Skip to content

Ordentlighed kræver mod til at stå alene

Ordentlighed kræver mod til at stå alene

Tekst / Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / November 2022

Lyt til artiklen her:

Jeg hørte min fagfælle sige med dæmpet stemme, mens vi rykkede lidt tættere på hinanden: ”Mellem os sagt… så er hun lige lidt smart-i-en-fart. Og hun vil rigtig gerne mænge sig med de øverste ledere.”

Hvorfor fandt jeg egentlig en slags nydelse i denne lille fortrolige snak? Hvorfor sagde jeg ikke: ”Nå, skal vi ikke snakke om noget andet?” Eller: ”Nå, nok bagtaleri for nu, hvordan går det egentlig med dig?”

Vores længsel efter at være forbundet med andre mennesker er stærk. Og limen er tillid, som vi kan opdyrke med hinanden i fortrolige rum. Desværre ofte ved at dyrke kollegaens fejl, ledelsens mangler eller ex´ens svagheder. På et psykologisk plan, så sagde denne kvinde til mig: ’Jeg deler noget særligt med dig, fordi jeg værdsætter dit selskab og har respekt for den, du er.’ Det kom ud som negativ tale om en tredje person, som ikke var til stede. Om denne persons mindre rene motiver og irriterende adfærd. Men det var selve fortroligheden, der gav mig lyst til at vise fortrolighed den anden vej. Hun viste mig, at jeg var værdig til ærlig kommunikation om én, vi begge to kendte. For jo tættere vi er på mennesker, jo mere nært et forhold vi har til et andet menneske, jo tyndere et filter lægger vi hen over det, som vi siger. Eller sagt på en anden måde, jo tættere bånd, jo mere ærlighed i samtalen. Så når der er ærlighed og nul filter, så er kimen lagt til en nær relation.

Behovet for tilhør til fællesskabet er så fundamentalt, at vores moral og vores etiske standarder ofte kastes overbord. Vi vil være inde i varmen og forbundet med nogle, som kan give os tryghed, forudsigelighed og værdighed i vores liv. Alt det trumfer vores behov for at opføre os ordentligt over for andre mennesker; for vi vil så nødigt efterlades ensomme, alene og uden at blive set og værdsat. Derudover vil vi gerne være på ’det rigtige hold’. Derfor tier vi, hvor vi måske burde tale. Og derfor taler vi, hvor vi måske burde tie.

Jeg har bemærket én ting: De mennesker, som faktisk tør at stå alene og finder styrken i enegangen, får gjort og sagt bemærkelsesværdige ting. Ting, som har potentiale til at forandre verden. Modet til at stå alene med et budskab kan være nøglen til enten at tale, hvor vi bør tale, eller at tie, hvor vi bør tie. Med moral og etik som øverste dagsorden. Og med modet til at ’tage skraldet’ eller blive upopulær.

De mennesker, som tør finde deres værdighed og ordentlighed frem og kommunikere ud fra det, efterlades muligvis alene på perronen på den korte bane. Men de ender ofte med at være ledestjernerne i vores fælles liv på den lange bane.

Så hvornår skal du tale, og hvornår skal du tie? Hvad skal du sige højt, til hvem og i hvilke rum? Hvornår skal du bruge dit mod og forbinde dig til din ordentlighed, måske på bekostning af dit dybe ønske om at være populær? ●

Tekst / Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / November 2022

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
Search