skip to Main Content

Oversættere og forskere rykker tættere sammen om levebrødet

Oversætterbranchen står i en brydningstid, hvor det bliver stadigt tydeligere, at professionelle oversættere og forskere har brug for at arbejde sammen. Det siger lektor Anne Schjoldager, og det samme var budskabet fra hovedtalerne på EST-konferencen for forskning i oversættelse, der samlede 400 forskere fra hele verden på Aarhus Universitet.

”Der er folk i samfundet, der sætter spørgsmålstegn ved, om vi stadig har brug for oversættere. Blandt andet er der jo en stor gruppe, der mener, at vi da bare kan bruge engelsk, og at oversættelse bare er form, ikke kommunikation. Vi i faget ved, at det simpelthen ikke passer, men vi har ikke været nødt til at sige det så tydeligt før,” sådan karakteriserer lektor på Institut for Erhvervssprog ved Aarhus Universitet, Anne Schjoldager, en af de forandringer, der sker i oversætterfaget i disse år.

Karakteristikken udspringer af den 8. internationale konference for oversættelsesstudier, som EST, European Society for Translation Studies, afholdt, denne gang med Aarhus Universitet som vært.

Moving Boundaries var konferencens overordnede titel, og den havde trukket 400 forskere fra hele verden plus en del professionelle oversættere til for at udveksle forskningsresultater, tendenser og erfaringer.

Med udgangspunkt i indlæggene fra konferencens hovedtalere, forsker og centerleder Sharon O’Brien og professor emeritus Andrew Chesterman, har KOM magasinet bedt Anne Schjoldager, som selv forsker i oversættelse, om at trække linjer fra oversættelsesfaget op.

Vadested inviterer til viden
Helt grundlæggende ser Anne Schjoldager den store deltagerinteresse for konferencen som en tendens:

”Mere end 500 mennesker har ønsket at deltage i konferencen, og der var mange praktikere fra oversætterbranchen i år. Det er meget positivt. Samtidig ser jeg det som et udtryk for, at der er røre i oversætterbranchen. Vores fag og vores levebrød er under hastig forandring. Efterspørgslen på oversættelse er stigende, og kvaliteten er generelt set dalende. Det påvirker og presser branchen,” forklarer den aarhusianske lektor og nævner som eksempel, at beskikkelsen som translatør og tolk nu er blevet afskaffet herhjemme, og alle derfor nu kan kalde sig translatør, uanset hvilken uddannelse de har.

”Der er røre i oversætterbranchen. Vores fag og vores levebrød er under hastig forandring”

”Vi står i et vadested på så mange punkter, og der kan forskning jo komme ind med viden og vinkler til at reflektere over, hvad der sker. Så på den måde er oversættelsesforskning endnu mere relevant end den nogensinde har været,” vurderer Anne Schjoldager.

”Linket mellem praksis og forskning har ikke altid fungeret. Forskere har fordybet sig i teoretiske nicher, og praktikere har ofte ikke kunnet se relevansen af diverse forskningsresultater og har måske derfor ikke tidligere interesseret sig så meget for, hvad der foregår på universiteterne,” siger Anne Schjoldager.

Hun forklarer, at også forsknings- og uddannelsesmiljøet er presset af reformer og sparedirektiver, der bunder i, at der fra politisk hold bliver lagt vægt på, at forsknings- og uddannelsesaktiviteter kan måles, vejes og skabe effektivitet.

”Den forandring har gjort forskere særligt bevidste om, at deres studier skal have relevans for praktikerne, og omvendt har praktikerne fået øje for, at de faktisk kan påvirke forskningsområdet ved at bringe emner frem, som de vurderer, at der er brug for forskning indenfor,” nævner lektoren.

Samler eller spreder du?
At der knyttes tættere bånd mellem teoretikere og praktikere sås også i oplæggene fra de to toneangivende hovedtalere, der talte om oversættelse på EST-konferencen, Andrew Chesterman, professor emeritus ved Helsinki Universitet, og Sharon O’Brien, som er centerleder ved Centre for Translation and Textual Studies på Dublin City University.

”Begge talere, især O’Brien, men også til en vis grad Chesterman, er forskere, der beskriver, hvad det er, der sker nu i branchen hos praktikerne, og det har ikke tidligere været hverdagskost, men det er en af de ting, der er ved at ske,” siger Anne Schjoldager:

”Bortset fra det er Chesterman og O’Briens tilgang til oversættelse meget forskellig. Chesterman er den klassiske, tænksomme forsker, der er humanistisk og videnskabsteoretisk interesseret, mens O’Brien er empiriker. Hendes forskning i oversættelsesteknologi er vokset ud af praksis. Hun vil som forsker undersøge praksis og interagere med praksis og er med andre ord en af brobyggerne mellem teoretikere og praktikere, men tænkeren Chesterman havde også en pointe, der omfattede både teoretikere og praktikere, og det vil jeg sige er nyt,” fortæller Anne Schjoldager.

”Er I samlere eller spredere?”

Chestermans pointe tog afsæt i hans retoriske spørgsmål til de flere hundrede tilhørere.

”Er I samlere, eller er I spredere?” spurgte Chesterman som en opfordring til at reflektere over, hvad vi egentlig skal med de grænseskel, der kategoriserer nye områder i oversætterfaget, som for eksempel lokalisering og transcreation. Anne Schjoldager forklarer teoretikerens tankegang:

”Chestermans pointe er, at når vi definerer interdisciplinære kategorier i faget, så fokuserer vi på de elementer, hvor vi adskiller os fra hinanden. I stedet for at diskutere om en ny form, der spirer frem i takt med en ny efterspørgsel, overhovedet kan betegnes som oversættelse, giver det måske i mange tilfælde mere mening for fagbevidstheden at holde fast i, at det hele er oversættelse.”

”Praktikere har ofte ikke kunnet se relevansen af diverse forskningsresultater og har måske derfor ikke tidligere interesseret sig så meget for, hvad der foregår på universiteterne,” siger Anne Schjoldager. Fotos: Jørgen Chr. Nielsen og Aarhus Universitet

Eller som Anne Schjoldager tolker Chesterman:

”At være en spreder er en luksusposition, man kan tillade sig at have, når alt er godt, men når vi er pressede, gælder det om at finde det, der samler os.”
Dermed lægger Chesterman op til, at forskere bør være mindre kategoriske i deres definitioner af oversættelse.

”Forskere bør være mindre kategoriske i deres definitioner af oversættelse”

Ifølge Anne Schjoldager går Chestermans pointe dog også den anden vej.
”Chesterman siger samtidig til praktikerne, at vi bør tænke os om og ikke nødvendigvis løbe efter de nye, smarte ord, der florerer i faget. Er en disciplin som lokalisering i virkeligheden det samme som måltilpasset oversættelse, der altid har været en del af vores fag?” forklarer Anne Schjoldager.

Maskinoversættelse har ramt kvalitetsloft
Sharon O’Briens speciale, maskinoversættelse, har ikke altid været en del af oversætterfaget, men det er blevet et uomgængeligt element i de fleste oversætteres hverdag, siger O’Brien.

Med sit forskningsfelt, der primært omfatter interaktionen mellem oversættere og teknologi, repræsenterer hun, ifølge Anne Schjoldager, en ny type forsker, som går mere empirisk til værks, end det tidligere har været normen, og som oversætterverdenen sandsynligvis vil se flere af, hvis den samhørighed mellem teoretikere og praktikere, der opstår nu, varer ved:

”Sharon O’Briens studier udspringer af hendes erfaringer som oversætter og sprogkonsulent i det private, irske erhvervsliv. Det var før ikke så almindeligt, at sproguddannede, der har valgt erhvervslivet, kommer tilbage til universitetet og skaber sig en forskerkarriere. I O’Briens tilfælde er det hendes erfaringer med oversættelsesprogrammer, der har været drivkraften, og som betyder, at hun kan give en praksisnær karakteristik af maskinoversættelse.”

”Programmernes hukommelse er stadig utilstrækkelig, og derfor skal oversættere ofte efterredigere de samme tekstelementer igen og igen”

En af hendes karakteristikker var netop, at maskinoversættelse er blevet en faktor, som det ikke længere er muligt at lukke øjnene for. Samtidig er oversættelsesprogrammer også forbundet med frustrationer blandt oversættere, ikke kun på grund af bekymringen for, om det bliver muligt at udvikle så intelligente oversættelsesværktøjer, at den menneskelige efterbehandling bliver overflødig, men frustrationer, der går på, hvor upålidelig hukommelsen ofte er i oversættelsesprogrammerne, til trods for at de er blevet meget bedre de sidste år.

”De nyeste oversættelsesprogrammer bygger på statistiske forekomster af ord, vendinger og sætninger og præsenterer dermed oversætteren for de forslag fra databasen, som har været brugt i en lignende sætning, men programmernes hukommelse er stadig utilstrækkelig, og derfor skal oversættere ofte efterredigere de samme tekstelementer igen og igen.”
I forlængelse af den status fremlagde hun sin konklusion på statistisk baserede oversættelsesprogrammer:

”Den statistiske teknologi har ramt kvalitetsloftet. Det lader til, at den ikke kan levere bedre oversættelser, end det vi ser nu.”

Lange udsigter
I Danmark befinder maskinoversættelse sig, ifølge Anne Schjoldager, på et stadie, hvor de nye maskinstøttede oversættelsesprogrammer har integrerede elementer af automatisk oversættelse, hvor programmet kommer med sit eget forslag baseret på statistiske forekomster, som også er den metode, Google Translate anvender med hele internettet som sin database. Dermed er de statistiske værktøjer først i de senere år blevet taget i brug af danske oversættere.

Samtidig vurderer Schjoldager, at O’Briens antagelse om, at et nyt paradigme er på vej, formentlig har lange udsigter i dansksprogede sammenhænge.

”Tiden er moden til en ny generation af værktøjer, fordi statistisk maskinoversættelse har nået kvalitetsloftet”

Om det nye paradigme sagde O’Brien:

”Tiden er moden til en ny generation af værktøjer, fordi statistisk maskinoversættelse har nået kvalitetsloftet. Den nye generation kan meget vel være neuromaskinoversættelse. Det er stadig et åbent spørgsmål, om det bliver en ny generation eller blot en hype, som nogle forskere kalder det, men faktum er, at i modsætning til statistisk baseret maskinoversættelse, der ser ord og vendinger som uafhængige enheder, så er disse neurooversættelsesværktøjer i stand til at lære fra tidligere anvendte vendinger, fra nabosætninger og nabotekster. Det betyder en mere kontekstkorrekt oversættelse og en mere sammenhængende tekst.”

Hverken Anne Schjoldager eller de kollegaer, hun har talt med, der ved mere om teknologi end hende selv, havde hørt om neurooversættelse før Sharon O’Briens oplæg. Alligevel var hun ikke overrasket:

”Det undrer mig nu ikke, at O’Brien præsenterer noget, der er nyt for de fleste, for det er meget typisk for hende, at hun har god føling med det nyeste.”

”Neurooversættelsesværktøjer er i stand til at lære fra tidligere anvendte vendinger, fra nabosætninger og nabotekster”

Hvis O’Brien også har ret i, hvad fremtiden kan byde på for oversættere, kan der være nye jobmuligheder på vej, for den irske forsker slog i spørgerunden efter indlægget fast, at det bliver en vigtig og kompleks oversætteropgave at forbedre oversættelsesværktøjerne. Det er kun sprogkyndige mennesker, der har kompetencer til det.

O’ Brien slog også fast, at hun ikke ser tegn på oversættelsesteknologi, der vil overflødiggøre den menneskelige efterbehandling.

Efter tre dage i selskab med hinanden i Aarhus tog forskere og praktikere hver til sit. Holder Anne Schjoldagers prognose stik, så fylder teknologien stadig meget, når EST holder konference igen om tre år – det samme gør definitionen af oversættelse som fagområde. Går det som Anne Schjoldager håber, er båndene mellem praktikere og forskere blevet endnu tættere til den tid.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 99, november 2016.

Tema / Oversættelse

Tekst / Dorthe Lundh

Foto / Jørgen Christian Lundh og Aarhus Universitet

Udgivet / November 2016

Kommagasinet.dk er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Back To Top
×Close search
Search