Skip to content

Når mennesker bliver produkter

Når mennesker bliver produkter

Anna-Bertha Heeris Christensen arbejder på en ph.d., hvor hun blandt andet belyser de etiske og moralske konflikter og udfordringer, der ligger indbygget i influencer marketing. Ifølge hende er det vigtigt, at man som bruger af influencere tager et ansvar. Og så håber hun, at politikerne snart får taget sig sammen til at lave nogle regler for området, for eksempel i forhold til arbejdsforhold.

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Juni 2021

Det er så godt, at I også får denne side med i jeres tema,” siger Anna-Bertha Heeris Christensen.

Der er nemlig ifølge hende forbløffende få, der sætter fokus på bagsiden af influencer marketing-medaljen.

Anna-Bertha Heeris Christensen arbejder på en ph.d., hvor hun forsøger at finde ud af, hvad det er for nogle konflikter og udfordringer, man støder på i influencer marketing-verdenen – konflikter og udfordringer, der adskiller sig fra dem, man støder på, når man arbejder med andre former for marketing.

”Min forskning viser, at fordi det er reelle mennesker, man bruger som mediekanaler med influencer marketing, så opstår der alle mulige arbejdsmæssige udfordringer og en masse etiske konflikter. Brugen af influencer marketing kræver, at vi stiller nogle etiske spørgsmål i forhold til eksempelvis arbejdsforhold. Der er også nogle samfundsetiske spørgsmål omkring, hvad det egentlig vil sige, og hvad det betyder for vores samfund, når mennesker bliver produkter,” forklarer hun.

Når ens liv er til salg

Man kan spørge sig selv, om der egentlig er den store forskel på at bruge influencere og at bruge eksempelvis kendte mennesker i reklamer. Man har jo i årtier brugt både mennesker og dyr til at binde menneskelige værdier og emotionelle træk sammen med produkter i reklamer. Og det er almen viden, at det virker, men ifølge Anna-Bertha Heeris Christensen er der en stor forskel.

”Hvis vi tager basketballspilleren Michael Jordan, så tog Nike hans identitet som basketballspiller og placerede ham i Nikes univers. Så fortalte Nike ham, hvad han skulle sige, hvordan han skulle stå og så videre. Det, der gør influencer marketing anderledes, er, at vi placerer brandet i menneskets univers og siger: Vil du være sød at knytte vores brand op på dit liv? Det hele er med andre ord vendt om. Det betyder, at influenceren og hans/hendes liv er til salg. Og de kan altid lave en historie fra deres bryllup, deres barns fødsel, deres fødselsdag, hvis de er glade eller kede af det. Alt bliver til salg som et produkt, og derfor er der nogle etiske spørgsmål, som er nødvendige at stille, og som gør det anderledes, end når Mads Mikkelsen stiller op for Carlsberg i en reklamekampagne,” forklarer Anna-Bertha Heeris Christensen.

Influencer-stress, angst og depression

Der er rigtig mange paralleller mellem influencer-verdenen og den, vi kender fra eksempelvis reality-tv. Og det kan have store omkostninger, når grænserne mellem det private og det offentlige forsvinder.

Hvis du vil bruge influencer marketing, så skal du købe ind på det professionelle marked og arbejde med de influencere, der er professionelle og håndterer det på en professionel måde

Anna-Bertha Heeris Christensen

”Der er desværre mange influencere, der bliver ramt af stress, angst og depression. Det kan være utrolig svært for dem at træde ud af det, og der er flere eksempler på influencere, der har proklameret, at de stopper, og så går der ikke særlig lang tid, før de er tilbage igen. Det er en form for misbrug, som du kan miste kontrollen over. Alle de diskussioner, vi har omkring de digitale medier, og hvordan vi bliver afhængig af dem, gælder også for de her mennesker. De bliver jo også afhængige af det, både økonomisk og af hele tiden at få anerkendelse. Til sidst kan det være svært at vide, hvad det egentlig er, man føler,” siger Anna-Bertha Heeris Christensen og drager en parallel til noget, alle forældre kan genkende:

”Det er jo helt normalt for de fleste forældre at diskutere, om man for eksempel vil lægge billeder af sine børn op på sociale medier. Og hvorfor gør vi det? Det er fordi, vi ved, at det kan have en pris, hvis alt bliver offentligt tilgængeligt til evig tid. Den virkelighed skal influencerne leve med. Problemet er, at du får 300 flere likes, end du ellers ville, hvis du lægger et billede op af din familie eller noget andet privat. Og jo flere likes og følgere, jo flere penge tjener du. På den måde er der mange influencere, der er på arbejde 24 timer i døgnet, hvor grænsen mellem det private og det offentlige viskes helt væk,” siger hun.

Det kan grænse til børnearbejde

Et andet etisk spørgsmål, man kunne tage fat i, er influencernes alder. Ifølge Anna-Bertha Heeris Christensen er mange af eksempelvis YouTube-stjernerne meget unge. De kan i kraft af deres popularitet i en ung målgruppe have en stor værdi, men i den digitale verden er der ingen regler, hvilket er et gigantisk problem.

”I andre kreative fag eller jobs er der regler. Hvis du eksempelvis arbejder som børneskuespiller, er der regler for, hvornår og hvor længe du må arbejde på sættet. Det digitale marked følger slet ikke med, når det gælder for eksempel unge influencere. Som virksomhed kan man bevæge sig ind på et marked, der er det vilde vesten uden sikkerhed og overenskomster, og hvor mange af dem, der har virkelig mange følgere, er så unge, at det grænser til børnearbejde – det er vigtigt at tænke over, når du som virksomhed bevæger dig ind på markedet,” pointerer Anna-Bertha Heeris Christensen.

Anna-Bertha Heeris Christensen

Jo flere likes og følgere, jo flere penge tjener du. På den måde er der mange influencere, der er på arbejde 24 timer i døgnet, hvor grænsen mellem det private og det offentlige viskes helt væk.

Husk, at det er et samarbejde

En af de ting, som Anna-Bertha Heeris Christensen har kunnet se i sit arbejde, er, at det er alfa og omega, at man som virksomhed behandler de influencere, man arbejder med, som mennesker og betragter det som et samarbejde.

”Det kan ikke sammenlignes med at købe andre medier ind. Jo tættere du arbejder sammen med dem omkring det kreative, og jo mere du betragter dem som samarbejdspartnere, desto mere får både du og influencerne ud af det. Det er vigtigt, at du respekterer deres personlige forum, og hvad de gerne vil. Man skal huske, at influencere ikke bare er unge amatører, men professionelle. Det kræver også, at kunderne har en professionel indstilling til samarbejdet. Det er ikke bare nogle unge mennesker, du bare kan sende et par produkter til og så håbe på det bedste. Hvis du vil bruge influencer marketing, så skal du købe ind på det professionelle marked og arbejde med de influencere, der er professionelle, og håndterer det på en professionel måde,” siger hun.

Og der er meget, der tyder på, at nogle virksomheder ifølge Anna-Bertha Heeris Christensen ikke tager deres ansvar alvorligt.

”Jeg har været i kontakt med meget unge influencere, der har været til møder med topprofessionelle forretningsmænd i kæmpe organisationer. Så sidder de med noget, der grænser til en mindreårig, som slet ikke tør sætte nogle krav og ikke tør sige noget andet end ja, til alle mulige ting, fordi deres største ønske er at blive YouTube-stjerner og tjene nogle penge. Der kan bestemt være episoder, der i den grad springer i øjnene både etisk og moralsk, men når der ikke er regler, så er det svært,” fortæller Anna-Bertha Heeris Christensen.

Lad os få et regelsæt

Ifølge Anna-Bertha Heeris Christensen er der heldigvis mange bureauer, der selv er begyndt at tage affære.

”De er jo godt klar over, at de har et moralsk og etisk ansvar. Så de laver deres egne regelsæt.

Men det ville jo være det bedste, hvis der var et regelsæt for hele markedet, som blev reguleret af Folketinget – det har vi jo på arbejdsmarkedet generelt. Der mangler helt klart nogle arbejdsmarkedsregler for det digitale marked. Det har vi jo også set med Uber-sagen i sin tid og med den seneste Nemlig.com-sag. Jeg har personligt kontaktet regeringen omkring det, men svaret er, at de ikke mener, at de kan gøre noget ved det. Det er virkelig sørgeligt,” slutter hun. ●

. . . . . . . . .

Det siger loven om skjult reklame

Det er Markedsføringsloven, der sætter rammerne for skjult reklame. Her står der blandt andet:
”En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.”
Forbrugerombudsmanden forklarer reglerne på sin hjemmeside:

1 Skjult reklame er forbudt
Som brugere af de sociale medier skal man tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame.

2 Hvornår er en omtale af et produkt reklame?
Hvis en virksomhed ønsker, at en influencer omtaler virksomheden eller virksomhedens produkt, er det underforstået, at virksomheden har en kommerciel interesse i at få omtale af den/dens produkt. Hvis en influencer omtaler et produkt på eget initiativ og ikke har modtaget noget fra en virksomhed, så er det IKKE reklame.

3 Hvis en influencer har en aftale med virksomheden, skal omtalen markeres som reklame
Det er underordnet, hvordan influenceren og virksomheden indgår aftalen om omtale, og hvem der har taget initiativet til aftalen. Det er også underordnet, om virksomheden har stillet krav til udformningen/indholdet af omtalen. Aftalen kan være skriftlig, mundtlig eller stiltiende. Det kan for eksempel være en stiltiende aftale, hvis virksomheden løbende sender en influencer produkter, og vedkommende løbende omtaler produkterne positivt, selvom du ikke har haft anden kontakt med virksomheden.

4 Hvordan skal det fremgå af en omtale, at det er reklame?
Influenceren bestemmer selv, hvordan vedkommende markerer en omtale som reklame, så længe at der ikke er tvivl. Det må med andre ord ikke være nødvendigt at skulle lede i omtalen for at finde ud af, at omtalen er reklame.

5 Når virksomheden giver gaver, skal influenceren oplyse, at det er en gave
En omtale kan godt være omfattet af markedsføringsloven, selvom influenceren ikke har en aftale med virksomheden om at omtale den/dens produkt. Hvis virksomheden forærer influenceren et produkt, er der en formodning om, at virksomheden giver gaven i håb om at opnå omtale. Derfor skal det tydeligt fremgå, at influenceren har fået produktet af virksomheden. Kulturanmeldere er dog undtaget.

6 Hvordan skal det fremgå af influencerens omtale, at det er en gave?
Det gør influenceren ved at skrive tydeligt: ”Jeg har fået produktet i gave” eller ”Jeg har fået produktet gratis”.

7 Hvad skal influenceren være særligt opmærksom på i forhold til børn og unge?
Hvis der er tale om reklamer til børn og unge under 18 år, er kravene om tydelighed skærpet. Det gælder også, hvis reklamen er rettet mod både børn og voksne. Jo yngre målgruppen er, desto tydeligere skal det være, at omtalen er reklame. Så her markeres det for eksempel med versaler: ”REKLAME” eller ”ANNONCE”.

8 Oplysning om, hvem influenceren reklamerer for
Det skal også være tydeligt, hvem der reklameres for. Det er nok, hvis det fremgår af omtalen eller fremgår tydeligt af konteksten. Hvis influenceren er i tvivl, anbefaler Forbrugerombudsmanden, at han eller hun oplyser det i direkte forlængelse af reklamemarkeringen.

. . . . . . . . .

Tekst / Kasper Foged
Foto / Camilla Utke Schiøler
Udgivet / Juni 2021

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search