer på?
Det er vigtigt, at vi fokuserer på at kommunikere i øjenhøjde. At bruge et genkendeligt sprog og at være på platforme og sociale medier, hvor man møder borgeren. På den måde er myndighedsrollen blevet en anden i de senere år.

Jeg har haft fokusgrupper med unge, hvor det handlede om at lære mere om det sprog, de taler, og hvilke udtryk de bruger om tingene. Jeg har for eksempel siddet med en fokusgruppe med unge, hvor det handlede om at undersøge, hvilke udtryk de brugte om sex, krop og køn.
Det, der gør det sjovt, er, at vi arbejder bredt. Vi arbejder eksempelvis med influencers, når vi skal kommunikere med unge, men vi skal også producere skriftligt materiale om inkontinens, der skal ligge på ældrecentrene.

Hvilken positiv forskel gør dit kommunikationsjob?
Vi skal kommunikere på en måde, så vi er tro mod vores forpligtelser. Vi skal fortælle borgerne, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Men vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke virker moraliserende. Vi skal heller ikke have løftede pegefingre og virke nedladende.

Det handler meget om at arbejde med myndighedsrollen. Sundhed handler ikke kun om, at man skal lade være med at ryge og drikke eller dyrke usikker sex, det handler også om mental sundhed og om at finde en balance. Det handler om at have respekt for, at man skal være et helt menneske. ●