Skip to content

Ord kommer, og ord går

Ord kommer, og ord går

Hvert år får vi en liste over de nye ord i dansk, som er blevet optaget i ordbogen. I år fik vi også en liste med hadeord. Men hvilke mekanismer er det, der gør, at nye ord kommer ind, og at nogle ord bliver upopulære og langsomt forsvinder ud af vores sprog? Og hvad er det, der sker, når ord bliver hadeord? Vi ser på 2022’s nye ord og 2022’s hadeord.

Tekst / Anne Nimb
Foto / Carsten Bundgaard
Udgivet / December 2022

Lyt til artiklen her:

Hvad er det, der typisk sker, når ord bliver hadeord, eller når nye ord kommer ind i sproget?

2022 har som altid budt på optagelser af nye ord i Den Danske Ordbog. Denne gang drejede det sig om omkring 252 nye opslagsord.
Samtidig har vi oplevet en debat om det, der blev kaldt ’hadeord’. De ord kan Winnie Collin, der er videnskabelig assistent i Dansk Sprognævn, fortælle om. Hun er cand.mag. i dansk og psykologi fra Roskilde Universitet 2019, og blandt mange andre opgaver er hun kursuskoordinator og underviser indenfor klarsprog.

”To af de grunde vi ser til, at ord bliver til hadeord, er, at ord kan blive slidte, og at de kan blive en form for syndebukke som følge af de situationer eller omstændigheder, de er udtryk for. Det vil sige, at ord, der betegner noget ubehageligt, kan komme til at fremstå som synderen, selvom det faktisk er situationen eller omstændighederne, de refererer til, man ikke bryder sig om. Nedslidning af ord ser man for eksempel ved de såkaldte ’forstærkerord’ og ’kvitteringsord’. Her sker der en hurtig udskiftning i ord og vendinger. Kvitteringsord er for eksempel ja, ok, fint, okay, tak, som bruges til at markere, at man har modtaget en afsenders information. Forstærkerord er ord som rigtig, temmelig, skide, hammer, mega og lignende, der forstærker ens udsagn,” fortæller Winnie Collin.

Det er særligt blandt forstærkerordene, der sker en løbende og ganske hurtig udskiftning. Forstærkere bliver ofte meget hurtigt udbredt – og også hurtigt slidt ned. Formentlig netop på grund af udbredelsen. Når de bliver så udbredt, at alle bruger dem, mister de på et tidspunkt deres kommunikative styrke og evnen til at skabe opmærksomhed, som da de var nye og friske. I mange tilfælde tiltrækker de sig ovenikøbet negativ opmærksomhed som ’hadeord’. Og så må man tage noget andet i brug, og de slidte ord og vendinger må vige pladsen for nye udtryk, hvis funktion det er at skabe den eftertragtede opmærksomhed.

Winnie Collin

Sproget er jo et middel til social handlen, og i sproget ligger ikke alene beskrivende betydning, men også kommunikativ og interaktionel betydning.

Kan man finde nogle fællestræk ved de ord?
”Nogle af de forholdsvis ’nye’ eksempler på kvitteringsudtryk er for mange mennesker også gået hen og blevet hadeord. Det er, når vi siger ’det er så fint’, eller ’jeg hører, hvad du siger’. De har reelt samme kommunikative funktion som ja, tak og fint, som dog ikke længere har samme opmærksomhedsskabende styrke. Med nogle forstærkerord ser vi, at de med tiden mister deres styrke i en grad, så de også skifter kommunikativ funktion eller udfylder mere end en funktion. Det er for eksempel sket med forstærkeren super, som også nu fungerer som kvitteringsord,” fortæller Winnie Collin.

Er det muligt at forudsige, hvornår et ord er på vej den gale vej – så man undgår at bruge det i en tekst eller i et opslag på SoMe?
”Det korte svar er nej. Det lidt længere er, at det i hvert fald kan være ganske svært, dels fordi det går så stærkt, og dels fordi det ikke er muligt at pege præcis på, hvad der gør, at nogle ord og vendinger lider denne skæbne. Jeg mener dog ikke, at man skal være bange for at være kreativ i sin sprogbrug, når bare man er opmærksom på kommunikationssituationen med alt, hvad det indebærer. Derudover vil det være fornuftigt at stille sig selv spørgsmål om de ord og vendinger, man bruger – både i en aktuel tekst eller kommunikationsopgave og i forhold til ord og vendinger, man har det med at vende tilbage til. Man kan spørge sig selv om, hvad ordet egentlig betyder, hvorfor det netop er det, der skal bruges og ikke et andet, eller om man eventuelt kan gøre det mere klart?” siger Winnie Collin.

”Sproget er jo et middel til social handlen, og i sproget ligger ikke alene beskrivende betydning, men også kommunikativ og interaktionel betydning. Uden at sige det direkte giver vi med vores valg af ord også udtryk for, hvordan vi forholder os til vores eget udsagn, hvordan vi forventer, at den, vi kommunikerer med, forholder sig til vores udsagn, hvor sikre vi er på det, vi siger, hvordan vores relation er til dem, vi kommunikerer med og lignende. Vi positionerer os selv og dem, vi taler med (og om), og vi gør nogle handlinger mulige og begrænser andre for deltagerne i interaktionen. Det er vigtigt at huske på, når man vælger sine ord,” slutter Winnie Collin.

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hadeord på jobbet

Rejse
Jeg hører, hvad du siger
Agil
Vi lægger sporene, mens vi kører
Spille hinanden gode
Must win battles
Ja-hatten
Kigge ind i/se ind i
Vækste
Onboarde/onboarding
Omstillingsparat
Genbesøge
Udfordringer (i stedet for problemer)
Aligne/aligned
Fremadrettet
Jeg tænker, at…
Tænke ud af boksen
Brændende platform
Er i proces (med)
Agenda

Kilde: DJØFbladet

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

De nye ord

Da Den Danske Ordbog i år blev opdateret med 252 ord, 12 nye betydninger og fem nye faste udtryk, var en del af dem anglicismer. Dem skal der nok være nogle stykker, der har som hadeord. Ikke desto mindre er ord som dramaqueen, blend og cloud nu en del af den danske ordbog.

“Indlån af engelske ord og udtryk i dansk tog for alvor fart i tiden efter 2. verdenskrig, og siden har emnet været en varm kartoffel,” udtalte seniorredaktør Henrik Lorentzen i en pressemeddelelse.

“Nogle synes, at den engelske afsmitning er overvældende, og de betragter den udstrakte brug af engelsk som unødvendig, krukket eller ligefrem ødelæggende for det danske sprog. For andre er engelsk vævet ind i hverdagen og arbejdslivet, de opfatter flersprogligheden som en mulighed snarere end en trussel, og brugen af engelske ord og udtryk kan i visse kredse endda være en vigtig identitetsmarkør,” sagde han også.

Ifølge sproget.dk er der flere grunde til, at der kommer nye ord ind i sproget. En af de mest oplagte er, at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener, som vi skal tale om, og som vi derfor må finde betegnelser for. Det sker især indenfor områder, hvor den teknologiske udvikling går stærkt. Mange nye ord har vi lånt fra andre sprog. Det er lettest at se på de direkte lån, hvor ordet har en form og en udtale, der afviger fra det ordstof, vi traditionelt har på dansk.

Det hører til sjældenhederne, at man kan spore ophavspersonen til et nyt ord eller udtryk. Nye ord dukker op alle vegne, hvor sproget bruges, og det er meget svært at finde ud af, hvem der første gang brugte et bestemt ord. Der er dog undtagelser. Dumsmart er for eksempel lanceret af dronning Margrethe i nytårstalen 1984, samme år som politikeren Svend Auken lancerede betegnelserne overdanmark og underdanmark, mens ordet tryghedsnarkoman fra 1977 skyldes forfatteren Vita Andersen.

Og meget ofte fortaber oprindelsen til et nyt ord sig lidt i det uvisse. For ord kommer, og ord går. Og der er som regel en årsag. ●

Tekst / Anne Nimb
Foto / Carsten Bundgaard
Udgivet / December 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search