For mig var den 30. november 2022 en lidt usædvanlig dag. Som nyuddannet kommunikatør bryster jeg mig lidt af at være med på beatet, når det gælder teknologi og sociale medier. Men på netop denne dag gik det op for mig, at der var et buldrende lyntog på vej, og pludselig måtte jeg løbe stærkt for at nå perronen. Lyntoget var AI, og på denne dag blev ChatGPT lanceret. Det kom bag på mig, for jeg anede intet om kunstig intelligens, havde intet haft på studiet – og det skræmte mig. Så fluks tilbage til min selvskabte skolebænk, hvor jeg researchede på livet løs for at blive bare lidt klogere.

Og så slog det mig pludselig, hvad med alle de andre? Lige om lidt skal en ny generation af kommunikationsstuderende tage verden med storm; hvordan ser de denne udvikling, er de bekymrede, og hvordan kan de forberede sig på et arbejdsliv med AI i værktøjskassen?

Studie og/eller selvstudie??

Så hvor godt rustet er de mange kommunikationsstuderende på de danske uddannelsesinstitutioner til at tøjle AI-værktøjer ude på den anden side? Det har jeg spurgt to bachelorstuderende om, og et overordnet fælles svar er; nej, studieplanen er ikke fulgt med.

”Faktisk har jeg ikke rigtig hørt noget om det på studiet. Udover at vi fik tilsendt en pressemeddelelse for en måned siden, hvor studiet tog afstand fra, at man afleverede hele opgaver lavet udelukkende af ChatGPT – altså snyd i eksamenssituationer. Faktisk har vi mere vendt det på mit arbejde i frokostpauserne, end vi har på studiet,” fortæller Carla Kjeldgaard.

Carla Kjeldgaard er 22 år og bachelorstuderende på Roskilde Universitet. Hun læser Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier på 6. semester. Derudover arbejder hun i RUC Kommunikation og Presse, er frivillig i Humanioras festudvalg og tutor.

En anden studerende, Emma Petersen, er 23 år og studerer Dansk med Kommunikation som tilvalg på Københavns Universitet, og så arbejder hun på et mediebureau, hvor hun skriver SEO-artikler. Selvom Emma Petersen ikke har haft om AI på studiet, har hun brugt det meget på sit arbejde.

”Vi har slet ikke berørt AI på mit studie. Men jeg bruger AI på ugentlig basis i forbindelse med mit arbejde. Det er et værktøj, der blev implementeret for et år siden som et led i artikelskrivningen. AI-værktøjet bruger vi til at generere indhold til vores SEO-artikler. Derefter retter vi artiklerne til, så sproget bliver mindre AI-genereret. Jeg er selv meget overrasket over, hvor effektivt værktøjet er,” siger Emma Petersen.

Emma Petersens erfaring fra mediebureauet stemmer fint overens med det, som Marc Aas Nilsson, CEO og Founder af IC Robotics, anbefaler de unge at fokusere på. IC Robotics er en dansk virksomhed, som har udviklet et AI-understøttet tekstværktøj til generering og automatisering af databaserede tekster.

”De studerende bør helt klart fokusere på, hvordan de kan bruge AI til at blive endnu skarpere i deres skriftlige kommunikation, og hvordan de kan effektivisere deres arbejdsgange. En god kommunikatør formår at sætte sig ind i et emne og at kommunikere et budskab klart og tydeligt til en defineret målgruppe. En god kommunikatør behøver ikke bruge uanede mængder tid på at kickstarte sin skriveproces for at få en god tekst. Med AI kan du få hjælp til at finde viden og inspiration til både vinkler, perspektiver og formuleringer. Skriveblokade er simpelthen ikke længere en ting,” mener Marc Aas Nilsson.

Så med de ord lader jeg mig hermed overgive til AI-teknologien, hver gang jeg har en kreativ skriveblokade. Men jeg er nok ikke den eneste, der stadig stiller sig kritisk overfor de nye teknologier.

. . . . . . . . . . . . . .

Hej ChatGPT

”’Jeg troede, jeg skulle erstatte dig!’ siger AI-robotten og blinker med en diode”. Sådan lyder overskriften til denne artikel, når man beder ChatGPT om at skrive den. Og det er jo et interessant svar. For betyder det, at AI’en ikke skal erstatte den nyuddannede – eller er der en form for ironi i den blinkende diode? Ja, det præcise svar får vi næppe fra AI-robotten, så hvordan bliver vi så klogere? Jeg er gået old-school til værks og har spurgt rigtige levende mennesker.

. . . . . . . . . . . . . .

Den gode kommunikatørs nye sidekick

Det fører mig så til en ny undren, for hvad vil det betyde for vores jobmuligheder, når vi ikke engang skal finde nye veje gennem en skriveblokering? Er AI en ny ven eller fjende? RUC’eren Carla Kjeldgaard, der ikke har arbejdet med AI-værktøjer, er umiddelbart positiv og ser frem til at lære at arbejde med dem, men hun er også skeptisk.

”Det er ikke, fordi jeg frygter for min fremtid, men jeg er spændt på, hvor grænsen går – kan det overtage kommunikatørers rolle i samfundet? Jeg kan klart se nogle steder, hvor det kunne gøre mit arbejde lettere. For eksempel bruger vi meget tid på at indsamle samtykkeerklæringer og overholde GDPR for billeder. Den tid kunne vi spare ved at lade AI generere billeder af personer, der ikke eksisterer i virkeligheden,” fortæller Carla Kjeldgaard.

Jeg er stadig nysgerrig. Den sparede tid? Vil det så være mit næste job, der er sparet væk? Hvordan skal en nyuddannet kommunikatør forholde sig til det her?
”Det kommer til at gøre livet lettere for en kommunikatør, men det kommer også til at kræve, at man sætter sig ind i, hvordan man bruger det rigtigt – og at man stiller sig kritisk over for det, den skriver. Det kræver, at du bruger den viden, du har om emnet og om målgruppen. Min egen personlige holdning er, at godt AI-indhold kræver en god kommunikatør. Uanset om du skal skrive et blogindlæg, en artikel, en produktbeskrivelse eller noget helt fjerde, har du fundet en ny ven med AI,” fortæller Marc Aas Nilsson.

Emma Petersen spår også, at der stadig vil være brug for kommunikatører.

”På det ene år, hvor vi har brugt AI-værktøjet, har det udviklet sig helt vildt. Men det er også stadig tydeligt at se, at kvaliteten ikke er høj nok til at erstatte de ansatte. Jeg tror, at AI bliver et effektivt værktøj til manuelle opgaver. Men jeg tror naturligvis stadig på, at vi fortsat har brug for menneskelig kreativitet i forbindelse med kommunikationsopgaver,” mener Emma Petersen.

Den menneskelige kreativitet er ikke til at slå – endnu! Så lad os huske den og dyrke den. Det er trods alt noget af det, en god kommunikatør har i sit arsenal. Jeg er nu stadig i tvivl om, hvorvidt AI virkelig er min ven – her kunne jeg godt bruge en krystalkugle.

”Det hele er meget uforudsigeligt. Det er ligesom dengang, da sociale medier indtog vores liv. Det ændrede hverdagen for så mange mennesker og virksomheder. Det kan være, at AI også kommer til det. Det fylder nok allerede mere, end man ved. Lige meget hvad, kommer det nok til at påvirke vores hverdag. Om man så kan bruge det positivt i sit arbejde, eller om man går og frygter det, så kan man nok ikke undgå det helt,” fortæller Carla Kjeldgaard.

Og lige netop den pointe er jeg ret enig i. Vi kan ikke undgå det, så vi kan lige så godt forberede os så godt som muligt. Sådan er det vel i det hele taget med verden i dag? Forandringer sker dagligt og i stor hast, og vi kan ikke forudse konsekvenserne, så vi må forberede os, hvor vi kan. Så det er bare om at komme i gang, og med gode råd og overvejelser fra Carla Kjeldgaard, Emma Petersen og Marc Aas Nilsson vil jeg grave nysgerrigt videre i de nye AI-værktøjer. Jeg kan ikke lade være at tænke, at vi som nyuddannede må have en lille fordel; jeg kommer jo lige fra studiet, hvor research og kritisk sans har været vigtigt for at sætte sig ind i nyt stof. ●

. . . . . . . . . . . .

Denne artikel …

…er skrevet i samarbejde med koncept- og kommunikationsbureauet Kongsted+Grønne, der arbejder for at nedbringe dimittendledigheden ved at ansætte nyuddannede i graduatestillinger indenfor kommunikation.

. . . . . . . . . . . .