Den nye klimalov er en rammelov, hvor det reelle indhold i form af klimatiltag endnu mangler at blive fyldt på. Og det, at politikerne er enige om, at det er en god ide med en 70 %-målsætning, er reelt set ligegyldigt, hvis befolkningen pludselig ikke længere bakker op.

Det er her, at den rigtige kommunikationsstrategi bliver altafgørende.

”Med klimaloven har vi forpligtet os til, at vi en gang om året skal følge op for at sikre os, at vi er på rette kurs i forhold til at kunne nå de 70 %. Har vi sat gang i de rigtige initiativer? Eller skal vi sætte nogle nye i gang? Og så videre. På den måde kan det godt være udfordrende at kommunikere, fordi det hurtigt bliver bureaukratisk. Omvendt så er der også noget klar kommunikation i, at vi nu har fået hegnet 70 %-målsætningen ind,” fortæller Anne Paulin, der er Socialdemokratiets klimaordfører, og som sad med til bords, da klimaloven blev udarbejdet.

Not in my backyard
Et af de store benspænd i den grønne omstilling er begrebet ’not in my backyard’. Udtrykket henviser for eksempel til, at
90 % af befolkningen mener, at alternativ energi såsom vindkraft og solenergi er fantastiske koncepter, bare vindmøllerne og solpanelerne ikke bliver placeret der, hvor de stjæler folks egen udsigt.

Marie Sisse Brown er kommunikationschef i Gate 21, som er et nonprofitpartnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder sammen på tværs for at skabe grøn omstilling og vækst. Hun peger på, at partnerskaber er vejen frem.

”Partnerskaber er nøglen til folkelig opbakning, også når den grønne omstilling kommer tæt på. Vi skal samle kommunerne, borgerne, virksomhederne, forskningen – alle dem, der bliver berørt eller har interesser – så vi sammen finder de bedste løsninger og sikrer ejerskab,” siger Marie Sisse Brown og peger på Samsø som et af de stærkeste eksempler på grønt lokalt ejerskab til vindmøller, der ellers nok kan skabe uro blandt borgerne. Og hun fortsætter:

”På Lolland producerer de mere grøn strøm, end de kan bruge – og i København er efterspørgslen på grøn strøm stor. Så her har vi skabt et partnerskab mellem Lolland og Københavns Kommuner og forsyningsselskaberne Hofor og SEAS NVE. Som betaling for den grønne strøm skal der arbejdspladser til Lolland,” siger Marie Sisse Brown som et andet eksempel på, hvordan man kan arbejde med at skabe folkelig opbakning, når den grønne omstilling flytter sig fra principielle holdninger til konkret og synlig infrastruktur.

Og ifølge Anne Paulin bliver det umuligt at føre den grønne omstilling ud i livet uden at fylde noget.

”Den grønne omstilling kommer jo til at fylde i landskabet – det kan man ikke komme udenom,” siger Anne Paulin. ”Det er jo uanset, om det er land- eller havvindmøller. Solceller fylder også. Hvis vi skal sætte en masse møller ud på havet, så skal vi bygge højspændingsmaster på land for at transportere strømmen og så videre. Det er en kommunikativ udfordring af de helt store. Så, når man taler om kommunikation af klimaloven, kommer en stor del af kampen til at foregå i lokalsamfundene, hvor der skal skabes opbakning. Det gør vi ved at kompensere naboer til vedvarende energi, men vi skal også fortælle de rigtige historier.”

Derfor har regeringen indset, at borgerne skal inddrages, hvis tingene skal blive en succes.

”Vi kommer blandt andet til at oprette et borgerting, som kan komme med input og blive medinddraget i klimahandlingsplanerne. En større borgerinddragelse giver politikerne muligheden for at komme tættere på; for at finde ud af, hvor langt folk er villige til at gå, og hvilke ideer der er derude. Der foregår nogle ting i folkedybet, som man måske ikke helt opfatter på Christiansborg. Og hele klimadagsordenen blev jo løbet i gang i civilsamfundet, i virksomhederne og i NGO’erne, før den gik ind og blev mainstream som et af de højest prioriterede politikområder på Christiansborg,” forklarer Anne Paulin.

Samskabelse er det kommunikative nøglebegreb
Klimaloven handler om inddragelse og engagement, både når det gælder borgerne, virksomhederne og organisationerne.

”Vi fokuserer meget på klimapartnerskaber, så vi kan få alle dem, der har et ansvar for den grønne omstilling, med på vognen – det må ikke bare blive et politisk dekret. Det skulle gerne blive sådan, at vi i stedet for bare at lovgive, får landet samlet om, at det er et fælles projekt. Samskabelse kalder vi det, når vi skaber nogle rammer, der åbner for, at befolkningen og virksomhederne selv er med til at skabe forandringen,” fortæller Anne Paulin.

I Gate 21 spænder de grønne projekter fra strategisk energiplanlægning, over cirkulære forretningsmodeller, digitale løsninger til transportvalg. Og i alle sammenhænge skal der en forandring til – politisk, adfærdsmæssigt, teknisk – der kan vinkles negativt eller positivt.

”Hvis vi skal trække et enkelt budskab ud af kommunikationen i Gate 21, må det være at den grønne omstilling åbner en masse muligheder. Mulighed for at de grønne løsninger også giver bedre byer og landsbyer, hvor borgerne kan leve gode og mere bæredygtige liv,” siger Marie Sisse Brown og uddyber: ”Det kan godt lyde tungt og træls, at vi som borgere for eksempel skal flytte os ud af bilerne – men hvis vi nu ser bredere på det og sammen med arbejdspladserne tilrettelægger fleksibel arbejdstid, så vi minimerer trængsel; Eller arbejdspladserne stiller elcykler til rådighed, så vi nemt og grønt kan komme til møder ude i byen, eller hjælper med systemer for samkørsel og delebiler, og derudover sammen med medarbejderne finder fleksible løsninger, så vi kan kombinere grønnere transportvalg med sundere liv – så vil de grønnere transportvalg blive nemmere og ikke blive oplevet som en straf,” siger Marie Sisse Brown.

Vi må ikke miste momentum
Det, der for alvor kan bremse den grønne omstilling, er skræmmekampagner. Vi er nødt til at formidle håb frem for kaos. Ellers mister vi det momentum, vi rider på lige nu.

Det kan Marie Sisse Brown nikke genkendende til.

”Det er en fin balance mellem at formidle håb og alvor. Det er en kommunikationsstrategi, der skal mikse begge sider uden at miste momentum – det er kunsten. Det er vigtigt for os, at vi ikke moraliserer – at vi ikke står og råber op. Det seneste valg viste os med al tydelighed, at vælgerne gerne vil den grønne omstilling, så vi skal have dem med og ikke imod os – det er altafgørende,” siger Marie Sisse Brown og uddyber:

”Gennem de sidste ti år har klimakommunikationen penduleret fra dommedag og ødelæggelse, over klimakvalme og -skepsis til flexitarisme, bybier, digitale løsninger og grøn økonomi. Lige nu har vi et globalt momentum med en enorm folkelig opbakning. Og der er plads til og brug for, at klimakommunikationen strækker sig over formidlingen af den dødelige alvor til håb og konkrete anvisninger. I Gate 21 gør vi os umage med hverken at politisere eller moralisere, men at vise løsninger. Men vi har brug for, at Greta Thunberg og andre taler dunder, for at vi holder momentum.”

”Vi skal have folk med på, at det, at vi er et lille land, ikke betyder, at vi ikke kan gøre en forskel. Jo, det, vi gør i Danmark, kommer ikke til at redde verden isoleret set. Men sammen kan vi blive et udstillingsvindue, der kan inspirere verden. Det er der, vi skal være stolte, og det er det, der skal være fortællingen. Hvis vi kan vise verden, at vi kan lykkes med at nå de 70 % og på samme tid kan bevare vores konkurrenceevne og vores velfærdssamfund, så bliver vi rigtigt interessante for resten af verden. Og det er det, der skal være lyset i fremtiden, og det, vi skal leve af – den pakke, vi kan eksportere,” slutter Anne Paulin. ●