skip to Main Content

OMG det er sygt at tale dansk

De unge bander, blander engelsk og dansk efter forgodtbefindende, mumler, sluger ordene og er ikke til at forstå. Sådan lyder kritikken ofte, når ældre taler om unges sprog. Men det er helt i orden, for de unge skal trække grænser til børn og voksnes sprog og har i øvrigt altid gjort det.

OMG det er LOL, hverdagssnak for nogle og volapyk for andre. Unge blander skrift- og talesprog, engelsk med dansk, opfinder slang og taler, så det skurrer i ældre ører. De er flittige brugere af fuck og tøver ikke med at tage de værste ord og vendinger i brug. Men der er ingen grund til bekymring, for sproget er en del af kulturen, og en ungdomskultur skal per definition skille sig ud og have kant, ikke mindst gennem sproget. ”Der kan være en forståelsesbarriere mellem generationerne, hvor de ældre synes, at de taler rigtigt, og de unge mener, at de taler rigtigt. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for sådan har det været gennem generationer. Det er en del af ungdomskulturen at tage afstand fra både voksen- og børnesprog, for sproget er en vigtig markør, der er med til at definere og markere, hvem du er,” fortæller Pia Quist, lektor og afdelingsleder på Nordisk Forskningsinstitut.

Hvordan opstår ungdomssproget?
Pia Quist forklarer, at debatten om de unges sprog ofte handler om, at de taler grimt. Hun ser dog ingen tegn på, at de unge bander eller taler værre end andre aldersgrupper.

”Forskning viser, at generationerne bruger omtrent lige mange bandeord. Det er bare forskellige ord, man bruger. Men vi ser nok en generel tendens i tiden til mere eksplicit og ekspressiv sprogbrug indenfor visse genrer, ikke mindst i hip hop, som kan benytte sig af en voldsom og hård sprogbrug. På film og i de store serier på for eksempel Netflix og HBO ser man også en generel tendens til, at man viser mere eksplicit vold og sex, end man har gjort tidligere. Det afspejles også i det sprog, der bruges. Også på dansk tv, for eksempel på DR Ultra, bander skuespillere meget, både unge og voksne. Tendensen kan muligvis smitte af på daglig sprogbrug, men jeg mener ikke, at sprog i film og tv-serier er repræsentativt for almindelige danske unges sprog. Taler de unge grimt? Nej, det synes jeg ikke. I forbindelse med min forskning har jeg været rundt på forskellige skoler og tale med en masse elever fra niendeklasser, og det er mit indtryk, at de generelt taler fint,” siger Pia Quist.

“De unge taler ganske rigtigt meget engelsk, men de gør vi andre også”

Et andet kritikpunkt handler om, at unge blander engelsk og dansk i flæng, og her peger Pia Quist også på, at de unge ikke adskiller sig fra de ældre generationer.

”Vi er et lille land og er under stor påvirkning af engelsk. Men engelsk har præget vores sprog i mange år, især efter 2. Verdenskrig, da vi fik den amerikanske populærkultur, film, reklamer og musik tæt på. De unge taler ganske rigtigt meget engelsk, men de gør vi andre også. Igen er det forskellige ord, vi bruger,” siger Pia Quist.

Ungdomssproget er et sundhedstegn
De unge taler ifølge Pia Quist ikke dårligere end andre, og hun påpeger også, at det er svært at tale om godt eller dårligt sprog. Man bør i stedet tale om mere eller mindre vellykket sprogbrug. Sprogets kvalitet afhænger af konteksten.

”I det daglige sprog siger vi fuck og alt muligt andet, og det er vel i orden, når det er normen i visse grupper og situationer. I andre sammenhænge er det et grimt ord at bruge. Der kan for eksempel være en ekstrem hård tone i offentlige debatter på Facebook og i netaviserne, hvor sproget kan virke både aggressivt og krænkende. Igen er det ikke kun de unge, der er de slemme her, men i lige så høj grad voksne. Faktisk er der på mange skoler i dag fokus på god sprogbrug på nettet og sproglig etikette generelt,” fortæller Pia Quist.

Hun peger også på, at det er en positiv ting, at vi har et ungdomssprog og nogle unge, som udfordrer og leger med sproget.

“Vi har et levende dansk, som de unge godt gider, og det er et sundhedstegn”

”Det er kun godt, at det danske sprog bliver brugt. Hvis der ikke var mulighed for at lege med sproget, udforske det og udvikle det, så ville de unge måske tale engelsk eller et andet sprog i stedet. Men vi har et levende dansk, som de unge godt gider, og det er et sundhedstegn. Den slang, vi ofte forbinder med ungdomssprog, opstår netop, når man leger med sproget og bruger kendte ord i nye overraskende sammenhænge og med nye betydninger. Hvis noget er ”sygt” i dag, så er det fedt, men da jeg var ung, var det dårligt. Ungdomssproget skaber slang, som er med til at trække grænserne mellem generationerne og har per definition en kort levetid, indtil nye betydninger dukker op og skaber ny slang,” siger Pia Quist.

Vi har aldrig før skrevet så meget uformel tekst
En anden kilde til ungdomssproget er skriftsproget, som fylder meget i de unges dagligdag, og det hænger sammen med, at man sjældent ser et yngre menneske uden en smartphone i hånden.

”I mange familier er det en kamp at få de unge til at se op fra deres smartphones. De er på de sociale medier, og de skriver sammen på chat eller sms, og vi har aldrig før skrevet så meget tekst, som vi gør i dag. Det er en tekstform, som foregår hurtigt og nærmest simultant. I traditionel tekst har man en længere skriveproces med omfattende redigering, hvor man arbejder med teksten, lægger den fra dig og genbesøger den flere gange. Der er stor forskel på tale og skrift, for man kan for eksempel ikke høre pauser, tøven, øh- og æh-lyde, som er faste dele af tale. På chat og sms er stilen tættere på talesproget, og det er mere udbredt at skrive de forskellige tøve-lyde ned i teksten og bruge forkortelser, der angiver vores reaktion, som med OMG og LOL. De unge bruger utrolig meget tid med deres smartphones, og derfor påvirker tekstuniverset også sommetider talesproget,” siger Pia Quist.

”Der kan være en forståelsesbarriere mellem generationerne, hvor de ældre synes, at de taler rigtigt, og de unge mener, at de taler rigtigt. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for sådan har det været gennem generationer”, siger Pia Quist, lektor og afdelingsleder på Nordisk Forskningsinstitut. Foto: Carsten Snejbjerg

Ordbøgerne skal følge med
Stefan Pal er datalingvist og COO hos Wizkids, der udvikler apps og læringsplatforme til læse- og skrivestøtte, blandt andet henvendt til børn og unge. Han understreger, at det er en opgave for ham og de øvrige eksperter indenfor sprog og sprogteknologi at reflektere sproget, som det bliver brugt, og ikke nødvendigvis som det står i grammatikbøgerne.

”Hvis tilstrækkelig mange mennesker mener, at ordet bjørnetjeneste betyder, at man gør nogen en stor tjeneste, så har det fået en anden betydning end den prototypiske betydning, og så må vi opdatere vores betydningsordbøger, så vi reflekterer den aktuelle brug.

Alt sprog ændrer sig med tiden og bliver til noget andet – latin er jo et godt eksempel på netop det,” siger Stefan Pal.

Han henviser også til den nye sprogbrug og de nye ord, som blandt andet sms- og chat-sproget fører med sig.

“Alt sprog ændrer sig med tiden og bliver til noget andet”

”Et typisk kritikpunkt at af især unges sprog er, at kvaliteten falder, og vi staver og skriver værre. Men vi har fået nogle nye måder at skrive på, som ikke nødvendigvis er dårligere. Det er bare nye sammenhænge. Sms og Twitter giver et andet sprog, og børn staver anderledes i en sms til vennerne, end når de skriver en sms til de voksne. De bruger slang og forkortelser, og er det sjusk eller bare en anden form? Du bruger forskellige ord til forskellige genrer. Twitter har sin helt egen genre, hvor du udtrykker dig med meget få ord. Du skriver også anderledes i en mail end i en rapport, i en sms eller statusopdatering på Facebook. Det er forskellige former for grammatik, så det er nærmere et spørgsmål om nye genrer og sammenhænge end en faldende kvalitet,” siger Stefan Pal.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 105, august 2017.

Tema / Dansk

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup

Foto / Carsten Snejbjerg

Udgivet / August 2017

Back To Top
×Close search
Search