skip to Main Content

Når du skruer på sproget, drejer ideerne med rundt

Når du skruer på sproget, drejer ideerne med rundt

Ophidsende og bemærkelsesværdige tekster, der tryllebinder tonsvis af læsere. Det forventes de fleste af os at kunne levere konstant – også når vi føler os kreativitetsforladte. Her kan idegenereringsmetoder typisk hjælpe os i gang, men vi kan også starte et andet sted. Nemlig med at forny vores sprog.

Tekst / Sofie V. Kristiansen, ekstern lektor i retorik, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / April 2021

Kreativitet er et ustyrligt kræ. Det kommer helst frem, når du spiser oliven i en italiensk kystby, når du har fundet den perfekte position under dynen, eller når du traver afsted ad en mudret sti til trillerne af en musvit. Så kommer den ene geniale ide efter den anden; plottet til en bestsellerroman, kernesætningen til den nye vision eller navnet til det produkt, der har drillet i dagevis. Hjernen er skarp, fingerspidserne snurrer, og det kildrer i mellemgulvet efter at komme tilbage til tasterne.

Men når du igen sætter dig foran skærmen ved dit kaffeplettede skrivebord, slår hjernen ofte autopiloten til. Det er mandag, så du skal producere indhold, men alle de gode ideer er sivet ud af din hukommelse igen; du tænker i skabeloner og kedelige formater, og der drypper kun klicheer og banaliteter fra tastaturet, hvis der overhovedet er gennemstrømning. Kreativiteten har søgt hvæsende tilflugt under det nærmeste møbel og nægter at komme frem.

På sådanne dage må du i stedet ty til knofedt, når du forventes at banke en blændende tekst sammen. Her er idegenerering ofte et oplagt sted at starte. Enten ved hjælp af metoden fri association eller metoden benspænd eller en kombination af de to. Begge metoder kan du få op under neglene på forårets kurser om idegenerering. Men når selv idegenerering ender i dødvande, foreslår jeg at starte et andet og måske mindre velbesøgt sted. Nemlig med sproget.

Sprog og ide hænger sammen

I dag er der stor konsensus om, at sprog og ide (form og indhold) hænger uløseligt sammen. I retorikkens klassiske opstilling af de fem forarbejdningsfaser, som en skribent skal igennem for at forberede en tale eller en tekst, er arbejdet med ideer og sprog delt op i tre faser: idegenerering, ideudvælgelse og sproglig udformning. Og selvom det kan være aldeles brugbart at have overblik over de forskellige elementer i skriveprocessen, peger flere nyere forskere dog på, at idegenerering og -udvælgelse ofte overlapper med sproglige valg, da de ord, du vælger, og den måde, du skruer ordene sammen på, selvfølgelig hænger uløseligt sammen med det budskab, der er tekstens kerne.

Hvis både din indre og ydre skærm er blank for ideer, kan du med fordel i stedet begynde med at kræse for lækkert sprog

Vigtigt til vores formål er, at form og indhold også influerer på hinanden, når det gælder læseoplevelsen. Hvis en tekst består af ekstraordinære ideer, oplever vi den ofte som medrivende og inspirerende på trods af dens måske uvarierede og klichefyldte sprog. Det kender vi
for eksempel fra de fleste forskningsartikler og hobbymagasiner. Det modsatte gælder heldigvis også: Hvis en tekst er eminent skrevet, er der stor sandsynlighed for, at vi oplever at have fået et nyt perspektiv på de objektivt set banale pointer. Skattede nationalskjalde som Storm P. og Benny Andersen er oplagte eksempler herpå.

Selvfølgelig vil en utrolig ligegyldig ide eller et ulæseligt sprog smitte negativt af på hele teksten, men begge dele behøver ikke være fremragende, før den almene læser af et nyhedsbrev, et debatindlæg eller en faglig informationspjece vil kunne fanges ind. Så hvis både din indre og ydre skærm er blank for ideer, kan du med fordel i stedet begynde med at kræse for lækkert sprog.

Fire øvelser til at udvide det sproglige spektrum

Formålet med at øve sig på eller tilføje sproglige virkemidler til sit repertoire er først og fremmest at skrive blændende gode tekster, så dine læsere ignorerer, at du prøver at sælge dem det samme produkt igen og igen, fordi de er godt underholdt.

Øvelserne er også nyttige, hvis du bare skal have noget på papir og komme i den rette skrivestemning. Derudover er en velkommen og ofte forekommende bivirkning, at de overraskende ordsammensætninger, velklingende lyde og rammende personaparodier sætter gang i ideerne. Du kender måske nogle af øvelserne på forhånd, men lur mig, om størstedelen af os kunne trænge til at få dem genopfrisket.

Herunder kommer fire øvelser til at udfordre og udfolde dit sprog: imitatio, genreoverdrivelse, mundtlighed og figurbrug.

Sofie V. Kristiansen

Knoklearbejdet er betydeligt nemmere, hvis du har en velassorteret bunke af idegenereringsmetoder og sproglige øvelser, du kan ty til i nødens stund

Forberedelse

Ligesom med idegenereringsøvelser er det en god ide at have et særligt mindset, inden man går til de sproglige øvelser: Sæt tid af til øvelserne, giv dig selv lov til at lege, og vær klar over, at du ikke nødvendigvis kan udgive dine øvelsestekster uden grundig bearbejdning – de er trædesten på vej mod mere brugbare tekster.

Imitatio

En klassisk øvelse i retorikken er imitatio. I antikken skulle elever imitere de store historiske talere, så noget af deres geni og elegance kunne smitte af på de små poder. Det samme kan du gøre for at opbygge større variation i ordvalg, syntaks, rytme/flow, argumentation, stemme og persona.

Tænk på en kollega, en journalist eller en blogger, hvis skrivestil du ser op til. Prøv at forestille dig, hvad hun/han ville tænke og skrive om jeres produkter eller jeres vision eller måske om et ikke-arbejdsrelateret emne som Tinder eller vindmølleparker.

Du får udvidet dit repertoire over skriftlige virkemidler, når du giver dig selv lov til at være en anden

Gør dig umage med at argumentere og formulere dig som hende/ham.

Måske tør vedkommende mene eller sige noget, du ikke selv tør? Måske anlægger hun/han andre perspektiver på emnet, end du selv ville? Måske formulerer hun/han sig mere sprælsk, lyrisk eller polemisk? Uanset hvad, får du udvidet dit repertoire over skriftlige virkemidler, når du giver dig selv lov til at være en anden.

Genreoverdrivelse

En anden metode er at karikere og overdrive genrer, du sjældent beskæftiger dig med for at blive bevidst om, hvor meget dit sprog og dine ideer er påvirket af de genrer, du normalt skriver i.

Beskriv for eksempel din seneste tøjvask eller jeres seneste Zoomfredagsbar som et opmærksomhedskrævende tweet, et stereotypt eventyr, en kæk reklametekst, en fabulerende madblog eller en tør juratekst.

Overdriv, så meget du lyster, så det bliver tydeligt, hvilke stemmer, skribentpersonaer og argumentationsformer genren tillader. Det er en nem måde at undersøge de spændende dissonanser og harmonier, der findes udenfor dit sædvanlige soundtrack.

Og som bonus bliver det at blande genrer for at opnå overraskende effekter nemmere, jo flere genrer du er hjemme i.

Mundtlighed

Øv det uformelle mundtlige sprog, der vinder indpas i flere og flere skriftlige genrer. Igennem vores skolegang har vi typisk tillært os at lyde meget skriftlige, både i tekst og tale, men med den aktuelle trend, hvor virksomheder og organisationer skal virke autentiske og personlige, er det en god ide at kunne mestre det uformelle sprog på skrift.

Så fortæl diktafonen på din telefon om din dag eller processerne på din arbejdsplads, og transskriber dig selv.

For mange af os lykkes det aldrig at gøre kreativitet til et tamdyr

Sådan får du syn for, hvordan du rent faktisk taler; med hvilke vendinger, hvilken syntaks og hvilken struktur. Der vil sandsynligvis være elliptiske sætninger og fyldord, der skal fjernes fra skrift, men du vil på en nem måde kunne skabe en autentisk stemme.

Figurbrug

Brug de retoriske figurer og troper. Kend dem, øv dem.

Beskriv jeres seneste event eller møde, og forsøg at bruge så mange figurer som muligt i teksten.

Del for helhed/helhed for del
Jeg glæder mig til at stikke åren i vandet.
Storbritannien er allerede vaccineret.

Retorisk spørgsmål
Ville det ikke være en bedre ide med de klassiske fastelavnsboller?
Er du sikker på, det er din størrelse?

Besjæling
Der bor et forelsket solsortepar i ædelgranen.
Jeg har downloadet verdens klogeste app.

Eufemisme
Jeg så ikke andet end loftet på hotelværelset.
Tro mig, jeg fik sagt ret tydeligt fra.

Gentagelse
Det føltes uvirkeligt, at foråret var kommet. Det føltes uvirkeligt, at verden var åbnet op igen.
Kaffe er godt, og kaffe er sundt.

Bogstavrim
Ostemaden er en oldnordisk opfindelse.
Tirsdag træner jeg taekwondo.

Modsætning
Enten kan man gå på slankekur, eller også kan man være lykkelig.
Citronens syrlighed går godt med den fede fløde.

Sammenligning
Du er som en bror for mig, skideirriterende.
Grisen lød som en 1800-tals poet, der gik og reciterede vers for sig selv.

Ophobning
Først en fugl, så tre, så ti, så en hel lille flok og til sidst var der en hel vrimmel.
Der var æbletræer og pæretræer og hasselhegn og brombærkrat og hindbærbuske og jordbærbed i haven.

Trikolon
Sommer, sol og jordbærkage.
Først arbejder vi, så spiser vi, og så sover vi.

Paradoks/selvmodsigelse
Jeg kan godt lide en roman, der er intellektuelt udfordrende og nemt forståelig.
Han er en optimistisk kyniker.

Metafor
Du er soundtracket til mit liv.
Vi bor på en plastikplanet.

Der er delte meninger om de forskellige figurers værdi; poesien afskyr for eksempel bogstavrim, mens faglitteraturen elsker dem. Selvom du har en aversion mod nogle af figurerne, så er det alligevel en fordel at kunne bruge dem – det kan nemlig gøres ganske elegant, hvis du doserer med måde og skjuler dem midt i sætninger og afsnit, og ikke kun lader dem agere blikfang i rubrikker og manchetter.

Afrunding

For mange af os lykkes det aldrig at gøre kreativitet til et tamdyr – vi må knokle for at bakse brugbare tekster sammen. Men knoklearbejdet er betydeligt nemmere, hvis du har en velassorteret bunke af idegenereringsmetoder og sproglige øvelser, du kan ty til i nødens stund. Sådan kan du nemlig appellere til din læsers æstetiske sans og snyde hjernens autopilot ved at begive dig ud på de imaginære vildsomme veje, hvor kreativiteten strejfer rundt og forhåbentlig slår følge med dig. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kommende onlinekurser med Sofie Kristiansen i KS:

Skriv en original tekst, når du er ideforladt den 22. april 2021

Fyr op under idekedlen – Skriv en original tekst, når du er ideforladt den 20. maj 2021

Fri idegenerering – Skriv (endnu) en original tekst, selvom du føler dig idéforladt den 27. maj 2021

Idegenerering ud fra benspænd – Skriv (endnu) en original tekst, selvom du føler dig ideforladt den 3. juni 2021

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst / Sofie V. Kristiansen, ekstern lektor i retorik, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / April 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search